Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi



Relaterede dokumenter
Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kultur og lederopgaven

Den gode dialog. En guide til personalet

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Kulturmødet i praksis Nordborg Andelsforening

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Alkoholdialog og motivation

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Kommunikation og adfærd

Velkommen dag 3. Teammøde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Refleksionskema Den dybere mening

Mit barnebarn stammer

Når uenighed gør stærk

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Hvordan interkulturel kommunikation kan bidrage til integration og fastholdelse af flygtninge i virksomheden

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

VEJLEDNING I DEESKALERING

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Bliv verdens bedste kommunikator

Vejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale.

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

Lederen som kulturudvikler

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Når udfordringer bliver muligheder. Nadia El-Gendi, seniorkonsulent i Fredericia

ADHD-foreningens Frivilligpolitik


Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Sorgen forsvinder aldrig

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Under havet mødes alle øer.

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

2. Håndtering af situationer i undervisningen

ALKOHOLKONFERENCE Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Hvis din hest er død - så stå af

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Kulturmødet i virksomheden. Nadia El-Gendi. Seniorkonsulent. Mail: Mobilnr

Motivation & Ambivalens

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Bliv afhængig af kritik

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Fokus på det der virker

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Vane 1: Kend dig selv

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Kommunikationskursus

Der er 3 niveauer for lytning:

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation

Fra kollega til leder

Transkript:

Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi

Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år - bl.a. på Politiskolen, offentlige virksomheder/organisationer, som f.eks.: Kommuner Hospitaler Gymnasier/folkeskoler/børnehaver Fængsler Asylcentre Fag: Kommunikation Konflikthåndtering Kulturforståelse Personlig udvikling Esma Birdi Privat: Gift og har 3 børn i alderen 33, 31 og 10 år

2 & 2 i Præsenter jer kort for hinanden: Navn, titel og hvor I har jeres daglige virke? Tal om, hvad jeres forventninger er til denne workshop? 2 min. Opsamling i plenum

Summeopgave 2 & 2 Fortæl om jeres tanker og oplevelser i forhold til i hverdagen at tage udgangspunkt i "det gode møde" perspektiv 5 min.

Det gode møde Al udvikling er relationel Fagpersonen er ansvarlige for relationen Man kan ikke integrere nogen eller noget der er negativt defineret Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring, når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse

Det gode møde Vær over for andre, som du ønsker, de skal være over for dig Stå eller sid med front mod den anden, med den samme afstand til og i niveau med den anden, som du vil gøre i samtale med alle andre borgere Tal på samme måde og med samme stemmeføring, som du ville gøre i enhver anden samtalesituation Vær naturlig og imødekommende. Det er også vigtigt at se den anden i øjnene, som du normalt vil gøre med alle andre Udvis almindelig høflighed og sig hej eller goddag, når I mødes Tag skoene af eller tag de "blå futter på"

Det gode møde Vis respekt over for den anden Signaler med din holdning, at du respekterer den anden som person Giv personen din fulde opmærksomhed. Lyt, til personen har talt færdigt, og hold øjenkontakt, mens samtalen foregår Vis interesse for den anden. Mød andre med tillid og åbenhed

Den gode samtale Pas på med at overbeskytte borgere med minoritetsbaggrund mod en for stor informationsmængde Det er vigtigt, at de informeres om forhold, der vedrører deres liv. Informer i passende omfang fra situation til situation.

Den gode samtale Vær rummelig At rumme et andet menneske betyder, at du kan rumme de tanker og følelser, den anden fortæller dig om, uden at blive bragt ud af balance. Accepter andres anderledes adfærd. Respekter den andens opfattelse af verden, og at den anden kan have normer, der er forskellige fra dine egne.

Kilde: Geert Hofstede Kulturteorier Det individualistiske samfund Mig Søger svaret hos mig selv Hvad har jeg lyst til?

Det kollektive samfund Forældre Onkler og tanter Bedsteforældre Religion Søskende Naboer Børn Venner

Kønsrollefordeling Mand Statsminister Sundhedsminister Udenrigsminister Kvinde Socialminister

Hvad er kultur?

Hvad er kultur? 1. Mønstre 2. Umiddelbar usynlig 3. Den virker stationær, men er i virkeligheden i evig forandring

Et kig på kulturen Adfærd Attitude Gruppenormer Holdninger Følelser Overbevisninger Religion Magt og politik Personlighed Værdier Status

Lav- og højkontekst kommunikation Lavkontekst kommunikation Har flere og mere kortsigtede forhold Kræver udtrykkelig kommunikation, da den ekstra kontekst mangler Kommunikationen er mere direkte og konfronterende Er mere individualistisk. Identiteten ligger hos den enkelte Sætter individuelle behov højt Har brug for at alt information ligger i beskeden Forandring sker hurtigt Højkontekst kommunikation Værdsætter traditioner og fostrer langvarige forhold Bruger nonverbal kommunikation, så som stemmeleje, mimik, kropsprog osv. Er ikke-konfronterende og mere indirekte Er mere kollektivistiske Identiteten ligger i gruppen. Harmonien i gruppen værdsættes Stærke rammer Man tilhører en bestemt gruppe Forandring sker langsomt Højkontekst kommunikation Japan Arabiske lande Grækenland Spanien Italien England Frankrig Nordamerika Skandinavien Tysktalende lande Lavkontekst kulturer Kilde: Edward T. Halls teorier om kultur

Kilde: Geert Hofstede Lav- og højkontekst kulturer Lav kontekst Høj kontekst Sprog & kommunikation Præcis og direkte tale Mange omskrivninger, helst indirekte tale Påklædning Påklædning er et personligt anliggende, stor variation Påklædning signalerer social og religiøs status Mad og spise vaner Mad er nødvendigt for at overleve, fast food er ok Måltidet er et fælles socialt anliggende Tidsopfattelser Familie og venner Tid er penge. Præcision er en dyd Kernefamilien trives, de unge er vigtige Tidsbegrebet er elastisk, at tage sig tid skaber venskaber Familien omfatter flere generationer og flere led Respekt for alderdommen

Almindelige samtaler Kollektivistisk Velkommen Indledning Individualistisk Indledning Social kommunikation Samtalen - Din dagsorden Dagsorden Afslutning Opsummering Kilde: Flerkulturel håndbog af Lone A. Sperschneider mfl.

Almindelige samtaler Kollektivistisk Velkommen Indledning Individualistisk Indledning Interkulturel model Velkommen Indledning Social kommunikation Dagsorden Samtalen - Din dagsorden Afslutning Opsummering Din dagsorden Borgerens dagsorden Afslutning Fælles konklusion Kilde: Flerkulturel håndbog af Lone A. Sperschneider mfl.

Tips og tricks Vær tydelig i din kommunikation Fortæl, hvilke konsekvenser en beslutning har båden den positive og den negative Tag skoene af eller tag overtræk på til skoene Hvis borgeren undlader at kigge dig i øjnene, så er det oftest pga. respekt for dig som autoritet og ikke dis respekt Hvis du er i tvivl, så spørg gerne Tal ikke i jeg form, fx i forbindelse med et afslag eller noget, der ikke kan lade sig gøre, da det kan tolkes som, at det er dig personligt, der ikke vil Undlad at sige, at I Danmark... Henvis hellere til en myndighedsregel eller andet som gælder for alle i DK. Fx kommunen har besluttet eller vores chef har besluttet at.. Undlad at sige, at du er bekymret for deres barn, da det kan opfattes som, at det er dig, der tager ansvaret fra forældrene

Tips og tricks Signaler med din holdning, at du respekterer den anden som person. Giv personen din fulde opmærksomhed Accepter andres anderledes adfærd, uden at blive bragt ud af balance Respekter den andens opfattelse af verden, og at den anden kan have normer, der er forskellige fra dine egne Det er vigtigt at være aktivt lyttende og også høre det, som ikke bliver sagt. Vær tålmodig, og vis ikke irritation over at skulle gentage ord og sætninger - eller at skulle bruge mere tid på at servicere personen.

v/esma Birdi Tlf.: 26 71 67 31 E-mail: esma@inin.dk