Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Relaterede dokumenter
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Roskilde Handelsskole

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Lemvig Gymnasium

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017

ROSKILDE HANDELSSKOLE: HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRSEL Godkendt af bestyrelsen den 31. januar 2017

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Datavarehuset Temadage handlingsplaner

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Vurdering af udviklingen i resultater

Antal, institution. Institution. I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data]

Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser. Vejledning

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux.

Tal og statistik på EUD området

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

HADERSLEV HANDELSSKOLE

Bygholm Landbrugsskole

Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019

4.6. Fastsættelse af resultatmål Plan for det praktikopsøgende arbejde Vurdering af udviklingen i resultater

Statistik og dokumentation

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Randers Social- og Sundhedsskole

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Indledning 3. Strategi Klare mål 6. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Frafald, grundforløb. Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Institution Afdeling Antal ansøgninger, resultatmål. Antal ansøgninger

Handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019.

kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet "om data".

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU Nykøbing Falster

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars 2016

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

ETU - VID EUD/EUX Business

Silkeborg Business College. Handlingsplan for øget gennemførelse

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål

Handlingsplan øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Teknisk Skole Silkeborg

Samlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars

AARHUS BUSINESS COLLEGE

Handlingsplan for Øget Gennemførsel

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

Handlingsplan for øget gennemførelse EUD PÆDAGOGISK ASSISTENT & BEKLÆDNINGSHÅNDVÆRKER

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 SOSU Nykøbing Falster

AARHUS BUSINESS COLLEGE

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne CELF. Svarprocent: 69% (506 besvarelser ud af 738 mulige)

Bilag 1: Notat om status for de første merkantile eux-elever aug.-dec. 2015

August Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Handelsgymnasiet Vestfyn

Generelt om handlingsplanen... 4 Klare mål... 5 Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 5

Handelsskolen Opfølgning 2017

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN

VID Erhvervsuddannelser

Udviklingsredegørelser for 2017

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

Handlingsplan. for øget gennemførelse Skolens Navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Institutionsnummer: Dato: 31.

Social- og sundhedsuddannelsen

Beskrivelse og vurdering af indsatser og fastsættelse af resultatmål... 17

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

Handlingsplan for øget gennemførsel

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

eedddeeddd Handlingsplan for øget gennemførelse Mercantec

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. EUC Nordvestsjælland. Svarprocent: 65% (555 besvarelser ud af 849 mulige)

Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015

Transkript:

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 omfatter: Klare mål Praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Årligt tema Side 1 af 24

Klare mål Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution 2015 2016 2017 2018 Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Roskilde Handelsskole 72 81 59 82 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Tabellen viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne tabel opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Tabellen viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Søgetallet til erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole har været stigende fra 2013 til 2016 men i 2017 oplevede vi et markant fald, hvor vi ellers havde forventet en fortsat stigning. Vi har i en årrække haft forskellige tiltag for at tiltrække flere elever, og antallet af folkeskoler som vi er i kontakt med er stigende fra år til år. Vi har tidligere haft en stor gruppe etniske elever fra Tåstrup som har søgt væk fra eget område og den gruppe var lille (ikke eksisterende) i 2017. Den gruppe af elever har primært søgt eux og erfaringerne har været, at netop den gruppe har haft svært ved at gennemføre, grundet svag faglighed. Vi har ikke en konkret årsag til at de ikke søger til Roskilde længere, men visitationen fra UU er måske blevet skarpere, samt rygtet om, at man ikke bare kan gennemføre hvis det faglige ikke er på plads, kan være en forklaring. Søgemønstret til alle erhvervsuddannelser (Sosu, teknisk skole, handelsskolen m.m.) i Roskilde har generelt været faldende fra 2013 til 2015. Der var en lille stigning fra 2015 til 2016 og et markant fald fra 2016 til 2017. Der har således generelt været et markant fald i antal elever som søgte en erhvervsuddannelse i Roskilde fra 2016 til 2017. Side 2 af 24

Ovenstående tal som Index 2013= index 100 1. kolonne er Roskilde Handelsskole 2. er Roskilde generelt, altså alle institutioner som optager eud elever i Roskilde Handelsskole 3. landet 2013 2014 2015 2016 2017 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 100 100 100 104,3 102,8 103,9 102,8 91,3 97,6 115,7 101,8 100,1 84,3 87,2 97,4 På Roskilde Handelsskole har vi arbejdet med en række aktiviteter, der skal tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne direkte fra Folkeskolen. Aktiviteterne omhandler følgende områder: 1) Undervisning, 2) Arrangementer og 3) Markedsføring og Kommunikation, og beskrives nedenfor: Undervisning af elever i Folkeskolen Indhold Formål Læringsspil: Business games Undervisningsforløb: Vejen til Jobbet Brobygning: 9. + 10. klasse Introduktionsforløb: 8. klasse Linjebrobygning: 10. klasse 20/20 Plus: et brobygningsforløb Et læringsspil som tilbydes til 8. og 9.klasse, hvor eleverne dyster mod hinanden om at starte et storcenter op. Se mere om spillet her: http://vimeo.com/125778489 Et undervisningsforløb for 8. og 9.klasse med overskriften: Hvad kan jeg blive?. Forløbet er et læringsforløb om udfærdigelse af ansøgninger, cv og jobsamtale og personlig fremtoning. Forløbet varer fire dage, og gennemføres i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og UU Roskilde. I efteråret gennemføres brobygning for 9. + 10. klasse, hvor eleverne kan vælge et forløb på en erhvervsuddannelse. Eleverne er på skolen i op til en uge og arbejder med merkantile fag. I foråret gennemføres introduktionsforløb for eleverne i 8.klasse, hvor eleverne er på skolen i to dage og arbejder med merkantile fag. Elever på to af linjerne på Tiendeklassecenter TCR i Roskilde er i én uge brobygning på RHS. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med linjefagslærerne på Tiendeklassecentret. 20/20 Plus er et tilbud til eleverne på Tiendeklassecentret i Roskilde, som udbydes i samarbejde mellem Erhvervsskolerne i Roskilde. Med 20/20 Plus gennemfører eleverne grundforløb At eleverne møder den merkantile faglighed. At vi bliver synlige som et attraktivt valg af uddannelse for eleverne i udskolingen. At eleverne bliver mere bevidste om deres muligheder efter 9. klasse. At vi bliver synlige som et attraktivt valg af uddannelse for eleverne i udskolingen. At eleverne får et indtryk af eud/eux. At eleverne får et indtryk af eud/eux. At eleverne møder den merkantile faglighed og får et indtryk af eud/eux. En sidegevinst er brobygningen mellem lærerne fra RHS og TCR At forberede eleverne til at tage en gymnasial ungdomsuddannelse og give dem en indføring i den merkantile faglighed. Side 3 af 24

KUU 1 på eux samtidig med deres 10.klasse. Eleverne får dansk, engelsk og samfundsfag på niveau C og Erhvervsfag 1, 2 og 3. Elevene på den kombinerede ungdomsuddannelse KUU har hvert semester et forløb på Roskilde Handelsskole. Eleverne er på merkantilt besøg i henholdsvis 6 og 8 uger. Forløbet tilrettelægges i samarbejde med Køge Handelsskole. At eleverne møder den merkantile faglighed. Arrangementer Oplæg Kaffemøder SKILLS STAFET UUV Køge - 8. klasse Åbent hus og informationsmøde Kortere besøg Åbent hus: 20/20 Plus Åbent hus i Studievejledningen hver onsdag Informationsaften Inspirationsmøde Indhold Oplæg ved lærermøder, pædagogiske dage, forældremøder, besøg i en klasse m.m. Vi giver en kop kaffe, hvis en personalegruppe fra en Folkeskole vil se skolen og høre om uddannelsesmulighederne. En gang om året indbydes alle 8. klasser i Roskilde Kommune til SKILLS STAFET en slags messe for erhvervsuddannelserne. Eleverne orienteres om EUD og eux og gennemfører en øvelse på tid. SKILLS STAFET gennemføres i samarbejde med Roskilde Tekniske skole. Foregår over 6 dage og i 2017 deltog over 1500 lokale folkeskoleelever. Arrangement for elever i 8.klasse og deres forældre, hvor eleverne fra RHS fungerer som Ungeguider. Arrangementet foregår via UU Køge som ikke er vores primære UU center. Én lørdag om året holder RHS åbent hus, hvor der er oplæg om alle uddannelser. Derudover afholdes informationsmøde for kommende elever og forældre. Roskilde Produktionsskole + Jobcentret kommer jævnligt på besøg. Elever/borgere bliver præsenteret for uddannelserne og vises rundt på skolen. Vi deltager i åbent hus på Tiendeklassecentret TCR for at informere kommende elever og forældre om mulighederne ved at tage grundforløb 1 på eux i løbet af sin 10.klasse og dermed blive mere klar til gymnasiet. Nye elever, forældre og andre interesserede er velkomne til at besøge studievejledningen, som holder åbent hus hver onsdag kl. 12. Her er der mulighed for at tale med en studievejleder. En aften om året, i januar, holdes der informationsaften for kommende elever og forældre. Arrangementet er for hele ungeområdet på Roskilde Handelsskole, altså både eud, eux og hhx. Langt de fleste kommer for at høre om hhx, men alle får en kort introduktion til alle tre uddannelsesmuligheder. Der har gennem de sidste år været stigende interesse for specielt eux. Et inspirationsmøde for 8. klasse elever og deres forældre. Her er en gennemgang af uddannelsesmulighederne på Roskilde Handelsskole og mulighed for at få en snak med en vejleder samt nuværende elever. Formål At informere lærere, elever og forældre om erhvervsuddannelserne. At informere og skabe uformel dialog med lærere i udskolingen om erhvervsuddannelserne. At eleverne får et indtryk af eud/eux. At eleverne får et indtryk af eud/eux set fra en ungs perspektiv. At informere kommende elever og forældre om eud/eux. At informere kommende elever om eud/eux. At informere kommende elever og forældre om 20/20 Plus At informere kommende elever og forældre om eud/eux. At øge kendskabet til eud og eux At øge kendskabet til eud og eux At få kontakt til forældrene Markedsføring og kommunikation Indhold Uddannelses-messer Skolens vejledere, ledere og nuværende elever deltager i forskellige uddannelsesmesser eksempelvis i Roskilde og i Greve. Markedsføring via Markedsføring af eud/eux og studiemiljøet gennem Facebook sociale medier og og Instagram. Ligeledes forsøger vi gennem lokale medier at lokale medier. markedsføre eud og eux som eksempelvis artiklen: Tæt på jobgaranti, Paperboy, 16. januar 2017 http://viborher.dk/paperboy/nyheder-paperboy/go/taet-paajobgaranti. Formål At markedsføre eud/eux. At markedsføre eud/eux. Ny hjemmeside Februar 2018 lanceres der en ny hjemmeside At markedsføre eud/eux. Side 4 af 24

Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status 2012 2013 2014 2015 2018 Roskilde Handelsskole Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 22,6% 24,2% 24,1% 23,7% 18,9% 23,2% 18,1% 20,0% 23% Skolepraktik 5,6% 6,1% 3,8% 6,4% 7,0% 7,3% 6,6% 8,6% 7% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Studiekompetancegivende forløb (eux) 24,4% 26,0% 22,9% 26,2% 19,8% 24,4% 25,3% 24,0% 16% 43,1% 39,8% 45,5% 40,0% 47,1% 40,6% 30,2% 32,2% 25% 1,3% 1,9% 2,1% 2,1% 2,9% 2,3% 7,2% 4,9% 3% 4,5% 6,1% 23% Status ukendt 3,0% 2,0% 1,7% 1,6% 4,2% 2,3% 8,1% 4,2% 3% I alt 394 14.307 424 14.442 454 14.569 708 21.722 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Tabellen viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer, der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter eleverne har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet) eller i gang med det studiekompetencegivende forløb (eux). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Se mere om opgørelsen under Om data. Side 5 af 24

Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2015 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Roskilde Handelsskole Roskilde Handelsskole (265403) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,56 0,58 0,02* Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Tabellen viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald inden for denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. På Roskilde Handelsskole arbejder vi målrettet for at fastholde eleverne, så de gennemfører grundforløbet og kommer videre i uddannelse på hovedforløbet. Der er i år et meget lille frafald på vores Grundforløb 1. Dette indikerer, at vores indsats i forhold til at skabe et godt studiemiljø er vellykket. Strategi for inkluderende og samlende studiemiljø RHS Viften Erfaringsmæssigt ved vi, at det sociale aspekt ved at gå på en ungdomsuddannelse er meget væsentligt i forhold til at gennemføre uddannelsen. I de seneste år har vi haft fokus på at skabe et inkluderende og samlende studiemiljø mellem hhx, eux og eud. Formålet er at styrke elevernes opfattelse af, at de går på samme skole men på forskellige afdelinger. Målet er ligeledes, at et mere samlende studiemiljø kan tiltrække flere eud og eux-elever. Studiemiljøudvalget på eud/eux har udviklet en overordnet strategi om studiemiljøet på eud/eux afdelingen, kaldet RHS Viften. Viften er bygget op om tre kerneværdier hen over skoleåret, som skal være gennemgående for alle sociale aktiviteter som finder sted på afdelingen. Kerneværdierne er Sammenhold og samarbejde Faglighed Ambitioner For at eud/eux skal blive en succes, mener vi grundlæggende, at de kommende elever skal føle, at de indgår på lige fod i et samlet gymnasialt studiemiljø på Roskilde Handelsskole, hvor vi udbyder eud, eux og hhx. Vi har ét overordnet elevråd og afholder en række fælles faglige og social arrangementer eksempelvis: Fælles velkomst, elevguider fra eud, eux og hhx Fælles velkomstfest for eud, eux og hhx Fælles standup 1. skoledag Fælles introfest for 1. års elever Fælles fredagscaféer arrangeret af et samlet fredagscafe- og festudvalg med elevrepræsentanter fra begge afdelinger Fælles erhvervsdag (uddannelses- og erhvervsmesse) Fælles sportshold + turneringer (fodbold, golf, badminton, håndbold. Side 6 af 24

Det er ikke alle aktiviteter, som de to afdelinger skal og kan afvikle sammen (de fysiske rammer har sine begrænsninger), men i den udstrækning det giver mening og kan lade sig gøre, efterstræber vi dette. Endelig har vi på eud/eux indført flere nye gymnasie-lignende studiemiljø-aktiviteter, herunder morgensamling, gallafest, vognkørsel m.m. Samlet set er vi nået langt i bestræbelserne på at skabe et mere inkluderende og samlende studiemiljø på Roskilde Handelsskole. I den seneste Elevtrivselsundersøgelse gav eleverne på grundforløb 1 udtryk for højere trivsel og tilfredshed omkring aktiviteter og studieture end de øvrige elever, hvilket indikerer, at vores fokus på studiemiljøet har haft den ønskede positive effekt. Fremadrettet har vi fokus på: At fastholde, gentage og udbygge de ovennævnte aktiviteter, som bliver en fast del af studiemiljøet og dermed blive en tradition At elevudvalg og sportshold har repræsentanter fra begge afdelinger At skolens to studiemiljøudvalg fortsætter deres tætte samarbejde og udvikler dette yderligere. Side 7 af 24

Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Frafalds indikatorer Roskilde Handelsskole Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal elever Andel 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Antal elever Andel Andel, Resultatmål 52 11,6% 11,4% 62 13,5% 12,3% 55 11,7% 14,0% 31 8,1% 13,5% 8% 17 5,4% 5,2% 14 5,3% 6,8% 11 4,4% 6,3% 11 3,6% 5,6% 3% 6 5,8% 1,4% 3% 232 63,9% 59,6% 232 64,8% 59,0% 171 53,3% 58,2% 192 58,4% 55,7% 45% Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Tabellen viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor nyere tal end tabellen under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset. Tabellen viser hvor mange elever, der en måned efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt Side 8 af 24

grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar 2016. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Tabellen viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen på grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever, der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen på grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej"). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb. I de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og 2015. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Beskrivelse og vurdering af indsatser Et moderne og attraktivt læringsmiljø På Roskilde Handelsskole arbejder vi for at skabe et moderne, attraktivt og erhvervsrettet læringsmiljø, der både styrker gennemførsel, læring og trivsel blandt eleverne. Vi har i en årrække haft fokus på, hvordan de fysiske rammer kan bidrage til at et godt læringsmiljø. Derfor har vi iværksat nedenstående tiltag, der omhandler: Praksisnær læring It Trivsel og sundhed Praksisnær læring og fleksibilitet Indhold Dekorationsværksted Skolen har et dekorationslokale, der benyttes til butiksundervisning. I dekorationsværkstedet arbejdes der også med mock up modeller af produkter, indretning af butikker og fremvisning af varer. Pop up-butikker Vi har områder og lokaler, som detailhandelselever kan benytte til midlertidige pop up butikker eksempelvis i forbindelse undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag inden for detail handel. Anderledes Roskilde Handelsskole har en stor læringsaktiviteter i multihal, hvor vi kan afvikle forskellige Multihal arrangementer eksempelvis den årlige Erhvervsdag en uddannelses- og erhvervsmesse for eleverne, hvor ca. 30 virksomheder og uddannelsesinstitutioner har en stand. Multihallen kan også anvendes til forskellige former for bevægelse i undervisningen. Formål At gøre undervisningen praksisnær og give mulighed for kreativ udfoldelse. At gøre undervisningen praksisnær. At give mulighed for anderledes læringsaktiviteter It It-baseret undervisning Indhold Vi arbejder med digitalisering generelt. Al information til eleverne formidles via Uddata. Siden 2016 har alle undervisere og elever haft adgang til Systime, således at undervisningen foregår med udgangspunkt i Systimes online materialer. Formål At give elever og lærere mulighed for at gøre undervisningen it-baseret. Side 9 af 24

Der indkøbes som udgangspunkt ikke nye trykte bøger. It-support: Roskilde Handelsskole tilbyder it-support i Helpdesk form af en Helpdesk, som hjælper både elever og ansatte med computere og IT. E-læringsforløb Vi tilbyder online undervisning til vores 10 og 5 ugers hold Trivsel og sundhed Indhold Sund mad Skolen har en stor og flot kantine, som hver dag byder på varme retter, salat, sandwich, og grovboller. Der er også frisk frugt, hjemmebagt kage - og en anelse slik. Udendørs arealer Vi har gode fælles udendørs arealer eksempelvis boldbaner og grønne områder. Her er der mulighed for gruppearbejde udendørs og bevægelse i undervisningen. At understøtte it i undervisningen At give mulighed for fleksibel og fjernundervisning Formål At give eleverne adgang til sund mad. At skabe gode rammer for bevægelse. Idrætsfaciliteter Roskilde Handelsskole har en stor idrætshal, fitnesscenter, basketball-bane, løbebane og fodboldbane. Det giver os mulighed for at tilbyde idræt som valgfag samt arbejde med idræt i forbindelse med bevægelse i undervisningen. At skabe gode rammer for bevægelse. Øget fokus på det faglige Ud over læringsmiljøet har der endvidere været øget fokus på det faglige. Der har været fokus på at eleverne fra start møder en tilpas faglighed, så alle bliver udfordret tilpas. Eleverne har tidligere oplevet at grundforløb 1 var nemt, grundforløb 2 lidt mere udfordrende og endelig det studieforberedende år meget udfordrende. Vi har med vores fokus forsøgt at skabe mere faglighed allerede fra grundforløb 1, så eleverne fra start får bedre studievaner. Det er fortsat et indsatsområde Der henvises til afsnit om FDPG, hvor vi skriver mere om det. Side 10 af 24

Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, Roskilde Handelsskole Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 2015 2016 2018 Antal Andel Andel, Resultatmål, andel 67 27,1% 21,3% 50 26,2% 23,0% 0 % 28,5% 13,0% 35 % Tilgang eux 95 16,9% 11,3% 141 32,0% 22,0% 40 % Tilgang talentspor 0,7% 5,1% 0 % Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Tabellen viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Fuldførte med fag på ekspertniveau viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertnivau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål - Fag på ekspertniveau Efter Erhvervsuddannelsesreformen er det kun elever ansat på gammel ordning på lægesekretæruddannelsen, som kan/skal undervises på ekspertniveau på Roskilde Handelsskole. Da der sker samlæsning med ny ordning, så vil niveauet naturligt blive løftet for lægesekretærer på gammel ordning, og er således dækket ind under Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske. Roskilde Handelsskole har kun uddannelserne inden for kontor med specialer, bortset fra Blomsterdekoration, så derfor er der ikke undervisning på ekspertniveau, hos os. Der er åbnet op for, at der på nogle specialer kan tages moduler på akademi-niveau, men der er ikke efterspørgsel på dette på Roskilde Handelsskole dels fordi der skal tages uger fra de valgfrie specialefag, for at tage AU-moduler, hvilket betyder fravalg af andre relevante valgfag på uddannelserne, og det ønsker man ikke umiddelbart. Der arbejdes dog løbende på at indgå samarbejdsaftaler med lokale Erhvervsakademier og andre relevante uddannelsesinstitutioner. Side 11 af 24

Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 2013 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, Beskæftigelsesfrekvens landplan Beskæftigelsesfrekvens, Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, 0,83 0,72 256 7.634 0,87 0,73 256 7.928 0,87 0,74 215 7.350 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2014, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i 2015. Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Vurdering af resultater Det fremgår af ovenstående tabel, at den høje beskæftigelsesfrekvens for elever fra Roskilde Handelsskole er fastholdt i 2015 og ligger betragteligt højere grad end hos elever fra resten af landet. Den høje beskæftigelsesfrekvens er naturligvis udtryk for et gode beskæftigelsesmuligheder i området omkring Roskilde, men vidner også om, at elever fra Roskilde Handelsskole har kvalifikationer, som er attraktive for erhvervslivet. Dette tilskriver vi blandt andet et godt samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer inden for eksempelvis revision, spedition og shipping samt lægesekretærer, som medvirker til, at elevernes kvalifikationer opfylder arbejdsgivernes behov. Indsatser I forhold til at fastholde og styrke beskæftigelsesfrekvensen vil vi fortsat være i tæt dialog med aftagervirksomheder, for at sikre, at elevernes kompetencer opfylder arbejdsmarkedets behov. Dette vil blandt andet ske som led i vores talentspor Eux Business Elite, hvor vi gennem en tæt virksomhedskontakt forventer at styrke virksomhedernes bevidsthed om eux ernes kvalifikationer. Samtidig giver talentsporet mulighed for dialog og vidensudveksling i forhold til, hvordan vores elevers kvalifikationer bedst opfylder aftagervirksomhedernes behov. Side 12 af 24

Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, Roskilde Handelsskole Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation 2015 2016 2018 Resultat Resultat, Resultatmål 4,0 4,0 3,9 4,0 4,1 4,1 4,1 4,0 4,1 Egne evner 4,1 4,0 4,0 4,0 Fysiske rammer 3,6 3,6 3,5 3,6 Læringsmiljø 3,9 3,9 3,8 4,0 Praktik 4,0 4,1 3,9 4,0 Velbefindende 4,3 4,3 4,2 4,2 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Tabellen viser indikatorerne for elevernes trivsel. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Egen indsats og motivation bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, koncentrationsevne og deltagelse i undervisningen. Egne evner er dannet ud fra fire spørgsmål, som omhandler elevens opfattelse af om de klarer sig i godt i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på holdet, samt om de når det, de sætter sig for. Fysiske rammer bygger på fem spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og rengøring på skolen samt adgang til lokaler og udstyr, som skal anvendes i undervisningen. Læringsmiljø bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og give feedback samt respekt for den enkelte elev. Velbefindende bygger på fire spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner og om de kommer godt ud af det med deres kammerater. Praktik er dannet udfra seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Side 13 af 24

Vurdering af udviklingen i resultater Indsatser På Roskilde Handelsskole arbejder vi målrettet for at øge elevernes trivsel og fokuserer i de kommende år på at skabe et inkluderende og samlende studiemiljø mellem hhx, eux og EUD og et moderne, attraktivt og praksisnært læringsmiljø (jf. beskrivelse af mål 2). I forhold til at sikre, at virksomhederne er tilfredse med vores elevers kompetencer lægger vi vægt på en tæt dialog med erhvervslivet i form af løbende kontakt, informationsmøder, netværksaktiviteter og som led i det praktikpladssøgende arbejde. I vores dialog med virksomheder sætter vi i disse år fokus på at øge virksomhedernes kendskab til de nye erhvervsuddannelser, herunder i særdeleshed eux. Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed 2016 2018 Institution Resultat Resultat, Roskilde Handelsskole Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultatmål 8,07 7,97 8,25 7,53 7,69 7,8 9,21 8,56 9,25 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Sjælland Roskilde Handelsskole Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Note: Virksomhedstilfredshed (Generel indikator), er en samlede indikator for praktikvirksomhedernes oplevelse af erhvervsskolerne. Indikatoren er dannet af de 13 spørgsmål, som indgår i de to separate indikatorer: Virksomhedernes oplevelse af eleverne og Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Virksomhedernes oplevelse af eleverne. Indikatoren bygger på fire spørgsmål, som omhandler virksomhedernes vurdering af elevernes motivation, viden og praktiske faglighed. Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Indikatoren bygger på ni spørgsmål, som omhandler virksomhedernes vurdering af informationen og vejledningen fra skolen, samt hvorvidt samarbejdet lever op til virksomhedens forventninger. Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed. Vurdering af skolens resultater Generelt vurderer vi, at det går fornuftigt, med virksomhedernes vurdering af os, men vi ser gerne nogle forbedringer. Dette er set i forhold til, at vi bliver vurderet lidt højere end på (8,07 contra 7,97). Vi mener selv, at vi er gode til at motivere og udfordre eleverne på deres spidskompetencer. Vi målretter undervisningen, og giver eleverne opgaver, der skal tages med hjem og gøres brugbare i deres virksomheder, for således at gøre opgaverne praksisnærer. Vi kan have nogle særlige udfordringer i Roskilde. Vi har - dels 6 forskellige specialer inden for kontor, og der er rimelige store forskelle på disse, bla. i ft. virksomhedsantal, virksomhedsstørrelser og arbejds- og uddannelsesmæssige kulturer og behov, hvilket der skal tages højde for i vores kommunikation med virksomhederne, og tilrettelæggelsen af vores uddannelsesforløb. Dels er vi, på nogle specialer, i stor konkurrence med omkringliggende skoler, og virksomhedernes loyalitet for lokale skoler er ikke stor, og derfor kan det være en udfordring, at få- og fastholde elever fra visse virksomheder. Side 14 af 24

Dette betyder, at vi skal blive bedre, mere tydelige og direkte i vores kommunikation med virksomhederne i vores område, og dette er vores fokusområde i 2018. Beskrivelse og vurdering af indsatser Vores primære indsats er rettet mod den eksterne kommunikation med virksomhederne, og det er her vi vil igangsætte konkrete initiativer. Der har været en del kommentarer om, at virksomhederne ikke mener: * at vide, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne * at samarbejdet med skolen om elevens udvikling, så de når uddannelsens mål, fungerer så godt * at skoleperioderne ikke supplerer hinanden så godt I forhold til de 2 første dots, så har vi revurderet vores Lokale undervisningsplaner (LUP), så de er mere fagspecifikke i ft. det enkelte speciale. Vi er også overgået til digital post, og vil via dette, sende denne LUP med ud til alle virksomhederne, når de får bekræftelse på, at deres uddannelsesaftale er blevet godkendt, og at eleven sættes på sit uddannelsesforløb. Vi vil gøre opmærksom på, at hele skoleforløbet er beskrevet dér, og at denne kan danne baggrund for bedre dialog mellem elev og virksomhed samt ikke mindst skolen. Vi forventer også, at dette tiltag vil give et bedre billede af strukturen/planlægningen af de forskellige skoleforløb og deres placering, og således bidrage til, at virksomhederne har bedre muligheder for at se, hvornår det vil passe bedst ind i ft. opstart af deres elever etc. Derudover så er vi begyndt at sende et nyhedsbrev ud til alle virksomheder der har elever hos os, hvor vi informerer om forskelligt nyt både om lovgivning, skolenyt, gode idéer med mere, og det vil ske 4 gange om året, og på den måde forventer vi også, at styrke dialogen væsentligt, og skabe større gennemsigtighed. Endelig, så har vi inviteret alle virksomheder med elever til et informationsmøde, hvor der bla. vil blive orienteret om de enkelte uddannelser, om fagprøvevejledning, mål for praktikken med mere. Dette regner vi med at gøre minimum 2 gange om året, og via disse tiltag, så forventer vi at vores indekstal vil blive hævet. Fastsættelse af resultatmål Jævnfør ovenstående figur, så har vi sat nogle måltal ind for 2018, som uddybes her: * Virksomhedens tilfredshed (generel indikator) har vi sat til 8,25 mod 8,07 i 2016. Vi vil gerne hæve den lidt, men mener omvendt, at vi faktisk ligger ok også set i ft. 7,97 på. * Virksomhedens oplevelse af samarbejde her vil vi meget gerne hæve den yderligere, og det er også her vores indsatser primært ligger, og vi sætter vores mål op til 7,9, fra 7,53. Vi véd det kan tage lang tid, inden vores indsatser slår igennem, og derfor lidt konservativt, men set i lyset af de 7,69 på, så er det nok realistisk. * Virksomhedens oplevelse af eleverne er faktisk rigtig god også set i ft. på (8,56), men vi vil alligevel gerne hæve den til 9,25 fra 9,21, da vi mener det er realistisk, med de tiltag vi sætter i gang. Side 15 af 24

Praktikpladsopsøgende arbejde: Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2 Institution Roskilde Handelsskole OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2015 (1.4.2015.-31.3.2016) 2016 (1.4. 2016.-31.3.2017) 2018 (1.1.-31.12.2018) INDIKATORER Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan RESULTATMÅL, andel I hovedforløb I aftale 113 34% 39% 101 28% 43% 35 % I skolepraktik 36 11% 12% 23 6% 13% 4 % Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 7 2% 4% 6 2% 3% 6% Ikke praktik-pladssøgende 174 53% 45% 227 64% 42% 55 % Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi forventer en stigning i antallet elever med en ordinær uddannelsesaftale og ligeledes at lidt færre elever kommer i skolepraktik. Dette tilskriver vi blandt andet, at der inden for handel skønnes gode muligheder for praktikpladser, da antallet af indgående uddannelsesaftaler er steget med omkring 9 % fra 2015 til 2016 1. Samtidig forventer vi, at vores fokus på at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde, vil resultere i flere indgåede uddannelsesaftaler. Vi vil ud og besøge alle små og mellemstore virksomheder der har elever på Roskilde Handelsskole. Målet er at sikre virksomhederne vælger os som samarbejdspartner fremadrettede, og vi sammen udvikler relationerne, så vi også kan bruge virksomhederne til f.eks. virksomhedsbesøg for hele klasser (se punkt 4 i handlingsplanen). Når vi alligevel forventer en stigning i andelen af uddannelsesaftaler på 7 %, er det fordi der sættes skub i behovet for at uddanne flere til erhvervslivet. Dette sker via kampagne i forbindelse med 3. partsforhandlingerne, der pålægger virksomhederne at tage flere elever ved at give dem en bonus. Virksomhederne er allerede informerede om dette via ATP. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Målgruppen: På Roskilde Handelsskole lægger vi stor vægt på det praktikpladsopsøgende arbejde. Vi mener, at det er nødvendigt at fokusere på at forbedre matchet mellem elevernes og de elevpladser virksomhederne stiller til rådighed. Vi vil også være meget mere synlige i forhold til erhvervslivet i Roskilde og omegn. Dette kommer til at ske via yderligere tiltag, der skal være med til at synligøre Roskilde Handelsskole, dets arbejde og målsætning. Vi vil forsyne erhvervslivet med dygtige kandidater fra Roskilde Handelsskole Ved at sikre at eleverne kommer i gang med deres hovedforløb, har vi igangsat en række aktiviteter i forhold til at styrke elevernes viden og kompetencer om jobsøgning. Ud over ovenstående aktiviteter undervises eleverne også i jobsøgning og karriereplanlægning på grundforløb 1 som led i undervisningen i erhvervsfag. 1 Vækst i handelsuddannelsen med specialer: https://www.uddannelsesnaevnet.dk/nyheder/hakl-nytnyhedsarkiv/1481031769.html Side 16 af 24

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FDPG) på Roskilde Handelsskole består af nedenstående fire overordnede målsætninger i forhold til eleverne med tilhørende fokuspunkter som illustreret i figuren nedenfor: Nedenfor begrunder vi fokuspunkterne i vores fælles didaktiske pædagogiske grundlag: Vi vil opbygge gode relationer til eleverne Fordi det har en afgørende effekt på trivsel og fastholdelse Vi vil have tæt forældrekontakt Fordi vi ønsker stærke og positive relationer med forældrene omkring eleverne med fokus på fastholdelse Vi vil inddrage eleverne i det omfang det giver mening Fordi det skaber medansvar og engagerede elever Vi vil bruge test i undervisningen Fordi vi ønsker at synliggøre elevernes læring Vi giver tilbagemeldinger på elevernes opgaver og deres faglige niveau Fordi vi ønsker, at eleverne er bevidste om deres niveau, og hvordan de gør sig bedre Vi tilbyder varieret undervisning Fordi vi vil udnytte elevernes potentiale og tilgodese elevernes læringsstile Vi vil udøve klasseledelse Fordi det får eleverne til at koncentrere sig om undervisningen Vi vil have bevægelse indendørs og udendørs Fordi det betyder friske elever, der er klar til læring Vi tilbyder differentieret undervisning Fordi vi vil udnytte elevernes potentiale Side 17 af 24

Det er et fælles pædagogiske og didaktiske grundlag som vi har arbejdet ud fra i et par år, men med særlige fokus områder som kan variere fra år til år. I 2018 har vi valgt at fokusere på følgende indsatser: Indsatser i 2018 Styrket forældrekontakt Indhold/Effekt Formål Ledelsens involvering Vi har gennem en årrække arbejdet på at få At flere elever etableret en kultur, hvor det er naturligt at gennemfører have forældrekontakt. Det har generelt ikke uddannelsen været en normal sædvane på en gennem erhvervsskole. struktureret Vi har efterhånden gode erfaringer som danner forældrekontakt grundlag for en tradition med god og forældrekontakt. samarbejdskultur Et fælles forældremøde som er lederstyret. i forhold til Individuelle samtaler som arrangeres af forældrene. ledelsen / administrationen og kontaktlærerne deltager i selve samtalerne. Eleverne / forældrene melder sig til samtalerne. Der bliver løbende holdt klassemøder, hvor evt. behov for forældrekontakt er et fast emne. Ledelsen deltager ad hoc. Vi forventer, at flere elever gennemfører uddannelsen, hvis samarbejdet med forældrene styrkes. Ledelsen tager initiativ til et fælles forældremøde Ledelsen tager initiativ og sørger sammen med administrationen for invitation til individuelle samtaler Ledelsen deltager ad hoc i klassemøder Særlig fokus på nye elever - forældrekontakt Det fælles forældremøde er med særligt fokus på de nye elever og forældrene. Vi afholder forældremødet i starten af skoleåret for de nye elever. Her skal forældrene møde skolen og orienteres om skoleåret, planlagte aktiviteter, forventninger til eleverne og forældrene m.m. Efterfølgende tilbydes der individuelle forældresamtaler. Her skal forældrene møde lærerne og have en individuel snak om den enkelte elev. Det vil være om det faglige niveau og trivsel generelt. Vi forventer, at flere elever gennemfører uddannelsen, hvis samarbejdet med forældrene styrkes. Øget gennemførsel vil vi måle gennem tal fra UNI C. At flere elever gennemfører uddannelsen gennem samarbejde med forældrene. Ledelsen tager initiativ og gennemfører et fælles forældremøde Ledelsen tager initiativ og sørger sammen med administrationen for invitation til individuelle samtaler I 2017 blev der afholdt både fælles forældremøde og individuelle forældresamtaler med stor succes og høj deltagertal. Et godt studiemiljø (Lad mig høre til lige som dig) Vi har i en årrække arbejdet på at få skabt et godt studiemiljø. Vores erfaring er, at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og læring og fastholdelse. Studiemiljøudvalget har i samarbejde med ledelsen på eud/eux udviklet en overordnet strategi om studiemiljøet på afdelingen, kaldet RHS Viften. Viften er bygget op om tre kerneværdier hen over skoleåret, som skal være gennemgående for alle sociale /ekstracurriculære aktiviteter som finder sted på afdelingen Der er fokus på kerneværdierne: Sammenhold og samarbejde Faglighed Ambitioner At styrke gennemførsel og trivsel gennem studiemiljø. Ledelsen er en del af studiemiljøudvalget Fælles udvikling af forløb / kvalitetssikring Erhvervsuddannelsesreformen stiller nye krav til underviserne end tidligere. Her tænkes eksempelvis på helhedsorienteret undervisning, tematiseret undervisning, bevægelse i undervisningen m.m. Det er en undervisningspraksis som stiller øget krav om samarbejde. At sikre praksisnær undervisning af høj kvalitet gennem et fælles koncept. Ledelsen er i tæt samarbejde med ambassadørerne og deltager i en stor del af udviklingsmøderne Ledelsen tager initiativ til at Side 18 af 24

Det er ofte en udfordring at få lærerne til at samarbejde om et forløb. Lærerne er vant til at være selv praktiserende og den kultur er vanskelig at ændre. Lærerne føler sig pressede. Der er i større omfang behov for fælles planlægning og der er flere ting som skal udvikles sammen og koordineres. Eks.: Tematiseret undervisning på GF1 kræver samarbejde, fælles planlægning, udvikling og koordinering. De uddannelsesspecifikke fag på GF2 kræver samarbejde, fælles planlægning, udvikling og koordinering, da kompetencerne inden for de forskellige områder ikke kan læses af en underviser. arbejdet bliver evalueret og at der løbende justeres. Ledelsen deltager på en række seminarer i forbindelse med KUSK sammen med ambassadørerne For at sikre en høj kvalitet på alle hold, skal der udvikles fælles koncept. Den enkelte undervisers best practice skal komme alle elever til gode. Underviserne skal udvikle sammen. Underviserne skal udveksle materialer, opgaver, m.m. Der skal være fælles lektionsplaner. Vi har nedsat arbejdsgrupper, som løbende har arbejdet med at udviklet et koncept for følgende forløb: Grundforløb1 De uddannelsesspecifikke fag Arbejdet har været støttet af projektet KUSK kulturforandring på erhvervsskolerne. Her har ledelsen deltaget sammen med ambassadører fra lærergruppen. Der vil løbende være evaluering og justering. Den anderledes måde at tænke undervisning på er et kulturskifte for mange undervisere og forandringsprocessen tager tid. Indsatsområde: Bedre feedback til eleverne De seneste elevtrivselsundersøgelser pegede på et forbedringspotentiale i forhold til lærernes tilbagemeldinger til eleverne. Derfor bliver bedre tilbagemeldinger og generel feedback kultur fortsat et indsatsområde i 2018. Vi har igangsat systematisk elektronisk evaluering i alle fag, så der er mulighed for feedback midtvejs. Her spørges der også ind til faglig feedback i faget, således at den enkelte lærere har mulighed for at rette op, hvis eleverne oplever manglende feedback. At forbedre elevernes oplevelse af tilbagemeldinger fra lærerne. Ledelsen sørger for at oprette alle elektroniske spørgeskemaer Ledelsen følger op på besvarelserne. Ledelsen sikre at aktiviteterne bliver skemalagt Feedback handler ikke kun om faglighed. Derfor har vi udarbejdet et skema som kontaktlærerne benytter i deres samtaler med eleverne en samtale om realitetsvurdering. Se skema nedenfor om realitetsvurdering. Samtale med elever efter erhvervsfag 1 Svar på screening, studieadfærd generelt, fravær, mini SSO m.m. Samtale midtvejs Samlet vurdering Er elevens ønsker realistiske i forhold til faglighed og studieadfærd Forældresamtaler Med udgangspunkt i den samlede vurdering midtvejs er der en samtale med forældrene om elevernes niveau Side 19 af 24

Styrket faglighed Overordnet er der tænkt på, hvordan der kan være styrket faglighed fra start af elevens forløb. Eleverne har oplevet at grundforløb 1 var nemt, grundforløb 2 blev lidt mere faglig og endelig var det studieforberedende år meget udfordrende. Vi ønsker blandt andet at eleverne får: Bedre studievaner Mere skriftlighed Mini SSO Vi arbejder med at knække læringskurven, så eleverne får bedre studievaner fra start. Et ønske om at ændre læringskurven til den stiplede røde streg frem for den blå. Se figur nedenfor Særligt fokus på GF1 Mere skriftlighed, eks. i forbindelse med hvert tema Screening i dansk, engelsk, matematik i løbet af erhvervsfag 1 Mini SSO i starten af forløbet hvor lærerne får et indblik i elevernes skriftlighed Mini SSO til sidst i GF1, varighed 3 dage, omfang 3 5 sider, intern eksamen o (Faglig dokumentation, metodelærer, samfund og sundhed) Fokus på elevtid o (dansk, engelsk, samfundsfag på eux) Realitetsvurdering midtvejs (også et indsatsområde) Møde erhvervslivet o (praktikpladssøgning, arbejdspladskultur) Vi har endvidere fokus på læring der rykker, se figur nedenfor. Den støtter op om vores FDPG Ledelsen har sammen med arbejdsgrupper bestående at lærere ind tænkt og igangsat de aktiviteter der skal være med til at knække læringskurven Illustration af læringskurven Side 20 af 24

Læring der rykker Kilde: Læring, der rykker - Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2014, som er bevilliget af Den europæiske Socialfond og Region Hovedstaden. Forfattere: Camilla Hutters og Astrid Lundby, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Realitetsvurdering Side 21 af 24