Oplæg til nye kvalitetsmål på Socialudvalgets område Politikområde Sundhed og Omsorg (Ældre samt Sundhed) Aktivt medborgerskab og borgerinddragelse Sundhed & Omsorg arbejder ud fra princippet - borgeren i centrum. Derfor er arbejdsgrundlaget for alle medarbejdere i Sundhed & Omsorg følgende: 1. Vi styrker borgernes medbestemmelse og ønske om fleksible løsninger. 2. Vi støtter borgerne i deres ønske om at være så selvhjulpne som muligt. 3. Vi styrker tilliden og respekten for hinandens faglighed og kompetencer. Styrket frivilligindsats Ca. 35% af befolkningen arbejder frivilligt, heraf 6-9% inden for det sociale område. For at imødegå udfordringen om flere ældre, færre hænder og opretholde både borgernes og kommunes forventninger til serviceniveauet, er det centralt at styrke frivilligindsatsen. Antallet af frivillige i Sundhed og Omsorg er ca. 300, dette antal ønskes øget med 5 % fra 2012 til 2014. Styrket borgercentreret udvikling og innovation Alle ydelser og indsatser i Sundhed og Omsorg tager udgangspunkt i borgerens situation, ønsker og behov, med afsæt i en borgercentreret tilgang. Mindst 2 større udviklingsprojekter som benytter en borgercentreret tilgang i perioden 2012 til 2014. Frivillighedsindsatsen Sundhed og Omsorg ønsker at understøtte de ældre borgeres mulighed for mestring og et aktivt hverdagsliv. Det kan ske gennem et tættere samarbejde mellem frivillige og medarbejderne. Det skal ske gennem vidensdeling, sparring, koordinering og idéudveksling. - Frivillighedspolitik godkendes politisk september 2012 - Udarbejdelse af en driftsmodel for frivillighedsområdet. - Ansættelse af en frivillighedskoordinator. Evaluering af målopfyldelsen baseres på: gerne overvejelser om Ansættelsen af en Frivillighedskoordinator Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) 1
Sundhed og Omsorg Udbygning af det nære sundhedsvæsen Kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen er bl.a. borgerens egenomsorg, tidlig opsporing af sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme, sammenhængende borgerforløb samt sundhedsydelser af høj kvalitet i kommunalt regi. De kommende år forventes færre indlæggelser, øgede ambulante behandlinger og øget behandling i hjemmet, bl.a. ved hjælp af telemedicin og bedre sammenhænge i overgange, herunder opfølgende hjemmebesøg. Region Midtjylland s strategi for telemedicin danner baggrund for udnyttelsen af telemedicin i Sundhed og Omsorg. Telemedicinsk sårbehandling iværksættes i 2012 og der forventes en reduktion på ambulante behandlinger i sårambulatoriet i 2013 på 20 % (ud af 50-60 ambulante borgere i Sårcentret). Hos henviste borgere fra hospitalet til opfølgende hjemmebesøg, skal udførselsgraden være 95 % i 2013. Opstart af telemedicinsk sårbehandling, som foregår i samarbejde med Sårcentret, Hospitalsenhed Midt. Opfølgende hjemmebesøg er iværksat i 2011 mellem hospital, praksislæge og hjemmesygeplejen. Registrering og dataudtræk via E-sundhed samt plejenet.dk 2
gerne overvejelser om Sundhed og Omsorg Gode overgange og sammenhænge Gode overgange og sammenhænge, særligt i forhold til følgende: - Fra selvhjulpen til at modtage hjælp (fx mad) - Fra eget hjem til plejecenter - Fra kognitivt velfungerende til kognitive forringelser neurologiske lidelser, herunder demens. Sundhed og Omsorg har fokus på at borgeren oplever gode overgange og sammenhænge, fx i forbindelse med udskrivelse fra hospital, eller overgangen fra selv at tilberede sin mad til at få den leveret. Borgere som får ydelser fra Sundhed og Omsorg skal opleve kvalitative forbedringer og mere sammenhæng i forbindelse med alle de overgange, som SO s borgere møder. Sundhed og Omsorg har følgende kvalitetsmål: Aktivt hverdagsliv hverdagsrehabilitering integreres som en arbejdsmetode for alle personalegrupper i Sundhed og Omsorg. Alle medarbejdere (ca. 1700) undervises i at arbejde med hverdagsrehabilitering i løbet af 2013-2014. Demenskonsulenter Når demente kommer på plejecenter, skal 95 % af de pårørende have haft eller have kontakt til en demenskonsulent. Ved overgang fra at være selvhjulpen til at modtage hjælp samt fra at bo i eget hjem til at bo på plejecenter skal 90 % af borgerne være tilfredse med information om og hjælp ift. overgangen. Sundhed og Omsorg har 3 trin, som gennemgås, inden en borger kun får kompenserende hjælp. 1. Anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger (hjælpemidler, it-løsninger mv.) 2. Aktivt hverdagsliv hverdagsrehabilitering som indgang til Sundhed og Omsorg. 3. Kompetenceudvikling af personalet ift. livsfaser og overgange Alle medarbejdergrupper har fokus på gode overgange og sammenhæng. Der følges op løbende på aktivt hverdagsliv. Evaluering af målopfyldelsen baseres på: Registrering og dataudtræk fra Aktivt Hverdagsliv (der forventes en stigning i antallet af borgere, der visiteres til Aktivt Hverdagsliv) og business cases for velfærdsteknologiske løsninger samt træk fra Care. Spørgeskemaundersøgelser der kortlægger, dels borgerens tilfredshed med overgange, dels pårørendes kontakt med demenskonsulenter. 3
Sundhed og Omsorg Rehabilitering - integreret i borgerens liv Rehabilitering er mere end den borgerrettede forebyggelse den er et grundlæggende mål for indsatsen i Viborg Kommune for at øge den enkelte borgers livskvalitet til at kunne være så selvhjulpen som mulig. Dette mål understøttes af Strategiplanen for Sundhed og Omsorg fra 2010. Målet er at understøtte borgerens mestringsevne og handlekompetence, så borgeren er aktiv i eget liv længst mulig: - Aktiv hverdagsliv og træning til understøttelse og vedligeholdelse af borgerens egne ressourcer. - Ernæring som indsatområde, dels som det gode måltid og dels med fokus for rammerne for måltidet. Andelen af borgere der opnår funktionsforbedring ved deltagelse i aktivt hverdagsliv, øges med 5 % til 75 % i 2013. I dag foretages ernæringsscreening på plejecentrene, dette tilbud udvides til alle borgere i Sundhed og Omsorg, til at der i 2013 foretages ernæringsscreening hos 40 % af alle borgere med BMI udover 18,5-24,9. - Der arbejdes fortløbende på at skabe rehabiliterede tilbud til borgerne - Ernæringsscreening udvides til også at omfatte borgere i egen bolig. - Aktivt hverdagsliv og rehabiliterings indsats øges, således at flere potentielle borgere bliver selvhjulpne, eller får et forbedret funktionsniveau. Registrering og dataudtræk Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) 4
Politikområdet Voksenhandicap Frivillighed og aktivt medborgerskab Den samfundsmæssige udvikling går i retning af at øge samspillet mellem det i offentlige og det private. Dels fordi der er en stigende ressourcemæssig udfordring i den offentlige sektor, dels fordi civilsamfundet kan bidrage med noget andet end det offentlige system og de fag-professionelle. Handicap, Psykiatri og Udsatte har på enkelte områder erfaringer med samspillet med frivillige. Det er ønsket, at arbejde mere systematisk med at inddrage civilsamfundet og frivillige i opgaveløsningen i og omkring HPU med henblik på at øge borgernes livskvalitet og muligheder for et aktivt medborgerskab i lokalsamfundet. Formålet med indsatsen er at øge antallet af og styrke samarbejdet med frivillige i HPU. Derigennem øges det aktive medborgerskab for alle, således at både de frivillige samt borgerne i HPU oplever, at det er værdifuldt at skabe fælles rammer og aftaler. : At alle relevante ledelsesområder i 2013 har gennemført mindst to pilotprojekter om øget samarbejde med frivillige aktører. At der er sket en tilgang af frivillige til HPU med 50 % efter 3 år (2014). At projektet understøttes med en HPU koordinatorrolle mindst frem til og med 2014 At der er en dialog med relevante aktører, herunder frivillighedscenter, uddannelsestilbud, kulturområdet, idrætsforeninger m.v. At der deltages i netværksgrupper lokalt og regionalt At HPU har klare rammer og aftaler for det frivillige arbejde nedskrevet At organiseringen af frivillighedsindsatsen på tværs er klar At HPU hjemmesiden er udbygget med oplysninger om det frivillige arbejde Registrering og dataudtræk Selvevaluering institutionerne afrapporterer i prosa Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) 5
6
Politikområdet Voksenhandicap Sundhedsfremme Undersøgelser viser, at der er social ulighed i sundhed. Der er derfor behov for at forebygge og afhjælpe denne sociale ulighed. Handicap, Psykiatri og Udsatte har en stor berøringsflade med samfundets udsatte grupper: handicappede, psykisk syge og socialt udsatte, der pga. deres funktionsnedsættelse eller livsstilsrelaterede sygdomme f.eks. har en højere dødelighed. Det er derfor oplagt at integrere sundhedsfremmeindsatsen i det sociale arbejde. For at sikre den røde tråd i sundhedsfremmeindsatsen tager indsatsen i HPU naturligvis afsæt i Viborg Kommunes sundheds- og forebyggelsespolitik. Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM-faktorerne) er væsentlige indsatsområder i forhold til sundhedsfremme, da disse faktorer har stor betydning for udvikling af en række livsstilsrelaterede folkesygdomme også for gruppen af udsatte borgere. 25 % af de borgere, der deltager i sundhedsfremmeprojektet i HPU, har forbedret deres sundhedstilstand i 2014. Den forbedrede sundhedstilstand kommer f.eks. til udtryk ved, at de har o reduceret eller stoppet deres forbrug af tobak og alkohol o et BMI, der ligger indenfor normalområdet o et blodtryk, der ligger indenfor normalområdet At projektet understøttes med en HPU koordinatorrolle mindst frem til og med 2014 At der foretages en baseline undersøgelse blandt målgruppen Der gennemføres et pilotprojekt på et udvalgt tilbud (uddannelse af sundhedsguider), og erfaringerne fra pilotprojektet udbredes til resten af HPU Den enkelte borger motiveres til at opstille målsætninger ift. sundhedsfremme indenfor KRAM-faktorerne f.eks. rygestop, reduktion af alkoholforbrug, kostomlægning eller motionsvaner Den enkelte borgers delhandleplan indeholder et afsnit om sundhedsfremme En udvalgt gruppe borgere tilbydes sundhedsmålinger primo 2013 og 2014 Der tilbydes rygestopkurser, råd og vejledning ift. sund kost og motion samt vejledning og støtte i reduktion eller ophør af misbrug Registrering og dataudtræk Selvevaluering institutionerne afrapporterer i prosa Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) 7
Politikområdet Voksenhandicap Recovery mestring af eget liv Recovery - eller at komme sig - er tanken om, at mennesker med sindsledelse kan komme sig helt eller delvist. At komme sig er noget mennesker altid har gjort - det er ikke noget nyt. Det nye er erkendelsen af, at psykiske lidelser ikke er kroniske, men at folk rent faktisk kommer sig. Den erkendelse ændrer ved den måde, man tilrettelægger sit arbejde på, og det ændrer på ens menneskesyn. Opgaven for medarbejdere består i at skabe gode forudsætninger for recovery-processen og støtte borgeren i at mestre eget liv. Forskning viser, at cirka 50 % af mennesker med diagnosticerede psykiske lidelser, kommer sig socialt, dvs. de er i stand til at deltage i det sociale liv på trods af kliniske tegn på psykisk lidelse, mens 25 % kommer sig helt, dvs. de har ingen psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. At der årligt mindst er 10 % af borgerne, der modtager et mindre indgribende tilbud Der ansættes en recovery projektleder Der foretages en screening af de enkelte tilbuds recoveryorienterede tilgang Medarbejderne på psykiatriområdet gennemgår relevant kompetenceudvikling med det formål at arbejde ud fra en fælles recoveryorienteret tilgang Borgerne tilbydes kurser om mestring af hverdagslivet med henblik på, at de styrkes til at håndtere deres hverdagsliv og får magt over livet. Der afvikles mindst et uddannelsesforløb i medborgerskabs-/mentoruddannelsen Der ansættes medarbejdere med brugerbaggrund Der etableres samarbejde med andre kommuner om f.eks. vidensdeling, projektudvikling samt effektmålinger. Brugerdreven innovation Registrering og dataudtræk Selvevaluering institutionerne afrapporterer i prosa Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) 8