Bilag 6 Beredskabsplan

Relaterede dokumenter
OVERORDNET VOLDSPOLITIK

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Beredskab for krisehjælp i Viften

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Beredskabsplan for personalet

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato>

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

BEREDSKABSPLAN. Er jeres svømmeklub parat, hvis der sker en kritisk hændelse?

EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV

Voldspolitik Korskildeskolen

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Beredskabsplan. 2. Beredskabsplan / Søndre Skole...

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

1. Sorgpolitik og sorgplan

ACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Kløvermarken

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

ACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Tuen

www En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

Din sikkerhed - kort fortalt

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Krisestøttende beredskab

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

SORGPLAN FOR BillundSkolen

Voldspolitik for Timring Læringscenter

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

FORORD

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Psykisk Førstehjælp. Have forståelse for: hvornår der er behov for en professionel hjælp

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER

SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER.

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Guide for håndtering af vold og trusler.

Beredskab og Krisehåndtering. - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand

Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole.

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

BEREDSKABSPLAN. Nordjysk Sportsdykker Klub Vandværksvej 4c 9800 Hjørring. Side 1 af 5

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE

Korskildeskolens voldspolitik

Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Sorghandleplan. For. Hadsund Skole

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Vold og trusler om vold

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Transkript:

OPLYS FØLGENDE: Bilag 6 Beredskabsplan Plan for Sikkerhed og Sundhed Nød og beredskabsplan VED ULYKKESTILFÆLDE TILKALDES AMBULANCE, BRANDVÆSEN ELLER POLITI PÅ TLF. 1-1-2 NAVN: DIT NAVN + KPC S BYGGEPLADS ADRESSE: ØRESTAD BOULEVARD 41, 2300 TELEFON: DET NUMMER DU RINGER FRA HUSK: ALARMCENTRALEN AFSLUTTER SAMTALEN! ANDRE NYTTIGE NUMRE: Vagtlæge/skadestue 1813 Nødopkald 1-1-2 Lokalt beredskab 33 43 10 00 Falck 70 10 20 31 TAXA 27 27 27 27 Politi 1-1-4 Kommune 33 66 33 66 Dong (El-forsyning) 72 10 20 30 Kommunale værker 33 95 23 01 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 Krisehjælp (KPC v/jra) 22 72 73 15 Ved arbejdsulykker skal KPC s byggeledelse informeres. Én af følgende kontaktes: Titel Navn Telefon Sikkerhedskoordinator Murat Kilic 22 72 76 57 Byggeleder Jimmy Valentin Bentzen 22 72 76 81 Projektleder Michael Madsen 22 72 76 71 Projektchef Peter Steen Hansen 22 72 76 10 KPCs daglig arbejdsmiljøleder Jesper Rasmussen 22 72 73 15 Side 1 af 5

Hjertestarter Byggepladsen har sin egen hjertestarter! Placering: Hjertestarteren er placeret i 1. hjælps containeren på byggepladsen, 1. hjælps container er angivet med rød + på sidst revideret byggepladsplan som hænger i infotavlen. Bemærkninger: Ved brand eller hændelser på pladsen skal alle samles ved angivet samlingspunkt som er ved rygeskuret. Samlingspunkt er angivet med rød X på sidst revideret byggepladsplan som hænger i infotavlen. Side 2 af 5

Lægehjælp i Danmark Såfremt der opstår en situation på pladsen der kræver lægehjælp skal der ske følgende. Er der behov for: 1) akut lægehjælp, så tilkald ambulancen ring 1-1-2 2) egen læge tjek sygesikringskortet for tlf.nr 3) skadestue/lægevagt såfremt egen læge har lukket eller bor for langt væk. Vurdering af behovet for krisehjælp Hvis en eller flere af nedenstående situationer opstår, kan det være et tegn på behov for yderligere hjælp i form af krisehjælp. Det er normalt at reagere i en ulykkessituation, men forekommer der vedvarende voldsomme reaktioner f.eks. i form af vredesudbrud, latter eller gråd? Er den/de involverede i ulykken ikke er til at komme i kontakt med? Eller opfører han/hun/de sig som om intet er sket - som om alt er normalt? Her er der formentlig tale om en tilstand af chok. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt personen kan være til fare for sig selv eller sine omgivelser. Hvis det er en nær kollega til de øvrige medarbejdere som er død eller kvæstet, så han ikke kommer til at arbejde igen. Det er vigtigt at huske på, at den kriseramtes dømmekraft kan være svækket i forhold til at vurdere sin egen tilstand. Er du usikker på, om der er brug for krisehjælp, er det bedre at tilbyde hjælp en gang for meget end en gang for lidt. En professionel krisepsykolog vil altid foretage en konkret vurdering af behovet i den enkelte situation. Kontakt altid KPC v/jesper Rasmussen, 22 72 73 15, som så vil hjælpe dig videre. Debriefing Første møde Når ulykken er ovre, ambulancen er kørt og der falder ro over pladsen igen samles de implicerede parter til et kort møde, hvor oplevelsen snakkes igennem for at opnå en fælles oplevelse af hvad der er sket og gjort. Først herefter kan alle gå hjem. Mødet bør ledes af en 3-part (fx SP). Andet møde Indenfor 1-3 døgn efter ulykken gentages fællesmødet for at afklare evt. yderligere behov for krisehjælp. Mødet bør ledes af en 3-part (fx SP). Debriefing erstatter ikke individuel krisehjælp, men skal ses som et supplement. Side 3 af 5

Hvad skal du gøre når ulykken er sket? Tidspunkt Straks efter ulykken er sket Aktivitet Stop ulykken alarmer evt. forsyningsselskaber. Hjælp den tilskadekomne. Tilkald/søg evt. lægehjælp. Ved forurening igangsættes relevant oprydning. Kontakt evt. Falck, beredskab eller andet og forklar, hvad der er sket. Umiddelbart efter ulykken Informér projektorganisationen, afdelingsleder og Jesper Rasmussen, 22 72 73 15. Tilkald evt. kontaktperson den som den ulykkesramte ønsker hjælp fra Du eller kontaktpersonen giver ved behov psykisk førstehjælp og tager ansvar for den ulykkesramte. Se huskeliste om psykisk førstehjælp længere omme. Udpeg: - en person, der sørger for at få eventuelle pressefolk væk fra pladsen, og som sørger for, at der ikke er nogen der udtaler sig. - en person, der tager sig af arbejdstilsynet, hvis/når de dukker op. Vurdér behovet for krisehjælp og/eller et debriefingmøde. Kontakt JRA, 2272 7315, som tager sig af det videre forløb. Samme dag Informér internt i virksomheden og alle medarbejderne (også fra andre firmaer), der har været involveret i eller vidne til ulykken om: Status på den tilskadekomne Plan for evt. informationsmøde/debriefing Sørg for, at ulykkes- og/eller kriseramte: Kommer sikkert hjem ikke transporterer sig selv Ikke er alene det første døgn og får den nødvendige hjælp Indkald til 1. debriefing inden pladsen forlades for dagen. Dag 1-5 Informér pårørende efter at politi eller hospital har underrettet, hvis den ulykkesramte bringes til hospital Anmeld ulykke til: Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, AmO/AmU Indkald til 2. debriefing. Dag 1-20 Følg op på den ulykkesramte og andre involverede: Vær opmærksom på tegn på vedvarende krisereaktion hos medarbejderne og dig selv Hjælp ved tilbagekomst med tilpasning og åbenhed om det skete. Side 4 af 5

Huskeliste til at yde psykisk førstehjælp Skulle du komme ud for at sidde med en person der har behov for psykisk 1.hjælp, så tænk på følgende: Det er vigtigt, at du: skaber tryghed skærmer af for nysgerrige og får de berørte ledt til et lukket og roligt lokale skaber struktur handler roligt og med en udstråling af kontrol og kompetence er lyttende og nærværende lader den kriseramte sætte ord på sine oplevelser omkring hændelsen og fortælle det igen og igen accepterer og normaliserer følelsesudbrud (f.eks. at det er i orden at græde) rører ved personen, hvis du kan mærke, at der er behov for det imødegår selvbebrejdelser, selvkritik og skyldsfølelser finder ud af, hvad personen har lyst til og behov for vurderer om (tilbyder), der er brug for psykologisk krisehjælp her og nu Undgå at: tale selv eller styre samtalen bebrejde eller kritisere den kriseramtes handlinger analysere og forklare eller forsøge at placere ansvar bagatellisere blive forlegen over egne følelser fortælle om egne oplevelser fortælle personen, at man hurtigst muligt skal glemme, og at man bare skal tænke på noget andet Vær opmærksom på at: personen muligvis har mistet sin normale vurderingsevne personen muligvis vil føle, at han ikke er sig selv (hav noget skriftligt informationsmateriale parat omkring typiske krisereaktioner, som personen kan få med hjem til sig selv og sin familie) chokerede personer ikke bør køre hjem selv personens pårørende bliver orienteret om, hvad der er sket. Personen bør ikke komme hjem til et tomt hus. Bliv sammen med personen, indtil der er nogle nærtstående, som helt kvalificeret kan overtage din funktion personen bør ikke være alene det første døgn personen muligvis ikke er i stand til at huske de informationer, vedkommende får du selv kan have reaktioner på hændelsen, og at disse kan have en betydning for samtalen (sørg for at blive debriefet) Sørg efterfølgende for at: personen og dennes nærtstående ved, hvor de kan få fat i dig personen og/eller dennes nærtstående ved, hvor de kan indhente videre korrekt information om ulykkeshændelsen og afhjælpningen heraf personen ikke udtaler sig til pressen og slet ikke det første døgn efter ulykken Side 5 af 5