Kulturmødet i praksis Nordborg Andelsforening

Transkript

1 Kulturmødet i praksis Nordborg Andelsforening Udarbejdet af Esma Birdi/v Institut for Integration

2 Hvem er Esma Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Universitet Erfaring: Undervist i ca. 15 år - bl.a. på Politiskolen, offentlige virksomheder/organisationer, som f.eks.: Kommuner Gymnasier/folkeskoler/børnehaver Fængsler Asylcentre Fag: Kommunikation Konflikthåndtering Kulturforståelse Personlig udvikling Esma Birdi Privat: Gift og har 3 børn i alderen 33, 31 og 11 år

3 Hvem er Megan Baggrund Vokset op på Nørrebro i København Har en dansk mor og en britisk far Bor i København NV med min lillesøster Uddannelse Copenhagen Business School: Bachelor i interkulturel markedskommunikation med fransk (2010) Kandidat i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation Cand.merc.(KOM) (2016) ININ Tideligere: i praktik som del af uddannelse Speciale om interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikationskonsulent med ansvar for forretningsudvikling

4 Program for dagen Tid Emne Bemærkninger Kl Velkommen Præsentation og introduktion til kompetenceudviklingsforløbet. Kl Speeddating Deltagerne præsenterer sig til en anden deltager og fortæller om, hvad de godt kan lide ved at arbejde med mennesker, der kommer fra andre kulturer. Udbytte: At deltagerne bliver varmet op til at arbejde med emnet kultur Kl Kl Kl Hvad er kultur og hvilken betydning har det i mødet med andre mennesker? Frokost Baggrundsviden: minoritetsdanske familiers familiemønster Ære og skam Samarbejdskultur/aftalekultur Synet på et frit samfund som det danske Opdragelse og religion Refleksion af egen kultur i forhold til andre kulturer, så I derved bliver bevidst om, hvordan egen kulturel bagage kan forhindre eller forvride kommunikation og samarbejde. Udbytte: Deltagerne får konkrete værktøjer og udvidet referenceramme, så de øger rummeligheden for det anderledes. Refleksivt kunne vurdere egen relation til mennesker fra andre kulturer. Deltagerne får indsigt i minoritetsdanskernes baggrund, herunder deres placering i familiehierarkiet, ære og skam, adfærdsmønster, opdragelse og religion, synet på et frit samfund som det danske i forhold til samspillet med danske fagpersoner. Udbytte: Denne viden gør deltagerne i stand til at forstå verden fra minoritetsdanskernes perspektiv, hvilket gør samarbejdet med de flerkulturelle familier nemmere og mindsker frustrationer og konflikter. Endvidere udvikler deltagerne de gode relationer til de flerkulturelle familier. Kl Hvordan er man en god autoritet? Hvad skal man være opmærksom på i sin kommunikation og fremtræden? Hvilke forventninger har flygtninge til autoriteter? Udbytte: Deltagerne bliver bevidst om andre landes opfattelse af en god autoritet. Deltagerne får konkrete værktøjer til, hvordan de kan undgå at tale forbi hinanden. Deltagerne bliver i stand til at agere mere effektivt og vil opnå respekt om deres autoritet uden at gå på kompromis den danske dialogkultur. Kl Den gode kulturhistorie Deltagerne arbejder med den gode kulturhistorie. Deltagerne kommer med forslag til, hvordan den gode historiefortælling skal være en del af kulturen på deres arbejdsplads? Udbytte: Deltagerne bliver bevidste om, og se de eksisterende gode kulturhistorier som allerede lever blandt deltagerne. Deltagerne lærer at opbygge en positiv historie, hvor man fokuserer på de ting der fungerer. Det motiverer og giver større arbejdsglæde. Kl Anbefalinger til det fremadrettede arbejde i afdelingsbestyrelserne I grupper udarbejder deltagerne anbefalinger i forhold til at arbejde med indvandrer- og flygtningefamilier i Nordborg Andelsforening Kl Afrunding Tak for i dag

5 Speeddating Du skal nå at tale med én kollega Præsenter dig og fortæl, hvad du godt kan lide ved at arbejde med mennesker, der kommer fra andre kulturer. 3 min. til hver

6 "For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke. (Søren Kierkegaard) 6

7 Øvelse Hvad er kultur? 2 og 2 3 min.

8 Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør. Kultur er noget, som skabes mellem mennesker

9 Kultur 1. Mønstre 2. Umiddelbar usynlig 3. Den virker stationær, men er i virkeligheden i evig forandring

10 Et kig på kulturen Adfærd Attitude Kompetencer Gruppenormer Holdninger Følelser Overbevisninger Magt og politik Personlighed Værdier

11 Dine værdier Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Vores værdier udvikler sig i takt med den udvikling, vi gennemgår i livet. Værdier har indflydelse på vores tilgang til mødet med andre mennesker. F.eks. kønsligestilling, personlig frihed og demokrati

12 Individuelt Øvelse Beskriv din tilgang til borgere fra andre kulturer med 3 nøgleord. 3 min. tænketid Plenum Fælles opsamling

13 Værdier i andre kulturer Bikinier hører ikke til i bybilledet på Mallorca, derfor kan man få en en bøde på op til 500 euro. Uagtet om bikinien er klædelig eller ej.

14 Forskellige værdier i kulturer Nogle undlader at give hånd - mand og kvinde imellem Kig på mig, når jeg taler til dig knægt! Kvinder hører til i hjemmet!

15 Kultur Hvis du kun ser kultur og ikke et individ, når du møder et andet menneske, generaliserer du ofte for meget Hvis du kun ser et individ og ikke en kultur, når du møder et andet menneske, risikerer du at antage at personen er som dig og dine Forventer du et match mellem egen og andres adfærd og værdier, så er der grobund for konflikt Den svære kunst er derfor at møde både individet og den kultur, vedkommende er bærer af

16 Baggrundsviden om andre kulturer

17 Kilde: Geert Hofstede Kulturteorier Det individualistiske samfund Mig Søger svaret hos mig selv Hvad har jeg lyst til?

18 Det kollektive samfund Forældre Onkler og tanter Bedsteforældre Religion Søskende Naboer Børn Venner

19 Lighedsog friheds moral Æresmoral Bygger på at alle kender grænserne og selv styrer efter dem Bygger på sociale normer, der er socialt kontrolleret af alle

20 Kilde: Libby Tata Arcel Det individualistiske og det kollektivistiske samfund Individualistisk livssyn Kollektivistisk livssyn Værdier i opdragelsen Lighed, frihed, selvrealisering, frivillighed i familierelationerne og individualisme Gensidig afhængighed blandt blodsbeslægtede, ansvarsfølelse over for kollektivet, lydighed opofrelse Individopfattelse Individet har værdi i sig selv Individ er lig status, rettigheder og pligter fordelt efter rang og rolle Adfærdsregler Kønsforholdet Sanktioner Autoriteter Abstrakte, opløsning af ritualer og skikke, fornuft, psykologisk legitimeringsgrundlag Lighedsideologi, indirekte dominans, romantisk kærlighed Uklare, psykologiske, udelukkelse og ligegyldighed Abstrakte, vægt på indre autoriteter Omfatter alle kendte situationer. Ritualer, vaner og skikke. Moralsk legitimeringsgrundlag Hierarkisk, direkte, synlig dominans, partnervalg på grundlag af økonomi og rang Konkrete, kollektive, tvang og fysisk afstraffelse Konkrete, ekstern autoritet Moralens mål Retfærdighedsmoral Æresmoral

21 Øvelse Ved bordene Nævn eksempler på situationer fra dagligdagen, hvor den kollektivistiske livsstil kommer til udtryk. 5 min. Plenum Fælles opsamling

22 Demokrati set indefra Demokrati Medbestemmelse Personlig frihed Sammenhold Ansvarlighed Udbytte Respekt Udvikling Åbenhed Stabilitet Tolerance Tilfredshed Aktivt medborgerskab

23 Demokrati set udefra Demokrati Personlig frihed Troløst samfund Opløste familier Ingen styring Internt kaos Løse normer Selvbestemmelse Kvindemagt Fri seksualitet Frisind Overser: Frihed under ansvar

24 Opdragelsesmodeller Respekt for barnets mening Far og mor er enige opdragelse Pædagogisk De voksne spørger om barnets mening Børn og forældre aftaler Traditionerne er fleksible De voksne leger med børn Leg og læring hænger sammen De voksne bestemmer Børn adlyder de voksne Fastholde traditioner Autoritær Børn har ikke ret til at protestere Børn leger med børn Leg for sig Læring for sig Far og mor taler ikke meget om opdragelse

25 Kønsrollefordeling Mand Statsmini ster Udenrig s- minister Kvinde Socialmini ster Sundhed s- minister

26 Religion

27 Lav Islam værdier Høj Skandinavien Mellemøsten Lav Høj Religiøsitet

28 Autoritet

29 Autoritet I plenum: Hvad er en autoritet? 2 og 2: Hvordan er I en autoritet? Hvilke magtbeføjelser har I?

30 Kilde: Geert Hofstede Kulturteorier Lille magtdistance Magtdistance Stor magtdistance Uligheder mellem mennesker bør reduceres til et minimum Der bør i en vis udstrækning være gensidig afhængighed mellem mindre og mere magtfulde Autoriteter forventer, at borgeren tager initiativ Uligheder mellem mennesker både forventes og ønskes De mindre magtfulde bør være afhængige af de mere magtfulde Autoriteter forventes at tage alt initiativ Autoriteter er professionelle, der videregiver upersonlige sandheder Autoriteter behandler borgere som jævnbyrdige Autoriteter forventes at tage alt initiativ i samtalen Borgere behandler autoriteter med respekt Decentralisering er udbredt Den ideelle leder er en dygtig demokrat Privilegier og statussymboler er ikke velsete. Man skal ikke fedte for autoriteten Centralisering er udbredt Den ideelle leder er enevældig og en god faderfigur Privilegier og statussymboler er både ventet og udbredt

31 Forventninger til en autoritet Tydelig Holdning Anvisninger Kan tage styring En der udstikker rammer Er konsekvent Udstråler autoritet en slags far (kærlig, men bestemt) Påklædning Fortælle mig om mit ansvar og min rolle Tage lederskab

32 Lavt Bestemt Høj Hvordan går jeg i dialog som autoritet? Lav Høj Fleksibel

33 Øvelse Individuelt Markér hvordan din autoritet kommer til udtryk i dit daglige arbejde 3 min. Fælles opsamling

34 Sproglige misforståelse

35 Kommunikation

36 Kilde: Edward T. Halls teorier om kultur Lav- og højkontekst kommunikation Lavkontekst kommunikation Hvor ordet (talt eller skrevet) og en direkte form for kommunikation spiller en vigtig rolle Højkontekst kommunikation Kulturer hvor man i langt højere grad kommunikerer ved hjælp af nonverbal kommunikation Højkontekst kommunikation Japan Arabiske lande Grækenland Spanien Italien England Frankrig Nordamerika Skandinavien Tysktalende lande Lavkontekst kommunikation

37 Kilde: Geert Hofstede Lav- og højkontekst kulturer Lav kontekst Høj kontekst Sprog & kommunikation Præcis og direkte tale Mange omskrivninger, helst indirekte tale Påklædning Påklædning er et personligt anliggende, stor variation Påklædning signalerer social og religiøs status Mad og spise vaner Mad er nødvendigt for at overleve, fast food er ok Måltidet er et fælles socialt anliggende Tidsopfattelser Familie og venner Tid er penge. Præcision er en dyd Kernefamilien trives, de unge er vigtige Tidsbegrebet er elastisk, at tage sig tid skaber venskaber Familien omfatter flere generationer og flere led Respekt for alderdommen

38 Kilde: Edward T. Halls teorier om kultur Kulturens rum bobler Sydeuropa og Mellemøsten Skandinavien og Tyskland

39 Øvelse 2&2 Giv eksempler på udfordringer, I selv har oplevet i forhold til lav- og højkontekst kulturer

40 Brug de gode historier Struktureret historiefortælling til fx personalemøder Brug 3 min. på at fortælle historien Bruge 5 min. til at analysere, hvad det var der gjorde at det gik godt

41 Hvilke gode historier skal leve? Fakta boks Sproget vi bruger skaber vores virkelighed En dårlig historie bliver fortalt 15 gange En god historie bliver fortalt 3 gange Hvilke gode historier vil I gerne have skal leve i jeres dagligdag?

42 Øvelse ved bordene Én i gruppen fortæller en god historie: Brug 3 min. på at fortælle historien Bruge 5 min. til at analysere, hvad det var der gjorde at det gik godt

43 Værdiområder man bør være opmærksom på? Religion Tid Rumlig orientering og kropskontakt Høj og lav status Individualisme og kollektivisme Køn Hierarki Ricisi

44 Kultur Hvis du kun ser kultur og ikke et individ, når du møder et andet menneske, generaliserer du ofte for meget Hvis du kun ser et individ og ikke en kultur, når du møder et andet menneske, risikerer du at antage at personen er som dig og dine Forventer du et match mellem egen og andres adfærd og værdier, så er der grobund for konflikt Den svære kunst er derfor at møde både individet og den kultur, vedkommende er bærer af

45 Hvad gør vi for at få beboerne til at gøre det vi gerne vil? Nemt Gør det nemt at gøre det rigtige Attraktivt Gør det attraktivt skab opmærksomhed om fordelene Rettidig Lever budskabet når det skal bruges - og hvor det skal bruges Socialt Det gør de fleste

46 Sig os din mening

47 Jeres anbefalinger Øvelse ved bordene: Hvilke to gode råd vil du give en ny kollega ud fra den viden, som du har fået i dag? Opsamling i plenum

48 ... og husk: "Hvis du løser små problemer, får du aldrig store problemer" Torben Wiese