Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE

Transkript

1 Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE SAMTALEVEJLEDNING FOR PERSONALE AT TAGE HÅND OM KOLLEGER, DER HAR VÆRET UDSAT FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE OPLEVELSER.

2 BEREDSKABSPLAN - trin for trin DEBRIEFING GUIDE - psykisk 1. hjælp - hvordan hjælper jeg... REGISTRERING AF EPISODER - hvordan gør jeg... INTERVIEWGUIDE - til daglig personaletrivsel KONTAKTPERSON SKEMA - udfyldes af alle ansatte HVID FOLDER - til uddeling LOVPLIGTIGE RUTINER - fra Falck Healthcare - Hvem må tage kontakt til Healtcare Intern registrering af psykisk og fysisk vold mod personale Episoderegistrering af gentagende episoder - skabeloner DIVERSE MATERIALE

3 Kortfattet beredskabsplan - til brug ved grænseoverskridende episoder. Når en kollega er udsat for vold skal du: sørge for at den voldsramte afløses, sammen med den voldsramte kontakte dennes læge eller tage på skadestuen, når det er relevant. (Efter kl kan lægevagten under region Midtjylland kontaktes på tlf.: ) være ordstyrer, når de implicerede snakker forløbet igennem, kontakte pårørende for at forklare, hvad der er sket og for at sikre, at den voldsramte ikke kommer hjem til ensomhed, sørge for, at den voldsramte kommer sikkert hjem, accepter hvis vedkommende ønsker at blive på arbejdspladsen, da det også er en måde at bearbejde hændelsen på. underrette teamlederen, (teamlederen beslutter evt. i samråd med lederen, om falck/psykolog skal kontaktes) hvis ingen af disse træffes, kontaktes en sikkerhedsrepræsentant. udfylde skadesanmeldelse og internt episodeskema, eventuelt sygemelde den voldsramte til næste dag og tilkalde vikar.

4 Debriefing (psykologisk krisehjælp) En faktuel og systematisk gennemgang af tanker, indtryk og reaktioner, forårsaget af en ekstraordinær hændelse. Din største opgave er at være nærværende og LYTTENDE overfor hver enkelt. Fakta - hvad skete der? Tanker - hvad tænkte du? Indtryk - sanseindtryk - hvordan oplevede du situationen? Reaktioner - imens, efter og nu Formodentligt har din kollega brug for, at ovenstående gennemgås flere gange for at få overblik. Målet er at lade den ramte fortælle om episoden igen og igen. Afrunding: Informer om forventelige reaktioner (udlever også blå folder - er bagerst i denne mappe) Rådgivning om mestringsstrategier: spis almindeligt/gå en tur/få sovet/giv tilbud om at ringe, hvis der opstår spørgsmål. Lav aftale om en opringning senere på dagen, eller næste dag, for at sikre man er okay. Hvorfor og hvordan skal jeg som kollega blande mig? I timerne efter en episode: Alt arbejdsrelateret skal ordnes på arbejdspladsen. Det er vigtigt at få "tømt posen", da det med tiden hober sig op. Folk vil gerne gøre det normalt og ikke være til besvær for andre. Man mærker ikke altid sig selv + eventuelle smerter. Det at man undlader at reagere, er ikke det samme som der ikke sker noget - så husk derfor altid at bruge min min på en sådan samtale. Find et sted hvor I kan tale uforstyrret - husk drikkevarer - varm kakao virker beroligende - undgå kaffe og alkohol. Samtale førstehjælpskasse står i skabet over køleskabet på personalerummet ved sygeplejersken hus 2, og i nattevagtsrummet mellem hus 3-4, og på personale kontoret i aktivitetscenteret.

5 (Har personen svært ved at være i ro, så gå med rundt og snakke imens der evt. ryddes op, eller går en tur, i stedet for at sidde stille) Hvis der har været flere involveret, så vær opmærksom på, at man oplever og reagerer forskelligt. Informer om det og giv plads til det. Vid at personer reagerer/bearbejder forskelligt, og giv plads til det - LYT. Lad dine næste skridt afhænge af situationen. Undgå at komme til at fortælle om dine egne oplevelser om tidligere episoder i denne sammenhæng - endnu en gang stil spørgsmål og LYT Aktuelle kriser reaktiver gamle kriser - bogstaveligt eller symbolsk - eksisterende forsvarsmekanismer forstærkes. Accepter den ramtes følelser, men man skal afholde dig fra at udforske dem, da det vil være en terapeutisk opgave.

6 Hvordan hjælper jeg min kollega De øvrige kolleger skal sørge for afløsning af arbejdskraften, så der er nogen til at tage sig af brugerne. Kollegerne skal tage stilling til, om der er brug for at tilkalde læge til den voldsramte. Aktivitetscentret kan tilkalde personale fra boafdelingerne til at afløse, og til at være processtyrer i den efterfølgende opsamling (se pkt.2 og 3) eller til at ledsage til læge, hjem eller lignende. 2. De implicerede medarbejdere skal umiddelbart efter hændelsen (når pkt. 1 er opfyldt) sætte sig i ro og gennemgå hændelsesforløbet. Det er hensigtsmæssigt, at denne samtale styres af en, som ikke har været direkte involveret i episoden, således at hver enkelt impliceret får lejlighed til at beskrive, hvad der skete, hver enkelt får lejlighed til at fortælle, hvordan han/hun følelsesmæssigt reagerede før, under og efter episoden, hver enkelt bekræftes i, at det er i orden ikke at tage stilling til, hvad der skal gøres nu. 3. I denne samtale bør/skal der deltage en person som ikke har været involveret i episoden. - Denne person skal fungere som processtyrer. Processtyreren skal være støttende for de formelle processer, den ramte er nødsaget til at udføre: udfylde skadesanmeldelse (dog højst inden 8 dage), udfylde intern voldsregistrering kontakt til egen læge, evt. sygemelding for næste dag/dage. 4. En voldsramt medarbejder skal følges sikkert hjem, bør f.eks. ikke køre selv. Kollegerne skal kontakte eller støtte den ramtes kontakt til pårørende (telefonisk), samt sikre at den ramte er sammen med nogen den første tid. 5. Kollegerne skal snarest telefonisk underrette teamlederen. Denne kan i akutte tilfælde enten alene eller i samråd med leder kontakte en psykolog. Ikast - Brande kommune har tegnet abonnement med "Falck Healthcare", som kan kontaktes døgnet rundt. Henvendelse til "Falck Healthcare", skal prioriteres inden privat praktiserende psykolog kontaktes.

7 6. Opfølgning Teamlederen skal sikre sig, at ovenstående er udført og rette eventuelle mangler i udførslen. Det er af stor betydning, at kolleger holder tæt kontakt til den/de ramte, også på fridage eller sygedage. Teamlederen kontakter de implicerede og er opmærksom på eventuelle signaler, der indikerer, at processen ikke er fremadskridende for den ramte, samt reagere på dette. Opfølgning på afdelingsniveau (husmøde) så alle i personalegruppen får lejlighed til at beskrive deres engagement i sagen og lufte deres følelser i forbindelse med voldsepisoden. Det tilstræbes endvidere, at der efter cirka 1 måned sker en fremadrettet opfølgning på et husmøde. Formålet er at evaluere personalets indsats før, under og efter episoden m.h.p., at uddrage læring af forløbet og forebygge og optimere indsatsen ved fremtidige grænseoverskridende episoder. 7. Episodeskemaer Episodeskemaerne arkiveres her i huset, så de kan bruges som dokumentation i tilfælde af senskader eller uarbejdsdygtighed. Men udskriv en kopi af denne, som din kollega selv kan opbevare.

8 Uddybende beskrivelse om krise og hvordan man kan hjælpe i situationen... Det er en ubetinget nødvendighed, at man hjælper den kollega, der er i knibe. Psykisk førstehjælp er den hjælp, der ydes i forbindelse med eller lige efter en voldsepisode. Reaktioner på trusler om vold, chok eller chikane minder i det store og hele om reaktionerne på vold og skal tages ligeså alvorligt. Hvad kan andre gøre for den kriseramte? Først og fremmest kan der være behov for at få episoden afsluttet (give arbejdsansvaret til nogen andre). Lige efter en voldsepisode har den voldsramte behov for fysisk eller psykisk nærhed - i et rum med tryghed og ro. Giv plads til den ramtes gråd og vrede og overtag ansvaret. Spørg til den ramtes befindende og til hændelsen. Lyt efterhånden til og spørg ind. Ofte forstår den voldsramte ikke sine egne reaktioner. Bekræft, at det er naturligt og rigtigt at reagere voldsomt på vold eller trusler (og tål selv den reaktion, der måtte komme). Behov for at skrige eller voldsom gråd er ikke tegn på begyndende sindssygdom eller lignende, men kan være en del af en sund reaktion. Vis, at du gerne vil forstå og hjælpe. Lyt, selv om det er det samme, der fortælles igen og bekræft eventuelt, at det er i orden for dig at høre gentagelser. Fald ikke for fristelsen til at beskytte mod følelser af hjælpeløshed ved straks at udnævne en syndebuk eller ved at blive vred på nogen. Den voldsramte bør ikke være alene, i hvert fald ikke det første døgn. Sørg for, at den ramte kommer hjem til nogen, der er godt informeret om situationen. Accepter ikke, at den voldsramte forsøger at kaste episoden af sig ved at isolere sig. Isolation forværrer kun reaktionerne. Undersøg om der er praktiske spørgsmål, der skal ordnes, børnepasning, indkøb eller lignende og klar disse problemer. Hvad kan den ramte gøre? På kort sigt skal den ramte ikke selv gøre ret meget og må tillade sig hvile og tillade sig selv at være sammen med nogen. Spise almindeligt og få noget motion. På længere sigt er det hensigtsmæssigt at informere sin øvrige omverden om situationen og fortsat være aktiv i henvendelsen om selskab og derved modarbejde isolation. Ofte er det en god idé at genoptage arbejdet efter en dags tid, men er man meget alene på arbejdet eller bærer et stort ansvar, kan det være en voldsom belastning.

9 Hvilke reaktioner kan den voldsramte få? Chokreaktionen viser sig ofte, når den umiddelbare fare er ovre, og situationen er klaret, og man har fået sat sig et roligt sted. Chokket kan give rystelser i kroppen og følelser af angst. Man kan få svede- eller kulde ture. Man kan føle sløvhed eller lammelse, kvalme, svimmelhed og udmattelse. Man kan reagere med gråd, latter eller en uklar opfattelse af virkeligheden - virkeligheden er tåget, eller man ser den fra et andet sted. På længere sigt kan man føle uro, rastløshed, manglende koncentrationsevne, søvnbesvær, flashbacks (pludselige genoplevelser) af hændelsen. Man får ofte skyldspekulationer, angstfølelse og selvværds- selvtillidsfølelser kan svigte. Irritation over småting og stærk ulystfølelse ved at gå på arbejde er almindeligt. Overordentlig megen beskæftigelse med krisesituationen eller på den anden side undladelse af at beskæftige sig med situationen er også et tegn på krise. Kriser på arbejdet kan falde sammen med eller understrege en kritisk situation, som den voldsramte befinder sig i uden for arbejdet. Dette forstærker naturligvis indbyrdes hinanden. Det skal understreges, at der kan være tale om en krisereaktion også uden et eller flere af de nævnte symptomer. Professionel hjælp? Psykisk førstehjælp vil i høj grad modvirke eftervirkninger og reaktioner på voldsepisoden. I mange tilfælde er der dog behov for professionel hjælp - også hurtigt efter episoden. Professionel hjælp skal anbefales. Erfaringerne viser, at den voldsramte hurtigere kommer igennem sin krise og lettere undgår efterreaktioner. Mange vil være tilbøjelige til at afslå tilbuddet om professionel hjælp. Det kan være, fordi man undervurderer sine egne reaktioner, fordi man ønsker at gemme problemet, eller fordi man er utryg ved at få psykologhjælp. Virkninger på længere sigt? Hvis man ikke får bearbejdet sine oplevelser efter en voldsepisode, kan det medføre en egentlig lidelse. Den voldsramte kan udvikle skyldfølelse og angst. Det medfører isolation, mangel på selvtillid og selvbebrejdelse. Dette kan på længere sigt medføre lange sygeperioder, eller at den ansatte siger op.

10 REGISTRERING AF EPISODER: Skema til registrering af fysisk og psykisk vold Skemaerne kan bruges til at registrere psykiske belastninger, som er usædvanlige under hensyntagen til arbejdets karakter. F.eks.: i forbindelse med magtanvendelse, selvskadende adfærd, trusler m.v.. NB!!! Skemaerne sendes ikke ud af huset med mindre den ansatte udtrykkeligt ønsker dette. Skema 1 registrerings skema af spar, ryk, krads osv. Skemaet bruges til gentagende episoder i løbet af en arbejdsdag. Ved arbejdstidsophør bruges skema 2 til en kort samlet beskrivelse af vagten og skema 1 hæftes sammen med skema 2. Skema 2 registrering af psykisk og fysisk vold Bruges ved enkeltstående tilfælde af vold. Skemaerne afleveres til teamlederne, som gennemlæserne dem, men efterfølgende efterbehandling i sikkerhedsgruppen. Skemaet til indberetning af vold findes på: S:\Sikkerhedsarbejde og TR\SKEMA VOLD BEBOER - PERSONALE\skema til reg. af vold beboer-personale.doc Afdelingerne sørger selv for, umiddelbart efter, at følge op på egne episoder. Glem ikke vikarerne!!!

11 Interview guide til afslutning af arbejdsdagen. Formål: Daglig medarbejdertrivsel og personalepleje Interviewguiden skal hjælpe til, at vi: Lytter til hinanden Styrker vores evne til at beskrive vores pædagogiske handlinger Reflekterer over vores pædagogiske praksis Skaber et godt arbejdsmiljø. Form: To eller tre kollegaer skal på skift interviewe hinanden ca.10.min. Rollerne skal være klare: én interviewer og lytter (denne må ikke kommentere eller fortælle) den anden fortæller den tredje kan være observatør. Det er vigtigt at holde rollerne for at sikre ro, aktiv lytning, gode spørgsmål og refleksion. Har I tid og lyst kan I efter begge interviews kommentere eller snakke om indholdet. Spørgsmål: 1. Hvordan synes du, at dagen er gået? (aktiviteter og strukturen på dagen) 2. Hvordan har du haft det med brugerne i dag? hvad har fungeret godt / givet glæde? hvad har været svært / udfordrende? 3. Hvordan har samarbejdet været? hvad har du lagt mærke til, hvad jeg især var god til i forhold til brugerne i dag? hvad har du lagt mærke til, hvad jeg især var god til i forhold til dig? 4. Hvordan er din oplevelse af, at vi har støttet hinanden som kollegaer? 5. Er der noget, som du har savnet fra mig? er der noget, som du gerne vil have mere af fra mig? 6. Giver dagen dig anledning til undren / inspiration? 7. Er der noget vi skal gribe anderledes an næste gang vi arbejder sammen? 8. Er der noget vi skal tale med de øvrige kollegaer om

12 KONTAKTPERSONER FOR: Kontaktpersoner i tilfælde af krise, ulykke eller akut opstået sygdom på arbejdspladsen 1) Navn: Relation Tlf. privat.: Tlf. arb.: 2) Navn: Relation Tlf. privat.: Tlf. arb.: Kontaktpersoner på afdelingen - i forbindelse med behov for kollegial støtte/omsorg 1) Navn: Tlf.: 2) Navn: Tlf.: Kontaktperson - i forbindelse med behov for krisehjælp Afdelingsleder: Tlf.: (Undersøg om der er en anden afdelingsleder på arbejde, inden der ringes privat) Individuelle ønsker: Fx. Hvad jeg gerne vil, I er opmærksomme på i forhold til mig:

13 Hvem må tage kontakt til FALCK HEALTCARE Leder Claus Elsborg Teamleder Bente Krautwald Jakobsen Teamleder Birgitte Bonne Teamleder Jette Knudsen Teamleder Karin Klaris Teamleder Heidi Hoffritz Arbejdsmiljørepræsentant Helle Korsager