I en singlehand-sejlers hjerne Sølvroret og QDRS har skabt stor interesse for singlehanded sejlads i Danmark. At sejle alene er fysisk og teknisk hårdt men mest af alt er det en mental udfordring. Hvordan bliver den håndteret af de bedste? TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL, CHRISTIAN LIEBERGREEN Du er alene til søs om natten. Hård vind. Du er træt, sulten og kold. Og der er mange timers sejlads tilbage. Båden krænger for meget og bliver kastet rundt i bølgerne. Du ved, at der skal rebes, men du bliver lige siddende lidt i håb om, at vinden lægger sig. I stedet øger den yderligere. Når du omsider får taget dig sammen til at gøre det, der skal gøres, finder du ud af, at rullen til forsejlet har sat sig fast. Hvad gør du nu? Bange? Singlehanded-sejlads er en karakterbyggende aktivitet: Du bliver i den grad sparket ud af den komfortzone, som de fleste af os befinder os i stort set hele tiden. Der skal findes løsninger, der skal holdes ud, der skal tænkes konstruktivt. Og så skal du håndtere stress. I enkelte situationer bliver du endda bange. Ingen macho-ting Det sidstnævnte er noget, der ikke snakkes så meget om. Singlehanded-sejlads opfattes tit som en mandig ting, og det er ikke mandigt at være bange. Men hvis man vandrer med brede skridt ud af kajen og går om bord med en rendyrket macho-attitude, så kommer man til at fejle. For så får man problemer før eller senere. Det sidstnævnte kommer fra én, der har tilbragt rigtig mange timer alene til søs, nemlig Erik Venøbo. Gu fanden bliver man bange indimellem, siger han. Men det væsentlige er, hvad man gør, når man bliver bange. Hvordan man håndterer det. Spinkle, unge piger Idéen om, at singlehanded-sejlads er en machoaktivitet, forekommer en smule latterlig, hvis man lige husker, at flere af de mest succesfulde singlehanded-sejlere i verden er små, spinkle kvinder et par af dem endda i puberteten. Ellen McArthur satte verdensrekord Jorden rundt i 2005 i en 75 fods trimaran. Hun blev også nummer to i Vendée Globe i 2001. Laura Dekker var 14 år gammel, da hun påbegyndte sin sejlads alene Jorden rundt (dog med stop). Jessica Watson sejlede nonstop jorden rundt i en alder af 16 år. Fælles for dem alle, inklusiv Vendée Globe-sejleren Armel Le Cléach som for nylig vandt Vendée Globe med rekordtiden 74 døgn, er en stærk vilje og udholdenhed, samt en evne til at se fremad og forebygge problemer. Og ikke mindst en god portion årvågenhed og ydmyghed.
I EN SINGLEHAND -SEJLERS HJERNE HVAD SIGER MØLLER OG LIEBERGREEN? Har man sejlet alene nonstop Jorden rundt, tilhører man en meget eksklusiv lille gruppe mennesker. Det er langt flere, der har været ude i verdensrummet. Og vil man vide noget om mentalitet og indstilling til at sejle alene over tid, er der ingen bedre at spørge, end netop dem. Som det eneste nordiske land, råder Danmark over to mænd, der har gennemført en solosejlads Jorden rundt: Jan Møller og Christian Liebergreen.Bådmagasinet har spurgt dem begge om, hvordan de ser på en god singlehanded-mentalitet. På de kommende sider kan du læse, hvordan Danmarks mest erfarne singlehandedsejlere tænker. MARTS 2017 113
Christian Liebergreen Har, kan, vil Som alt andet i livet, står du selv får dine beslutninger og konsekvensen af dem. Men alene på en båd er du mere eksponeret for dine beslutninger, og der er kun én til rette op: Dig selv. Hvad kendetegner god singlehanded mentalitet? Christian Liebergreen havde rigelig tid til at filosofere over det spørgsmål under sine 260 døgn alene på havet. Her er den korte version. D a Christian Liebergreen knækkede masten i den engelske kanal den 3. april 2013, havde han lige krydset den officielle mållinje for en nonstop singlehand-sejlads Jorden rundt. Dermed blev han den anden dansker, der fuldførte den helt store tur. Efterfølgende har Liwebergreen skrevet bogen 11 meter frihed, som er blevet en bestseller, og han holdte velbesøgte foredrag landet rundt. I dag underviser han sejlere på Oure Højskole, og han har gjort sig mange tanker om, hvad der skal til for at lykkes på vandet. En bid ad gangen På spørgsmålet hvad der kendetegner en god mentalitet som singlehand-sejler, svarer Liebergreen: Som alt andet i livet, står du selv for dine beslutninger og konsekvensen af dem. Men alene på en båd er du mere eksponeret for dine beslutninger, og der er kun én til rette op: Dig selv. Når solen skinner, sejlene er trimmet, og båden skyder en god fart, kan solosejleren alt, og der findes ikke problemer om bord. Men når der kommer modvind, og man bliver træt, sulten og kold, skal man trække sig gevaldigt i nakken for at blive ved. 114 BÅDMAGASINET Det er væsentligt at tage én ting ad gangen, og gøre det færdigt og ordentligt. Du har ikke tiden og overskuddet til at gøre det om. Har, kan, vil En metode jeg bruger, når jeg sejler, og der kommer udfordringer, er en simpel 3-trins formel, jeg kalder: Har, kan og vil. For det første: Hvad har jeg? Hvilke ressourcer er der om bord? Selv den mindste ting kan gøre en stor forskel. For det andet: Hvad kan jeg bruge det til? Altså, når der er afdækket, hvilke ressourcer der er om bord, hvad kan jeg så bruge dem til? Og for det tredje: Hvad vil jeg? Her handler det om at tage en beslutning på baggrund af, hvad der er om bord, og hvad det kan bruges til. Og så skal der eksekveres. I følge Liebergreen er det på ingen måde raketvidenskab. Men det skal det heller ikke være, når du sejler solosejlads, siger han. For du skal ikke både være skipper og professor om bord. Da jeg sejlede Jorden rundt, sagde jeg ofte til mig selv, at så længe masten er oppe, kølen er nede og skibet holder tæt så sejler vi.
I EN SINGLEHAND-SEJLERS HJERNE Jan Møller Frygten er en livreddende ven Jeg tillader frygten at komme ind lidt tidligere i dag, i forhold til inden jeg begyndte at sejle langt solo. Det er en frygt, som jeg kender som en god ven. Kæphøj og kampklar Rambo Afslappet Frygtsom & årvågen Paralyseret angst Ydmyg og vågen MacGywer Mindre paralyseret angst, mere ydmyg årvågenhed. Fra Rambo til McGywer. Jan Møller har selv sejlet Jorden rundt nonstop alene, og han er i dag en drivende kraft i dansk singlehanded sejlads ikke mindst som en af initiativtagerne for Quantum Danmark Rundt Singlehand. Det karaktertræk blandt singlehand-sejlere, som vi har mest respekt for i QDRS ledelsen, er ydmyghed. Man skal have respekt for opgaven og kunne lave de nødvendige forberedelser. Man skal vide, at tingene kan gå galt, og forudse potentielle problemer inden de opstår. Det handler meget om at se fremad og planlægge sit næste træk i tide. Det er man nok ikke så tilbøjelig til, hvis man tror, det bare handler om at være sej. Tre ting Jeg plejer at sige, at der kun er tre ting, der skal gå galt, før du dør. Det første problem kan være relativt banalt eksempelvis en sejlpind som falder ud af storsejlet. Fordi det blæser lidt rigeligt, vælger du ikke at tage sejlet ned og reparere. Du sejler halvvind, og sejlet er klinet op ad riggen og derfor svært at få ned og det blafrer jo ikke særlig meget. Det næste kan være, at det blæser mere op, og sejlet blafrer, så riggen ryster. Du beslutter, at nu er det tid til at få rebet sejlet. Mens du reber, flænger sejlet ved salingshornet. Du får efter lang tids kamp sejlet ned, men den læ kyst er nu kommet farligt tæt på, mens du har været optaget. Det næste der sker er, at du går på grund. Derfor er mit mantra: Stop skaden, reparér med det samme og minimér risici. Frygten kan være din livreddende ven. Det drejer sig grundlæggende om at kende sig selv, at omfavne frygten, bruge den til at blive mere opmærksom og årvågen. Nøglen ligger i at acceptere, at du har en lille knude i maven en lille energigiver, som får dig til at gå under læ for at checke den der underlige lyd, at gå op til masten og checke om den står rigtigt, fordi du synes, storsejlet er svært at trimme. Mere årvågen Jeg tillader frygten at komme ind lidt tidligere i dag, i forhold til inden jeg begyndte at sejle langt solo. Det er en frygt, som jeg kender som en god ven. Den gør mig bedre og mere årvågen. Jjeg er meget opmærksom på ikke at lade frygten paralysere mig. Jeg tror faktisk, jeg har trænet mig op til at blive bedre på det område. Jan Møller er formentlig Danmarks mest erfarne solosejler. MARTS 2017 115
I EN SINGLEHAND -SEJLERS HJERNE Erik Venøbo Frygten er med om bord Erik Venøbos solosejlads Danmark Rundt i 2015 blev inspirationen til Quantum Danmark Rundt Singlehand. Hvis man ikke føler frygten i svære situationer, bliver urolig og meget oppe på mærkerne, så har man altså i min optik et problem og en brist. Jeg vil aldrig selv sejle med sådan en skipper. Erik Venøbo er opvokset i Skagen, og han har arbejdet som fiskeskipper det meste af sit liv. Hans tilgang til at være på havet er dermed anderledes end de fleste andre sejlere. Sideløbende har han sejlet meget kapsejlads, og de senere år har singlehanded-sejlads været hans store passion. I 2015 sejlede han alene Danmark Rundt på eget initiativ og det var denne tur, der blev inspirationen til det, der i dag er Quantum Danmark Rundt Singlehand. Født med frygt Som jeg ser det, er frygten noget, vi blir født med, siger han og fortsætter: Som børn lærer vi at kontrollere den igennem legen, og min oplevelse er, at det er den erfaring, der gør, at vi lærer at kontrollere den. For mit eget vedkommende er det min opvækst i Skagen ved og på vandet, der har gjort, at jeg opfatter frygten som noget, der kan kontrolleres. Jeg tror, jeg var tolv år, da jeg havde min første jolle, som jeg fiskede med. Jeg var søn af en 116 fiskeskipper, så det var bare det, man gjorde. Som friske drenge legede vi jo med de joller alle mulige andre steder, end der hvor vi havde fået lov til det. Om vi var bange? Ja, det kan jeg forsikre dig om, at vi var, men det var et adrenalinkick, som vi virkelig dyrkede. Og jeg er ret sikker på, at det var den begyndelse, der medførte, at jeg fik et værktøj til at kunne kontrollere frygten til vands. bange. Jeg har altid undret mig over, hvorfor de har nægtet at se i øjnene, at frygten bare er der, og specielt når det noget nyt, man går i gang med. Så hvorfor ikke hjælpe barnet med at kontrollere den? Jeg tror, at man ad den vej kan undgå mange panikoplevelser senere. Det bedste må være, at man er bevidst om, hvordan man fungerer også som barn. Kontrolleret frygt er en motor Mangel på frygt er en brist Om jeg har været bange til søs? Ja mon ikke, mit erhverv som fiskeskipper har nærmest været en fabrik til fremstilling af frygt. Man må meget gerne være bange til søs, men man må aldrig blive handlingslammet. Det er timerne på vandet, der afgør, om man kan kontrollere frygten og omsætte det til det, jeg kalder en knude i maven og en vis uro. Hvis man når fornuftigt derhen, så er frygten, som jeg ser det, faktisk min motor. Den holder mig oppe på mærkerne og giver mig ekstra kræfter, når jeg er klemt i store probleme. I sejlsporten oplever jeg, at frygten ikke er noget, man taler om, og det er bestemt ikke noget, folk vil indrømme. Sejlere vil meget gerne fremstå som Rambo på vandet jeg har hørt masser af Optimistjolletrænere sige til ungerne, at det er ikke farligt, og at der ingen grund er til at være Med mange timer på vandet, bliver man bedre til at kontrollere frygten, men den forsvinder aldrig. Den bliver noget, der er der, en uro der holder dig på mærkerne. I 15 m/s og mørk nat i en sejlbåd vil jeg godt se den sejler, der ikke har uro i maven og en smule frygt for, om grejet holder indrøm det nu, og brug det til at være på forkant af sejladsen! Hvis man ikke føler frygten i svære situationer, bliver urolig og meget oppe på mærkerne, så har man altså i min optik en brist. Jeg vil aldrig selv sejle med sådan en skipper. Når man arbejder med sin frygt, så bliver man ikke handlingslammet og det er det, der er livsfarligt. Jeg tror, sejlsporten vil være bedst tjent med, at vi er ærlige overfor hinanden og indrømmer, at frygten er med om bord. BÅDMAGASINET F t7 t8