Det uløste læringsbehov



Relaterede dokumenter
Der er 3 niveauer for lytning:

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Psykolog Lars Hugo Sørensen

Facilitering af grupper

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Systematik og overblik

Vejledning til opfølgning

DEN GODE KOLLEGA 2.0

SUPERVISIONSSAMTALEN

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

udvikling af menneskelige ressourcer

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Der har været fokus på følgende områder:

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Netværk for fællesskabsagenter

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Kollegabaseret observation og feedback

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Metoder til refleksion:

Psykisk arbejdsmiljø

Velkommen til bostedet Welschsvej

IDA Personlig gennemslagskraft

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Forskellige slags samtaler

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Velkommen som elev i Københavns Kommune

- Om at tale sig til rette

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Trivselstimer 2015/2016:

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Roskilde d. 28 marts

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Effektundersøgelse organisation #2

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Indre entals perspektiv

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

LEKTIER! Susanne Gudmandsen

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Transkript:

Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede læring?

Det uløste læringsbehov Af og til har jeg hørt, at den enkelte visitator har ønsket at blive guidet til en egen refleksion hen mod en løsning, men alt for ofte bliver det på grund af tidspres, til en række gode råd og løsninger, der bliver givet videre og som ikke hjælper den enkelte visitator til egen refleksion over emnet eller over sagen I vores daglige arbejde sidder vi meget isoleret, der er ofte ikke tid til at sætte sig med en enkelt eller flere kolleger og vende sagen. At sætte sig med en enkelt kollega ville heller ikke bidrage til videnddeling og en fælles faglig udvikling, hvilket jeg ofte hører mine kolleger tal om, er et savn Efter vores møder har jeg har ofte mødt frustration, når vi som visitatorer har drøftet mere komplicerede sager, som kræver en grundig forberedelse eller gennemgang. Jeg tror frustrationerne skyldes at den visitator der tager sagen op for at få støtte, ikke har fået løst sit egentlige problem.

Hvordan vurderer I disse udsagn? 1. Det er vanskeligt for visitatorerne at få øje på præmisserne for arbejdet 2. Det er vanskeligt for visitatorerne at stille spørgsmål især nysgerrige perspektivforandrende 3. Visitatorerne reflekterer på indhold og proces og i mindre grad på præmisserne 4. Megen læring i visitationen er ubevidst og reaktiv

Læring hvad er det? Psykisk tilegnelsesproces (den viden der modtages søges indpasset i eksisterende viden/erfaringer (indholdsorienteret tilegnelsesproces) Psykodynamisk proces, hvor motivation, følelser, holdninger og interesser er med til at mobilisere psykisk energi En socialt betinget proces (samspilsproces), læringssituationen og den sammenhæng den indgår i er af betydning Læring finder ikke kun sted i den enkeltes hoved, men sker i tilknytning til de social processer i teamet

Hvad er læring - også? Læring er en proces der er med til at skabe en ny eller revideret fortolkning af en erfaring - vi skaber mening Dette sker på baggrund af vores vanemæssige forventninger (referencerammer) Læring er noget der finder sted i hovedet på den enkelte

L = Q(A,L) + R + U

Læringsrummet - et rum for kollegial refleksion Hvad kan ske: Et rum for mental udluftning Et rum for de nye, skæve og anderledes ideer Et rum for kreativitet Et rum for øget kendskab til hinanden i visitationen

Perspektivbevidsthed Når jeg ikke ved, hvor jeg selv står, findes kun min virkelighed! Perspektivbevidsthed er bl.a.: Et redskab til at skabe klarhed og fælles fokus Bevidsthed om at vi hver i sær ser verden fra vores eget ståsted At vide, at vores ståsted er et resultat af vores viden, erfaringer, holdninger, værdier, temperament og aktuelle situation At tydeliggøre eget perspektiv og villighed til at sætte ind i andres perspektiver på sagen, opgaven, relationen At anerkende, at der er flere sider af samme sag end dem man selv kan se Bevidsthed om at der som udgangspunkt altid er en god mening bag en hver handling altså en god forklaring på, hvorfor folk siger og gør, som de gør.

Perspektivbevidsthed muliggør At møde den anden på den andens præmisser Gensidig forståelse At stille spørgsmål til den anden, der ikke er fastlåst af mit eget perspektiv Nuancerede dialoger med plads til et både-og frem for enten-eller Debat og diskussion der ikke kører i ring eller skaber konflikt, fordi der er plads til flere perspektiver, og at alle perspektiver får plads og betydning

Læringsrummet Hvad må ikke ske: Terapi Arbejde i det privatpersonlige domæne Anklager, bearbejdelser, ikkeanerkendelse

Læringsrummet Hvad kan vi opnå i læringsrummet: Anerkendelse Fremme af et kreativt og iderigt miljø Øget kendskab til hinandens tanker og metoder Læring

Fundamentet Der er mange og forskellige perspektiver, og dermed, ingen objektiv virkelighed Den anden har ret til at have egne oplevelse, og at de uanset hvad - giver mening for vedkommende Jeg skal derfor forsøge at forstå, frem for at dømme altså at blive klogere på hvad skete, hvordan den anden har det, og hvad hun vil frem for at vurdere hvorvidt handlingen er relevant realistisk begrundet. Jeg adskiller hensigt og handling. At vi er i stand til at forstå hinandens perspektiver og derved når et fælles tredje (risikoen for at den enkeltes integritet trues ligger i og med, at aktørerne ikke er i stand til at forstå hinandens perspektiver) Vi møder enhver situation med de erfaringer vi har, og er tilbøjelige til at udvælge data, der kan bekræfte disse erfaringer At min (ydre og indre) stemme lyder, og jeg bliver hørt

Læringsrummet Relationerne Strukturen Indholdet Rollerne Processen

Den nysgerrige udspørgen

En mulig proces Præsentation af problemstillingen kontekstafklarende spørgsmål fra intervieweren Gruppen formulerer spørgsmål afklarende, nysgerrig mv. Spørgsmålene stilles fortsat interview ved intervieweren Gruppen formulerer nye spørgsmål, hypoteser og ideer Afrunde interview Konklusion hvad har du lært af dette? hvad har jeg lært af dette? hvad har vi lært af dette?

Teamets opgaver Reflektere og have dialog i teamet ikke med fokuspersonen Observere - lytte bag om den ydre kommunikation ind til oplevelsen Forsøge at forstå situationen i sin sammenhæng (ydre forståelse) Rette opmærksomhed mod den andens indre tilstand (indre forståelse) Hjælpe fokuspersonen med at sætte ord på sine oplevelser