Håndværk og design KiU modul 2

Relaterede dokumenter
Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Billedkunst. Kompetenceområder

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Håndværk og design Fælles Mål

Bilag 2B: Undervisningsfag

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Læreruddannelsen i Skive

Professionsbachelorprojektet

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Håndværk og design, valgfag, kl. Lad os prøve det på egen krop!

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

URSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Læreruddannelsen i Skive

Håndværk og design. Måloversigt

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Kristendomskundskab/religion

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Tysk. Kompetenceområder

11.11 Sløjd og design

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Uddannelsesplan praktikniveau II

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Konstruktion og design

Læreruddannelsen i Skive

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Dansk, klassetrin

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Kompetencemål for Fysik/kemi

Læreruddannelsen i Skive

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

astronomi og astrofysik

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Læreruddannelsen i Skive

Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Pædagogisk diplomuddannelse

NYT FAG NYT INDHOLD HÅNDVÆRK & DESIGN

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Læreruddannelsen i Skive

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Favrskov læring for alle

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Læseplan for faget håndværk og design

11.4 Håndarbejde og design

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Uddannelsesplan praktikniveau III

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Opdateret september Læseplan for valgfaget håndværk og design

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Vejledning for valgfaget håndværk og design

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Koblingen mellem teori og praksis

Transkript:

Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk og design Kort beskrivelse af modulet: Værkstedsarbejde Materialekendskab og teknikker Det rette værktøj til det rette arbejde Indretning af værkstedet Teorien bag håndværk og design kernen i faget Eksperimenterende arbejde innovation og entreprenørskab Kommunikation via praktisk arbejde Produktkultur Design i teori og praksis Faget i skolen Pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse Fra fokus på produkter til processer Dokumentation og evaluering Læring-, videns- og færdighedsmål Miljø Arbejdsmiljø, sikkerhed Bæredygtighed og ressourceudnyttelse Modulsprog

Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag), som modulet knytter sig til: Håndværk og design i folkeskolen inkl. faget som valgfag Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på kundskabs- og færdighedsområder, hentet fra henholdsvis sløjd og håndarbejde, evt. håndværk og design samt modul 1. Hertil kommer teorier om kreativitet, design, ideudvikling sat ind i en kontekst målrettet innovation og entreprenørskab. Et vigtigt vidensgrundlag er de studerendes erfaringer fra egen undervisningspraksis. Der er mulighed for individuel vejledning i forhold til modulets vidensgrundlag og den enkeltes faglige behov og ønsker. Modulets relation til praksis: Modulet sigter mod faget håndværk og design i folkeskolen. Indhold og organisering tilpasses løbende deltagernes praksis. Det forventes, at deltagerne mellem undervisningsgangene er villige til individuelt eller i grupper at afprøve og evaluere undervisningsforløb i egen praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede læringsmålsstyrede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til forenklede fælles mål og elevernes forudsætninger

2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende håndværksmæssigt arbejde. 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålsstyret undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ læringsmålsstyret undervisnig i håndværk og design. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tavs viden og kropslig erfaringsdannelse faglig terminologi håndværksmæssige teknologier arbejdsgange i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers håndværks- og udtryksmæssige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især tekstil, træ og metal maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet, arbejdsmiljø æstetiske læreprocesser anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever anvende fagsprog knyttet til faget. mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret

metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser bla. gennem It og medier. materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag klasseledelse i værkstedsfag varierede evalueringsmetoder formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og kompostion analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur formidle bæredygtigt design differentieret i undervisning gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte

lære-og designprocesser materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser bl.a. gennem IT og medier aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. Arbejdsformer i modulet (studie og arbejdsmodellen): Modulet er et særligt tilrettelagt forløb. Indholdet tilrettelægges i samarbejde med deltagerne, og det forudsættes, at man er villig til at bidrage med praksiserfaringer til gavn for alle på holdet, ligesom det forudsættes, at deltagerne individuelt eller i grupper afprøver undervisningsforløb og fremlægger overvejelser og erfaringer herfra som en del af studiet. Undervisningen foregår i et værkstedslokale og er dels teoretisk, dels praktisk. Studieplanen fremgår af VIAs studienet, som er forum for litteraturlister, artikler, ideoplæg og fælles idebank for holdets arbejde. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Undervejs i modulet udarbejdes et praktisk og et teoretisk studieprodukt, hvis emner godkendes af underviseren. Det praktiske produkt skal efterleve flere af kompetencemålene for faget, og det teoretiske produkt skal indeholde et didaktisk tilrettelagt undervisningsforløb, som er afprøvet og evalueret og fremlagt. Evalueringsresultatet meddeles som gennemført / ikke gennemført.