Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor Coach for ledere Forfatter ph@poulahelth.dk pmh.om@cbs.dk www.poulahelth.dk ph@poulahelth.dk 1
Læring i praksis - et aktionsforskningsprojekt på CVL/CBS FAKTA: Aktionerne er gennemført i perioden december 2013 januar 2016 Aktionsforskning kombineret med etnografi har skabt interventioner i praksis og fået lederne til at iagttage og tolke deres egen praksis 81 ledere og 13 HR konsulenter har deltaget aktivt i forskningen 68 individuelle coachingseancer og 52 kollektive læringsseancer Projektet er gennemført af et forskerteam med Poula Helth og specialister indenfor kropsterapi, billedkunst, coaching 250 timers lydfiler samt noter og billeder fra seancerne danner baggrund for næsten 1000 siders feltnoter, som Poula har analyseret Udarbejdelse af metodehæfter, drejebøger og inspirationshæfter har dannet baggrund for seancer og materiale til deltagerne http://openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/9595/poula%20marie %20Helth.pdf?sequence=1 Udviklingen af styringsteknologier Instrumentel ledelse Refleksiv ledelse Transformativ ledelse Teknologier Regler, mål og instrukser Reflekterende team og relationer Eksperimenter, rum, lyd, krop Lederskab Rationelt og udefra styret Superviserende og meta styret Responderende og indefra styret Performance Kausal Kognitiv (Thinking) Affektiv (Doing) Forhold til organisationen Roller i hierarki Diskurser/positioner Bevægelser Handlingslogik Fremtid Datid Nutid Kilde ph@poulahelth.dk 2
Hvor er vi på vej hen når det gælder lederes læring? Lederuddannelse fjernt fra lederes egen praksis Lederudvikling tæt på organisatorisk ledelsespraksis Teoribøger og eksamener Projekter og implementering Analyse af cases Coaching af ledere Nye dimensioner i læring gennem praksis Kognitiv Læring Affektiv Emotionel ph@poulahelth.dk 3
Min definition af affektiv læring Formålet med affektiv læring er at åbne sanserne, så man lærer at mærke og dermed lægge mærke til, hvad der sker i praksis, i modsætning til at tænke sig til, hvad der kunne ske og sker. Den affektive læring skærper evnen til at iagttage og handle. Dermed bringer den os tættere på en mere realistisk og under alle omstændigheder nyt syn på virkeligheden. I modsætning hertil står evnen til at tænke og reflektere kognitivt, hvilket ofte er baseret på forestillinger om hvad der kan ske. ph@poulahelth.dk 4
Ledelsesudvikling gennem læring i praksis 1. Ledere er i stand til at frigøre organisationens potentiale hvis man flytter læringsprocesser ud i praksis 2. Et materielt forankret lederskab (gennem krop og rum) skaber grundlag for mærkbare og synlige forandringer 3. Selv små bevægelser kan have en stor læringsmæssig effekt, hvis ledere og andre i organisationen lærer at observere bevægelserne 4. Læring i praksis kan ændre lederes måde at handle på og kan transformere ikke blot lederen selv - men hele organisationen ph@poulahelth.dk 5
Hvordan får man udbytte af læring i praksis Individuel Tværgående Eksperimenter Læring Struktur Fælles seancer HR Større ledergrupper Forankring Eksperimenter i praksis Definition af et eksperiment: At eksperimentere vil sige at gøre noget på en anden måde, end man plejer, så man får åbnet de muligheder, der er i de forskellige kontekster. At eksperimentere er et brud med vaner. Metoder til at eksperimentere kan anvendes både spontant og planlagt: spontant i forbindelse med begivenheder, der opstår pludseligt og måske uventet, hvor det går op for lederen, at det er nødvendigt at gøre noget andet her og nu, eller planlagt i forbindelse med begivenheder, lederen iværksætter, fordi det er nødvendigt at forandre den hidtidige praksis, eller fordi der er behov for et initiativ i forbindelse med f.eks. et udviklingsprojekt i organisationen ph@poulahelth.dk 6
Overgangsritual Æstetisk performance skaber læring Socialt drama Overgangsritual Æstetisk drama Performance loops og liminalitet Nye vaner skaber en ny social virkelighed Eksperimenter skaber grundlag for transformationer ph@poulahelth.dk 7
Hvad sker der i processen Socialt drama Overgangsritual Æstetisk drama Energidræbende Markering Eksperimentere Stressfyldt Skifte tilstand Spille og lege Gentagelse Ritual Tegne og male Ineffektivt Før og efter Danse og synge Læring gennem refleksion a. Læringsprocessen er styret, så alle får bestemte roller og en afgrænset tid til at fortælle. b. Dem, der ikke fortæller, lytter til andres fortællinger, og lytteopgaven er meget specifik. c. Der er tale om en fast fortælle-lytte struktur, hvor det at lytte med egne sanser bliver brugt med henblik på, at den enkelte kan bidrage med sine egne indtryk i stedet for at vurdere den andens adfærd, som det ofte sker i det reflekterende team. d. Læringshjulet skaber ikke i sig selv transformation, men den kan lære os at åbne op og gennem refleksion få en større erkendelse af, hvordan vi opnår forandringer i en organisatorisk sammenhæng ph@poulahelth.dk 8
The audience wheel - læringshjulet Lederen er både performer og tilskuer Det påvirkede publikum Det perspektiverende publikum 1. Frigør organisationens potentialer - skab et læringsrum Sådan gør du Sammensæt en tværgående gruppe med 4-5 deltagere, gerne et eksisterende team/gruppe Brug struktur for arbejdet i gruppen (bl.a. tid) Sørg for at mødes med jævne mellemrum Vælg en person i gruppen, der styrer processen Brug æstetiske metoder, eksperimenter og refleksion ph@poulahelth.dk 9
2. Læring gennem kroppen skaber mærkbare og synlige forandringer Sådan gør du Mærk den anden Følg hendes bevægelser Brug kroppen til at spejle den anden Sæt ord på din stemning Hvordan er du påvirket? 3. Lær at observere selv små bevægelser Sådan gør du Lær at iagttage det, der sker i rummet, kropssproget og det der bliver sagt. Bed en kollega eller en medarbejder om at observere. Medbring en blok og skriv noter over dine observationer. Lad være med at tolke, hvad du ser, det skal den iagttagede selv gøre. ph@poulahelth.dk 10
Skab et læringsrum A. Lederen eller den der faciliterer læring kan skabe et læringsrum fysisk og tidsmæssigt B. Der kan arbejdes med læreprocesser, som indeholder både bevidste og ubevidste processer C. Læreprocesser vil indebære forandringer af psykologiske og sociale tilstande, dvs. tab, sorg, afsked, uklarhed og kreativitet, håb og optimisme D. Man skal opgive at kontrollere resultatet men koncentrere sig om retningen i læreprocessen Kilde: Bonnerup og Hasselager ph@poulahelth.dk 11
Affektiv læring Der er tale om eksperimenter som foregår i et laboratorium, hvor materialer, metoder, personer og instrumenter interagerer (som en forsøgsopstilling) Læringen er baseret på en blanding af det diskursive og det materielle som udvikler en dynamisk forståelse og skaber nye brede menneskelige handlemuligheder Ledelseslaboratoriet skaber mulighed for at potensere, dvs. at modulere tilbøjeligheder når deltagere i laboratoriet formgiver det der endnu ikke er til men kan blive det (det virtuelle) Kilde: Raffensøe og Staunæs ph@poulahelth.dk 12