HÅRD KAMP Først efter tre opråb kommer Linnea på specialskole: 'Hendes udvikling er truet' Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 14. november 2017 Det har været en lang og sej kamp for et forældrepar i Vordingborg Kommune at få deres autistiske datter Linnea på specialskole. Præstø Skole har ikke ønsket at bruge 250.000 kroner om året på Linnea, vurderer hendes mor. Linnea Hansen har infantil autisme og mental retardering og har ifølge flere læger taget skade af at gå i almindelig folkeskole. Foto: Lærke Øland Frederiksen. Allerede for et år siden vurderede Børnepsykiatrisk Klinik i Næstved, at Linnea Hansen ikke var velplaceret på Præstø Skole; at hendes udvikling var truet; og at hun risikerede at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis hun ikke fik et skoletilbud med en autismepædagogisk tilgang. Men der skulle gå et år, tre underretninger om mistrivsel og tre klager fra forældrene, før Vordingborg Kommune blev tvunget til at visitere den 9-årige pige til en specialskole. Side 1 af 5
»Linnea har infantil autisme og er mentalt retarderet, og vi ønsker et skoletilbud, som taler ind til Linneas behov, hvor hun kan få en stille og rolig hverdag og mulighed for at lære de ting, som hun nu kan lære,«siger Linneas mor Anna Hansen. Linnea fungerer kognitivt og sprogligt som en 4-årig, og selvom hun går i anden klasse, har hun hverken lært at læse eller skrive. Se video med Linnea og Anna Hun har indtil nu gået på Præstø Skole i et inkluderende tilbud, hvor hun en del af tiden har deltaget i klasseundervisning, og en del af tiden har fået undervisning på et mindre hold. Men selvom skolen har forsøgt at imødekomme hendes behov, er hendes udvikling gået i stå og på nogle punkter gået i den forkerte retning, viser test af hendes kognitive evner. Og skoledagen har stresset hende så meget, at hun har fået spisevægring og er begyndt at tisse i bukserne og kaste op, når hun er i skole. Linnea vil ikke spise morgenmad og græder, når vi sender hende i skole. Anna Hansen, mor til Linnea Side 2 af 5
»Nu har vores læge sygemeldt hende, fordi han er bekymret for hendes helbred. Hun vil ikke spise morgenmad og græder, når vi sender hende i skole, og hun har svært ved at falde i søvn om aftenen,«fortæller Anna Hansen. Behov for specialklasse Allerede da Linnea begyndte i børnehaveklasse på Præstø Skole, klagede hendes forældre til Klagenævnet for Specialundervisning over, at hun ikke kunne blive visiteret til en specialskole. Efter den tredje klage har Klagenævnet netop givet Anna og Michael Hansen medhold i, at Linnea skal i et specialklassetilbud målrettet elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og mental retardering.»vi er rigtig glade for endelig at få ret i, at Linnea har brug for noget andet, end de har kunnet tilbyde hende på Præstø Skole. Men det er jo lidt sent, for hun har været konstant overbelastet i to et halvt år, og det har betydet, at hun ikke har haft mulighed for at lære noget og faktisk er gået tilbage kognitivt,«siger Anna Hansen. Da familien Hansen flyttede til Vordingborg Kommune, kom Linnea i specialbørnehave uden problemer. Hendes forældre regnede derfor med, at hun også skulle i specialskole. Men sådan kom det ikke til at gå.»da jeg var oppe på skolen for at indskrive Linneas storebrødre, nævnte jeg for skolelederen, at Linnea skulle i specialskole. Men det blev blankt afvist af den daværende skoleleder,«fortæller Anna Hansen. Præstø Skole har i mellemtiden fået en ny skoleleder, og den nuværende skoleleder, Casper Madsen, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Skolerne har råd til specialtilbud Side 3 af 5
På grund af den økonomiske model, som Vordingborg Kommune har indført, koster det skolerne 250.000 kroner om året, hvis en af deres elever bliver visiteret til en specialskole. Tidligere blev det betalt af en central pulje i kommunen. Anna Hansen mener, at udsigten til at skulle betale 250.000 kroner om året har spillet ind på skolens beslutning om at fastholde Linnea på skolen.»vi er alle bekendt med økonomien indenfor skoleområdet i Vordingborg Kommune - der er ikke penge til at ekskludere flere elever til specialskoler - derfor forsøger man 'med vold og magt' at fastholde selv de dårligste elever på distriktskolerne, også selvom de tager skade af det,«siger Anna Hansen. Jeg tror ikke, at det er normen, at børnene mistrives i vores skoler. Kirsten Overgaard (V), byrådsmedlem og udvalgsformand i Vordingborg Kommune Formanden for Vordingborg Kommunes Børne-, Unge- og Familieudvalg, Kirsten Overgaard (V), mener, at skolerne har en sund økonomi, som godt kan klare udgifterne til specialskoler, fordi kommunen har lagt mange af pengene til inklusion ud på skolerne. Kirsten Overgaard ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men siger:»jeg synes ikke, at det er særlig rart, at der er et barn, der mistrives i en af vores skoler, så det er jo rigtig godt, at Klagenævnet har truffet en anden beslutning, end vores medarbejdere har gjort. Men jeg tror ikke, at det er normen, at børnene mistrives i vores skoler. Vi sætter mange tiltag i gang, lige nøjagtig for at de skal trives.«side 4 af 5
Det skriver Linneas læger Linnea har omfattende brug for struktur, forudsigelighed og tæt guidning med visuel støtte i forhold til såvel indlæring som social integration. Såfremt Linnea ikke mødes ud fra en autismepædagogisk tilgang med såvel sansemæssig som talepædagogisk relevant stimulation vurderes hendes helbred truet. Børnepsykiatrisk Klinik, 28. oktober 2016 Baggrunden for fremsendelse af denne underretning er (...) en alvorlig bekymring for Linneas trivsel og udvikling såfremt hun ikke får tilstrækkelig støtte i såvel skole og hjem. Linnea er som bekendt en pige med omfattende vaskeligheder i form af autisme og mental retardering og vurderes med et støttebehov, der ligger ud over det hun får for nuværende. Børnepsykiatrisk Klinik, 23. november 2016 Der er fortsat bekymring for Linneas udvikling og trivsel, og de seneste oplysninger om tiltagende regredierende adfærd og belastningssymptomer er alvorligt bekymrende. Børnepsykiatrisk Klinik, 24. januar 2017 Der rejses hermed bekymring for patientens udvikling og situationen vurderes også herfra som yderst uholdbar. Patienten viser i øvrigt tegn på belastningen i form af psykosomatiske symptomer, som også kan være skadelig for patientens helbred. Praktiserende læge, 11. september 2017 Side 5 af 5