HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Relaterede dokumenter
DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

Bedre yversundhed med PCR

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Yversundheden i moderne stalde

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Yversundhed - målret din indsats med PCR

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Bedre yversundhed med PCR

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening

Videreudvikling af malkesystem

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

ON-FARM DYRKNING MANUAL

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Automatisk detektion af klinisk mastitis

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Sådan avler jeg min favoritko

DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden

Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger

Optimal brug af antibiotika

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Yversundhed i store besætninger

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

Dyrevelfærd kan måles!

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Reducer smittespredningen ved robotmalkning

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Fundament for værktøj til fejlfinding

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

Forbedring af sundhed og velfærd hos økologisk malkekvæg via avl og management - Anbefalinger om strategier for avl og management

Vejledning til Celletalslisten

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

ABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking)

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture.

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

FULLWOOD, Fusion Crystal

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

Hjælp til OSR arbejdslisten

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Fra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger

Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:

Kvægproduktion Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Projekt Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til. Indberetningsskema for kliniske registreringer

NTM HANDLER OM PENGE!

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner.

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Slagter jeg den rigtige ko?

TILBAGEHOLDT EFTERBYRD

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Børbetændelse hos køer

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Saneringer og smittebeskyttelse

Yversundheden i moderne stalde

Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

DRY YOUR BEST. 1 af 4. Goldperioden starten på en ny laktation. Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig)

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Transkript:

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5

DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning Valg af køer Foreløbige resultater

BAGGRUND Stramme regler for brug af antibiotika i økologisk mælkeproduktion Størstedelen af antibiotika-forbruget i mælkeproduktion bruges til behandling af yverbetændelse

BAGGRUND Raskt yver Ophørt risiko for smitte Fortsat risiko for smitte Infektion med bakterie Alternativ? Antibiotika behandling Ingen behandling Raskt yver Alvorlig yverbetændelse Mild/subklinisk yverbetændelse Inficeret yver

BAGGRUND Afgoldning / ophørt malkning af den inficerede kirtel, mens de øvrige kirtler fortsat malkes Potentielle fordele Bakterier i kirtlen overføres ikke til malkesystemet Det forhøjede celletal bidrager ikke til tankcelletallet Men... Hvad sker der med koen? Hvad sker der med ydelsen?

SPØRGESKEMA TIL LANDMÆND Sendt ud til150 Danske økologiske landmænd Komplette besvarelser fra 25 27 tyske økologiske besætninger blev interviewet med tilsvarende spørgsmål Anvendes afgoldning af enkeltkirtler i laktation som en frivillig strategi? 7 (26%) af de tyske landmænd 22 (88%) af de danske landmænd

SPØRGESKEMA TIL LANDMÆND Procent af landmænd, som praktiserede afgoldning af enkeltkirtler, der ofte eller sommetider afgoldede af følgende årsager Årsager til afgoldning af enkeltkirtler DK DE Mild yverbetændelse 68 43 Kronisk forhøjet celletal 82 71 Tilbagevendende yverbetændelse 100 86 Akut yverbetændelse 27 - Lav ydelse på kirtlen 68 86 Langsom malkning af kirtlen 32 28

SPØRGESKEMA TIL LANDMÆND Størstedelen (DK 95% DE 100%) beholder og inseminerer trepattede køer Mange (DK 41% DE 72%) slagter ikke trepattede køer pga. trepattethed Størstedelen (DK 64% DE 86%) mener at afgoldning af enkeltkirtler pga. mild yverbetændelse ikke er smertefuldt for koen

SPØRGESKEMA TIL LANDMÆND Gradvis afgoldning (DK 37% DE 0%) En gradvis nedtrapning I malkefrekvens af kirtlen F.eks. malkning en gang dagligt I en periode og herefter hver anden dag Evt. benyttes manuel udmalkning Brat afgoldning (DK 63% DE 100%) Et brat ophør af malkning af kirtlen Nogle observerer kirtlen nøje og udmalker, hvis der er behov Evt. udmalkes nogle få stråler hver dag med hånden de første dage til uger 19/22 landmænd beskrev deres procedure

EKSPERIMENTELT FORSØG Formål Undersøge effekten af at afgolde en enkeltkirtel ved mild/subklinisk yverbetændelse på Koens ydelse Koens helbred (klinisk yb, feber) Koens velfærd (smerte, ubehag)

EKSPERIMENTELT FORSØG 60 dage

EKSPERIMENTELT FORSØG Køer udvælges fra Celletalslisten i DMS Stigning fra SCC < 400.000 celler/ml ved forrige ydelseskontrol til SCC > 400.000 celler/ml ved aktuelle kontrol Én kirtel med CMT score 3 og mindst 1 score højere end på de øvrige kirtler Yderligere kriterier Min 30 dage fra kælvning Min 60 dage fra afgoldning Ingen antibiotika-behandling mod yverbetændelse den sidste måned Ikke trepattet i forvejen Dagsydelse under 40 kg

FORELØBIGE RESULTATER Kliniske registreringer Procent køer med forandringer på dag 0 Dag 0 25 % 21 20 18 15 14 10 5 3 1 0 Kirtelsvind Hævet Hård Smerte Visuel forandret mælk

FORELØBIGE RESULTATER Kliniske registrering Procent køer med kirtel-forandringer på dag 10 og 40 Dag 10 Dag 10 Dag 40 Dag 40 70 60 62 57 57 50 43 40 30 29 24 31 23 32 20 17 16 17 10 3 11 3 11 0 Kirtelsvind Hævet Hård Smerte

FORELØBIGE RESULTATER Dyrkningsresultater Mastitis-patogener dyrket fra mælkeprøver ved start (Dag 0) Mastitis patogen 63,0% Ingen vækst 27,4% Forurening 5,5% Mangler dyrkning 4,1% 100% 80% 28% 11% S. uberis S. dysgalactiae 60% S. aureus 40% 24% 2% 4% Enterococcus spp. E. coli 20% 30% CNS 0%

FORELØBIGE RESULTATER Ydelse Gennemsnitligt dagsydelse over 10 dage hhv. før og efter forsøgsstart Negativ ændring i gns. dagydelse svarer til et fald i ydelse fra før forsøgsstart til efter Ikke korrigeret for paritet, laktationsstadie eller race

FORELØBIGE RESULTATER Adfærd under malkning

AARHUS UNIVERSITET