FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Relaterede dokumenter
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Forord. og fritidstilbud.

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Den pædagogiske læreplan

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Den pædagogiske læreplan

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Den pædagogiske læreplan

Helhed er andet end struktur. Dorrit Christensen

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Læring, trivsel og personlig mestring

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Børne- og Ungepolitik

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Hornbæk Skole Randers Kommune

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Strategi for Folkeskole

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Dagtilbud Nordvest Aftalemål

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud Sydøst Aftalemål

Dagtilbud Midt Aftalemål November 2016

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Alle børn og unge har ret til et godt liv

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Transkript:

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale gennem hele deres dannelses- og læringsproces. Derfor har vi formuleret et fælles læringssyn for hele 0-18 års området. Det udtrykker en fælles forståelse af: a) Hvordan børn og unge lærer b) Hvordan vi som pædagogiske medarbejdere understøtter børns og unges læring og progression Tre pejlemærker Centralt i det fælles læringssyn står tre pejlemærker, som vi kan holde ny forskning, nye metoder og ny praksis op imod, når vi udvikler og kvalificerer det pædagogiske arbejde. Fagligt fundament og holdepunkt Læringssynet er det faglige fundament for det pædagogiske arbejde i dagtilbud, skoler og FFO er og arbejdet i forvaltningen. Det erstatter ikke de didaktiske modeller, vi allerede anvender i dagtilbud og skoler. Læringssynet er et fælles afsæt, der kvalificerer og understøtter det pædagogiske arbejde, vi allerede gør. Samtidig er læringssynet et fast holdepunkt i en tid, hvor vi som professionelle hyppigt skal forholde os til mere eller mindre evidensbaserede pædagogiske metoder og strømninger. 3 PEJLEMÆRKER 1 2 3 Børns og unges læring udtrykt i faglige, personlige og sociale kompetencedimensioner Med udgangspunkt i pejlemærkerne tilrettelægger vi forløb, der i alle læringssituationer understøtter barnets og den unges læringsmål indenfor de tre kompetencedimensioner. Fokus på børns og unges progression Vi fokuserer på tydelige læringsmål og gør progressionen synlig for de enkelte børn og unge. Sammen dokumenterer vi den til brug for dem selv og deres forældre. Dette forstærker læring i forskellige kontekster. Feedback og feedforward som integrerede metoder i pædagogiske forløb og læringsforløb Gennem pædagogisk brug af feedback, feedforward og feedup forstærker vi læringen, og vi fokuserer på zonen for nærmeste udvikling og progression for hver enkelt barn og ung.

S A M S P I L PER SONLIGE KOMPETENCER KOMPETENCER SOCIALE D R I V K R A F T F A G L I G E KO M P E T E N C E R I N D H O L D

Sådan forstår vi læring Ved begrebet læring forstår vi både a) processen, dvs. at lære og at lære sig noget og b) resultatet, dvs. tilegnelsen af kompetencer og erkendelser. Vi har en bred forståelse af læring, som indeholder tre dynamiske dimensioner: 1. Indhold: Forståelse og færdigheder 2. Drivkraft: Motivation og engagement 3. Samspil: Relationer og interaktioner med omverdenen Disse tre dimensioner er altid på spil i alle læringssituationer. Det brede læringsbegreb dækker over faglige, personlige og sociale kompetencer, der tilegnes i både hverdagslivet og i situationer, der er tilrettelagt didaktisk. Den didaktiske planlægning har fokus på de tre dimensioner i tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og sigter på barnets og den unges udvikling af de faglige, personlige og sociale kompetencer. Målet for læring Dannelse er det langsigtede mål for læringen, hvor man som barn og ung aktivt deltager og forankrer værdier og viden i sin egen personlighed. Det skaber retning i forhold til at agere som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske i en global verden. Gennem læring er det målet, at børn og unge udvikler: Faglige kompetencer: At vide og kunne viden, forståelse og færdigheder Personlige kompetencer: At ville motivation, følelser, vilje og engagement Sociale kompetencer: At gøre handlekraft, kommunikation og samarbejde Det teoretiske afsæt I det fælles læringssyn forstår vi læring som en relationel proces, der foregår i praksisfællesskaber og i forskellige kontekster. Læring sker, når børn og unge deltager aktivt, opstiller hypoteser, eksperimenterer, forstyrres og innoverer, og læringen bliver forstærket, når den opleves meningsfuld og kobler sig til det, der engagerer barnet og den unge. Læring viser sig som konkrete erkendelser, erfaringer, færdigheder og kompetencer samt evnen til at reflektere over egen læring. Effekten af pædagogiske forløb og læringsforløb kommer til udtryk i børns og unges læring og progression i forhold til de faglige, personlige og sociale kompetencer. Det teoretiske afsæt for denne læringsforståelse er inspireret af bl.a. Vygotsky (zonen for nærmeste udvikling), Lave & Wenger (situeret læring i praksisfællesskaber), Piaget (kognitiv læring), Illeris (læringsog kompetencedimensioner), Bateson ( metarefleksion ) og den nyeste forskning om børn og unges læring og progression, fx John Hattie (feedback og feedforward). Det fælles læringssyn i praksis Når vi anvender vores professionsfaglige viden og kompetencer i forhold til de tre pejlemærker, folder

vi det fælles læringssyn ud. Det gælder fx i arbejdet med overgange, i udviklingsarbejde, i samtaler med forældre, på møder mellem fagprofessionelle teams, i samarbejde på tværs af pædagogiske tilbud, og når ledere udfører læringsledelse i dialog med medarbejdere og teams. Læringsrum og læringsmiljø understøtter børns og unges trivsel, læring og udvikling og er derfor en del af det fælles læringssyn, som vi tænker aktivt ind i hverdagen: Pædagogiske forløb og undervisning fx læreplanstemaer og fag Rutiner fx ved måltider og i garderoben Børne- og ungekultur fx egen-aktiviteter, leg og frikvarterer Forældre og hjemmemiljø Forældrene samarbejder med os professionelle om børns og unges trivsel, læring og dannelse. Vi har ansvaret for at involvere forældrene og inddrage deres ressourcer aktivt i børns og unges læringssituationer. Dette samspil er med til at forstærke læring på tværs af hjemmet og det pædagogiske miljø. Som pædagoger, lærere og ledere arbejder vi med didaktisk planlægning, opfølgning og evaluering. Vi reflekterer over egen praksis og over børnenes og de unges dannelses- og læringsudbytte, og vi har fokus på at tilbyde dem de bedst mulige læringsmiljøer og forudsætninger for at lære. Vi spejler ny viden og forskning om læring, didaktik og pædagogisk udvikling i det fælles læringssyn.

TRE PEJLEMÆRKER I DET FÆLLES LÆRINGSSYN 1 Børns og unges læring udtrykt i faglige, personlige og sociale kompetencedimensioner 2 Fokus på børns og unges progression 3 Feedback og feedforward som integrerede metoder i pædagogiske forløb og læringsforløb

! Om det fælles læringssyn Det fælles læringssyn for 0-18 års området er udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skole i tæt dialog og samarbejde med skole- og områdelederne. Det er forelagt Børne- og Skoleudvalget i Furesø Kommune og implementeres i perioden 2017-2019. Udgangspunktet for læringssynet er Furesø Kommunes Børne- og Ungepolitik og visionen om, at alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, som en del af sociale fællesskaber. Læringssynet afspejler også formålsparagrafferne i Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven samt FN s Børnekonvention, der fremhæver børns og unges ret til: At udtrykke deres mening, og at den respekteres At få undervisning, der udvikler deres personlighed og evner At leve i overensstemmelse med deres egen kultur Læs mere på furesoe.dk Denne folder er udgivet i marts 2017 af Center for Dagtilbud og Skole, Furesø Kommune. Redaktion: Lene Finnemann Design: refleksdesign.dk