SKABELONER I LIBREOFFICE En vejledning i at lave skabeloner

SKABELONER I LIBREOFFICE En vejledning i at lave skabeloner Copyright 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...1 1.1 Lidt om programmet OpenOffice.org. 1 1.2 Gode råd...3 2 Skabeloner...4 2.1 Brug af skabeloner...4 2.2 Registrere skabeloner...5 3 Typografier...7 3.1 Fyldformat tilstand...7 3.2 Nedarvning...8 3.3 Tegntypografi...8 3.4 Afsnitstypografi...9 3.5 Sidetypografi...10 3.5.1 Toptekst og bundtekst...10 3.5.2 Margin...11 3.5.3 Andre indstillinger...11 3.5.4 Flere sidetypografier i et dokument...12 3.5.5 Skift sidetypografi...12 4 Felter...14 4.1 Sidetal og sideantal...14 4.2 Dokumentoplysninger...15 4.2.1 Sti- og filnavn...15 4.2.2 Brugeroplysninger...15 4.3 Indtastningsfelter...15 4.4 Pladsholder...16 4.5 Variable...16 4.6 Brugerdefineret felt...17 4.7 Indholdsfortegnelser...17 4.7.1 Giv indholdsfortegnelsen links 18 4.7.2 Opdaterer en indholdsfortegnelse...18 4.8 Indeks (Stikordsregister)...20 4.8.1 Indeksere teksten...20 4.8.2 Oprette et stikordsregister...21 5 Sektioner...23 5.1 Kædede sektioner...23 5.1.1 Eksempel...23 5.2 Beskyttede sektioner...24 5.3 Skjulte sektioner...25 6 Tekstrammer...27 7 Objekter...28 7.1 Ombrydning...28 7.2 Forankring...28 8 Programmering...29 8.1 Makroer...29 8.1.1 Links (makroer)...30 9 Bilag...31 9.1 Makro til opdatering af felter...31 9.2 Genvejstaster i Writer...32 9.2.1 Genvejstaster for afsnit og overskriftsniveauer...32

Indledning 1 INDLEDNING 1.1 Lidt om programmet LibreOffice LibreOffice er en gratis og fuldt funktionsdygtig kontorpakke. LibreOffice er både et softwareprodukt og et fællesskab af frivillige som producerer og supporterer programmet. Enhver har lov til at distribuere programmet videre til andre, takket være open source licensen. Kontorpakken LibreOffice 3 indeholder følgende komponenter: Husk at tage en kopi med hjem Writer (tekstbehandling) Calc (regneark) Impress (præsentationsgrafik) Draw (vektorgrafik) Base (database) Writer er et funktionsrigt værktøj til tekstbehandling, f.eks. brevskrivning, bøger, rapporter, nyhedsbreve, brochurer og andre tekstdokumenter. Du kan indsætte grafik og objekter fra andre OOo-komponenter i Writer. Writer kan eksportere filer til HTML, XHTML, XML, Adobe s Portable Document Format (PDF) og adskillige andre formater, f.eks. Microsoft Word filer. Du kan også få adgang direkte til dit e-postprogram. Calc har alle de avancerede analyse-, diagram-, og beslutningsværktøjer som forventes af et moderne regnearksprogram. Calc indeholder mere end 300 funktioner bl.a. til finansielle, statistiske og matematiske beregninger. Specielle funktioner som Scenarier tilbyder Hvad hvis... -analyser. Calc genererer 2D- og 3D- diagrammer, som kan indsættes i andre OOodokumenter. Du kan også åbne dokumenter som er oprettet med Microsoft Excel og gemme dem i Excel-format igen. Calc kan eksportere regneark til Adobe s Portable Document Format (PDF). Impress tilbyder alle de almindelige multimedia-præsentationsværktøjer, såsom specielle effekter, animationer og tegneværktøjer. Impress integrerer de avancerede grafiske funktioner fra OOo Draw og OOo Math. Præsentationerne kan yderligere krydres med FontWorks' specielle teksteffekter samt lydeffekter og videoklip. Impress er kompatibel med Microsofts PowerPoint-filformat, og kan derudover gemme dit arbejde i flere forskellige grafiske filformater, herunder Macromedia Flash (SWF). Draw er et vektorgrafikværktøj som kan producere alt fra simple diagrammer eller flowcharts til 3D-kunst. De smarte forbindelseslinjer tillader dig at definere dine egne forbindelsespunkter. Du kan skabe tegninger til brug i andre OOo-komponenter, og du kan skabe dine egne cliparts og tilføje dem til Galleriet. Draw kan importere billeder fra mange gængse formater og gemme i mere end 20 forskellige formater, herunder PNG, HTML, PDF og Flash. Base tilbyder alle de værktøjer du skal bruge i dit daglige databasearbejde, pakket ind i en let forståelig brugergrænseflade. Med Base kan du oprette formularer, rapporter, forespørgsler, tabeller, oversigter og relationer, så 1

Lidt om programmet LibreOffice håndtering af en forbundet database sker på samme måde som i mange andre databaseprogrammer. Base tilbyder flere funktioner såsom muligheden for at analysere og redigere relationer fra en diagramoversigt. Base bruger HSQLDB som standard-relationsdatabasemotor. Du kan også benytte dbase, Microsoft Access, MySQL, Oracle eller en hvilken som helst ODBC- eller JDBC- kompatibel database. Base understøtter også en del af ANSI-92 SQL Base. Math (formelredigering) Math er OOo's formelredigering. Du kan bruge Math til at skabe komplekse formler som indeholder symboler eller karakterer som ellers ikke er tilgængelig i normal tekstbehandling. Math benyttes normalt til at bygge formler i andre dokumenter, som f.eks. Writer eller Impress dokumenter. Math kan også bruges som stand-alone værktøj. Du kan gemme formler i standardformatet Mathematical Markup Language (MathML) til indsættelse på hjemmesider og andre dokumenter som ikke er oprettet med OOo. 2

Gode råd 1.2 Gode råd Hjælp Support Genvejstaster Der er rigtig meget hjælp at hente i programmets hjælp. Tryk på [F1] eller vælg i menuen Hjælp - LibreOffice Hjælp. Der findes bøger på Amazon om LibreOffice. Der findes en række engelske vejledninger her: http://documentation.openoffice.org/. De danske vejledninger er desværre ikke opdateret til version 3 endnu: http://doc.oooforum.dk. Leif Lodahls blog med tips og tricks: http://openoffice.magentaaps.dk/author/leif Hvis du har brug for support, kan du bruge et af vore fora: Dansk forum for brugere og eksperter: http://www.oooforum.dk Internationalt forum for brugere og eksperter http://www.oooforum.org/ Internationalt forum for brugere: http://user.services.openoffice.org/en/forum/ I LibreOffice kan du bruge de genvejstaster, som er standard inden for Windows. Ud over disse, er der en masse genvejstaster, som du vil lære hen ad vejen. Jeg vil opfordre til, at du bruger lidt tid på at sætte dig ind i genvejstasterne. Det gør arbejdet lettere og mere effektivt. Du kan se en oversigt over de mest benyttede genvejstaster i Writer i afsnittet Genvejstaster i Writer på side 32. 3

Skabeloner 2 SKABELONER Skabeloner i Writer består typisk af følgende elementer: Tekst Layout Typografi Skabelon Sektion Felt Data Makro fungerer stort set på samme måde som skabeloner i Word. Filendelsen er.ott. Hvis du åbner en skabelonfil på normal vis, vil du ikke redigere skabelonen, men derimod starte et nyt dokument baseret på skabelonen. Hvis du vil oprette eller gemme en ændret skabelon, kan du benytte en af disse metoder: 1. Du kan gemme et Writer-dokument med Gem som og vælge filendelsen.ott, hvorefter dokumentet automatisk er en skabelon. 2. En eksisterende skabelon kan redigeres med Filer Skabeloner Rediger. Hvis du har et eksisterende Writer-dokument, som du ønsker at lave en skabelon ud af, kan du rette filendelsen (højreklik på ikonet og vælg omdøb). Der er do g visse situationer, hvor denne metode ikke fungerer, og det anbefales altid at lade LibreOffice danne filendelsen på med en af de to nævnte metoder. 2.1 Brug af skabeloner Hvis du dobbeltklikker på en skabelonfil (.ott), vil LibreOffice automatisk oprette et nyt ugemt 4

Brug af skabeloner dokument. Illustration 1: Vælge skabelon fra registrerede skabeloner Hvis du ønsker at en skabelon skal indgå i LibreOffice's menu Filer Ny(t) Skabeloner og dokumenter, skal skabelonen være registreret i LibreOffice. 2.2 Registrere skabeloner Skabeloner kan registreres i LibreOffice på mindst tre måder: 1. Som udvidelse, altså hvor skabelonen er en del af en installeret udvidelse. 2. Ved at registrere skabelonen i LibreOffice med Filer Skabeloner Administrer og benytte kommandoen Importer skabelon... Illustration 2:Importer skabelon i LibreOffice 5

Registrere skabeloner 3. Ved at være placeret et sted, som LibreOffice genkender som godkendte skabeloner. Placeringer for skabeloner kan registreres i Funktioner Indstillinger LibreOffice Stier. Der kan godt være mere end en placering registreret. Illustration 3:Placering af skabeloner i Funktioner - Indstillinger 6

Typografier 3 TYPOGRAFIER En typografi er et sæt af formateringer, som du kan knytte til en valgt side, et afsnit, en sektion eller andet element i dit dokument for hurtigt at ændre den måde, elementet fremstår. Når du tilknytter en typografi, tilknytter du en hel gruppe eller samling af formateringer på samme tid. Efterfølgende revidering af typografien, vil automatisk ændre teksten alle de steder hvor typografien benyttes. Typografierne kontrolles fra det flydende værktøjspanel Typografier og formatering. Bemærk, at du kan fastlåse panelet, hvis du ønsker det. Med de første 5 ikoner i øverste række, kan du skifte mellem de forskellige typer af typografier: Afsnit, Tegn, Rammer, Sider og Lister. For at benytte en bestemt typografi for en markering, skal du dobbeltklikke på den pågældende typografi i listen. For at ændre indstillingerne for en bestemt typografi, skal du højreklikke på typografien og fra højreklik-menuen, vælge Modificer... Herved vises egenskaberne for den pågældende typografi. Egenskaberne er afhængig af, hvilken type typografi du har valgt. Hvis du ønsker at oprette en ny typografi, skal du markere en eksisterende typografi, højreklikke og fra højreklik-menuen, vælge Ny... Illustration 4:Typografier og formatering 3.1 Fyldformat tilstand Denne metode er ganske nyttig, når du har brug for at formatere mange forskellige afsnit, celler eller andre elementer med den samme typografi. 1. Vælg den typografi du ønsker at benytte. 2. Klik på ikonet Fyldformat tilstand. Musemarkøren ændres nu til dette ikon. 3. Placer ikonmarkøren på afsnittet du ønsker at formatere og klik med musen. Hvis du benytter en tegntypografi, skal du holde musetasten nede mens du markerer tegnene. For at afslutte Fyldformat tilstand skal du klikke på ikonet igen eller trykke på tasten ESC. 7

Nedarvning 3.2 Nedarvning Forestil dig, at du har oprettet en ny typografi med udgangspunkt i typografien Brødtekst. Den nye typografi sætter du til at lave Fed skrift. Typografien Brødtekst benytter typografien Times New Roman, hvilket din nye typografi altså 'arver'. Hvis Brødtekst siden hen ændres til skrifttypen Arial, vil også din nye typografi ændre sig. Når du opretter en ny typografi, vil du altid benytte en eksisterende typografi som 'skabelon'. Den nye typografi vil automatisk blive sammenkædet med den typografi, du bruger som udgangspunkt. Det betyder, at det kun er forskellene mellem de to typografier, som ligger i den nye typografi. Illustration 5:Overskrift 2 'arver' fra Overskrift 3.3 Tegntypografi Tegntypografier kan tildeles et eller flere tegn. De ting du kan tage stilling til i tegntypografi, er detaljer, som vedrører hvert enkelt tegn. 8

Afsnitstypografi Illustration 6:Tegntypografi 3.4 Afsnitstypografi Afsnitstypografi er nok den mest benyttede form for typografi. Årsagen er, at der i LibreOffice Writer er adskillige ekstra funktioner tilknyttet netop denne type typografier. Normalt skal du benytte typografien Brødtekst til teksten og Overskrift 1-10 til overskrifter. Flere af de mest benyttede typografier er på forhånd tilknyttet genvejstaster, hvilket du kan læse mere om i afsnittet Genvejstaster for afsnit og overskriftsniveauer på side 32. Undgå altid at benytte typografien Standard. Denne typografi er grundlaget for alle andre typografier, og ændrer du den, vil det få konsekvenser for andre typografier. 9 Illustration 7:Afsnitstypografi

Sidetypografi 3.5 Sidetypografi Sidetypografier til at organisere strukturen af dokumentet. Følgende detaljer er de vigtigste: Retning (liggende (landskabsformat) eller stående (portrætformat)) Sidehoved og sidefod Margin Udskriftsbakke Illustration 8:Sidetypografi 3.5.1 Toptekst og bundtekst Sidehoved og sidefod hører til i sidetypografien. Det betyder også, at du kan benytte flere forskellige toptekster og bundtekster. I dialogen Sidetypografi kan du vælge fanerne Sidehoved og Sidefod og derefter vælge indstillingerne for sidehoved eller sidefoden i den pågældende typografi. Du kan også vælge Indsæt Sidehoved [Sidetypografi] eller Indsæt Sidefod [Sidetypografi] i menuen. Derved indsætter du sidehoved eller sidefod med standardindstillinger. For at benytte topteksten/bundteksten, skal du sætte markøren i den grå ramme, som vises øverst eller nederst på siden. 10

Sidetypografi Illustration 9:Toptekst med grå kanter 3.5.2 Margin Sidemargin sætter du i dialogen Sidetypografi på fanen Side. Illustration 10:Sidetypografi fanen Side 3.5.3 Andre indstillinger Der er mange andre indstillinger, som hører til i sidetypografien. Benyt F1-hjælpen til at finde flere detaljer om sidetypografierne. 11

Sidetypografi 3.5.4 Flere sidetypografier i et dokument Ofte er der brug for at benytte flere forskellige sidetypografier i et dokument. Det kan være avanceret, f.eks. hvis en bog skal have en forside, en kolofon, højre/venstre side (sidetal og margin for er forskellig for lige og ulige sider) samt en afslutning. Men det kan også være mere simpelt, hvor brevskabelonen skal have forskelligt layout på side et og de øvrige sider. 3.5.4.1 Hvilken typografi er i brug? I statuslinjen nederst kan du altid se, hvilken sidetypografi, der aktuelt benyttes. Bemærk, at det er markørens position, der er afgørende for, hvad du ser. Illustration 11:Sidetypografi i statuslinjen Ved at højreklikke på sidetypografi i statuslinjen, får du en liste over tilgængelige sidetypografier, som du kan vælge fra. Illustration 12:Sidetypografi i værktøjspanelet Formater og typografi I værktøjspanelet Typografier og formatering (F11), kan du også se, at den aktuelle sidetypografi er markeret med mørk baggrund. 3.5.5 Skift sidetypografi Hvis du skal skrive et større dokument, skal du være omhyggelig med at bruge de rigtige sidetypografier de rigtige steder. Skift af sidetypografi kan ske på to måder: Automatisk Automatisk skift af sidetypografi bruges f.eks. i sidetypografien Første side, 12

Sidetypografi som altid kun skal bruges på en enkelt side. Et andet eksempel, er hvis du skriver et dokument, som skal indbindes. Her skal hver anden side have bred højremargin og hver anden side bred venstre margin. Sidetypografierne Højre side og Venstre side benyttes skiftevis. Automatisk skift af typografi kan ikke undertrykkes individuelt. Manuelt For at skifte sidetypografi manuelt, skal du indsætte et manuelt sideskifte (Indsæt - Manuelt skift). I dialogboksen (se Illustration 13:Manuelt sideskift herunder) kan du vælge hvilken sidetypografi, den næste side skal benytte. Illustration 13:Manuelt sideskift Hvis du f.eks. skriver et dokument, hvor en enkelt eller få sider skal benytte vandret retning, skal du indsætte et manuelt sideskift og vælge typografien Liggende. Når du igen vil skifte tilbage til normal sideretning, skal du igen skifte side manuelt, og nu vælge f.eks. typografien Standard. 13

Felter 4 FELTER Felter i et tekstdokument er et sted i teksten, hvor indholdet ikke skrives manuelt, men beregnes på baggrund af nogle forudsætninger. Felter indsættes med Indsæt - Felter - Andre (Ctrl+F2). Illustration 14:Indsæt felter Der er seks faner i dialogen, hvilket afspejler seks typer: 1. Dokumentoplysninger 2. Krydshenvisninger 3. Funktioner 4. Dokumentinformationer (statistik) 5. Variable 6. Database 4.1 Sidetal og sideantal Sidetal og sideantal indsætter du ved hjælp af Indsæt Felter Sidetal og Indsæt Felter Sideantal. Vær opmærksom på, at sidetal kan manipuleres ved f.eks. at nulstille sidetallet, hvorimod sideantal altid vil være udtryk for det fysiske antal sider. Derfor kan Side [Sidetal] af [Sideantal] blive misvisende, idet sidste side ikke vil matche (Side 17 af 21). 14

Dokumentoplysninger 4.2 Dokumentoplysninger Dokumentoplysninger er faktiske oplysninger om det aktuelle dokument, f.eks. dokumentets oprettelsesdato eller hvilken skabelon, der er brugt. Vær opmærksom på, om oplysningen skal beregnes en gang (når dokumentet oprettes) eller hver gang dokumentet genberegnes, f.eks. når det åbnes eller gemmes. 4.2.1 Sti- og filnavn Markerer du Filnavn kan du vælge mellem forskellige formater, bl.a. Sti- og filnavn eller filnavn. 4.2.2 Brugeroplysninger Under Afsender kan du benytte de oplysninger, som er registreret under Funktioner Indstillinger Brugeroplysninger. 4.3 Indtastningsfelter Indtastningsfelter er praktiske i standardbreve, hvor brugeren ikke skal skrive hele brevet selv, men blot udfylde enkelte felter med relevante informationer. Det er ofte praktisk at teksten, som felter indgår som en del af, er fastlåst. Dette kan opnås ved at benytte en beskyttet sektion. Se mere i afsnittet Beskyttede sektioner på side 24. Der er to typer af indtastningsfelter: Indtastningsfelt kan udfyldes med en hvilken som helst tekst Illustration 15:Indtastningsfelt Indtastningsliste kan udfyldes med de valgmuligheder, som er givet i listen 15

Indtastningsfelter Illustration 16:Indtastningsliste med to valgmuligheder (+ en blank) Når du opretter feltet kan du angive en Henvisning eller et Navn. Teksten bliver vist, når brugeren fører markøren hen over feltet (Vis Udvidede tips er en forudsætning) og teksten vil blive vist i indtastningsboksen. Felterne kan aktiveres enkeltvis ved at dobbeltklikke på felterne eller sekventielt med Ctrl + Skift + F9. For automatisk at aktivere indtastningsfelterne sekventielt, kan du lave en makro. Se afsnittet Makro til opdatering af felter på side 31. BEMÆRK: Visse felter overføres forkert fra MS Word! 4.4 Pladsholder En pladsholder er et felt, som brugeren kan klikke på, for at få oprettet en bestemt type indhold. Hvis du f.eks. laver et pladsholder-felt for Grafik, vil et klik på pladsholderen automatisk åbne dialogen Indsæt billede fra fil. Pladsholdere benyttes ofte i tilfælde, hvor det ikke er tekst, brugeren skal indtaste. 4.5 Variable Du kan definere en variabel under Variable. Variablen har et navn og en værdi. Variablen kan være usynlig. 16

Variable Illustration 17:Definer variabel Variabler kan f.eks. bruges til at vise og skjule tekst, sektioner m.m. med variablen som betingelse. Se mere i afsnittet Skjulte sektioner på side 25. 4.6 Brugerdefineret felt Brugerdefinerede felter fungerer nøjagtigt som Variable som beskrevet herover. 4.7 Indholdsfortegnelser Den bedste måde til at generere en indholdsfortegnelse på er at anvende de foruddefinerede typografier for afsnitsoverskrifter, såsom "Overskrift 1", til de afsnit, som du vil inkludere i din indholdsfortegnelse. Efter at du har anvendt disse typografier, kan du oprette en indholdsfortegnelse. 1. Klik i dokumentet, hvor du vil oprette indholdsfortegnelsen. 2. Vælg Indsæt - Indekser og oversigter - Indeks/oversigt, og klik så på fanebladet Indeks/oversigt. 3. Vælg "Indholdsfortegnelse" i feltet Type. 4. Vælg de indstillinger, som du ønsker. 5. Klik på OK. 17

Indholdsfortegnelser Hvis du vil bruge en anden afsnitstypografi som indholdsfortegnelseelement, skal du vælge afkrydsningsfeltet Yderligere typografier i området Opret ud fra og så klikke på knappen (...) ved siden af afkrydsningsfeltet. I dialogen Tildel typografi skal du klikke på typografien på listen og så klikke på knappen [>>] eller knappen [<<] for at definere dispositionsniveauet for afsnitstypografien. 4.7.1 Giv indholdsfortegnelsen links Hvis dokumentet skal læses på skærmen, enten som Writer-dokument eller som PDFdokument, kan du gøre indholdsfortegnelsen klikbar. 1. Højreklik på indholdsfortegnelsen og vælg Rediger indeks/oversigt 2. Vælg fanen Elementer 3. Placer markøren i det første felt i rækken Struktur foran [F#] 4. Klik på Hyperlink For at starte en link-linje 5. Placer markøren i det sidste felt i rækken Struktur efter [#] 6. Klik på Hyperlink For at afslutte en link-linje Illustration 18:Rediger indholdsfortegnelsen 7. Klik på [Alle] For at ændringen skal gælde alle niveauer 4.7.2 Opdaterer en indholdsfortegnelse Gør et af følgende: Højreklik i indholdsfortegnelsen og vælg Opdater indeks/oversigt. 18

Indholdsfortegnelser Vælg Funktioner - Opdater - Alle indekser og oversigter. 19

Indeks (Stikordsregister) 4.8 Indeks (Stikordsregister) Et stikordsregister er en af mange typer indekser. Du kan også benytte indekser til at lave en oversigt over alle indsatte illustrationer, tabeller og meget andet. Den mest benyttede anvendelse er dog at lave et stikordsregister. At oprette et stikordsregister består i to arbejdsprocesser: 1. At indeksere sit dokument 2. At oprette et stikordsregister Den første opgave er absolut den mest tidskrævende 4.8.1 Indeksere teksten For hvert sted i dokumentet, som skal optræde i stikordsregistret, skal du oprette et indekselement. Indekselementer bliver indsat som felter i dit dokument. For at se felter i dit dokument vælger du Vis og sikrer dig, at Feltskygger er valgt. 1. Dobbeltklik på det ord, du ønsker skal optræde som indekselementet i dit dokument. 2. Vælg Indsæt - Indekser og oversigter Indekselement 3. Klik [Indsæt] Illustration 19:Indsætte et indekselement 4. Bemærk, at du kan lade dialogen være åben mens du indsætter adskillige indekselementer Hvis du efterfølgende vil ændre indekselementet, kan du markere elementet og vælge Rediger - Indekselement og gøre et af følgende: 20

Indeks (Stikordsregister) For at ændre elementet indtaster du en ny tekst i feltet Element. For at fjerne elementet klikker du på Slet. For at gennemse indekselementerne i dit dokument klikker du på en af pilene i dialogen Rediger indekselement. 4.8.2 Oprette et stikordsregister Et stikordsregister kan indsættes i dokumentet på følgende måde: 1. Klik i dokumentet, hvor du vil oprette stikordsregistret 2. Vælg Indsæt - Indekser og oversigter - Indeks/oversigt, og klik så på fanebladet Indeks/oversigt. 3. Vælg "Stikordsregister" i feltet Type. 4. Vælg de indstillinger, som du ønsker. Her er et par forslag: a. Indstillinger Illustration 20:Forslag til indstillinger b. Format Illustration 21:Forslag til format 21

Indeks (Stikordsregister) c. Formatet Stikordsregister skilletegn 5. Klik på [OK]. Resultatet kan f.eks. se sådan ud: Illustration 22:Typografien 'Stikordsregister skilletegn' Illustration 23:Stikordsregister (resultat) 22

Sektioner 5 SEKTIONER Sektioner er navngivne tekstblokke, inklusiv grafik eller objekter, som du kan bruge på flere måder: For at forhindre tekst i at blive redigeret. For at vise eller skjule tekst. For at genbruge tekst og grafik fra andre LibreOffice dokumenter. For at indsætte sektioner af tekst, som bruger et andet spaltelayout end den aktuelle sidetypografi. En sektion indeholder mindst ét afsnit. Når du vælger en tekst og opretter en sektion, bliver et afsnitsskift automatisk indsat i slutningen af teksten. Du kan indsætte sektioner fra et andet tekstdokument eller et helt tekstdokument som en sektion i et andet tekstdokument. Du kan også indsætte sektioner fra et tekstdokument som kæde til et andet tekstdokument eller i det samme dokument. Sektioner rækker normalt fra margin til margin, altså i hele sidens bredde. Det er muligt at oprette sektioner inde i en Ramme, hvorved rammens dimensioner indirekte kontrollerer sektionens størrelse. 5.1 Kædede sektioner Kædede sektioner kan bruges til at indsætte tekst (en sektion) i et dokument, hvis teksten allerede findes (som sektion) i et andet dokument. Derved er det muligt at genbruge sektioner på tværs af dokumenter. 5.1.1 Eksempel Dokument A er kildedokument. Dokumentet indeholder en sektion med et indhold, som vi ønsker at genbruge. 23

Kædede sektioner Illustration 24:Indsætte sektion fra et andet dokument Dokument B er måldokumentet. I dokumentet indsætter vi en sektion, som vi markerer som kædet sektion.i feltet Kæd sætter vi flueben 1. I feltet Filnavn klikker vi på knappen [ ] til højre og vælger kildefilen (Dokument A) 2. I feltet Sektion kan vi nu vælge mellem alle eksisterende sektioner fra Dokument A. 3. Klik på [Indsæt] hvorefter sektionen fra Dokument A indsættes i Dokument B. 5.2 Beskyttede sektioner En sektion kan beskyttes mod ændringer, hvorved du sikrer, at brugeren ikke kan rette i sektionens indhold. Felter i beskyttede sektionen kan udfyldes. Beskyttelsen kan ske på en måde, hvor brugeren kan åbne sektionen for ændringer. Dette er ofte tilfældet, hvor beskyttelsen oprettes for at undgå fejl. Hvis sektionens beskyttelse derimod er oprettet for absolut at forhindre brugere i at ændre indholdet, skal beskyttelsen oprettes med adgangskode. 24

Skjulte sektioner Illustration 25:Sektion beskyttet med adgangskode 5.3 Skjulte sektioner Sektioner i et tekstdokument kan skjules. Formålet kan være, at gemme tekst i dokumentet, som generelt ikke skal være synlig. Illustration 26:Skjult sektion Formålet kan også være, at informationen skal være synlig, under på visse betingelser. Angiv den betingelse, som skal være opfyldt for at skjule sektionen. En betingelse er et logisk udtryk såsom "STARTHILSEN EQ Hr.". Hvis du for eksempel bruger formularfunktionaliteten brevfletning til at angive et databasefelt kaldt "Starthilsen", som indeholder "Hr.", "Fr.", eller "Hr. 25

Skjulte sektioner eller fr.", så kan du angive, at en sektion kun udskrives, hvis starthilsnen er "Hr.". Et andet eksempel ville være at oprette feltvariabelen "x" og sætte dens værdi til 1. Angiv så en betingelse baseret på denne variabel for at skjule en sektion såsom: "x eq 1". Hvis du vil vise sektionen, sæt værdien af variablen "x" til "0". Du kan læse mere om feltvariable i afsnittet Variable på side 16. 26

Tekstrammer 6 TEKSTRAMMER Tekstrammer er en praktisk måde at opbygge en brevskabelon eller formular. Fordelen med tekstbokse er at det er muligt at placere tekstrammen præcist i forhold til andre elementer. Se afsnittet Forankring herunder på side 28. Tekstrammer kaldes også tekstbokse. Du kan oprette en tekstramme med Indsæt Ramme... Illustration 27:Egenskaber for Ramme 27

Objekter 7 OBJEKTER I skabeloner er der ofte brug for at benytte forskellige objekter, f.eks. billeder, billedrammer, tekstrammer eller indlejrede regneark. I skabeloner er det ekstra vigtigt at have fuld kontrol over objekternes placering i forhold til den omkringliggende tekst, idet vi jo ikke ved præcist hvilken tekst der bliver skrevet og hvor lang teksten er. Vi kontrollerer placeringen med to parametre: Ombrydning og Forankring. 7.1 Ombrydning Ombrydning beskriver hvordan teksten skal flyde rundt om et objekt. Hvis du markerer et objekt og højreklikker, kan du fra menuen vælge Ombrydning. Herefter kan du i næste niveau i menuen vælge hvilken type ombrydning du vil vælge. Du kan også markere objektet og i højreklik-menuen vælge objekttypens navn (Billede, Ramme e.l.). Herefter åbnes en dialog, hvor du kan finde fanen Ombrydning. I dialogen er der en række detaljerede indstillinger som du kan sætte. Blandt andet kan du sætte den præcise afstand fra objektet til den omkringværende tekst. 7.2 Forankring Forankring er udtryk for hvor og hvad objektets placering er målt i forhold til. Objekter kan forankres forskelligt alt efter objekttype, men de typiske er Til side Til afsnit Til tegn Som tegn Når du markerer et objekt, kan du se et lille anker-ikon er forankret. det sted i dokumentet, hvor objektet Hvis du indsætter et objekt som er forankret til et afsnit, vil objektet flytte sig hvis det pågældende afsnit flytter sig. Hvis afsnittet er skjult vil objektet også være skjult (selvom objektet ikke er placeret i afsnittet). I skabeloner skal objekter som skal være placeret et fast sted (f.eks. logo eller afsender adresse) altid forankres i forhold til siden. 28

Programmering 8 PROGRAMMERING 8.1 Makroer Makroprogrammering i LibreOffice minder lidt om Visual Basic, dog med en del konkrete undtagelser og forskelle. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at programmere Visual Basic eller VBA i LibreOffice. Årsagen er, at der er konkrete syntaksforskelle at der er et andet API (UNO) Makroprogrammering er programmering. Hvis du ikke har lavet programmer før, skal du være parat til at investere noget tid i starten. Du skal være parat til at indse, at de opgaver, som øvede udviklere klarer på et par timer, måske ikke lige er noget for dig. Start i det små man skal kravle før man kan gå. Hvis du er programmør, men ikke har arbejdet med LibreOffice før, så er der ikke noget at betænke sig på programmering er programmering. Din største udfordring bliver, at finde dokumentationen. Her er nogle af de ingredienser, som du skal bruge: Som udvikler, er der en bog, som er et must have. Andrew Pitonyaks LibreOffice Macros Explained! [1]. Forfatteren har suppleret sin bog med et dokument [2] med notater og gode råd, som han stiller gratis til rådighed. Developers guide [3] er bestemt også en vigtig ressource sammen med Wiki en [4]. Så er der selvfølgelig hele API et [5], som dog kan være lidt uoverskueligt i starten. Dimitri Popov har skrevet en bog LibreOffice Basic Crash Course [6], som jeg (endnu) ikke selv har læst, men jeg kender Dimitri og kan roligt anbefale den. Der er hjælp at hente på det internationale forum [7], hvor flere af guruerne gerne hjælper til. Se under LibreOffice Macros and API og LibreOffice Code Snippets. Hold dig ikke tilbage stil bare spørgsmål. Desuden kan man jo altid hente nogle udvidelser fra Extension website [8] og se eksempler. Databaser: En bog, der omhandler databaseprogrammet [9] af Roberto Benitez Extensions (udvidelser): Developers guide vedr. udvidelser [10] sammen med wiki en [11], som desværre er blevet lidt rodet. Sun vedligerholder en rigtig god manual [12] til makroprogrammering og en vejledning [13] til API et. Søg [14] gerne selv videre efter mere information fra Sun. 29

Makroer Regneark: En bog [15] med navnet LibreOffice Spreadsheet Macro Programming skrevet af Mark Alexander Bain omhandler de specifikke problemstillinger, der er ved programmering i regneark. Den er pædagogisk men går ikke så dybt. 8.1.1 Links (makroer) [1] http://www.pitonyak.org/book/ [2] http://www.pitonyak.org/andrewmacro.odt [3] http://api.openoffice.org/docs/developersguide/developersguide.xhtml [4] http://wiki.services.openoffice.org/wiki/documentation/devguide/basic/libreoffice_basic [5] http://api.openoffice.org/docs/common/ref/com/sun/star/module-ix.html [6] http://www.lulu.com/product/paperback/openofficeorg-basic-crash-course/6509376 [7] http://www.oooforum.org/ [8] http://extensions.services.openoffice.org/ [9] http://www.lulu.com/content/2455551 [10] http://wiki.services.openoffice.org/wiki/documentation/devguide/extensions/extensions [11] http://wiki.services.openoffice.org /wiki/extensions [12] http://docs.sun.com/app/docs/doc/819-0439/faanp?l=en&a=view&q=staroffice [13] http://docs.sun.com/app/docs/doc/819-0439/faakn?l=en&a=view&q=staroffice [14] http://search.sun.com/docs/index.jsp? col=docs_en&locale=en&qt=staroffice&simplesubmit=search [15] http://www.amazon.com/learn-openoffice.org-spreadsheet-macro- Programming/dp/1847190979/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1269598335&sr=8-1 30