Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2010



Relaterede dokumenter
Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2018

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejen. Specialister i børnesundhed

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Center for Skole og Dagtilbud

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.

Serviceområde: Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune

Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder:

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

skoleårene 2004/05 og 2005/06

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Indledning Læsevejledning

Præsentation af klinisk uddannelsessted

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejerskeprofil

Præsentation af klinisk uddannelsessted

1.3 FORSLAGETS INDHOLD Det samlede effektiviseringsforslag for sundhedsplejen består af 3 dele.

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Forebyggelse af ulighed i sundhed

for børn og unge 11-1

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sundhedsplejens serviceniveau 2018

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Kvalitetsstandard for Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted

NOTAT. Den 30. november Ref CHE. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. Tlf

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn juni 2013

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedsplejerskeprofil

Sundhedsområdet Kompetencefordeling Sundhedsloven

Præsentation af klinisk uddannelsessted

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

En fælles forståelsesramme om børn og unge

Statistik på underretningsområdet pr. 30. juni 2017

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Indledning Læsevejledning

Statistik på underretningsområdet 2017

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Psykiatri- og misbrugspolitik

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Serviceprofil for Tandplejen 2019

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Serviceprofil for Tandplejen 2013

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

Transkript:

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2010 Sundhed og Forebyggelse

Indholdsfortegnelse Indledning 2 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 3 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 5 Sundhedsplejens indsats til gravide med særlig behov 6 Hjemmebesøg til alle spædbørnsfamilier 8 Mødregrupper 10 Sundhedscafé 11 Ekstra indsats til børn og forældre med særlig behov 12 Telefonservice 15 Ind- og udskolingsundersøgelser til skolebørn 16 Sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser til skolebørn 18 Sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser til børn og unge i modtage- og specialklasse 20 Ekstra indsats til børn med særlige behov i skolen 22 Konsulentbistand til institutioner 24 Bilag 1 25 1

Indledning I 2010 sker der flere ændringer af sundhedsplejens service til familier med børn og unge. Ændringerne skyldes dels en ændret opgavefordeling mellem kommunallæger og sundhedsplejersker og dels besparelser i sundhedsplejens budget. I september 2009 blev det politisk besluttet, at sundhedsplejerskerne fra d. 1. januar 2010 skal foretage ind - og udskolingsundersøgelser på henholdsvis børnehaveklassebørn og 9. klasser. Indskolingsundersøgelsen for specialklasse børn vil fortsat foregå både med sundhedsplejersken og kommunallægen. Desuden vil sundhedsplejerskerne have årlige sundhedssamtaler med børn, der går i specialklasse. Fra d. 1. januar 2010 nedlægges en fuldtidsstilling i sundhedsplejen. Dette vil få følgende ændringer i den fremtidige service: 1. Servicen til forældre med spædbørn vil ikke blive ændret i første omgang. Sundhedsplejen kan spare timer til denne gruppe af borgere på grund af ændret demografi. I 2009 er antallet af fødsler dalet fra 410 fødsler i 2008 til ca. 360 fødsler i 2009. Hvis antallet af fødsler stiger, må sundhedsplejen revurdere den fremlagte service og derved tage stilling til yderligere servicenedskæringer. 2. Servicen til skolebørn vil ændre sig se nedenstående tabel: Tidligere tilbud til skolebørn fra 1.- 8. klasse 1. klasse: screening(højde, vægt og synsprøve) og undervisning i håndhygiejne/forebyggelse af sygdomme 3. klasse: sundhedssamtale/undervisning i sundhed 5. klasse: klasseundervisning i pubertet og screening(højde, vægt og synsprøve) 7. klasse: sundhedssamtale og deltagelse i et SundhedsEksperimentarium, hvor eleverne lærer om emner der har relation til krop og sundhed heraf rygning, alkohol m.m. Kommende tilbud til skolebørn fra 1.-8. klasse 1. klasse: screening(højde, vægt og synsprøve) og undervisning i håndhygiejne/forebyggelse af sygdomme 4. klasse: sundhedssamtale og screening (højde, vægt og synsprøve) 7. klasse: sundhedssamtale 3. Desuden vil sundhedsplejen fremover bruge mindre tid til faglig koordinering, fælles faglig udvikling og evaluering/dokumentation (intern mødetid). I oversigten over Sundhedsplejens serviceprofil på side 3, er der kort beskrevet den service, der tilbydes borgere med spæd og småbørn, skolebørn og kommunens institutioner. Efterfølgende er hver indsats beskrevet mere detaljeret. Den 1. februar 2008 blev Sundhedscaféen udvidet til alle fire byområder. Denne udvidelse har bevirket, at 277 familier har benyttet Sundhedscaféerne, hvilket er en fremgang på 103 familier (se bilag 1). Venlig hilsen og på vegne af alle sundhedsplejerskerne Charlotte Westerlin Nielsen Ledende sundhedsplejerske 2

Service til spæd- og småbørn: Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil Graviditetsbesøg til sårbare gravide Hjemmebesøg efter behov Hjemmebesøg til alle spædbørnsfamilier 1. Etableringsbesøg inden barnet er 10 dage 2. 2. besøg, når barnet er ca. 3-4 uger 3. 3. besøg, når barnet er mellem 4-6 måneder 4. 4. besøg, når barnet er mellem 8-10 måneder. Mødregrupper til alle Sundhedsplejersken deltager i første møde Sundhedscafé Sundhedsplejerskerne afholder Sundhedscafé i to bydele en gang om ugen i 2 timer. Det vil sige hver anden uge afholdes Sundhedscaféen i Fredensborg og Nivå og de andre uger i Humlebæk og Kokkedal. Der vil være to sundhedsplejersker til stede hvert sted. Ekstra indsats til børn og forældre med særlig Til familier der har brug for en kortere behov. varende indsats: Servicen til disse familier er max. 4 timer ekstra pr. år ud over den almindelige besøgsprofil. Telefon service til børn, unge og forældre Til familier der har brug for en længere varende indsats: Servicen til disse familier er max. 10 timer ekstra pr. år ud over den almindelige besøgsprofil. Der er mulighed for at ringe til den enkelte sundhedsplejerske dagligt. Hvis telefonen ikke besvares er det muligt for børn, unge og forældre at lægge en besked på telefonsvareren. Sundhedsplejersken vil aflytte telefonen om morgenen og over middag. Service til skolebørn: Ind og udskolingsundersøgelse Tilbydes alle børnehaveklasse børn og 9. klasser, der går på skoler beliggende i Fredensborg kommune. Funktionsundersøgelse og Tilbydes til alle 1. klasser, der går på skoler sundhedspædagoisk aktivitet beliggende i Fredensborg kommune. Sundhedssamtale og funktionsundersøgelse Tilbydes alle 4. klasser der går på skoler beliggende i Fredensborg kommune. Sundhedssamtale Tilbydes til alle 7. klasser, der går på skoler beliggende i Fredensborg kommune. Ekstra indsats til børn med særlig behov. Der er beregnet, at 10 % af et klassetrin har brug for en ekstra indsats af sundhedsplejersken. Servicen til disse børn og unge er max. 1 time inkl. journalskrivning pr. skoleår. 3

Service til institutioner: Konsulent bistand til kommunal dagpleje, daginstitutioner, SFO, fritidshjem og klubber og skoler Der tilbydes konsulent bistand 8 timer om ugen samlet til alle skoler, den kommunale dagpleje og øvrige dagtilbud. 4

Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 Uddrag af Sundhedsloven der er gældende for sundhedsplejen: Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. 121. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller en sundhedsplejerske. 122. Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Stk. 2. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning. 123. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab. 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. 125. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende. 126. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter 120-125. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske. 5

Sundhedspleje til gravide med særlig behov Indsatsens betegnelse Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 Målgruppe Tidlig indsats til gravide med særlige behov 15. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer over den undervisningspligtige alder, herunder gravide og personer med risiko for eller med aktuelle handicap skal tilbydes de i 11. omhandlende ydelser. 11. Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelse ved en læge eller sundhedsplejerske. I den sammenhængende børnepolitik for Fredensborg kommune er der fokus på styrkelse af den tidlige indsats, herunder støtte til sårbare gravide. Gravide som er psykisk syge, psykisk ustabile eller tidligere har haft en fødselsdepression/reaktion er svært socialt belastede er udviklingshæmmede er handicappede har et tidligere eller aktivt misbrug af alkohol og stoffer er meget unge, dvs. både aldersmæssigt og modenhedsmæssigt tidligere har mistet et barn tidligere har haft en dårlig fødselsoplevelse eller et problematisk amme forløb Indsatsens ramme Den gravide henvises til sundhedsplejersken eller sagsbehandleren via jordemoder. Når den gravide kommer til jordemoderkontrol laver jordemoderen en vurdering af, hvorvidt den gravide kan høre under tidlig indsats og sender i samråd med den gravide en henvisning til sundhedsplejersken og sagsbehandleren. På henvisningen til sundhedsplejersken og sagsbehandleren, skriver jordemoderen sin bekymring. I nogle tilfælde etablerer jordemoderen netværksmøder med relevante samarbejdspartner. Når kommunen modtager en henvisning på en gravid vurderer sundhedsplejersken og sagsbehandler sammen, hvorvidt der skal flere tværfaglige samarbejdspartere på banen med det samme, eller om der først, skal foretages et enkelt graviditets besøg af sundhedsplejersken. Er der behov for yderligere indsats efter hjemmebesøget, tager den pågældende sundhedsplejerske kontakt til de relevante samarbejdspartnere. Disse kan enten tage med 6

ud i yderligere hjemmebesøg, invitere familien til en samtale eller fungere som backup, hvis der skulle blive behov. Fagligt indhold Krav og forventninger til samarbejdspartnere Sundhedsplejersken tilbyder den gravide besøg efter behov og det er den samme sundhedsplejerske som følger familien efter fødslen. I enkelte familier vil der være to sundhedsplejersker tilknyttet. Mål: At den gravide og den kommende far opnår støtte og kompetencer til at kunne klare forældreskabet for derved, at opnå en god relation til det kommende barn. Det er vigtigt, at den tidlige indsats til unge og/eller socialt sårbare gravide koordineres og at der skabes sammenhæng i arbejdet på tværs af faggrænser og organisatorisk opbygning. Det er vigtigt, at der er gode samarbejdsrelationer både eksternt og internt: Eksterne samarbejdspartnere: Gynækologisk - Obstetrisk Center - Jordemødre, praktiserende læger, psykiatrisk afdeling Hillerød sygehus, svangreambulatorier, praktiserende psykiatrier m.m. Interne samarbejdspartnere: Sundhedsplejersker, familieafdelingen, øvrige sagsbehandlere, PPR, Mødregruppen, m.m. Dokumentation Antal gravide der er blevet henvist Antal graviditetsbesøg sundhedsplejersken har foretaget. Dokumentation af graviditets besøg i 2008 I alt har 19 gravide kvinder fået graviditetsbesøg. Heraf har 4 gravide kvinder fået et eller flere supplerende graviditetsbesøg. 10 af de gravide er henvist af jordemoderen fra Hillerød sygehus, 1 er henvist fra egen læge, 1 er henvist fra familieafdelingen og 7 gravide har selv henvendt sig til sundhedsplejen. Der har været netværksmøder med relevante samarbejdspartnere ved 5 af gravide kvinder. Hos de øvrige gravide har det været tilstrækkeligt med ekstra støtte og vejledning af en sundhedsplejerske. 7

Sundhedspleje til spæd- og småbørn Indsatsens betegnelse Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 Målgruppe Indsatsens ramme Hjemmebesøg til spædbørnsfamilier 7. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst omfang fremmes. Stk. 2. Sundhedsplejens virksomhed skal omfatte: 1. Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene i deres hjem. 2. Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. 3. Tilsyn med det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske. St. 2. I barnets første leveår skal funktionsundersøgelserne normalt finde sted ved besøg i barnets hjem. 1. Alle forældre med børn fra 0 10 mdr. 2. Adoptivforældre I Fredensborg kommune tilbydes alle forældre, der har fået et spædbarn og adoptivforældre, der har modtaget deres barn 4 hjemmebesøg af en sundhedsplejerske indenfor barnets første 10 måneder. I alt 6 timer pr. barn. 5. Etableringsbesøg inden barnet er 10 dage 6. 2. besøg, når barnet er ca. 3-4 uger 7. 3. besøg, når barnet er mellem 4-6 måneder 8. 4. besøg, når barnet er mellem 8-10 måneder Fagligt indhold Hos forældre der har modtaget et adoptiv barn planlægges besøgene afhængig af barnets alder og familiens behov. Mål: At understøtte og udvikle familiens evne til selv at mestre de udfordringer og vanskeligheder der er forbundet med det at have børn. Det faglige indhold i de forskellige hjemmebesøg afhænger af barnets alder og forældrenes ressourcer og behov. Emnerne kan være: amning, mad, leg, motorisk udvikling, søvn, sovestilling, forebyggelse af ulykker, sprog og meget mere. 8

Krav og forventninger til samarbejdspartnere Dokumentation Dokumentation for 2008 Sundhedsplejersken skal observere: Om barnets fysiske, psykiske, motoriske, sproglige og sociale udvikling er alderssvarende Om kontakten og tilknytningen mellem forældre og barn er aktiv og stimulerende Om der er forhold i familiens situation, der kræver vejledning eller særlig indsats Om forældrene har tilstrækkelig viden om barnets behov og udvikling Om forældrene har tilstrækkelig viden om sygdom, sygdomsrisiko og forebyggelse af sygdom. Ingen dette er en monofaglig indsats. 1. Antal familier der modtager sundhedsplejerskens tilbud. 2. Antal familier der klare sig med denne besøgs profil, det vil sige ikke får ekstra besøg. I 2008 blev der født 408 spædbørn + 20 familier med spædbørn tilflyttede kommunen. I alt har 428 spædbørns familier haft kontakt med sundhedsplejersken. Ingen familier har fravalgt sundhedsplejen. Ud af de 428 familier har 230 klaret sig med 4 hjemmebesøg (54 %). De resterende 198 familier har haft brug for yderligere hjemmebesøg (46 %). 9

Sundhedspleje til spæd- og småbørn Indsatsens betegnelse Mødregrupper Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 10. Udover funktionsundersøgelser i hjemmet yder sundhedsplejersken i forhold til småbørn individuel rådgivning efter henvendelse, ligesom der kan tilbydes gruppeaktiviteter. Målgruppe Mødre med spædbørn Adoptivforældre Indsatsens ramme Alle mødre tilbydes at deltage i en mødregruppe. Gruppen vil bestå at 6 mødre. Første møde(2 timer) afholder sundhedsplejersken på den lokale skole, bibliotek eller andet kommunalt lokale. Dernæst er det op til mødregruppen at fortsætte sundhedsplejersken deltager ikke yderligere. Mødregruppen vil begynde, når børnene er omkring 2 måneder. Sundhedsplejersken vil sammensætte grupper for tvillingefamilier, grupper for forældre med for tidligt fødte børn, grupper for forældre med handicappede børn, grupper for forældre med adopterede børn alt afhængig af udbud og efterspørgsel. Der vil tilbydes de samme rammer som ovenfor nævnt. Fagligt indhold Mål: At mødre med spædbørn får mulighed for at styrke deres netværk i nærmiljøet med andre i en lignende livssituation. Krav og forventninger til samarbejdspartnere Dokumentation Dokumentation for 2008 Sundhedsplejerskens rolle i det første møde: At være katalysator for at mødrene lærer hinanden at kende Afklare forventninger blandt mødrene Faglig vejledning Ingen dette er en monofaglig indsats. 1. Antal mødre der vælger at deltage i mødregruppe. I 2008 etablerede sundhedsplejen 47 mødregrupper i alt 265 mødre valgte at deltage i en mødregruppe. 10

Sundhedspleje til spæd- og småbørn Indsatsens betegnelse Sundhedscafé Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 10. Udover funktionsundersøgelser i hjemmet yder sundhedsplejersken i forhold til småbørn individuel rådgivning efter henvendelse, ligesom der kan tilbydes gruppeaktiviteter. Målgruppe Alle forældre med børn fra 0-6 år Kommende forældre Indsatsens ramme Sundhedsplejerskerne vil afholde Sundhedscafé en gang om ugen i 2 timer i to bydele. F.eks. i Nivå og Fredensborg bydele i ulige uger og Humlebæk og Kokkedal bydele i lige uger. Der vil være to sundhedsplejersker til stede hvert sted. I skolernes sommerferie holdes der udelukkende Sundhedscafé i Nivå hver uge. Der afsættes i alt 16 timer til denne opgave pr. uge. Fagligt indhold Mål: At Sundhedscaféen bliver et mødested og en mulighed for at skabe netværk for familierne At Sundhedscaféen bliver et lærings- og aktivitetssted. At støtte forældrenes tillid til egen vurdering At Sundhedscaféen giver større fleksibilitet i sundhedsplejens tilbud At styrke integrationen i de enkelte bydele. Krav og forventninger til samarbejdspartnere Sundhedscaféen vil både fungere som et konsultations sted, mødested og lærings- og undervisningssted. Der er foreløbige tale om, at der holdes et oplæg 1 2 gange om måneden. Kommende forældre har også mulighed for at benytte Sundhedscaféen og møde deres kommende sundhedsplejerske, høre om sundhedsplejens tilbud og relevante emner i forhold til det at få barn. Det vil være relevant at invitere samarbejdspartnere til at holde oplæg for forældre det kunne f.eks. være tandplejen, dagplejen m.m. Det kræver selvfølgelig, at de forskellige samarbejdspartnere har tid til at udføre denne service. Dokumentation Antal brugere der benytter Sundhedscaféen Antal etniske minoritetsfamilier der deltager i Sundhedscaféen. Dokumentation fra 1. Se bilag 1 februar 2008 31. januar 2009 11

Sundhedspleje til spæd- og småbørn Indsatsens betegnelse Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 Ekstra indsats til børn og forældre med særlig behov. 11. Børn og unge med særlig behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelse ved en læge eller sundhedsplejerske. 12. Børn der har særlig behov herfor, skal ud over 1 års alderen tilbydes hjemmebesøg af en sundhedsplejerske. 13. Børn og unge med særlig behov har brug for en tværfaglig indsats. Den kommunale sundhedstjeneste vurderer i samarbejde med forældre, lærere, pædagoger, børnetandlæger m.fl. samt sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige instanser, hvem der har behov for yderligere indsats. Målgruppe 14 For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en eller flere tværfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkelig omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab. I gruppen indgår en eller flere repræsentanter for den kommunale sundhedstjeneste. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der blandt gruppens medlemmer udpeges en person, der bliver ansvarlig for at koordinere indsatsen i forhold til det enkelte barn og dets familie. Det er ikke muligt udtømmende at afgrænse gruppen af børn og unge med særlige behov. Hvorvidt barnet/den unge rent faktisk har særlige behov, afhænger af en konkret faglig helheds-vurdering, som bl.a. kan udspringe af en eller flere af følgende observationer: Børn og unge med påvirket trivsel, adfærd og funktion som følge af alvorlige problemer i hjemmemiljøet (familiekriser, sygdom og dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed mv.). Børn og unge udsat for vanrøgt, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb. Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed. Børn med funktionshæmninger på grund af sansedefekter, sansemotoriske forstyrrelser, MBD/DAMP /ADHD (funktionsforstyrrelser i hjernen), spastisk lammelse i varierende grad, 12

Indsatsens ramme indlæringsvanskeligheder. Børn og unge med spiseforstyrrelser. Børn og unge med vækst- og udviklingsforstyrrelser, følger af udtalt præmaturitet, hormonel ubalance mv. Børn og unge med psykosomatiske reaktioner på psykosociale belastninger, mange skader osv. Børn med hyppig forsømmelse fra skolen og langvarigt fravær fra daginstitutioner. Til familier der har brug for en kortere varende indsats: Servicen til disse familier er max. 4 timer ud over den almindelige besøgsprofil. Timerne kan bruges på hjemmebesøg, heraf graviditesbesøg og til tværfaglige kontakter/møder. Time antallet gælder for et år af gangen og starter ved første kontakt med familien i forhold til det gældende barn. Det betyder, at indenfor barnets første år, kan der gives 4 timer ekstra service. Til familier der har brug for en længere varende indsats: Servicen til disse familier er max. 10 timer ud over den almindelige besøgsprofil. Timerne kan bruges til hjemmebesøg blandt andet graviditets besøg. Desuden bruges der en del tid til tværfaglige kontakter/møder. Der vil være to sundhedsplejersker på denne familie, hvor den ene er primær sundhedsplejerske og den anden følger med på sidelinien og deltager i et hjemmebesøg. Fagligt indhold Time antallet gælder for et år af gangen og starter ved første kontakt med familien i forhold til det gældende barn. Det betyder at indenfor barnets første år kan der gives 10 timer ekstra service, hvoraf minimum de to timer bruges til sundhedsplejerske nr. 2. Mål: At understøtte og udvikle familiens evne til selv at mestre de udfordringer og vanskeligheder der er forbundet med det at have børn. At forældrene får ekstra støtte og vejledning alt afhængig af den givne problematik til at kunne klare forældreskabet. Definition på familier der har brug for en kortere varende indsats: En familie der har brug for ekstra omsorg, støtte og vejledning i en kortere periode. Her er det primært sundhedsplejerskens egen indsats, der er fremtrædende. Henvisning til andre tværfaglige samarbejdspartnere kan godt forekomme, hvis problemet er overskueligt og kan løses indenfor en kort periode. Problematikkerne kan være: ammeproblemer, trivsels - problemer hos barnet, opfølgning på en henvisning til 13

egen læge, allergi, for tidlig fødte, fødselsreaktion hos forældre m.m. Definition på familier der har brug for en længere varende indsats: En familie der har meget brug for ekstra omsorg, støtte og vejledning i en længere periode. Her er det sundhedsplejerskens egen indsats der er grundlæggende, men hvor samarbejde med tværfaglige samarbejdspartner er en nødvendighed. Krav og forventninger til samarbejdspartnere Dokumentation Dokumentation i 2008. Problematikkerne kan være: se beskrivelse under målgruppe. Det er vigtig at hele det tværfaglige samarbejde fungerer optimalt for at kunne støtte de familier, der har det svært. Der er ikke oprettet tværfaglige grupper i Fredensborg Kommune. Der er i Humlebæk byområde etableret en model med en månedlig tværfaglig konference, hvor sundhedsplejersken er fast medlem. 1. Antal familier der har brug for en kortere varig indsats. 2. Antal familie der har brug for en længere varig indsats. Sundhedsplejen har i 2008 besøgt 342 børn/forældre som havde et yderligere behov for hjemmebesøg end de tildelte 4 hjemmebesøg. Det drejer sig om børn i alderen 0 5 år. Af de 342 børn/forældre fik 297 (87 %) brug for ekstra omsorg, støtte og vejledning i en kortere periode, hvor 45 børn/forældre (13 %) fik brug for ekstra omsorg, støtte og vejledning i en længere periode. 14

Sundhedspleje til alle børn, unge og deres forældre Indsatsens betegnelse Telefonservice Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 10. Sundhedsplejersken yder i forhold til børn, unge og deres forældre individuel rådgivning efter henvendelse. Målgruppe Alle børn, unge og deres forældre Indsatsens ramme Den enkelte sundhedsplejerske kan kontaktes dagligt. Hvis telefonen ikke besvares er det muligt for børn, unge og forældre at lægge en besked på telefonsvareren. Sundhedsplejersken vil mindst aflytte telefonen om morgenen og over middag. Fagligt indhold Mål: Det skal være muligt for børn, unge og forældre at få besvaret spørgsmål, der vedrører emner, der har relation til deres sundhed og trivsel af en sundhedsplejerske. Krav og forventninger Ingen dette er en monofaglig opgave til samarbejdspartnere Dokumentation At brugerne af sundhedsplejens telefonservice oplever at kunne kontakte ved behov. Dokumentation i 2008 Sundhedsplejen har udført en spørgeskemaundersøgelse primært for familier med spædbørn født i 2008. Denne undersøgelse viser, at 72 % af de adspurgte har benyttet sundhedsplejens telefonservice (i alt 189 spædbørnsfamilier). Forældrene blev spurgt om, hvor tilfredse de har været med at kunne lægge en besked og så blive ringet op, hvis sundhedsplejersken ikke har haft mulighed for at tage telefonen. Forældrene svarer, at de er meget tilfredse (53,4 %) med at kunne lægge en besked, 27 % er tilfredse, 12 % er hverken/eller og 1 % er meget utilfreds. 85 % af forældre har oplevet, at de fik direkte kontakt til egen sundhedsplejerske eller anden sundhedsplejerske eller at sundhedsplejerske ringede hurtig tilbage. 5 % af forældrene har oplevet, at sundhedsplejersken var længe om at ringe tilbage eller slet ikke ringede tilbage. 10 % af forældrene har prøvet ikke at få fat i sundhedsplejersken på grund af strejke. Forældrene oplever i meget høj grad eller i høj grad (i alt 79 %) at de er blevet hjulpet via telefonsamtaler. 13 % er hjulpet i nogen grad og 8 % er hjulpet i mindre grad eller slet ikke. Spørgeskema undersøgelsens resultater vil sundhedsplejen bruge fremadrettet i den videre planlægning og forbedring af telefonservicen. 15

Sundhedspleje til skolebørn Indsatsens betegnelse Ind og udskolingsundersøgelser til skolebørn Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 8. Kommunalbestyrelsen skal udover de i 7 omhandlede ydelser tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller en sundhedsplejerske. Stk. 2. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår (børnehaveklasse eller 1. klasse). Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør. I forbindelse med både indskolings- og udskolingsundersøgelsen foretager lægen eller sundhedsplejersken fornøden vejledning, henvisning og opfølgning. Målgruppe Alle børn og unge der er i den skolepligtige alder og går på en skole beliggende i Fredensborg kommune. Indsatsens ramme Sundhedsplejersken tilbyder indskolingsundersøgelse til alle børnehave-klasse børn. Sundhedsplejersken tilbyder udskolingsundersøgelse til alle 9.-klasser. Ved ind- og udskolingsundersøgelserne inddrages kommunallægen ved behov. Alle børn i modtage- eller specialklasse tilbydes indskolingsundersøgelse af en sundhedsplejerske og kommunallæge og udskolingsundersøgelse ved en sundhedsplejerske. Fagligt indhold Mål med indskolingsundersøgelsen: Gøre status om barnets helbredstilstand i samarbejde med barn og forældre. Opfange sundhedsmæssige problemer Vurdere barnets sociale tilpasning Vurdere betydningen af helbredsmæssige problemer og vejlede om muligheder for behandling, støtte og kompenserende foranstaltninger Vurdere barnets forudsætninger for at klare skolegangen. Drøfte og give vejledning om barnets trivsel og udvikling Drøfte og vejlede om sundhedsmæssige forhold og levevis. Mål med udskolingsundersøgelsen: Sammen med den unge at gøre status over vedkommendes sundhed At opfange og/eller vurdere sundhedsmæssige problemer hos den unge før overgangen til 16

voksentilværelsen, uddannelse eller erhverv At orientere om specifikke kroniske sygdommes betydning for erhvervsvalget At drøfte spørgsmål om bl.a. livskvalitet, livsstil, sundhedsvaner, levevilkår, prævention m.v. Krav og forventninger til samarbejdspartnere Der er en forventning om, at skoleledere og lærere ønsker at samarbejde med den enkelte sundhedsplejerske vedrørende planlægning og afsættelse af tid til diverse samtaler og undersøgelser. Desuden at de enkelte lærere afholder konferencer med sundhedsplejersken både før og efter en klasse er blevet undersøgt af sundhedsplejersken. Dokumentation Antal børn der har taget imod indskolingsundersøgelsen Antal unge der har taget imod udskolingsundersøgelsen Antal børn og unge, hvor der var brug for inddragelse af kommunallægen Dokumentation i skoleåret 2008/09 Sundhedsplejerskerne udførte 550 indskolingsundersøgelser heraf blev i alt 52 børn (9,5 %) henvist til kommunallægen. Kommunallægerne udførte udskolingsundersøgelser på 22 9. klasser. På NGG (privat skole) udførte sundhedsplejersken afsluttende sundhedssamtaler med i alt fem 9. klasser. 17

Sundhedspleje til skolebørn Indsatsens betegnelse Sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser til skolebørn Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 7. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst omfang fremmes. Stk. 2. Sundhedsplejens virksomhed skal omfatte: 4. Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i skole. 5. Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. 6. Tilsyn med det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske. Stk. 3. Over for børn i den undervisningspligtige alder skal sundhedsplejersken ved funktionsundersøgelser og gennem regelmæssig kontakt med børnene afdække eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer. Målgruppe Alle børn og unge der er i den skolepligtige alder og går på en skole beliggende i Fredensborg kommune. Indsatsens ramme Sundhedsplejersken udfører funktionsundersøgelser på børnene i 1. klasse.(højde og vægtmåling skal udføres mindst to på hinanden følgende år) og en undervisningsseance á 2 timer pr. klasse Fagligt indhold Sundhedsplejersken tilbyder sundhedssamtale og funktionsundersøgelser i 4. klasse. (30 minutter pr. barn inkl. journalskrivning) Sundhedsplejersken tilbyder sundhedssamtale i 7. klasse. (25 minutter pr. barn inkl. journalskrivning) Mål for 1. klasse.: Opsamling fra indskolingsundersøgelsen Højde og vægt måling evt. andre undersøgelser for at observere vækstproblemer Sundhedspædagogisk aktivitet i skoleåret 2009/10 fokus på håndhygiejne, som vil være med til at forebygge sygdomme blandt skolebørn. Mål for 4. og 7. klassetrin: Sundhedssamtalen danner grundlag for en 18

Krav og forventninger til samarbejdspartnere systematisk vurdering af barnets/den unges sundhedstilstand og for sundhedsvejledning alt efter barnets/den unges behov. Der er en forventning om, at skoleledere og lærere ønsker at samarbejde med den enkelte sundhedsplejerske vedrørende planlægning og afsættelse af tid til diverse samtaler og undersøgelser. Desuden at de enkelte lærere afholder konferencer med sundhedsplejersken både før og efter en klasse er blevet undersøgt af sundhedsplejersken. Dokumentation Antal børn der har taget imod 1. klasses funktionsundersøgelser Antal 1. klasser der har taget imod sundhedspædagogisk aktivitet Antal børn der har taget imod 4. klasses sundhedssamtaler. Antal unge der har taget imod 7. klasse sundhedssamtaler Dokumentation for skoleåret 2008/09 Det er ikke muligt at trække valid statistik på dette års service via sundhedsplejens elektroniske journal. 19

Sundhedspleje til skolebørn Indsatsens betegnelse Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 Sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser til børn og unge der går i modtage- eller specialklasse 7. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst omfang fremmes. Stk. 2. Sundhedsplejens virksomhed skal omfatte: 7. Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i skole. 8. Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. 9. Tilsyn med det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske. Stk. 3. Over for børn i den undervisningspligtige alder skal sundhedsplejersken ved funktionsundersøgelser og gennem regelmæssig kontakt med børnene afdække eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer. 11. Børn og unge med særlig behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelse ved en læge eller sundhedsplejerske. 13. Børn og unge med særlig behov har brug for en tværfaglig indsats. Den kommunale sundhedstjeneste vurderer i samarbejde med forældre, lærere, pædagoger, børnetandlæger m.fl. samt sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige instanser, hvem der har behov for yderligere indsats. Målgruppe Børn og unge der går i modtage- eller specialklasse i Fredensborg kommune. Indsatsens ramme Børn og unge der går i modtage- eller specialklasse tilbydes sundhedssamtale evt. funktionsundersøgelser en gang årligt. Kommunallægen inddrages ved behov. Fagligt indhold Mål for børn og unge der går i modtage eller specialklasse: At få en systematiseret vurdering af barnets/den unges sundhedstilstand og trivsel og på baggrund heraf iværksætte vejledning, støtte og henvisning til yderligere undersøgelser efter behov. 20

Krav og forventninger til samarbejdspartnere Der er en forventning om, at skoleledere og lærere ønsker at samarbejde med den enkelte sundhedsplejerske vedrørende planlægning og afsættelse af tid til diverse samtaler og undersøgelser. Desuden at de enkelte lærere afholder konferencer med sundhedsplejersken både før og efter en klasse er blevet undersøgt af sundhedsplejersken. Dokumentation Antal børn der har taget imod sundhedssamtaler Antal børn der er henvist til kommunallægen Antal børn der er henvist til yderligere indsats til sundhedsplejersken Dokumentation for skoleåret 08/09 Sundhedsplejerskerne har udført sundhedssamtaler på 170 modtage - specialklassebørn. Heraf havde ca. 40 % af børnene brug for en ekstra indsats af sundhedsplejersken, 12 % havde brug for opfølgning af kommunallægen og ca. 17 % af børnene skal ses af kommunallægen til næste år. 21

Sundhedspleje til skolebørn Indsatsens betegnelse Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 Målgruppe Ekstra indsats til børn med særlig behov i skolen 11. Børn og unge med særlig behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelse ved en læge eller sundhedsplejerske. 12. Børn der har særlig behov herfor, skal ud over 1 års alderen tilbydes hjemmebesøg af en sundhedsplejerske. 13. Børn og unge med særlig behov har brug for en tværfaglig indsats. Den kommunale sundhedstjeneste vurderer i samarbejde med forældre, lærere, pædagoger, børnetandlæger m.fl. samt sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige instanser, hvem der har behov for yderligere indsats. Det er ikke muligt udtømmende at afgrænse gruppen af børn og unge med særlige behov. Hvorvidt barnet/den unge rent faktisk har særlige behov, afhænger af en konkret faglig helheds-vurdering, som bl.a. kan udspringe af en eller flere af følgende observationer: Børn og unge med påvirket trivsel, adfærd og funktion som følge af alvorlige problemer i hjemmemiljøet (familiekriser, sygdom og dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed mv.). Børn og unge udsat for vanrøgt, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb. Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed. Børn med funktionshæmninger på grund af sansedefekter, sansemotoriske forstyrrelser, MBD/DAMP /ADHD (funktionsforstyrrelser i hjernen), spastisk lammelse i varierende grad, indlæringsvanskeligheder. Børn og unge med spiseforstyrrelser. Børn og unge med vækst- og udviklingsforstyrrelser, følger af udtalt præmaturitet, hormonel ubalance mv. Børn og unge med psykosomatiske reaktioner på psykosociale belastninger, mange skader osv. Børn med hyppig forsømmelse fra skolen og langvarigt fravær fra daginstitutioner. Voksne børn med misbrugende eller psykisk lidende forældre. Unge i identitetskrise, udsat position, selvmordstruede. Marginaliserede unge med risiko for misbrug, kriminalitet. 22

Indsatsens ramme Fagligt indhold uønsket graviditet, seksuelt overførte sygdomme og dårlige erhvervsudsigter. Der er beregnet, at 10 % af et klassetrin har brug for en ekstra indsats af sundhedsplejersken. Servicen til disse børn og unge er max. 1 time inkl. journalskrivning pr. skoleår pr. barn. Tiden kan bruges på et hjemmebesøg, samtale på skolen med barnet og forældre, tværfagligt samarbejde, gruppesamtaler med flere børn med samme behov. Kommunallægen inddrages ved behov. Mål for børn med særligt behov: At barnet eller den unge støttes og vejledes i samarbejde med forældrene i forhold til den givne problematik, så barnet eller den unges sundhed fremmes bedst muligt. Krav og forventninger til samarbejdspartnere Problematikkerne kan være: enuresis (vådligger), ondt i maven, synsproblemer og meget andet se endvidere under målgruppe. Da sundhedsplejersken ikke ser børnene og de unge regelmæssig forventes det, at lærere retter henvendelse til sundhedsplejersken efter aftale med forældre eller forældrene selv retter henvendelse, hvis der ønskes ekstra vejledning eller støtte af sundhedsplejersken på skolen. Dokumentation Antal børn der er udtaget til yderligere indsats Dokumentation for skoleåret 2008/09 Det er ikke muligt at trække valid statistik på dette års service via sundhedsplejens elektroniske journal. 23

Sundhedsplejens bistand til institutioner Indsatsens betegnelse Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge gældende fra d. 1. januar 2007 Målgruppe Indsatsens ramme Fagligt indhold Krav og forventninger til samarbejdspartnere Dokumentation Dokumentation for 2008 Konsulentbistand til institutioner 16. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer samt skoler, der er beliggende i kommunen, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste. Stk. 2. Bistanden skal omfatte: 1. Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel 2. Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne. 3. Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer. Fredensborg kommunes institutioner: Kommunal dagpleje Daginstitutioner SFO, fritidshjem og klubber Skoler Der afsættes gennemsnitlig 8 sundhedsplejerske timer pr. uge til at varetage konsulent funktionen. Målet for konsulent funktionen er: At rådgive om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse At rådgive om sundhed i dagtilbud heraf bl.a. om de hygiejniske forhold (implementering af hygiejnepolitikken 0-6 år) At afholde regelmæssige møder med de hygiejneansvarlige i daginstitutionerne At vejlede og udarbejde information om smitsomme sygdomme Kommunallægen kan inddrages ved behov Sundhedsplejen forventer at institutioner og skoler vil benytte sig af ovenstående tilbud og kontakter sundhedsplejen ved behov. 1. Antal institutioner og skoler som har benyttet sig af konsulentbistanden 2. Antal henvendelser som har krævet en yderligere indsats Det er ikke muligt at trække valid statistik på dette års service via sundhedsplejens elektroniske journal. 24

Bilag 1 Sundhedscaféen fra 1. februar 2008 til 31. januar 2009 Sundhedsplejen Sundhedscaféen blev i dette år udvidet fra kun at have fysisk placering i Nivå til at have fysisk placering i alle fire bysamfund i Fredensborg Kommune. Da Sundhedscaféen i 2007 udelukkende var fysisk placeret i Nivå var åbningstiden hver mandag kl. 10 12. Efter udvidelsen af Sundhedscaféen til alle fire bysamfund, har Sundhedscaféen fortsat åben mandage kl. 10 12. I Nivå + Fredensborg er der åben i lige uger og Humlebæk + Kokkedal i ulige uger. Flere forældre fra andre bysamfund end Nivå havde efterlyst denne udvidelse af Sundhedscaféen. Ressourcerne til udvidelsen fik vi, da den etniske mødregruppe i Kokkedal blev nedlagt på grund af for lille tilslutning blandt etniske minoritets mødre. De få etniske minoritets mødre der deltog i den etniske mødregruppe kunne med fordel deltage i Sundhedscafé i stedet. Deltager antal i relation til de fire bysamfund Sundhedscaféen blev i 2008 afholdt 75 gange. Der skulle oprindelig været afholdt Sundhedscafé 89 gange, men 14 stk. blev aflyst på grund af strejke i sundhedsplejen. I skolernes sommerferie er Sundhedscaféen kun åben i Nivå. I alt har 277 familier benyttet sig af Sundhedscaféen. Det er en fremgang på 103 familier i forhold til året før. Mange forældre er kommet flere gange. I alt har 732 voksne mødt op i Sundhedscaféen gennemsnitlig svarer det til ca. 10 voksne pr. Sundhedscafé pr. gang. Der kommer lidt flere i Sundhedscaféen, når der holdes et oplæg med efterfølgende diskussion og spørgsmål. Gennemsnitlig ligger besøgstallet disse dage på 18 pr. gang. Ved at have udvidet Sundhedscaféen til fire bydele, har vores tilbud appelleret til flere forældre i alle bydele se nedenstående figurer. Antallet af forældre der har besøgt Sundhedscaféen en eller flere gange i 2007 Kun Sundhedscafé i Nivå 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ukendt bydel Fredensborg Humlebæk Nivå Kokkedal 25

35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Antallet af forældre der har besøgt Sundhedscaféen en eller flere gang i 2008 Ukendt bydel Fredensborg Humlebæk Nivå Kokkedal Sundhedscafé i alle 4 bydele. Fredensborg i alt 72 familier Humlebæk i alt 49 familier Nivå i alt 81 familier Kokkedal i alt 71 familier Ukendt i alt 5 familier Nedenstående cirkeldiagrammer viser mobiliteten mellem bysamfundene. Vi må konkludere, at forældre helst ikke vil køre til andre bysamfund for at deltage i Sundhedscaféen. Der hvor vi ser den største mobilitet, er hos familier, der bor i Nivå og Kokkedal. De har i større udtrækning besøgt Sundhedscaféen i henholdsvis Kokkedal og Nivå. Fredensborg Sundhedscafé Fredensborg Nivå Humlebæk Kokkedal I Fredensborgs Sundhedscafé er det primært borgere fra Fredensborg by, der deltager. Få fra Humlebæk og Nivå har deltaget og ingen fra Kokkedal (i alt ca. 2 % af det samlede antal besøgende i Fredensborg). Nivå Sundhedscafé Nivå Fredensborg Humlebæk Kokkedal I Nivå Sundhedscafé er det primært borgere fra Nivå, der deltager. Flere borgere fra Kokkedal har deltaget og få fra Fredensborg og Humlebæk har deltaget. (i alt ca. 20 % af det samlede antal besøgende i Nivå). 26

Humlebæk Sundhedscafé Humlebæk Nivå Fredensborg Kokkedal I Humlebæk Sundhedscafé er det primært Humlebæk borgere, der deltager. Få fra Kokkedal, Nivå og Fredensborg har deltaget. (i alt ca. 14 % af det samlede antal besøgende i Humlebæk). Kokkedal Sundhedscafé Kokkedal Nivå Fredensborg Humlebæk I Kokkedal Sundhedscafé er det primært Kokkedal borgere, der deltager. Flere fra Nivå har dog lagt vejen forbi Kokkedal, men kun få fra Humlebæk og Fredensborg. (i alt ca.17 % af det samlede antal besøgende i Kokkedal). Primære grunde til, at forældrene kommer i Sundhedscaféen. Som skrevet ovenfor kommer lidt flere forældre i Sundhedscaféen, når der holdes et oplæg med efterfølgende diskussion og spørgsmål. Ellers kommer forældrene (primært mødre) i Sundhedscaféen for at tale med sundhedsplejersken og/eller at møde andre forældre, evt. bare for at få vejet sit barn se nedenstående diagrammer. Den personlige kontakt til sundhedsplejersken og at møde andre forældre vægtes lidt forskelligt fra bydel til bydel. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fredensborg Sundhedscafé Sundhedsplejersken Andre forældre Vægt Fredensborg I Fredensborg lægges der stor vægt på at møde andre forældre med børn. 27

60% 50% 40% 30% Nivå Sundhedscafé Nivå I Nivå lægges der vægt på at møde andre forældre med børn, men at tale med sundhedsplejersken vægtes næsten med samme 20% procentsats. 10% 0% Sundhedsplejersken Andre forældre Vægt 70% 60% 50% 40% 30% Humlebæk Sundhedscafé Humlebæk I Humlebæk er grunden til at deltage meget ligelig fordelt mellem at tale med sundhedsplejersken og møde andre forældre. 20% 10% 0% Sundhedsplejersken Andre forældre Vægt 60% 50% 40% 30% Kokkedal Sundhedscafé Kokkedal I Kokkedal besøger lidt flere forældre Sundhedscaféen for at tale med sundhedsplejersken i forhold til at møde andre forældre. 20% 10% 0% Sundhedsplejersken Andre forældre Vægt Der er forskel på, hvor mange gange den enkelte familie vælger at deltage i Sundhedscaféen. Samlet set vælger 43 % af familierne at benytte Sundhedscaféen 1 gang, 29 % vælger at 28

deltage 2-3 gange og 28 % vælger at deltage 3 eller flere gange. Nedenfor er en samlet oversigt for alle Sundhedscaféerne (antal forældre) og en oversigt fra hver Sundhedscafé (procent) i forhold til, hvor mange forældre, der valgte at komme i Sundhedscaféen fra 1 gang til flere gange. Hvor mange gange hver familie har deltaget i en af Sundhedscaféerne 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Nivå - antal gange forældre har deltaget - målt i procent. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. gang 2+3. gange over 3. gange Fredensborg - antal gange forældre har deltaget - målt i procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. gang 2+3. gange over 3. gange 29

Humlebæk - antal gange forældre deltaget - målt i procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. gang 2+3. gange over 3. gange Kokkedal - antal gange forældre har deltaget - målt i procent 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. gang 2+3. gange over 3. gange Det er specielt familier fra Kokkedal (63 %) og til dels Humlebæk (45 %), der vælger at besøge Sundhedscaféen en gang. Forældre, der benytter disse to Sundhedscaféer vægter det at tale med sundhedsplejersken højere end at møde andre forældre. Hvor forældre, der benytter Fredensborg og Nivå Sundhedscafé også lægger vægt på at møde andre forældre. Specielt Sundhedscafé Nivå bruges som et netværksskabende forum, hvilket måske hænger sammen med, at denne Sundhedscafé har fungeret et år længere end de andre og dermed er mere kendt i bydelen. Etniske minoritets familier fra ikke vestlige lande Da vi lukkede den etniske minoritets mødregruppe på grund af for lille tilslutning, valgte vi i dette år at undersøge, hvor mange etniske minoritets forældre (primært mødre), der benyttede sig af Sundhedscaféen. I Kokkedal kom 10 mødre med børn med tyrkisk baggrund. 2 af mødrene deltog i Sundhedscaféen 5 og 6 gange. Der kom 3 mødre med arabisk baggrund, hvor den ene valgte at deltage 4 gange. I Nivå kom 5 mødre med tyrkisk baggrund, hvor 3 af dem deltog 3-5 gange. Der deltog en arabisk, en russisk og nigeriansk mor. 30

I Humlebæk kom en mor fra Afghanistan som deltog 4 gange. Desuden en mor fra Kroatien. Der kom ingen etniske minoritets familier fra Fredensborg bydel. Antal etniske minoritets mødre med børn der har deltaget i Sundhedscaféen 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Tyrkisk Arabisk Russisk Kroatien Nigeria Konklusion Med udvidelsen af Sundhedscaféen til alle fire bydele og tilbuddet om, at tale med en sundhedsplejerske og møde ligestillede familier med spædbørn/børn nået ud til flere familier. Antallet af familier, der har benyttet Sundhedscaféerne er steget fra 174 familier i 2007 til 277 familier i 2008. Generelt vil familierne helst benytte Sundhedscaféen i egen bydel specielt Fredensborg Sundhedscafé benyttes ikke meget af familier fra de andre bydele. Sundhedscaféerne har tiltrukket nogle etniske minoritets mødre flere af mødrene har deltaget mere end en gang. 31

Kontakt Charlotte W. Nielsen Sundhedsplejen Sundhed og Forebyggelse 7256 2363