AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Sen såning af vintersæd Snegle i vintersæd Nye MFO-markbræmmer Minivådområder noget for mig? Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Heldigvis har vi her i vores område fået høsten i hus, men endnu er der ikke sået meget vintersæd. Det kan føre flere overvejelser med sig. Skal jeg droppe vintersæd? Hvor sent kan jeg så? Hvad skal udsædsmængden være? Læs mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Hvis du har sået vintersæd inden september, så bør du kigge efter bladlus. Bladlusene kan overføre havrerødsot, og bør i disse marker bekæmpes ved mere end 5 % angrebne planter, når kornet har ca. 3 blade. I marker, der er sået senere, er risikoen for, at havrerødsot et langt mindre problem, og vi anbefaler derfor normalt ikke bekæmpelse her. Når vi går til vinteren, så skal rapsmarkerne som tommelfingerregel have 8 blade og stænglen en diameter på 8 mm ved jordoverfladen. Planterne skal være jævnt fordelt, og der skal gerne være planter pr. m², men vi kan klare os med færre, hvis de er store og stærke. Inden der ofres flere penge i en rapsmark til f.eks. Kerb, så bør du tage stilling til, om marken er god nok. Desværre ser vi allerede nu rapsmarker, som vi dødsdømmer. Hvis du er i tvivl om din rapsmark, så kommer vi gerne på besøg. De voksne rapsjordlopper har mange steder været så hårde ved rapsen, at bekæmpelse har været nødvendig. Hvor der har været mange gnav i planterne, eller hvor du har fanget over skadetærsklen i fangbakker, så bør rapsjordloppens larve bekæmpes fra 4-5 løvblade og frem til midten-slutningen af oktober. En eventuel sprøjtning mod skadedyr kan blandes med Belkar. Hvis du skal køre gylle ud til din vinterraps elle til dit fodergræs, så er fristen udskudt. Det er den pga. de store nedbørsmængder her i efteråret. Det betyder, at fristen for udbringning af flydende husdyrgødning til vinterraps og fodergræs er forlænget indtil 15. oktober. Det er samme frist, som gælder frøgræs. Husk, at der er kommet nye regler, hvis du skal sprøjte med Boxer eller

2 et andet middel, der indeholder prosulfocarb. Der er et krav om at anvende dyser med 75 % afdriftsreduktion (se AfgrødeNyt nr. 17) og et dokumentationskrav, for at du har overholdt det. Du kan finde skemaet på vores hjemmeside eller i dette nummer af AfgrødeNyt. Hvis du gerne vil vide, om der ligger frugtplantager eller et andet sårbart areal i nærheden, har din planteavlskonsulent adgang til et kort med de relevante oplysninger. Vi har fået oplyst, at kontrollen af sent såede efterafgrøder er lempet i år pga. det sene etableringstidspunkt. Ved kontrol skal der være mindst 30 jævnt fordelte planter pr. m², der er synligt etablerede. Hvis det er en MFO-efterafgrøde, så skal de to arter i blandingen, begge være at finde på hver eneste m². Alle, der skal have udarbejdet gødningsregnskab, har fået en mail eller en sms fra Landbrugsstyrelsen med besked om, at der er kommet et brev i TastSelv. Brevet minder om, at der skal udarbejdes gødningsregnskab senest d. 31. marts Men da du kan have modtaget mails eller sms er vedrørende andre ting, så er det altid vigtigt at tjekke TastSelv. Vi starter med at indkalde til markog gødningsplanlægning i begyndelsen af oktober. Vi vil ligesom de foregående år indkalde dig pr. mail eller eventuelt brev. Hvis du har et ønske om at få udarbejdet din plan snarest, så kontakt din planteavlskonsulent. Hvis det er mere end 5 år siden, at du sidst har fået udtaget jordprøver, så anbefaler vi, at du får det gjort i år. Du kan låne et jordspyd og få en instruktion hos os eller bestille os til at gøre arbejdet. Det koster kr. 150 pr. prøve, hvis du selv udtager dem. Skal vi gøre det koster det kr. 220 pr. prøve + et startgebyr på kr Sen såning af vintersæd Når september er slut, anbefaler vi ikke længere at så vinterbyg. Vinterrug og vinterhvede kan derimod sås et stykke ind i oktober. Vinterrug Vinterrug kan stadig sås de næste par uger, men det bliver dyrt i udsæd. Vinterhvede Vi siger normalt, at vinterhvede kan sås til midten af oktober, men det kræver en lun lokalitet. Hvis vinterhvede sås i midten af oktober, frem for ca. 20. september, viser forskellige forsøgsserier, en nettoudbyttenedgang på 3-7 hkg pr. ha. En del af udbyttenedgangen skyldes øgede omkostninger til udsæden. Hvis du vælger at så vinterhvede sent, er det vigtigt, at du følger såtabellen. Udbyttenedgangen vil blive ekstra stor, hvis plantetallet ikke reguleres op. Samtidigt ser vi både i forsøg og i praksis, at fremspiringsprocenten ved såning i oktober ofte er lav. En realistisk fremspiringsprocent vil ofte være % i oktober i et godt såbed, men den kan i dårligt såbed være så lav som 50 %. Ved et anbefalet plantetal på 420 planter pr. m² anden uge i oktober, en TKV på 50 og forventet markspiring på 75 %, skal der udsås 280 kg pr. ha. Du bør i hvert enkelt tilfælde overveje, om vårbyg vil være en bedre forretning. Generelt er det sådan, at jo større forskel, der er på forventet udbytte i vinterhvede og vårbyg, jo senere kan det gå an at så vinterhvede. 2

3 Snegle i vintersæd Der er rigtig mange snegle mange steder i år. Nogle steder er der så massive forekomster, at hvis man sidder på hug i stubmarkerne, kan man se mange snegle uden at grave i jorden. Rykker man planter op i disse marker, sidder der flere snegle ved rødderne af mange af planterne. De mange snegle i t falder sammen med, at der i år falder sammen med, at der er mange marker, der er sået relativt sent i kold jord., Det betyder, atså vintersæden vil vokse langsomt og være mere modtagelig for bladgnavangreb. Det er derfor vigtigt, hvis du er begyndt at så vintersæd, at du ikke glemmer sneglene. I korn kan snegle både gnave på bladene og udhule kernerne, så afgrøden aldrig spirer frem. Derfor er det vigtigt at sprede sneglekorn lige efter såning i områder med risiko for angreb. Vær især opmærksom i marker med fugtige forfrugter som raps og frøgræs. Undersøgelser har vist, at der i hvede er 5 gange højere risiko for betydende angreb ved forfrugt raps end ved forfrugt korn. Forsøg og erfaringer viser, at du kun kan opnå en god effekt ved sneglebekæmpelse ved en rettidig indsats. Det betyder bekæmpelse lige efter såning, hvis der er mange snegle. Der er adskillige eksempler på, at man er kommet for sent med bekæmpelsen med store bare områder til følge, selvom der er udspredt mange kilo sneglekorn adi flere omgange. Iblanding af sneglekorn i udsæden har givet svingende effekt og anbefales ikke. Ved massive forekomster af snegle skal du overveje, om der i stedet skal sås vårafgrøder. Sneglebekæmpelsen er dyr ved kraftige angreb, og der er ingen garanti for en effektiv bekæmpelse. Om foråret er snegle kun sjældent et problem. Nye MFO-markbræmmer I 2018 afskaffes MFO-randzonerne og erstattes af MFO-markbræmmer. De nye MFO-markbræmmer må ligge hvor som helst, hvis de med deres lange side støder op til et af dine omdriftsarealer. Det vil sige, at de på den lange side ikke må støde op til permanent græs eller andre permanente afgrøder som f.eks. frugttræer. Og så skal man tydeligt kunne skelne bræmmen fra det areal, den støder op til. Der kan f.eks. være et skift i plantedækket eller en plovfure. Bræmmerne skal være mellem 1 og 20 m brede. De kan tælle med som MFO med en faktor 1,5. Hvis du hvert år udfører en landbrugsaktivitet på arealet som f.eks. at tage et slæt, afgræsse eller så en blomsterblanding, så kan du søge grundbetaling på arealet. Du må ikke etablere vildt- og bivenlige tiltag på selve markbræmmen, men du kan etablere vildttiltag på den tilstødende omdriftsmark. 3

4 Minivådområder noget for mig? Skrevet af Anne Sloth på vegne af de fynske oplandskonsulenter Hvorfor etablere et minivådområde? Høsten i år har nok været besværlig for mange, men udbytterne har været gode mange steder, og der har været pæne proteinindhold i forhold til normen de sidste mange år. Det er en følge af Landbrugspakken fra En anden del af landbrugspakken var betalingen for at få mulighed for at gøde optimalt: Nemlig at være med til at reducere kvælstofudvaskningen ved at gå aktivt ind i anlæg af de kollektive virkemidler vådområder, skovrejsning og minivådområder. At et virkemiddel er kollektivt betyder, at effekten deles kollektivt i vandoplandet. Reduktionen af kvælstofudvaskningen vil komme alle i vandoplandet til gode og godtgøres ikke den enkelte bedrift. Hvad er et minivådområde? Et minivådområder er et teknisk anlæg, der med fire åbne bassiner udgør et naturligt renseanlæg, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Størrelsen på et minivådområde tilpasses størrelsen af drænoplandet. Minivådområdet skal udgøre ca. 1 % af drænoplandet. Hvor kan der være minivådområder? Arealet skal være drænet Arealet skal ligge i et tilskudsberettiget område spørg en oplandskonsulent. Drænoplandet skal være mindst 20 ha Hvad får du med et minivådområde? Udover at fjerne kvælstof og fosfor kan du med et minivådområde: Opretholde en god afvanding af markerne Slippe for et vådt hul ved at bruge det til minivådområde Få forbedret jagtværdi Få en øget rekreativ værdi i området, da anlægget kan indpasses som naturlige vandhuller i landskabet Få fuld finansiering af etableringsomkostningerne Fastholde grundbetalingen på arealet Få engangskompensation for arealet og vedligeholdelse (efter de minimis-reglerne) SÅ: Har du et sted, du synes, er oplagt til et minivådområde, så kontakt os, og vi vil komme ud og se på arealet. Når vi kommer ud til dig, vil det være fint, at du har drænkortene parat, så vi kan kigge på dem og finde brøndene i virkeligheden ude på markerne. Som oplandskonsulenter arbejder vi gratis for dig, da Staten finansierer vores arbejde. Det er nu minivådområderne skal planlægges. Ansøgningsrunden begynder til februar, men alle de opklarende opgaver skal helst være afsluttet inden da. Oplandskonsulenter, Team Fyn: Anne Sloth asl@centrovice.dk mobil: Birthe Thordahl Christensen btc@centrovice.dk mobil: Mette Larsen Baadegaard mlb@centrovice.dk mobil: Asger Thode Kristensen ask@slf.dk mobil: Jes Brink Jessen jbj@lrs.dk mobil:

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 Dokumentation for anvendelse af afdriftsreducerende sprøjteudstyr Udfyld et skema pr. sprøjtning og opbevar skemaet sammen med sprøjtejournalen. Dato: Sprøjtefører: NN NN Dysefabrikat og dysenavn Afdriftsreduktion (sæt kryds) Højeste tryk anvendt ved denne sprøjtning 50 pct. 75 pct. 90 pct. Angiv tryk: Angiv tryk: Angiv tryk: bar bar bar Produkt (-er) anvendt ved aktuel udbringning (Sæt kryds og angiv anvendt afstand i kolonner til højre) Afstandskrav ifølge etiketten Vandløb, 3 natursøer mm. områder Boxer 10 DFF 10 Cossack OD 2 5 Fenix 10 Legacy 10 MaisTer 10 Pixxaro EC 10 5 Starane 333 HL 2 5 Stomp CS(- kartofler m.fl.) 20 Zypar 2 5 Andet: Andet: Andet: Armure 10 Bell 2 Juventus Orius 10 Prosaro 250 EC (- vårraps) 10 Viverda 10 Andet: Andet: Biscaya 10 Karate 2,5 WG 20 Mavrik Vita (- kål) 10 Andet: Anvendt afstandskrav Vandløb, søer mm. 3 naturområder Jeg bekræfter hermed: Den angivne sprøjteteknik er anvendt i en bredde på minimum 20 meter Den maksimale køre hastighed er 8 km/t En maksimal bomhøjde på 50 cm (fra jord eller afgrøde), med mindre andet er nævnt under særlige vilkår ifm. denne sprøjtning. Vejrforhold egner sig til bomsprøjtning Oplysninger om afstandskrav til vandløb, søer mm. kan ses på i Middeldatabasen.dk, menupunkt 7, Afstandskrav til vandmiljø. Afstandskrav til 3 naturområder kan ses under midlet i Middeldatabasen.dk under overskriften Godkendelse og underrubrikken Forbehold. Dokumentation skal følge sprøjtejournaldata for samme udbringning og opbevares i 3 år. 8

9 Bruger du FarmTracking eller Mark Online? Så har du mulighed for at komme tættere på økonomien i dit markbrug. Du registrerer sikkert allerede i Farmtracking/ Mark Online fx udsæd, handelsgødning og planteværn. Du har mulighed for at bruge dine registreringerne til opgørelser af økonomien i markbruget. Det kræver, at udbytte, dine egne priser på udsæd, gødning og planteværn samt omkostninger til tørring, rensning, analyse, fragt mm. også er tastet ind. Hvis du har Mark Online Basic, Plus eller Premium, kan du selv indtaste alle oplysninger og lave udskrifter over økonomien i markbruget. Vi kan også indtaste de resterende oplysninger for dig til almindelig timetakst. Hvis du har Farmtracking eller Mark Online Light, har du ikke adgang til at indtaste egne priser og at lave udskrifterne. Her tilbyder vi at indtaste oplysninger og at lave udskrifter til almindelige timetakst. Herefter kan beregningerne udskrives, så du får et godt overblik over dækningsbidrag for hver afgrøde og dermed et værdifuldt beslutningsgrundlag til fremtidig sædskifteplanlægning. Udviklingsgruppe: Hvis du vil lidt mere endnu, tilbyder vi deltagelse i en udviklingsgruppe i efteråret 2017: Vi sammensætter en gruppe på ca. 10 landmænd som vil være med til at udvikle og drøfte økonomiberegningerne. Når der er beregnet dækningsbidrag pr afgrøde på enkeltejendomme, kan vi efterfølgende sammenligne afgrødernes dækningsbidrag på tværs af ejendomme og dermed få nyttig inspiration til, hvad der skal til for at optimere eget dækningsbidrag. For kr kan du være med i udviklingsgruppen. For dette beløb får du: Beregnet dækningsbidrag pr afgrøde på egen bedrift (vi indtaster de resterende oplysninger). Økonomirapport for egen bedrift. Økonomirapport med sammenligningstal for alle 10 bedrifter (tal vises anonymt). Deltagelse i et fælles 2- timers møde i november/december, hvor vi drøfter registreringer og resultater og sætter fokus på økonomien i markbruget. Mulighed for at få indflydelse på økonomirapporter, sammenligningstal mm. Du skal: Registrere udbytte (så nøjagtigt som muligt) og alle behandlinger i marken udsæd, handelsgødning, plantebeskyttelse. Hvis muligt registrerer du også maskinhandlinger pr. mark (men det er ikke nødvendigt). Fremskaffe de nødvendige oplysninger vedrørende priser og omkostninger (vi kan evt. selv trække fra Summax). Tilmelding: Hvis du er interesseret i at få lavet økonomiopgørelser pr afgrøde eller at deltage i udviklingsgruppen vil vi rigtig gerne have din tilbagemelding senest d. 9. oktober. Du kan få mere at vide eller tilmelde dig til planteavlskonsulent Kirsten Larsen, kil@centrovice.dk, tlf.: eller planteavlsassistent Mirella Helms, mih@centrovice.dk, tlf

10 Kommende arrangementer Når høsten er kommet i hus, og vintersæden er sået og sprøjtet, så er det måske tid til at deltage i et par kurser. Vi kommer med et par datoer her, så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen og tilmelde dig på vores hjemmeside Kursus i sikkerhåndtering af farligt gods Hvis du endnu ikke har deltaget i Kursus i sikkerhåndtering af farligt gods, så er der en mulighed tirsdag d. 10. oktober 2017 fra kl Opfølgende sprøjteførerkursus Hvis det er tid til at få Opfølgende sprøjteførerkursus, som du skal deltage i hvert 4. år, så kan det lade sig gøre: onsdag d. 22 november 2017 torsdag d. 30. november 2017 torsdag d. 21. december 2017 onsdag d. 10. januar 2018 torsdag d. 25. januar Alle dage er det fra kl Guldkorn til marken Guldkorn til marken 2018: Mandag d. 8. januar, torsdag d. 11. januar og fredag d. 12. januar Guldkorn til marken 23: Mandag d. 22. januar, torsdag d. 25. januar og fredag d. 26. januar Se mere på 10

11 VIGTIGE DATOER 1. august: Arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og tilsås fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder ikke for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige efterafgrøder. 1. august: På JB 5-6 og JB 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. oktober. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. For undtagelser se AfgrødeNyt nr august-15. februar: Forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere ved sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m oktober: På JB 7-9 må der jordbearbejdes forud for forårssåede afgrøder. 1 oktober: På JB 7-9 må der jordbearbejdes på brakmarker forud for vårsåede afgrøder. Nedvisning er først tilladt efter 31. december. 14. oktober: Sidste frist for at udbringe flydende affaldsprodukter eller flydende husdyrgødning til frøgræs med kontrakt, samt for at udbringe flydende husdyrgødning til etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer. 30. oktober: MFO-efterafgrøder må destrueres 30. oktober: Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes fra 30. oktober. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 80 pct. på kvægbrug med op til 230 kg N/ha. 1. november: Der må jordbearbejdes på JB 5-6 og JB 10-11, på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder fra 1. november. 1. november: Det er tilladt at udbringe fast gødning på lerjord, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder, fra 1. november og frem til 15. november. Fast gødning skal nedbringes inden 4 timer. 15. november: Der er forbud mod udbringning af fast gødning, fast affald, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning) fra 15. november til 1. februar. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 11. oktober 2017 Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11

12 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders Sigersted Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr