Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2010. De kommunale indberetninger fra 2010 viste, at 1598 kursister havde deltaget på Lær at leve med kronisk sygdom. Heraf gennemførte 1304 kursister et kursus, svarende til 81,6 %. 294 kursister, i alt 18,4 % faldt fra. Ud af de 294 har 47 % besvaret det spørgeskema, der blev fremsendt til kursister frafaldet i 2008. Denne rapport viser opgørelsen over disse besvarelser fra de 138 respondenter. Opgørelsen viser fordelingerne på de forskellige svarkategorier for hele landet. Rapporten kan bruges til at sammenligne nationale og kommunale tal. Side 1 af 10
Under 21 22-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-70 71-75 76-80 81-85 Over 85 Baggrundsdata Køn 3% 18% Kvinde Mand 79% Figur 1. Kursisternes kønsfordeling i procent Alder 25,0% 21,7% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0,0% 4,3% 2,2% 1,1% 4,3% 9,8% 7,6% 12,0% 13,0% 10,9% 7,6% 4,3% 0,0% 1,1% Procent Figur 2. Kursisternes aldersfordeling i procent Side 2 af 10
Civilstatus 16% 12% 10% 7% 4% 51% Gift Samlevende, men ikke gift Fraskilt eller separeret Enlig/single Enke/Enkemand Figur 3. Procentvis fordeling af kursisternes civile status Etnisk baggrund 2% 4% Dansk Anden etnisk baggrund end dansk 94% Figur 4. Procentvis fordeling af kursisternes etniske baggrund Anden etnisk baggrund end dansk dækker over to kursister fra Tyrkiet og en enkelt fra Kosovo. Side 3 af 10
Uddannelse Respondenter Procent Folkeskole, mellemskole, realeksamen 29 20,90% EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdomsuddannelser) 4 2,90% HH/Studentereksamen/HF 7 5,00% Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK m.m.) 30 21,60% Kort videregående uddannelse (1-2 år) 21 15,10% Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 33 23,70% Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) 7 5,00% 8 5,80% I alt 139 100,00% Figur 5. Procentvis fordeling af kursisternes uddannelsesbaggrund Beskæftigelse Respondenter Procent Selvstændig 1 0,7 % Funktionær/tjenestemand 10 7,2 % Arbejder, faglært 6 4,3 % Arbejder, ufaglært 2 1,4 % Lærling/elev/under uddannelse 2 1,4 % Hjemmegående 0 0,0 % I jobtræning 2 1,4 % I fleksjob 12 8,6 % I revalidering 0 0,0 % Arbejdssøgende 2 1,4 % Langtidssyg 4 2,9 % På sygedagpenge 8 5,8 % Kontanthjælpsmodtager 3 2,2 % Efterlønsmodtager 6 4,3 % Førtidspensionist/invalidepensionist 37 26,6 % Folkepensionist 33 23,7 % Anden beskæftigelse 5 3,6 % 6 4,3 % I alt 139 100,0 % Figur 6. Procentvis fordeling af kursisternes beskæftigelsesbaggrund Side 4 af 10
Kurset som del af job- eller aktiveringsplan Indgår kurset som en del af en jobplan/aktiveringsplan eller lignende? 9% 3% Ja Nej 88% Figur 7. Procentvis fordeling, der viser om kursisterne har deltaget på kurset som en del af en job- eller aktiveringsplan Årsag til kursusdeltagelse 6% 6% 4% har kronisk sygdom 84% har kronisk sygdom og er pårørende er pårørende til en med kronisk sygdom Figur 8. Procentvis fordeling af årsag til kursusdeltagelse Side 5 af 10
Sygdomsbaggrund Respondenter Procent Apopleksi 4 3,1% Astma/allergi 10 7,8% Cancer 9 7,0% Diabetes 16 12,4% Fibromyalgi 15 11,6% Gigtsygdom 44 34,1% Hjertesygdom 10 7,8% Knogleskørhed 5 3,9% KOL/Lungesygdom 14 10,9% Psykisk lidelse 10 7,8% Ryglidelse 33 25,6% Sclerose 3 2,3% Anden sygdom 52 40,3% 6 4,7% I alt 129 1 100,0% Figur 9. Procentvis fordeling af kursisternes sygdomsbaggrund Sygdomme angivet under anden sygdom, er repræsenteret under følgende sygdomskategorier: Nervesygdomme, infektionssygdomme, sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme, sygdomme i urin- og kønsorganer, psykisk lidelse og sygdom i kredsløbsorganer. De tre største sygdomskategorier er nervesygdomme, sygdomme i knogler, muskler og bindevæv samt infektionssygdomme. 1 Ved en sammenlægning af besvarelserne i figuren overstiger antallet 129, hvilket skyldes at kursisterne har haft mulighed for at angive mere end en sygdom. Side 6 af 10
Varighed af sygdom 3% 3% 41% 30% Mindre end 1 år 1 til 5 år 6 til 10 år Mere end 10 år 23% Figur 10. Procentvis fordeling der viser, hvor længe kursisterne har haft en kronisk sygdom Side 7 af 10
Kursisternes oplevelse af og tilfredshed med kurset Forventningsafstemning Var kurset som du forventede på baggrund af den information, du havde fået forud for kursets start? 11% 23% 41% Nej Ja Ved ikke 25% Figur 11. Procentvis fordeling af kursisternes vurdering af, om deres forventninger til kurset blev indfriet 41% af kursisterne, som er frafaldet et kursus, mener ikke, at deres forventninger til kurset er blevet indfriet. I spørgeskemaet bliver kursisterne spurgt til, hvilken information de manglede forud for kursusstart. Tilbagemeldingerne herfra kan inddeles på fire overordnede forhold: Instruktører o Kursisterne savnede sundhedsprofessionelle undervisere o Flere kursister påpegede, at instruktørerne læste for meget op, hvilket gjorde kurset trivielt og uprofessionelt Indhold o Kursusindholdet var ikke relevant for alle diagnoser o Kursisterne påpegede, at det ikke fungerede med hjemmeopgaver o Kursisterne ønskede at handleplanerne var mere langsigtede Tidsplan og form o Der var for lidt tid til erfaringsudveksling o Der var ikke tid til at drøfte emner udover dem, som er nævnt i kursusmaterialet Andet o Der var for stor aldersspredning på kursisterne Side 8 af 10
o Nogle kursister påpegede, at der var for stor forskel på sygdoms- og beskæftigelsesbaggrund, fx mente nogle kursister, at kurset ikke var relevant for borgere i job I licensaftalen mellem Komiteen for Sundhedsoplysning og Stanford Universitet er der nogle forhold vedrørende kursets form og opbygning, som ikke kan ændres på. Der kan eksempelvis ikke ændres på det faktum, at underviserne ikke har en sundhedsfaglig baggrund. Konceptet bygger på, at undervisernes fortrin er, at de ligesom kursisterne selv lever med en kronisk sygdom. Besvarelserne kan indikere, at der kan være behov for at forbedre forventningsafstemningen forud for kurset, fx at der ikke er sundhedsfaglige undervisere m.m. På baggrund af tilbagevendende udmeldinger om, at tidsplanen på kurset er for presset, igangsatte Komiteen for Sundhedsoplysning Projekt mere tid sidste år, som er blevet afviklet i løbet af 2010. Resultaterne fra projektet vil blive inddraget i den nationale opgørelse for 2011, hvor vi ligeledes undersøger om kursisternes holdning til, at kursets tidsplan er for presset, stadig er gældende. Tidspunkt for frafald Hvornår i kursusforløbet valgte du at melde fra? 6% 33% 32% Efter 1. gang Efter 2. gang Efter 3. gang 29% Figur 12. Procentvis fordeling, der viser hvornår kursister frafaldt et kursus Side 9 af 10
Årsag til frafald Respondenter Procent Jeg var for syg til at kunne deltage 36 27,50% Jeg havde ikke tid 13 9,90% Kurset levede ikke op til mine forventninger 50 38,20% Jeg savnede sundhedsfaglige undervisere, fx læger eller sygeplejersker 37 28,20% Kurset gav mig ingen ny viden 38 29,00% Kurset gav mig ingen nye redskaber eller færdigheder 33 25,20% Kurset passede ikke til min situation 34 26,00% Jeg følte mig ikke tilpas i gruppen 11 8,40% Der var for lidt tid til at tale sammen 25 19,10% Jeg havde ingen transportmulighed 1 0,80% Anden årsag 46 35,10% 6 4,60% I alt 131 2 100,00% Figur 13. Procentvis fordeling af kursisternes angivne årsag til frafald. Anden årsag dækker over kursister som frafaldt på grund af sygdom, træthed eller hospitalsindlæggelse. Nogle kursister frafaldt grundet familiære problemer eller fordi de kom i anden beskæftigelse. Andre faldt fra på grund af selve kurset, hvor de særligt hæftede sig ved den store aldersspredning samt at kursuslokalet ikke egnede sig til mennesker med kronisk sygdom. 2 Ved en sammenlægning af besvarelserne i figuren overstiger antallet 131, hvilket skyldes at kursisterne har haft mulighed for at angive mere end en fraværsårsag. Side 10 af 10