AfgrødeNyt nr. 26 22. oktober 2014 Indhold Aktuelt i marken Efteråret er stadig mildt og nogle af de tidligt såede vintersædsmarker er nu i områder begyndt at gå i leje! I vinterhveden ser vi angreb af meldug i en del tidligt såede marker. Vi anbefaler ikke bekæmpelse, da en sådan normalt ikke er rentabel. Det milde efterår har også givet bladlusene gode vilkår. Kan du finde lus i dine vintersædsmarker det gælder alle arter anbefaler vi at bekæmpe dem, hvis de ikke er bekæmpet indenfor de sidste 3 uger. I registreringsnettet er skadetærsklen for rapsjordlopper overskredet i ca. halvdelen af markerne. Angreb af rapsjordloppens larver giver risiko for udvintring af rapsen. Så har du endnu ikke sprøjtet mod rapsjordloppens larver i vinterrapsen, anbefaler vi at gøre det snarest. Har du allerede sprøjtet en gang omkring midten af september, er det vigtigt at tjekke om der findes rapsjordloppelarver i bladstilkene nu. Gør der det, anbefaler vi at sprøjte igen. En anden skadegører, der har været udbredt i vinterraps i år, er kålfluens larve. Den gnaver udvendigt på rødderne, er ikke til at Aktuelt i marken Skal der sprøjtes mod sneskimmel og trådkølle? Reglone i engrapgræs, rødsvingel og hundegræs Udbringning af fast gødning frem til 15. november Kør din marksprøjte til syn, inden den skal gøres vinterklar Vi følger med i tidligt sået vintersæd Vigtige datoer bekæmpe, men heldigvis vokser rapsen sig normalt fra angrebet. Jordtemperaturen ligger i øjeblikket på 12-13 C, så der er endnu et stykke tid til, at Kerb kan anvendes i vinterraps. Vi har skrevet det før, og det er der god grund til: Gå dit kemirum igennem og tjek om alle midler på hylderne er lovlige. Vi hjælper gerne. Husk at du på vores hjemmeside www. centrovice.dk kan følge med i kommende kurser og møder bl.a. opfølgningskurser for sprøjteførere og vores populære Guldkornskursus, der kører for 20. gang i januar 2015. Dette var sidste nummer af AfgrødeNyt tak for i år. Kålfluens larve Rapsjordloppens larve i bladstilk -1 -
Skal der sprøjtes mod sneskimmel og trådkølle? Den tidlige såning og det milde efterårsvejr har også medført, at mange vintersædsmarker i år er kraftigt udviklede. Kraftigt udviklede planter og mange dage med snedække på ikke frossen jord øger risikoen for angreb af sneskimmel. Sneskimmel var senest udbredt efter vinteren 2009-2010, hvor der mange steder var snedække i over 70 dage. Da vejrforholdene i vinterens løb ikke kendes, er der tale om en forsikringssprøjtning. Sprøjtning mod sneskimmel anbefales kun i helt usædvanligt kraftigt udviklede marker. I øvrige kraftige marker kan en randbehandling være aktuel, hvor man har erfaring for, at sneen ligger længe. Anvend 0,5 l Folicur eller 0,6 l Orius pr. ha. Folicur måtte sælges til 31. august 2014 og må bruges til 31. august 2015. Husk i foråret, at midlerne kun må anvendes to gange pr. vækstsæson. Behandling udføres senest muligt før snefald, det vil sige typisk i november. Vinterbyg kan yderligere angribes af trådkølle, som også kun ses med års mellemrum. Angreb kan forekomme i kraftigt udviklede marker, og forfrugt vinterbyg eller kun et vinterbygfrit år øger risikoen. Behandling mod sneskimmel har også effekt mod trådkølle. Reglone i engrapgræs, rødsvingel og hundegræs Det lune efterår og fugtig jord har givet gode betingelser for fremspiring af græsukrudt. Derfor bør man være opmærksom på, om det er nødvendigt at behandle med Reglone i hele, eller dele af engrapgræs og rødsvingel marker. Man skal dog samtidig være opmærksom på risikoen for afgrødeskade og udbyttetab ved anvendelsen. Skaden og tabet er delvist sortsafhængig. Disse forhold skal indgå i overvejelserne før behandling. Det anbefales generelt at kontakte sin planteavlskonsulent eller frøavlskonsulent for at aftale behandlingsstrategi, og specielt den aktuelle dosering af Reglone. Engrapgræs Bedste tidspunkt for Reglone behandling er fra første halvdel af december til midt i januar. Det er navnlig vigtigt at bekæmpe store planter af enårig rapgræs, hvis andre behandlinger i efteråret har haft mangelfuld effekt. Effekten over for hejre og væselhale kan også være god, hvis behandlingen udføres op til, eller lige efter en frostperiode. Det kan anbefales at køre efter en frost periode for at sikre, at engrapgræssen er gået af vækst, så risiko for skade på afgrøden minimeres. Anvendelsen af Reglone bør ske på dage med klart vejr, på tørre planter og gerne om formiddagen. Da Reglone er et rent kontaktmiddel, skal der anvendes en stor vandmængde, gerne op til 400 liter vand pr. ha. Vandmængden kan nedsættes ved meget dug på bladene. Den godkendte dosering er 1-2 l pr. ha. med tilsætning af 0,10 Lissapol pr. 100 l vand. Undlad evt. tilsætning af spredeklæbemiddel i følsomme sorter (typisk korte og lysegrønne sorter) og i svage marker. Vær opmærksom på, at der er forskel på sortsfølsomheden over for Reglone. Anvendelse på følsomme sorter eller svagt udlæg kan medføre alvorlige udbyttetab. I overvejelserne om anvendelsen af Reglone på arealet bør også indgå en vurdering af eventuelle fradrag for indhold af enårig og alm. rapgræs i frøvaren. Reglone må kun anvendes én gang pr. vækstsæson. Rødsvingel og hundegræs Reglone har en godkendelse til mindre anvendelse i flerårige arealer med rødsvingel til frø til bekæmpelse af væselhale og til generel bekæmpelse af græsukrudt i hundegræs. På grund af risiko for skade på afgrøden bør midlet kun anvendes i de områder af marken, hvor der er tabsgivende forekomst af væselhale, og den maksimale dosering er 0,5 l pr. ha + sprede/klæbemiddel i rødsvingel og 1,0 l pr. ha + sprede/klæbemiddel i hundegræs Bemærk, at Reglone ikke må anvendes i 1. års marker af rødsvingel og at midlet kun må anvendes én gang pr. vækstsæson. -2 -
Udbringning af fast gødning frem til 15. november Husk at det iifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke er tilladt at udbringe fast gødning (eller ensilagesaft og mineralsk gødning) fra den 15. november til den 1. februar. Fast husdyrgødning (inklusiv dybstrøelse) og fast afgasset biomasse må både udbringes inden såning og på en etableret afgrøde. Fast gødning der udbringes på arealer inden såning skal nedbringes indenfor 6 timer. Nedenstående oversigt viser mulige udbringningstidspunkter, når lukkeperioden for fast gødning kobles til reglerne om jordbearbejdning. Bemærk, at den lovpligtige efterafgrøde åbner mulighed for nedpløjning af fast gødning, fra den 20. oktober frem til den 15. november på sandjord. På lerjord må den faste gødning nedpløjes efter lovpligtige efterafgrøder den 20. oktober og efter øvrige afgrøder fra 1. november til 15. november. Kvælstofeffekten af fast gødning er størst ved udbringning i foråret i forhold til udbringning i det sene efterår, uanset gødningstype. Dette gælder især for fast gødning fra fjerkræ, mens fast gødning og dybstrøelse fra kvæg og svin kun virker ca. 5 enheder lavere i N-udnyttelse ved udbringning i det sene efterår (svarende til ca. 10 pct. ringere N-effekt). Der kan anvendes fast gødning i en etableret afgrøde til at modvirke sandflugt. Dette virker effektivt, men giver en mindre N-virkning som følge af ammoniakfordampningstab. Fast slam må fortsat udbringes hele året. Dog betinget af overholdelse af regler for jordbearbejdning og efterfølgende afgrøde. Med fokus på at beholde så meget kvælstof til afgrøderne som muligt, anbefales det generelt at udbringe den faste gødning til foråret. Hvor der ikke er lagerkapacitet til at udskyde udbringningen eller hvor der på lerjord er et ønske om pløjning i det sene efterår, opnås den bedste N-udnyttelse ved udbringning før roer eller majs (på sandjord kræver jordbearbejdningsreglerne at det er efter en lovpligtig efterafgrøde). -3 -
Kør din marksprøjte til syn, inden den skal gøres vinterklar Det er en oplagt mulighed at få udført det obligatoriske syn af sprøjten, når efterårsarbejdet er overstået, og inden den skal sættes til vinteropbevaring. De obligatoriske syn af sprøjteudstyr er startet i februar 2014 og gælder for alle sprøjter, der anvendes til professionelt brug. Vær opmærksom på, hvornår din sprøjte skal til syn, da du selv skal kontakte synsstedet. De godkendte synsvirksomheder findes på en liste, der jævnligt bliver opdateret og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Tidsfrister for syn Der er lavet en indfasningsordning for syn af sprøjter frem til 2016, som følger det sidste ciffer i virksomhedens CVR-nummer. Se tabel 1. Sprøjteudstyret bliver ikke indkaldt til syn, og ansvaret for, at udstyret bliver godkendt ved syn inden fristen, påhviler landbrugeren/virksomheden. Håndsprøjter med en tank på 25 liter eller derunder, sprøjter, der er beregnet til at blive båret på ryggen, og skovmaskiner, hvorpå der er monteret sprøjter, er undtaget fra syn. Bemærk, at indfasningsordningen ikke omfatter sprøjter, der anvendes i væksthuse. Væksthussprøjter skal tidligst synes i 2015. Miljøstyrelsen vil informere nærmere om dette og andre generelle forhold omkring sprøjtesyn i 2014. Udstyret skal synes igen senest fem år efter det første syn og herefter hvert tredje år Virksomheder med CVR-nr., der ender på: Skal have sprøjter i erhvervsmæssig brug synet inden: 0,1 eller 2 26. november 2014* 3,4,5 eller 6 26. november 2015* 7,8 eller 9 26. november 2016* * Kravet gælder ikke, hvis sprøjten/udstyret tages ud af brug inden 26. november 2016. Fortsættes side 9-4 -
Aktuelle løsninger uge 43-2014 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr -5 -
-6 -
Tak til alle der besøgte Stil skarpt på dit såbed Vi viser arealerne frem endnu en gang til foråret, hvor der samtidig bliver fokus på bl.a. etablering af vårsæd. Sæt allerede nu X ved torsdag d. 28. maj 2015. -7 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk Kirsten Larsen Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk Thomas Wohlleben Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk -8 -
Fortsat fra side 4 Krav til sprøjteudstyr Sprøjteejeren skal sikre, at sprøjteudstyret til enhver tid er i en sådan tilstand, at det kan: fyldes og tømmes sikkert, let og fuldstændigt uden udsivning af sprøjtevæske renses let, men grundigt håndteres sikkert sikre præcis dosering og udbringning kontrolleres og standses omgående fra sprøjteførerens sæde og tilpasse væskemængden enkelt, nøjagtigt og reproducerbart. Sikkerheden er i orden, afskærmning og kæder på pto. Sprøjte tank, slanger og hydraulik skal være helt tæt. Betjening, målesystem og regulering. Sprøjtebom, ophæng og dæmpning. De punkter, der er nævnt herover som krav til sprøjten, er, hvad der i praksis kontrolleres, når sprøjten gennemgås ved synet. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om indholdet af et syn. 24 timer før et syn påbegyndes, skal tid og sted indberettes til kontrolmyndighed. Et påbegyndt syn skal være afsluttet 10 14 dage efter begyndelse. Eventuelle fejl kan derfor rettes/repareres uden at det kræver et omsyn. Før et syn af sprøjten, kan du med fordel rense filtre og dysefiltre. Eventuelt udskifte dyserne til nye dyser, så sprøjten ikke falder på for stor variation. En god rengøring og grundig gennemgang af sprøjten vil spare synstid på synsstedet. Der skal synes 1 sæt dyser. Sidder der 3 sæt i tripletten, kan der med fordel udtages 2 sæt, så der kun skal bruges synstid på det ene sæt. Hver enkelt dyse på bommen bliver scannet. Ved et syn gennemgås også en pumpetest. Hvis pumpen er af ældre dato, og der ikke er nogle data på pumpen, testes pumpens kapacitet med dyser, der kræver stor vandmængde (over 1,0 l/min). Pumpen skal da, ved visuel kontrol ned i tanken, kunne udføre tankomrøring samtidig med udsprøjtning. Er der data på pumpen, skal den yde det, den er designet til, hvilket testes i en pumpetester. Vi har besøgt Ringe Maskinforretning, der fortæller, at de kun syner ude hos kunden, da de ikke har mulighed for opsamling af spildevand på værkstedet. Før et syn tilbyder Ringe Maskinforretning en gennemgang af sprøjten og giver en pris på, hvad der skal renoveres, for at kunne gennemgå et syn. Denne gennemgang er for at sikre, at kunden ikke kommer ud for at reparationsomkostninger til at kunne gennemgå et syn overstiger sprøjtens handelspris. Opstartsgebyret for et syn fastsættes af synsstedet. Vi har fået oplyst, at det koster kr. 1.500,- hos Ringe Maskinforretning. Opstartsgebyret skal dække uddannelse, udgifter til pumpetester og dyse scanner. Hertil kommer en udgift for arbejdstid for synet samt en stempelafgift på kr. 179,-. Synstiden for en nyere sprøjte, der ikke er mere end 5 år gammel, og hvor der ikke er nogle fejl, er omkring 3 timer. -9 -
Vi følger med i tidligt sået vintersæd Hos Lars Storm, Allesø gror afgrøderne fortsat lystigt. I forrige uge blev der sprøjtet mod lus i alle afgrøder og samtidig tildelt mangan til vinterbyggen. Jordtemperaturen er fortsat høj 12-13 C, og afgrøderne udvikler sig stadig. Nu begynder vi at se, at afgrøderne, især vinterbyggen, men også vinterrugen efter en regnbyge, står og hænger, især hvor der er god gødningskraft i jorden, eller hvor der er overlappet med såmaskinen. sprøjte mod svampe. Der er fundet lus i vinterugen igen. Overvejelserne går nu på, hvornår der skal forebygges mod sneskimmel med Folicur/Orius. Dette er sidste nummer af afgrødenyt for i år. Vi vil dog stadig følge udviklingen af tidlig sået vintersæd hos Lars Storm. Ikke hver uge, men med jævnlige mellemrum henover vinteren og foråret. Følg med på www.centrovice.dk. Svampeangrebene har bredt sig især bygbladplet og meldug i vinterbyg, men det anbefales stadig ikke at Besøg den 20. oktober Vinterbyg (hybrid) Vinterrug (hybrid) Vinterhvede Sort Sy Trooper Palazzo Mariboss Forfrugt Vinterhvede Vinterhvede Vinterraps Sådato 28. august 29. august 2. september Planteantal, pl/m2 ca. 140 ca. 120 ca. 170 Sådybde, cm 2-3 2-3 4-5 Stadie den20. okt. St. 29 (8-10 sideskud) St. 29 (10-12 sideskud) St 27 (8-10 sideskud) Dato for 1.ukrudtssprøjtning (kørespor netop synlige) Middel og dosering 1. sprøjtning Dato for 2. sprøjtning (ukrudt og bladlus) Anvendt sprøjteteknik ved 2. sprøjtning for at undgå fordampning af Boxer Middel og dosering 2. sprøjtning Dato for 3. sprøjtning Middel og dosering 3. sprøjtning Middel og dosering 4. sprøjtning 6. september 7. september 11. september 0,5 Stomp CS + 0,08 Sempra 0,5 Stomp CS + 0,08 Sempra 0,5 Stomp CS + 0,08 DFF 23. september 23. september 23. september Der er sprøjtet om natten (fra kl. 21 06) 200 ltr pr ha 3 bar Ca 8 km/t Bomhøjde ca 50 cm 1 Boxer + 0,2 Briotril + 0,15 Karate/Cyperb 100 0,1 Cyperb 100 + 1 kg mangansulfat + 0,15 l spredeklæbemiddel 1 Boxer + 0,2 Briotril + 0,1 Karate/Cyperb 100 24. september 2 kg mangansulfat + 0,15 l spredeklæbemiddel 1 Boxer + 0,2 Briotril + 0,1 Karate/Cyperb 100 0,1 Cyperb 100 0,1 Cyperb 100 Dato for 4. sprøjtning 11. oktober 11. oktober 11. oktober Bemærkninger Den næste uge skal holdes øje med Spredt forekomst af meldug og bladplet. Spredt forekomst af ital. rajgræs, som ikke er bekæmpet. Spredt forekomst af meldug. Enkelte luseforekomster Spredt forkomst af meldug Lus og manganmangel Lus og Manganmangel Lus og manganmangel -10 -
Vinterhvede d. 20/10 Vinterbyg d. 20/10 Vinterrug d. 20/10-11 -
Vigtige datoer 1. august: Det er ikke tilladt at foretage jordbearbejdning i perioden fra høst og til 1. november på lerjord (JB 5-11) og til 1. februar på sandjord (JB 1-4). 1. august: Forbud mod jordbearbejdning på landbrugsarealer med minimum 12 grader hældning og et sammenhængende areal på mindst 5000m2 frem til 15. februar. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning tillades dog. 1. oktober: Arealer uden efterafgrøder, hvor der skal sås vårsæd, må nedvisnes med glyphosat. 20. oktober: Arealer med efterafgrøder må nedvisnes og jordbearbejdes. Ved 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs dog først 1. marts. 20. oktober: Efter denne dato og frem til 15. november må fast husdyrgødning udbringes på arealer med lovpligtige efterafgrøder, når det nedbringes inden seks timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. 31. oktober: Sidste frist for at tilmelde sig slagtepræmieordningen for kvier, tyre og stude, der slagtes fra 1. januar 2015. Ordningen søges via NaturErhverv s TastSelv. 15. november: Der er forbud mod at udbringe fast husdyrgødning, ensilagesaft og handelsgødning frem til 1. februar. Tak for i år. Dette var sidste nummer af AfgrødeNyt i år. AfgrødeNyt udkommer igen til februar/ marts 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret -12 -