HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. juni 2018 Sag 15/2018 X ApS under konkurs (advokat Boris K. Frederiksen) mod A (advokat Klaus Ellis Henriques) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsretten den 1. august 2017 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 16. oktober 2017. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs og Lars Apostoli. Påstande Kærende, X ApS under konkurs, har nedlagt påstand om, at Østre Landsrets kendelse ophæves, og at sagen hjemvises til landsretten til fornyet behandling. Indkærede, A, har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse. Anbringender X ApS under konkurs har anført navnlig, at hjemvisning bør ske, da der er sket lovlig forkyndelse af processkriftet i forbindelse med Sø- og Handelsrettens behandling af konkurskarantænesagen den 1. august 2017, jf. retsplejelovens 155, stk. 1, nr. 6, jf. 156 a. Processkriftet blev telefonisk forkyndt den 11. maj 2017 for A, der vedkendte sig at være den person, der skulle forkyndes for, og som må antages at have forstået telefonsamtalen. A tilkendegav under telefonsamtalen, at han ikke ønskede at modtage sagens dokumenter. Sagen blev efterfølgende fremmet som forkyndt, og den 15. juni 2017 modtog konkursboet besked
- 2 - om, at svarfristen for A var udløbet, hvorfor sagen ville blive behandlet skriftligt af Sø- og Handelsretten på det foreliggende grundlag. Sagen blev herefter behandlet den 1. august 2017 af Sø- og Handelsretten, hvorved A blev pålagt konkurskarantæne i 3 år. Sø- og Handelsretten foretog en konkret og objektiv vurdering af sagen, herunder hvorvidt betingelserne for pålæg af konkurskarantæne var opfyldt, selv om A ikke var fremkommet med indlæg i sagen. Det er i sagen ubestridt, at A var udrejst af Danmark, samt at han under telefonsamtalen den 11. maj 2017 med politiassistenten afviste at oplyse sin nuværende adresse, hvorved A effektivt forhindrede at kunne modtage sagens dokumenter eller en forkyndelsesbekræftelse. Det forhold, at A ikke ønskede at oplyse sin nye (udenlandske) adresse må komme ham selv til skade. Der synes ikke at være noget beskyttelseshensyn over for den pågældende under disse omstændigheder, hvor det er ham selv, som afviser at modtage sagens dokumenter, uagtet at han er vidende om sagens eksistens. Det er uden betydning, at der i forkyndelsesformularen er anvendt betegnelsen stævning i stedet for processkrift. Desuden må det anses for udokumenteret, at A har meldt flytning over for myndighederne, idet pågældende ved en CPR-søgning aktuelt er registreret med adressen, 2860 Søborg. Såfremt Højesteret måtte nægte hjemvisning med henblik på fornyet behandling ved landsretten, vil der blive fastlagt en praksis fra Højesterets side, hvorefter personer med ubekendt adresse kan undsige sig telefonforkyndelse ved blot at nægte at udlevere sin adresse, selv om den pågældende i øvrigt er blevet gjort bekendt med sagen. En sådan retstilstand synes uforenelig med hensynet bag den effektivisering af forkyndelsesreglerne, som blev indført i retsplejeloven i 2012. Muligheden for telefonforkyndelse blev indsat i retsplejeloven i 2012 ved lov nr. 1242 af 18. december 2012 på baggrund af bl.a. betænkning nr. 1528/2011 om revision af reglerne om forkyndelse. Revisionen af reglerne var et ønske om effektivisering af forkyndelsesreglerne, herunder ved udnyttelse af nye digitale teknologier og udbredelsen af særligt mobiltelefoner, for derigennem at reducere anvendelsen af de klassiske, men omkostningstunge, stævningsmandsforkyndelser.
- 3 - Det fremgår af betænkningen bl.a., at meddelelsen kan fremsendes til den pågældendes folkeregisteradresse eller en anden adresse efter den pågældendes ønske, og at myndigheden meddeler den pågældende, at det hvis den pågældende ikke modtager dokumentet er hans eller hendes eget ansvar at bede om genfremsendelse. Det anførte må forstås således, at der påhviler modtageren af en forkyndelse en forpligtelse til at sikre sig adgang til sagens dokumenter, når vedkommende er blevet gjort bekendt med, at der er indledt en retslig proces mod vedkommende. Det er i sagen ubestridt, at A ved telefonforkyndelsen modtog oplysninger om, at der var indledt en retslig proces imod ham. Endvidere fremgår det af betænkningen, at modtagelse af dokumentet ikke er en betingelse for at anse forkyndelse for sket, jf. retsplejelovens 156 a, hvorefter meddelelsen ved telefonforkyndelse anses for forkyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have forstået telefonsamtalen. Muligheden for at få tilsendt sagens dokumenter eller en bekræftelse på forkyndelse er udtryk for et ordentlighedshensyn og ikke en gyldighedsbetingelse. Det afgørende er, hvorvidt den pågældende meddelelse er blevet telefonisk forkyndt for personen, herunder hvorvidt personen har vedkendt sig at være den person, der skal forkyndes for, og hvorvidt personen må antages at have forstået telefonsamtalen. En retstilstand, hvor personer kan undslå sig telefonforkyndelse ved blot at nægte at modtage sagens dokumenter, er både uhensigtsmæssig og stridende med formålet og hensynet bag reglerne om telefonforkyndelse. En sådan retstilstand må forventes at medføre en ikke uvæsentlig stigning i antallet af statstidendeforkyndelser, jf. retsplejelovens 159, ligesom effektiviseringshensynet bag indførelsen af reglerne om bl.a. telefonforkyndelse må anses for forspildt. A har henvist til sine anbringender i forbindelse med kæremålet til Østre Landsret og supplerende anført navnlig, at udgangspunktet ved en telefonforkyndelse må være, at der skal være sikkerhed for, at forkyndelsen er sket på en sådan måde, at den pågældende har forstået, hvad der foregår. Såfremt det ikke er tilfældet, må det lægges til grund, at forkyndelse ikke er gennemført lovligt.
- 4 - Det fremgår af forkyndelsespåtegningen af 9. april 2017 fra stævningsmanden, at det skulle være blevet oplyst, at A var flyttet for 3 måneder siden, og at den nye adresse var stævningsmanden ubekendt. Det er ikke A, som har givet stævningsmanden disse oplysninger, og det er ikke oplyst, hvad man har gjort for at finde frem til den adresse, som han fraflyttede til. Efter det oplyste havde A meldt flytning over for myndighederne. For så vidt angår den forkyndelsespåtegning, der knytter sig til telefonsamtalen den 11. maj 2018, er det angivet i påtegningen, at der er tale om en stævning, hvilket imidlertid ikke er korrekt. Der er således ikke dokumentation for, hvad det er, der er forkyndt for A. Som det også fremgår af landsrettens kendelse, er der i forkyndelsespåtegningen ikke gjort op med, hvorvidt oplæsning af stævningen er sket eller ikke er sket, og som nævnt var det ikke nogen stævning. A genkalder sig telefonsamtalen med politiet således, at han blot fik at vide, at der var tale om en stævning. Dette tillagde A ikke nogen vægt. A fik ikke at vide, at der var tale om en sag om konkurskarantæne, som han naturligt ville have interesseret sig for. Ingen af rubrikkerne på forkyndelsespåtegningen var afkrydset, idet det blot er anført, at han ønskede ikke nogen papirer, han bor i Sverige, ej oplyst adr. Det er ikke oplyst, om politiassistenten har spurgt om As adresse, og det fremgår heller ikke, hvad det er for nogen papirer, som han ikke ønskede at modtage, herunder hvad det reelt var, man forkyndte for ham. Hvis lovlig forkyndelse skal statueres, forudsætter det præcision i forkyndelsen, således at den person, man forkynder for, ved, hvad det handler om. Det sidste afsnit i forkyndelsespåtegningen om, på hvilken måde telefonforkyndelsen efterfølgende er bekræftet, er ikke blevet udfyldt. Når der samtidig består en usikkerhed om, hvad der egentlig er blevet forkyndt for A, må det afgørende være, at man end ikke har bekræftet telefonforkyndelsen for ham. I hvert fald kunne man have anvendt sms, da telefonnummeret i sagens natur forelå kendt af politiet. Retsgrundlag Det fremgår af konkurslovens 161, stk. 1, at kurator, når der er indledt sag om konkurskarantæne, skal indlevere et processkrift til skifteretten. Endvidere fremgår det af 161, stk. 3, at skifteretten lader processkriftet forkynde for den, der begæres pålagt konkurskarantæne.
- 5 - Sager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i konkurslovens kap. 20, og i øvrigt finder konkurslovens 243 tilsvarende anvendelse, jf. konkurslovens 160, stk. 2. Efter 243 behandles tvister efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. Forkyndelsesreglerne blev revideret ved lov nr. 1242 af 18. december 2012 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om forkyndelse m.v.), hvor der blev indført bl.a. hjemmel til telefonforkyndelse. Retsplejelovens 155, stk. 1, nr. 6, og 156 a lyder således: 155. Forkyndelse sker, ved at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag. 6) telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen (telefonforkyndelse). 156 a. Ved telefonforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses for sket, den dag meddelelsen telefonisk gives den pågældende. I det pågældende lovforslags bemærkninger til de foreslåede 155-158 i lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 12): Til nr. 6 ( 155-158) Efter den foreslåede bestemmelse sker telefonforkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen pr. sms eller almindeligt brev. Myndigheden meddeler den pågældende, at meddelelsen med eventuelle bilag vil blive fremsendt til den pågældende. Meddelelsen sendes til den pågældendes folkeregisteradresse eller en anden adresse efter den pågældendes ønske. Den pågældendes modtagelse af dokumentet er dog ikke en betingelse for at anse forkyndelse for sket. Hvis myndigheden har sendt dokumentet, men den pågældende ikke modtager det, er det således hans eller hendes eget ansvar at bede om genfremsendelse.
- 6 - Myndigheden, der foretager telefonforkyndelse, skal umiddelbart efter telefonsamtalen sende en bekræftelse til den pågældende. Denne bekræftelse kan sendes pr. sms eller ved forkyndelse på en fastnettelefon ved brev til adressen, hvortil fastnettelefonen er tilknyttet. Fremsendelsen af en bekræftelse er dog ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til forkyndelsen. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om der er sket lovlig telefonforkyndelse af kurators processkrift over for A den 11. maj 2017 i en sag, hvor Sø- og Handelsretten ved kendelse af 1. august 2017 har pålagt ham konkurskarantæne. Som anført af landsretten er forkyndelsesblanketten og blankettens bagside ikke blevet udfyldt ud over, at det fremgår, at den pågældendes identitet er kontrolleret, og at han må antages at have forstået samtalen. Ved telefonforkyndelse skal den meddelelse, der forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, som forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen, jf. retsplejelovens 155, stk. 1, nr. 6. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den pågældendes modtagelse af dokumentet ikke er en betingelse for, at telefonforkyndelsen er gyldig, og det fremgår endvidere, at fremsendelsen af en bekræftelse ikke er en gyldighedsbetingelse. Det må efter det oplyste lægges til grund, at det forkyndte dokument ikke forinden eller efterfølgende er blevet sendt eller overdraget til A. Højesteret tiltræder herefter, at der ikke er sket lovlig telefonforkyndelse. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A efter det oplyste under telefonsamtalen den 11. maj 2017 sagde, at han ikke ønskede nogen papirer og ikke oplyste en adresse i udlandet. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.
- 7 - Statskassen skal i kæremålsomkostninger for Højesteret betale 4.000 kr. til indkærede.