Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere
|
|
- Marcus Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel for effektmålet Baggrund Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fra strategiplanen for Sundhed & Omsorg ( ) har vi følgende målsætning i forbindelse med rehabilitering og mestringsevne: Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Plejebehovet set i lyset af den demografiske udvikling, nødvendiggør den øgede rehabiliterende indsats. Den rehabiliterende indsats har det overordnede formål, at flere borgere vil kunne klare sig selv og samtidig vil de borgere der har behov for hjælp kunne nøjes med mindre hjælp. Disse forudsætninger er allerede indarbejdet i budgettet for 2014 for Politikområde Ældre. Effektmål Alle hjemmeboende borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timers hjælp pr. uge. Målet er at mindske dette gennemsnit i 2014 til 2,8 timers hjælp pr. uge ,8 Hvordan måler vi? Målingen baseres på udtræk via omsorgssystemet Care, som direkte kan vise det aktuelle tal. Indsatser for at nå målet Den rehabiliterende indsats har kørt siden ultimo 2011, hvor erfaringerne herfra, er med til at udvikle den fremadrettede indsats. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Visitationen visiterer til en Aktivt Hverdagslivs indsats, hvor de vurderer, at borgeren vil kunne opnå et øget funktionsniveau eller hvor de skønner at en vurdering af borgerens funktionsniveau vil være hensigtsmæssig, inden der visiteres til en kompenserende indsats indenfor 83 personlig pleje og praktisk hjælp. Herudover testes nu en ny integreret samarbejdsmodel mellem drift og myndighed, som har til mål at fremme innovative løsninger, styrket dialog samt smidigere sagsbehandling. Her videreføres den læring og viden som har givet resultater i Aktivt Hverdagsliv. Denne model vil efterfølgende udbredes til alle områder. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Målet hænger bl.a. sammen med investeringsstrategien på de to indsatsområder (den rehabiliterende indsats og den integrerede samarbejdsmodel), som allerede er indarbejdet i budgettet. 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2 Titel for effektmålet Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Baggrund Fra Strategiplanen for Sundhed & Omsorg ( ) har bl.a. følgende målsætning: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i en styrkelse af den enkeltes ressourcer og kompetencer og, at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt, med særlig afsæt i initiativet; Styrkelse af indsatsen omkring tidlig opsporing Samtidig foreligger der en Sundhedsaftale der også lægger op til styrkelse af den tidlige opsporing Det er vigtigt, at sundhedspersonalet medvirker til, at personer m. demens identificeres så tidligt som muligt i demensforløbet for, at der kan ske tidlig udredning og iværksættelse af behandling og tilbud Vi vil have at de nye tidlig opsporede demente har kontakt med en demenskonsulent, således de får den rigtige vejledning i systemet Så længe en mistanke om demens ikke er undersøgt og udredt, kan der ikke sættes ind med en specifik behandling eller psykosocial indsats. Kun en diagnostisk udredning kan give svar på, om der er tale om demens, og om der er muligheder for medicinsk behandling. En diagnose er med til at give afklaring af, hvilken hjælp borgerne har brug for, og hvordan hjælpen skal tilrettelægges. En udredning kan nemlig vise, at det, der umiddelbart fremstår som symptomer på demens, i virkeligheden er symptomer på en helt anden sygdom. Effektmål Tidlig opsporing af demente borgere der har kontakt med demenskonsulenterne. Det forventes at demenskonsulenterne har kontakt med 120 borgere i 2014 Kontakt med nye borgere Hvordan måler vi? Målingen baserer sig på registreringer af antallet af nye henvendelser, samt hvem henvendelserne er fra og hvad henvendelserne drejer sig om. Vi registrer i excel-regneark og trækker ud kvartalsvis. Indsatser for at nå målet Social- og sundhedsfagligt personale skal som minimum: Have kendskab til de 10 advarselssignaler og forvekslingsdiagnoser Være orienteret om, hvor og til hvem de skal
3 henvende sig ved mistanke om demenssygdom Demenskonsulenterne registrer ugentligt i regnearket nye borgersager Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Indsatsen er en del af de 4 demenskonsulenters arbejdsområde, og ligger derfor indenfor områdets økonomiske ramme 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
4 Titel for effektmålet Baggrund Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Fra Strategiplanen for Sundhed & Omsorg ( ), hvor en af målsætningerne bl.a. er: Der skal skabes øget smidighed og sammentænkning af indsatsen for den enkelte borger. Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud med særlig afsæt i initiativet: Udviklingen af en mere helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliterende indsats med fokus på borgerens genoptræningspotentiale Neurorehabilitering er et af Socialudvalgets store fokusområder, hvor man med tilbuddet Neurorehabilitering Toftegården har skabt et fyrtårn indenfor området. Endvidere følger målet KL s anbefalinger, MTV-rapporten og Forløbsprogrammerne på hjerneskadeområdet. Effektmål Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt Neurorehabilitering Det fysiske funktionsniveau måles ift. kroppens funktioner, aktiviteter og deltagelse. Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % efter afsluttet forløb Den forbedrede effekt omsættes i kr./øre i forhold til den mindre omkostning der er ved, at en borger har brug for mindre hjælp samt hjælpemidler efter endt rehabilitering Det forventes at mindst 80 % af borgerne der gennemfører et neurorehabiliteringsforløb oplever en væsentligt forbedret funktionstilstand Fysisk funktionsniveau Hvordan måler vi? Forbedring i procent 25 Måles i kr./øre jf. ovenstående x Oplevelse af forbedring 80 hos borgerne i procent Målingerne baseres på anerkendte metoder og redskaber/måleskemaer indenfor hjerneskaderehabilitering og udføres efter hvert forløb jf. nedenstående. Evalueringen/ målopfyldelsen baseres på: Før- og eftermålinger i forhold til (ICF) metoden International kvalifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredelsestilstand Registrering og dataudtræk fra journaler Interview med (borgere, medarbejdere, ledere) Via udtræk fra omsorgssystemet Care i forhold til brug af pleje og omsorg mv.
5 Indsatser for at nå målet For at opfylde effektmålet, skal Neurorehabilitering Toftegården fortsætte det specialiserede niveau, med udgangspunkt i dokumentation, vidensbaggrund i Netværksforum / Videncenter samt udgående team-funktion Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der måles på effekt af 4-6 mdr. forløb, samt en effekt ved varighed ud over 6 mdr Interview med borgere og pårørende ift. deres oplevede kvalitet (kvalitative data) Effektmålingens ressourceforbrug, økonomi og timer, forventes at indeholdes i den eksisterende budgetramme og takster fastsat på området 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19 Titel for effektmålet Baggrund Effektmål Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Effektmålet tager udgangspunkt i strategiplanen for Sundhed og Omsorg, hvor målsætningen er, at der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem, at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Effektmålet relaterer direkte til initiativet; Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere i aldersgruppen 65+ årige skal årligt reduceres med 5 % i Der måles med udgangspunkt 2012, hvor der var 1038 forebyggelige indlæggelser blandt kommunens 65+ årige borgere Maks. antal indlæggelser Hvordan måler vi? Måling baseres på hospitalernes indberetninger i landspatientregisteret og trækkes via E-sundhed.. Som definition af forebyggelige indlæggelser anvendes de af sundhedsstyrelsen udpegede diagnoser Indsatser for at nå målet Opfyldelse af effektmålet består i en multidisciplinær indsats på tværs af politikområderne Ældre og Sundhed, hvor der i den daglige kontakt med borgerne på plejecentre, i eget hjem, i sygepleje og træning samt madservice er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Specifikt arbejdes der med særskilte projekter om: Opfølgende hjemmebesøg (i samarbejde med praktiserende læger) Forebyggelse af fald og medicineringsfejl Indsatsen er en integreret del af Sundhed og Omsorgs arbejde, og opgaverne løses indenfor budgetrammen. 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
20 Titel for effektmålet Baggrund Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere I kommunale forebyggelses- og sundhedsindsats er der via forløbsprogrammerne særlig fokus på den gruppe af borgere, som lider af/er i risikogruppen for en kronisk sygdom - f.eks. KOL-, type II diabetes-, hjertekarsygdomme. På tværs af den borger- og patientrettede forebyggelse arbejdes der med styrkelse af borgernes evne til at mestre et liv med kronisk sygdom - motion, rygning, kost mv. Effektmål Livet med kronisk sygdom kan i betydelig grad forbedres ved en sund livsførelse. Viborg kommune vil være blandt den trediedel af kommuner, som har de bedste værdier på følgende parameter for kronikergrupperne KOL- diabetes- og hjertekar-sygdomme eller sekundært forbedre sine værdier i forhold til nuværende status. (Værdi for kommune 7. maj 2013 angivet i [ ]) 1. andel daglige rygere blandt kronikerpatienter [25,1 %] 2. Diabetespatienters blodtryk, median værdi [133,5] 3. LDC kolesterol blandt diabetes patienter, median værdi [2,2 %] 4. Glyceret hæmoglobin (HbA1c) blandt diabetes patienter, median værdi [6,5 %] Hvordan måler vi? Målingerne foretages løbende af de praktiserende læger. De Praktiserende lægers indberetning samles ved DAK-E i en database, som kan tilgås af kommunerne. P.t. er kommunen placeret blandt den dårligste eller midterste trediedel af kommuner. Indsatser for at nå målet Den primære indsats for at nå målet er kommunens rehabiliteringsteam, der under forløbsprogrammerne tilbyder rådgivning/forløb for kronikere. Økonomi / ressourcer Generelt vil der i pleje og sygepleje samt den borgerettede forebyggelse være fokus på tilskyndelse til livsstilsændringer blandt borgere med kronisk sygdom. De beskrevne initiativer er indarbejdet i budgetrammen. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
21 Titel for effektmålet Baggrund Effektmål Borgernes tilfredshed med information i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen Med styrkelsen af det kommunale sundhedsvæsen overtager kommunerne i stigende grad tidligere hospitalsopgaver, og dermed også den tilhørende opgave omkring information af borgerne om sygdom/behandling mv. I forlængelse heraf vil det være relevant - som det også sker i det regionale sundhedsvæsen - at måle på borgerens oplevelse af informationerne i relation til kontakten med det kommunale sundhedsvæsen. Borgernes tilfredshed med information i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen skal være over eller på niveau med seneste tal for patienters tilfredshed med information i forbindelse med kontakt til hospitalsvæsenet i Region Midtjylland. Der arbejdes p.t. med fastlæggelse af de konkrete målepunkter for borgerens oplevelse af kontakten med det kommunale sundhedsvæsen Hvordan måler vi? Målingen foretages, som spørgeskema/interview af en mindre stikprøve. Det endelige metodedesign afventer endelig afklaring af målepunkter. Sammenligningsgrundlaget er de regionale tal, som opgøres og offentliggøres i LUP. Indsatser for at nå målet Indsatsen er en løbende proces, som tager afsæt i den daglige kontakt med de berørte borgere. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der vil være knyttet omkostninger/ressourcer til etablering af spørgeskemaer, indhentning af data mv. Omfanget afhænger af måledesign (under udvikling) og beregnes efterfølgende. 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Dialogbaseret aftale mellem. (Visitation, administration og Innovationscenter) og (Sundhed & Omsorg)
Dialogbaseret aftale mellem (Visitation, administration og Innovationscenter) og (Sundhed & Omsorg) 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg)
Dialogbaseret aftale mellem (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg) 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. (Hjemmeplejen) og (Sundhed & Omsorg)
Dialogbaseret aftale mellem (Hjemmeplejen) og (Sundhed & Omsorg) 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs mereTidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats
Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Fra Strategiplanen for Sundhed & Omsorg, er der følgende målsætning i forhold til demens: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens
Læs mereMindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere
Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fra strategiplanen for Sundhed & Omsorg (2010-2014) har vi følgende målsætning i forbindelse med rehabilitering og mestringsevne: Fokus er at udvikle den
Læs mereBilag 6 Effektmål på Socialudvalgets område
Bilag 6 på Socialudvalgets område Ældreområdet Titel for effektmålet Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fra strategiplanen for Sundhed & Omsorg (2010-2014) har vi følgende målsætning i forbindelse
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Plejecentrene) 2015 1.1 Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for
Læs mereOplæg til nye kvalitetsmål på Socialudvalgets område
Oplæg til nye kvalitetsmål på Socialudvalgets område Politikområde Sundhed og Omsorg (Ældre samt Sundhed) Aktivt medborgerskab og borgerinddragelse Sundhed & Omsorg arbejder ud fra princippet - borgeren
Læs mereMål og Midler - Sundhedsområdet
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,
Læs mereMål og Midler Ældreområdet
Fokusområder i Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereMål og Midler Ældreområdet
Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereStatus for Mål og Midler Ældreområdet
Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Status for initiativer, der skal realisere fokusområde
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereMål og Midler - Sundhedsområdet
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereDebatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om:
Distrikt 3 - Hjemmeplejen Klostermosevej 101 3000 Helsingør Alene sendt pr. digital post 23. maj 2019 AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2018-2022 Ingen står alene med Demens Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den demente,
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter 2 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter Formålet med midlertidigt ophold Formålet med et midlertidigt
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mere26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Læs mereStrategi for demensområdet
Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a Albertslund Kommune 2018 se Indledning Visionen livet skal leves sundt hele livet Vores hjælp og støtte tager udgangspunkt i at livet
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereKvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016
SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereVærdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv
Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Kriterier for at få Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs merePolitikområdet Ældre. Regnskabsresultat
Politikområdet Ældre Regnskabsresultat Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 97,8%. Mindreforbruget, der udgør 14,8 mio. kr., er fremkommet på følgende måde: Driften viser et mindre
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvor kan man henvende sig om forebyggende hjemmebesøg?... 3 3.1 Klageadgang... 3 4.0 Målgruppe -
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereUdvalget for Social omsorg
Udvalgsmedlemmer Udvalgsformand Hans Jørgen Hansen (V) Daniel Toft Jakobsen (A) Bent Poulsen (V) Hanne Grangaard (A) Birgit Jakobsen (K) Administrativ organisation Chef for Social omsorg Steen Dall-Hansen
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereArbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats
Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereDYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi [1]
DYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi 2017-2021 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund 3 Vision 5 Strategi 5 Fokusområder 6 1. Forebyggelse og tidlig opsporing 6 2. Information samt nedbrydelse af tabu
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereNye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereKL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor
Læs mereStrategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017
Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Den Nationale Demenshandlingsplan
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mere