F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederidealet i FDF hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF Kurset er udarbejdet af Anette og Jens Thorsen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe 1999 Revideret af Lederuddannelsesudvalget foråret 2003
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 5 5. Hovedret 6 5.1 Historie fra en klasseweekend 6 5.2 Point for lederidealer 7 5.3 Fiktivt ledermøde 8 5.4 Den ideelle leder 9 6. Dessert 10 6.1 Observanter 10 6.2 Hvad vil jeg stræbe mod? 11 6.3 Hvad vil vi i kredsen stræbe mod? 11 7. Bilag 7.1 Forret - Skema til Min gode leder 12 7.2 Historie til 5.2 13 7.3 FDFs lederidealer 15 7.4 Lederideal - pointskema 16 7.5 Dagsorden til fiktivt ledermøde 17 7.6 Rollesedler til fiktivt ledermøde 7.7 FDFs lederidealer, stor kopi til fiktivt ledermøde 18 7.8 Prioriteringskort til Den ideelle leder 22 7.9 Observant-skemaer 23 7.10 Personligt stræberskema 24 7.11 Lederidealerne som labels/klippeark 25 7.12 Stræberskema for kreds/klasse 26
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF 1. Formål Formålet med lederkurset om lederidealer er at lederflokken som helhed og den enkelte leder: bliver klar over hvad FDFs lederideal er, og forstår vigtigheden af, at vi som FDFere har en fælles baggrund/udgangspunkt. får præsenteret lederidealet, således at det er nærværende og aktuelt. får holdninger frem om FDFs lederideal og overvejelser om, hvordan det står til i deres egen kreds. kan se forbindelsen mellem FDFs lederideal og kredsens dagligdag. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret og dessert Kursusmodulet om lederidealer består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra, men lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for, om de ønsker forret. Hvordan kan du bruge de enkelte dele af dette kursus? Som instruktør har du flere muligheder at vælge imellem. Hvad du vælger kommer an på, hvilken kreds du skal ud til, og hvad der passer bedst til din stil og dit temperament. Som materialet ligger her, er det grydeklart. Der er ikke noget galt i at lave om på det (fremgangsmåde, rækkefølge eller tilføjelser), så længe du stadig opnår aftenens formål. Snak godt med kredslederen på forhånd, så du har en fornemmelse af, hvad det er for en kreds, du skal ud til, og hvad der vil passe bedst. Fortæl gerne om de forskellige muligheder. Generelt Du skal være godt forberedt og have gennemtænkt og være helt klar over, hvad du vil med de enkelte moduler. Sørg for at have læst lederidealerne grundigt, have forstået dem og lært dem udenad. Du vil blive konfronteret og vil selv konfrontere lederne med dem mange gange. Man kan selvfølgelig diskutere om det lige er de rette, om der er flere, om prioriteringen osv. Der er tænkt og diskuteret meget om dem, inden de blev vedtaget på landsmødet 1998, og vi kan nok blive enige om, at de ikke er helt forkerte. Så i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen: Tag udgangspunkt i dem som de er, og lad diskussionerne blomstre. Vær opmærksom på, at man ikke skal forveksle ideal og idol, hvad man let kan komme til i nogle af opgaverne. Vær også opmærksom på, at opgaverne ikke går ud på at finde ud af, hvad der er godt FDF-arbejde, eller hvad der er det rigtige at gøre i en given situation. Hav hele tiden for øje, at det drejer sig om, at lederen skal bevidstgøres om hvad idealerne i FDF er.
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF Materialer Til afviklingen af dette kursus skal du bruge: Overheadprojektor Lærred Forlængerledning Overheadfilm + tusher eller tavle + kridt Tape/tegnestifter Div. kopier og OH-kopier af bilag. Se under hvert modul. 3. Forret Min gode leder Skemaet i bilag 7.1 kopieres og deles ud til deltagerne i god tid før kurset. Forretten skal få kursusdeltagerne sporet ind på, hvad en god leder kan være, og hvad man som leder selv kan stræbe mod. Hver enkelt leder tænker tilbage på sin FDF-tid og på, om der er en bestemt leder, der har betydet meget for én. Hvilke egenskaber havde den leder? Er der bestemte situationer man husker? Dette optager det meste af beskrivelsen. Til slut kan man evt. skrive noget om dårlige ledere, og hvad der karakteriserede dem. Der skal ikke sættes navn på vedkommende Vær opmærksom på, at der kan sidde en del seniorer, som har haft ledere rundt om bordet som ledere. Ledere, som ikke selv har været barn eller ung i FDF, kan tænke på andre som har betydet noget for dem (en god lærer, håndboldtræner, søndagsskolelærer, fritidshjemspædagog etc.) Opfølgning på kursusaftenen - kan gøres på to måder: 1. Hæng alle skemaerne op i lokalet og giv tid til, at lederne kan gå rundt og læse hinandens skemaer. 2. Inddel lederne i hold på 4-5 og bed dem fortælle om den leder de har valgt at skrive om. Sedlerne hænges op, så man i kaffepausen kan gå rundt og læse det de andre har skrevet. Opfølgningen tages på kursusaftenen lige efter Historie fra en klasseweekend, gerne sammen med kaffen.
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF 4. Program for aftenen 00.00 Sang 00.03 Kredslederen byder velkommen til kursus i kredsen og til instruktøren 00.05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme) 00.15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program, kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse (aftenen ER et led i FDFs lederuddannelse!) 00.20 Lederne præsenterer sig selv Hovedret 00.25 Historie fra en klasseweekend (afsnit 5.1) Oplæsning: 25 min Præsentation af lederidealer: 10 min Opfølgning: 15 min 01.15 Opfølgning på forret 01.25 Kaffe, te, kage 01.40 Sang 01.45 Aftenens 2. modul (afsnit 5.2, 5.3 eller 5.4 - se tider under modulet) 02.40 Præsentation og start af dessert 02.55 Sang Vi har forsøgt at sætte tider på, men det kan naturligvis variere meget.
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF 5. Hovedret Nogle af opgaverne egner sig bedst til én type kreds, andre til en anden. Det kan også være en fordel at vælge aktivitet ud fra de aktuelle problemer eller muligheder i den enkelte kreds. Derfor foreslår vi, at man starter hovedretten med 5.1 Historie fra en klasseweekend, og derefter vælger et af de andre moduler til anden halvdel - f.eks. sådan: 5.2 Point for lederidealer: Egner sig for den strukturerede kreds. Den som er vant til system og vant til at gribe tingene an ud fra en struktureret synsvinkel. 5.3 Fiktivt ledermøde: Egner sig til en kreds der har behov for en meget konkret tilgang til FDFs lederidealer 5.4 Den ideelle leder: Egner sig til kredsen der elsker at diskutere. 5.1 Historie fra en klasseweekend Formålet med dette modul: Formålet er at koble det abstrakte begreb FDF-idealer på lederens praktiske hverdag i børnearbejdet, og vise at der faktisk følger nogle forpligtigelser med, hvis man har accepteret disse idealer. Beskrivelse En digtet historie med mange små cases indbygget. Der er både eksempler på FDF-idealer og ikke-idealer. Lederne får forskellige roller og skal så uden videre udtale sig om, hvordan de vil reagere i situationen. Bagefter holdes reaktionerne op mod FDF-lederidealerne. Der kan være max. 8 med på historien, er der flere ledere deles der i hold. Er der færre ledere, er der nogen der får to roller. På hvert hold skal der være en referent der noterer reaktionerne. Han kan udmærket have en rolle. Aftal på forhånd en oplæser/ordstyrer fra kredsen. Udførelse De steder, der i historien er mærket med STOP, skal oplæsningen af historien mærkeligt nok STOPpes. Herefter slynges et spørgsmål ud i stil med: hvordan vil DU som kredsleder reagere i den situation? Svar med det samme. Spørgsmålet stilles til én bestemt person, som ikke behøver at have den tilsvarende rolle i virkeligheden. Herefter diskuteres kort, om det var et godt svar, og hvordan andre ville have reageret i situationen. Referenten skriver reaktionerne op undervejs. De skal bruges til opfølgningen. Afrunding/opfølgning: Lederidealerne præsenteres på overhead og/eller deles ud til alle på kopi. De mest markante reaktioner på situationerne i historien holdes op mod lederidealerne. Tallene i parentes henviser til de enkelte lederidealer. Snak om de enkelte idealer og personernes reaktioner i historien. Gjorde lederen det rigtige i situationen. Hvad burde han have gjort? Hvilke lederidealer blev støttet af den pågældende reaktion, og hvilke blev modarbejdet? Er der nogle af disse dilemmaer, som er specielt aktuelle i kredsen? Hvilke skal der arbejdes videre med - skriv ned!
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF Til sidst kan man tage en generel diskussion om, hvor godt kredsen lever op til FDF-idealerne, om der er punkter hvor det går galt eller som man skal arbejde på at forbedre - skriv ned! De nedskrevne meninger/aftaler tages op på et ledermøde, hvor man ser på, hvordan det går i praksis. Overvejelser Man skal ikke før historien forklare, at det drejer sig om lederidealerne, da tankegangen så kan bliver for bundet. Det er bedre at få de spontane reaktioner, så svarene i højere grad bliver et spejl af, hvordan kredsen fungerer. Vær under afrundingen opmærksom på, at det ikke gælder om at vurdere, om lederen handlede pædagogisk rigtigt, men om han i situationen levede op til idealerne eller måske netop gik imod et eller flere. Forberedelse Læs historien godt igennem og aftal med den person i kredsen som evt. skal tage en gruppe ekstra (hvis der er mange ledere). Lav evt. din egen historie i samarbejde med kredslederen med hændelser, der er mere målrettet kredsen. Find ud af hvilke roller, der er relevante for den aktuelle kreds. Hvis du har tilstrækkeligt kendskab til de enkelte ledere kan du også tænke over hvem du vil spørge om hvad og med hvilken rolle. Materialer Historien (Bilag 7.2) Lederidealerne (Bilag 7.3) kopieret til deltagerne og på OH. 5.2 Point for lederidealer Bilag 7.4 uddeles til deltagerne, og spørgsmålene uddybes, hvorefter de besvares enkeltvis. 1. Giv dig selv point for hver af de opsatte idealer. 1-10 (5 min.) 2. Giv kredsen point for hver af de opsatte idealer. 1-10 Hvordan opfattes idealerne i vores kreds. (5 min.) 3. Skemaerne samles ind og der udregnes gennemsnit. (2 personer går ud og regner) Vær opmærksom på at der kan være nogen der ikke ønsker at deres vurdering af dem selv skal frem. Aftal derfor på forhånd, om hele skemaet skal afleveres eller man river kolonnen Point til kredsen af og kun afleverer den. (15 min) Imens drikker resten af deltagerne kaffe og spiser kage. 4. Gennemsnittet for hvert enkelt ideal skrives på tavle/overhead. Dels for kredsen, dels for personer, hvis denne kolonne er afleveret. (5 min.) 5. Hver enkelt vurderer for sig selv sin egen holdning i forhold til kredsens holdning (gennemsnittet), både m.h.t. point til sig selv og til kredsen. (5 min.)
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF 6. Diskussion: Hvor står kredsen lavt i point? Er det fordi vi mener, det er et dårligt ideal, eller har vi bare dårlig samvittighed. Hvis man er mange i kredsen, går man i grupper og diskuterer (25 min) 7. Plenum. Er der nogen konkrete forslag til, hvordan vi i kredsen kan arbejde med de punkter, vi er svage i. En i kredsen laver en sammenfatning, som der arbejdes videre med på et af de næste ledermøder. (10 min) Denne del følges godt op af dessert nr. 2 eller 3. Materialer: Kopier til alle af bilag 7.4 5.3 Fiktivt ledermøde Formålet med dette modul Formålet er at koble det abstrakte begreb FDF-idealer på lederens praktiske hverdag i børnearbejdet. Lederne skal selv tænke over og komme frem til, hvad lederidealerne kan være. Beskrivelse Lederrådet sidder rundt om et bord til et fiktivt ledermøde. Instruktøren indleder mødet og er mødeleder. Efterhånden inddrages alle ledere i diskussionen. Alle har på en seddel på forhånd fået en rolle, hvor de hele tiden skal se problemstillingen ud fra et ønske om at opnå ét enkelt af de opsatte idealer. Lederne får ordet efterhånden og kan kun inddrages af instruktøren. Lederne kan selv markere at de ønsker ordet. Synes en leder, at han har opnået at der i kredsen arbejdes med idealet, noterer han det konkrete eksempel på sit eget papir. Prøvede han på at få lederne til at arbejde med det ideal han sad med men det mislykkedes, noteres det også. Udførelse For at gøre denne del så konkret som mulig er det bedst om du som instruktør laver en dagsorden som passer til kredsen. Her følger dog et eksempel som også kan bruges. Den tager forskellige typiske dagsordenpunkter op. Der følger også en vejledning om hvilke idealer der typisk vil blive fokuseret på det enkelte punkt. Afrunding/opfølgning Til slut gættes der på hvad der står på de forskellige sedler. FDFs lederidealer sættes op på en tavle, og under hvert ideal sættes der konkrete eksempler fra diskussionen på, hvordan man opnåede dette ideal i praksis. Få diskussionen drejet hen på konkrete ting fra kredsen. Spørg, om der er noget af dette, der minder om noget der foregår i kredsen. Anslået varighed Introduktion, uddeling af roller/idealer: 10 minutter Ledermøde: 20 minutter Opfølgning: 20 minutter
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF Overvejelser Hvis der på kursusaftenen er flere end 8 så del i hold. Hvis mindre må nogen få to idealer uddelt. Aftal på forhånd hvem i kredsen der skal køre det andet hold. Vedkommende må være lige så godt forberedt på at styre det fiktive ledermøde som du selv. Styr diskussionen, så I ikke kommer til at diskutere detaljer om emnerne, men i stedet koncentrerer jer om at se tingene ud fra idealerne. Det må forklares grundigt i introduktionen og styres under afviklingen. Materialer: 1. Kopi af dagsorden til alle - bilag 7.5 2. En seddel til hver deltager med beskrivelse af rollen i kredsen og det ideal, som han skal se emnerne ud fra - bilag 7.6. 3. FDF-idealerne, klippet ud et for et og i stor størrelse - bilag 7.7. Forberedelse Lav evt. din egen Ledermødedagsorden med punkter, der er mere målrettet den kreds, som du skal ud til. Hvis du har tilstrækkeligt kendskab til de enkelte ledere kan du også tænke over hvem der skal have hvilken rolle og hvilket ideal. Diskuter det evt. med kredslederen på forhånd. 5.4 Den ideelle leder Hver deltager har 33 kort med hver et ideal-udsagn om ledere fra FDFs lederidealer. Hver enkelt vælger 10 ud og prioriterer dem (10 min) Derefter går man sammen 2 + 2 og udvælger 10 fælles og prioriterer (10 min) Til sidst går man sammen i grupper på 4 og vælger 5 og prioriterer disse. Disse sættes op på plakater. (20 min) Til slut snakkes der i plenum om FDFs lederidealer, og hvordan man kan arbejde mod dem. Der skal fokuseres på, at et lederteam består af mange forskellige personer. Man kan godt supplere hinanden, den enkelte har selvfølgelig meget at leve op til, og man må støtte hinanden i at blive så god en leder som muligt. (10 min) Materialer: Et sæt kort til hver (bilag 7.8) Karton og tape til plakater
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF 6. Dessert I dette lederkursus kan man vælge mellem 3 forskellige desserter. 6.1 Observanter - vælges af hele klasser Formålet med denne dessert At se om lederne i virkeligheden lever op til de store ord, man blev enige om på kurset. At anspore lederne til at fokusere på FDF-idealerne i hverdagen Beskrivelse Efter kursusaftenen laver enkelte klasser aftaler med folk fra den lokale lederskole eller netværk. Disse observerer ledernes rolle under et klassemøde og finder eksempler på, hvordan lederne lever op til eller ikke lever op til de opstillede FDF-idealer. Man aftaler og noterer 3 idealer, man vil fokusere på - brug bilag 7.9. Efter mødet giver observanten en god og konstruktiv feedback på ledernes rolle. Overvejelser Observanter skal være nogen, der virkelig kan samle op. Det kan være instruktøren eller nogen fra distriktet. Opgaven er ikke enkel for observanten, men til gengæld meget givende for lederne. Hvis feedback ikke er konstruktiv, kan den gøre mere skade end gavn. Det er meget vigtigt at feedbacken bliver konstruktiv, altså skal lederen når han/ hun har fået feedback føle, at her er noget jeg gjorde godt, og her er hvad jeg kan gøre bedre. Husk at lederne selv har bedt om at blive observeret på enkelte punkter. Der er altså et ønske om at få den feedback. Feedback skal gives lige efter mødet og personligt mellem observant og den/de der observeres. Der tages udgangspunkt i skemaet (bilag 7.9), men det vigtige er den mundtlige feedback. Fokusér på de tre udvalgte punkter. Andre positive ting er med til at give et ekstra skulderklap. Undgå andre negative ting. Det bliver for meget at forholde sig til, og de har jo netop valgt 3 ting ud, fordi det er det, de ønsker at forbedre. Forberedelse Aftal med netværksleder eller den lokale lederskole, hvilke folk der kan trækkes på til denne opgave. Materialer Kopi til alle af skema - bilag 7.9
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF 6.2 Hvad vil jeg stræbe mod? - vælges enkeltvis. Hver enkelt leder vælger sig 1 eller flere (max 3) af idealerne, og laver en plan for hvordan man vil arbejde hen mod at leve op til de valgte idealer (bilag 7.10) Kan evt. afsluttes ved at man skriver et brev til sig selv, som instruktøren afsender efter et halvt år. Instruktør skal have labels/klippeark med lederidealerne, som lederne så kan hente og sætte på deres eget skema (Bilag 7.11) 6.3 Hvad vil vi i klassen/kredsen stræbe mod? - vælges af hele klasser eller af hele kredsen Kredsens ledere vælger et eller flere af idealerne og forpligter sig på mødet til en handlingspræget plan. Denne skal være konkret, realistisk og målbar. Lederne finder ud af, hvilke idealer der i kredsen skal satses på, enten ved at diskutere sig frem eller ved at lave en afstemning (alle har 3 stemmer). Der vælges max. 3 områder, som noteres i skemaet bilag 7.12. Har man god tid, kan den enkelte klasses ledere sammen finde ud af, hvordan man på denne klasse vil opnå de idealer, man i kredsen er blevet enige om, og hvordan man fælles i kredsen kan arbejde mod idealerne. Senere fortæller klasserne hvordan de vil gøre i det konkrete klassearbejde samt kommer med ideer til, hvordan kredsen i fællesskab kan arbejde. Disse kredsforslag samles og man diskutere sig frem til fælles tiltag for kredsen. Har man mindre tid, finder man de gode ideer til kredsen i fællesskab, og lader klasserne selv om at udfylde deres del senere.
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.1 7.1 Forret til kurset Lederidealer i FDF Tænk tilbage på din FDF-tid, og på en leder, som har betydet meget for dig. Udfyld skemaet herunder - du skal ikke navngive lederen. Min gode leder Hvorfor var han/hun god: (hvordan var han/hun over for klassen/mig? Hvad lavede vi?) Af specielle oplevelser med den leder husker jeg: (klassemøder, ture, arrangementer, specielle stunder etc.) Dårlige ledere? Hvad karakteriserede dem? Egne oplevelser:
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.2 7.2 Historie om en klasseweekend Personer i historien Thorkil: Lone: Lars: Sussie: Kristoffer: Hytteinspektøren: Kredslederen på besøg: Mor Marie: garvet leder som har været i kredsen i mange år garvet leder men ny i denne kreds ny leder, har aldrig været med i FDF før assistent/senior, skal snart være leder assistent/senior, er lige gået fra at være seniorvæbner til at være assistent arbejder på hytten skal egentlig bare ordne nogle ting i hytten er leder på tumlingeklassen. Hun har lovet at køre Turen til Skovglimt Det er fredag og piltene er snart klar til at tage på tur. De skal på weekendtur i deres hytte. Alle skal mødes kl. 18.00 ved kredslokalet. Forældrene har lovet at de vil køre. Lone og Lars er i kredslokalet en halv time før piltene skal møde op. Der er forskellige ting der skal findes frem og de skal også lige have tjekket op på hvor mange der egentlig kommer, med på turen. Tilmeldingssedlerne findes frem, jo der var de 16 som de havde talt op på sidste møde. Så skal materialerne findes frem, nu er der ikke så lang tid til at få det gjort i. Sussie og Kristoffer kommer, og de begynder alle fire at få pakket materialerne. Så kommer PiltePer...det er ham der bare kommer til møderne en gang imellem. Han er ikke tilmeldt men havde hørt noget om, at der skulle være weekendtur og har pakket en rygsæk og vil gerne med. Lone siger STOP (3). Telefonen ringer, det er PiltePernilles mor; hun vil bare lige høre om Pernille alligevel må komme med, hun er heller ikke tilmeldt. Det er Lars der ta r telefonen. Du ved, at der ikke er plads i bilerne og endnu værre er det på vejen hjem. Lars siger STOP(3) Nu begynder børnene at myldre til fra alle kanter. Der er temmelig meget at holde styr på. PiltePeter er ny, det er hans første weekendtur i FDF. Peters far står og snakker med en af de andre forældre, det er Marie. Han siger: Jeg har hørt at det her spejder er sådan noget kristent arbejde, gad vide om de be r fadervor konstant. Marie siger STOP (1) Klokken er kvart over seks, alle børnene er kommet, så er det tid til at køre. Thorkil kommer løbende, som sædvanlig er han for sent på den. Han siger STOP(2) Sussie siger henvendt til Kristoffer: Jeg synes fanden galme at det er for dårligt at han kommer for sent hver gang. PiltePoul hører bemærkningen og siger: Hov, hov jeg troede ikke at man måtte bande. Sussie siger STOP(2) Alle stiger ind i bilerne. Kristoffer kører med PiltePeters far. På vej op til Skovglimt siger PiltePeters far: Hjemme hos os, der tror vi altså ikke på alt det der, der blir sagt oppe i kirken. Sig mig, hvorfor tror du på alt det der bavl om Jesus? Kristoffer siger STOP(1) Vel ankommet til hytten får alle pakket soveposen ud. Der er sagt farvel til forældrene og tak fordi de var så flinke at køre. PiltePia kommer ind i pejsestuen, hun
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.2 er på kanten til gråd (og det er hun temmelig tit). I er ved at få lavet tjanseplanen, den skal starte med det samme for der skal samles brænde til bålet, laves aftensmad osv. PiltePia siger, at hun har glemt soveposen. Thorkil siger STOP (6) Så er det aftensmad. Der er købt billigt ind og det betyder, at der er blevet råd til mange gode ting. Der kommer mælk og saftevand på bordet. PiltePer siger: Helt ærligt, hvorfor har I ikke købt økologisk mælk? Det synes jeg er lidt dårligt. Lars siger STOP (4d) Da alle er færdige med at spise, forslår PiltePeter, at de går ud og spiller fodbold. Lone som er meget lidt interesseret i fodbold siger: STOP(7) - så siger Sussie STOP (7) Det nærmer sig lejrbålstid. Nogle af pigerne har sagt, at de gerne vil vise et dansenummer. De går ind på et af værelserne for at øve. Kristoffer har ansvaret for lejrbålet. Hvad gør du STOP(3) KredslederKaj kommer på besøg. Han går lidt rundt og snakker med piltene som han var leder for sidste år. Nu er der lejrbål. Alle samles. PiltePauline kommer sjokkende lidt efter de andre. KredslederKaj går hen til hende og slår armen om hende for at det skal gå lidt hurtigere. PiltePauline begynder at snøfte og siger, at hun hellere vil hjem, for hendes far skal nemlig snart flytte fra hende og hendes mor. KredslederKaj siger STOP(6) Så er det blevet sent, piltene er kommet i seng og lederne sidder med en velfortjent kop kaffe og sludrer. Der er planlagt et natløb til lørdag nat. De skal lige have gennemgået detaljerne. KredslederKaj siger, at der sidste år var flere der efter et natløb ikke ville med på weekendtur igen, og at de har lovet forældrene ikke at lave natløb før piltene blev væbnere. Kristoffer siger: STOP(7). Så siger KredslederKaj STOP(7). Thorkil konkluderer at STOP(7) PiltePaula kommer ind i pejsestuen.. De følgende punkter kan bruges til udvide historien med. Sæt evt. disse ind efter at have snakket med kredslederen - dermed kan historien tilpasses direkte til kredsen. en vil ikke spise noget en bliver drillet lederne trænger til en pause... nogen stikker af fra opvasken en siger at hun skal ha en lillebror/søster et af holdene på løbet fungerer ikke nogle aktiviteter skal instrueres for børnene - ny leder går i gang STOP men så afbryder den erfarne leder pludselig ved at sige STOP om aftenen gennemgår man næste dags program, en leder tilbyder at sætte alle ind i programindholdet, så alle ved hvordan man kan lave aktiviteten, han kan også bare være den der instruerer næste dag. Klokken er 24.00 og I ved at ungerne står tidligt op, det er vigtigt at I er friske næste dag
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.3 7.3 FDFs lederidealer 1. Lederen vedkender sig FDFs formål 2. Lederen er et forbillede for børn og unge 3. Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv 4. Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab 5. Lederen har mod på at forkynde evangeliet 6. Lederen er en god kammerat 7. Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet 8. Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.4 Bilag 7.4 FDFs lederidealer Herunder finder du FDFs lederidealer, som de blev vedtaget på landsmødet i 1998. Giv point til dig selv og til din kreds fra 1 til 10. Idealer Point til mig selv Point til kredsen Hvordan opfattes idealerne i vores kreds? 1. Lederen vedkender sig FDFs formål 2. Lederen er et forbillede for børn og unge 3. Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv 4. Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab 5. Lederen har mod på at forkynde evangeliet 6. Lederen er en god kammerat 7. Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet 8. Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side17 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.5 Bilag 7.5 Dagsorden for (kredsens navn) Indledning v. kredslederen 1. Klasserne Hvad vil klasserne arbejde med aktiviteter forkyndelse Feedback på klassernes planer (spørgsmål og forslag) 2. Markedsdagen Hvad skal vi lave for børnene Hvem kan lave hvad 3. Natløbet for netværkets væbnere Råd til årets arrangører 4. Nyt fra bestyrelsen 5. Økonomi Hvordan skal vi prioritere de penge vi har til rådighed det næste halve år? 6. Uddannelsesplaner for lederne Skal vi bruge penge på det? Hvem skal afsted? Hvad skal vi afsted på?
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side18 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.7 7.7 FDFs lederidealer som overskrifter Lederen vedkender sig FDFs formål Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side19 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.7 Lederen er et forbillede for børn og unge Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side20 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.7 Lederen har mod på at forkynde evangeliet Lederen er en god kammerat Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side21 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.7 Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side22 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.8 7.8 En leder er kristen En leder vil møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus En leder møder børnene og de unge igennem gode aktiviteter og handlinger En leder har mod på at forkynde evangeliet En leder forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet En leder udvikler legen og fantasien hos børnene og de unge En leder er et forbillede for børn og unge En leder står ved egne holdninger og skaber samtidig frihed til andres holdninger En leder er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv En leder tager ansvar når det kræves En leder træder i baggrunden når det fremmer processen En leder er uhøjtidelig En leder forkynder evangeliet i fortællinger, i samtale og fortolker det En leder viser at det kristne budskab har værdi i hverdagen En leder giver børnene og de unge mulighed for at udvikle selvstændighed inden for fællesskabets rammer En leder møder børn og unge som en god lytter En leder møder børn og unge i deres undren, deres glæder og sorger En leder opmuntrer til aktiv deltagelse blandt børnene og de unge En leder sætter leg i gang og går selv ind i den organiserede leg En leder opmuntrer til fri leg En leder er en god kammerat En leder giver børnene og de unge mulighed for at udvikle selvværd En leder dygtiggør sig gennem lederuddannelse En leder tilegner sig faglige færdigheder af høj kvalitet En leder skaber et miljø så børnene og de unge er aktive og ligeværdige medspillere En leder ved hvad FDFidentiteten er og er fortrolig med den En leder bruger FDFidentiteten som rettesnor for sit lederskab En leder giver plads til livsglæden, nysgerrigheden og begejstringen En leder viser omsorg En leder skaber tid og rum til fordybelse og samtale En leder tilegner sig pædagogiske færdigheder af høj kvalitet En leder deler sin viden med andre En leder har lyst til at være sammen med børn
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side23 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.9 Bilag 7.9 Her en liste til lederne på en klasse der har valgt at ville have en observant: Der kan vælges max. 3 punkter. Disse idealer vil vi gerne observeres på: 1. 2. 3. Her kan observanten notere sine iagttagelser Observationspunkter Gjort godt Kan blive bedre 1. 2. 3. Andre positive ting på mødet:
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side24 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.10 Bilag 7.10 Udvælg dig de tre idealer, du vil arbejde mod. Hent en label hos instruktøren til feltet til venstre. Bestem dig derefter for, hvordan du vil gøre det, og notér i højre kolonne. Dette vil jeg stræbe mod Hvordan? (label) (label) (label)
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side25 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.11 7.11 FDFs lederidealer - klippeark Lederen vedkender sig FDFs formål Lederen er et forbillede for børn og unge Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab Lederen har mod på at forkynde evangeliet Lederen er en god kammerat Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer Lederen vedkender sig FDFs formål Lederen er et forbillede for børn og unge Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab Lederen har mod på at forkynde evangeliet Lederen er en god kammerat Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer Lederen vedkender sig FDFs formål Lederen er et forbillede for børn og unge Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab Lederen har mod på at forkynde evangeliet Lederen er en god kammerat Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side26 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERIDEALET I FDF BILAG 7.12 Bilag 7.12 Dette vil vi stræbe mod Sådan på klassen Sådan i kredsen Dette vil jeg Sådan på klassen Sådan i kredsen stræbe mod (label) (label) (label) Vedtaget den Lederrådet i