Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2007
Indledning I studievejledningen har vi gennem længere tid haft et ønske om at arbejde mere målrettet på at styrke de nyuddannede sygeplejerskers selvtillid og tro på egne ressourcer, så overgangen fra studiet til professionen opleves positivt. Begrundelsen for at arbejde med området var dels udsagn fra studerende på 7. semester om, at de følte sig usikre i forhold til det selvstændige ansvar, der ventede dem som nyuddannede sygeplejersker og dels resultatet af forskellige undersøgelser, der har vist at kompetencerne ikke er tilstrækkelige i det kliniske felt. Derfor valgte vi at invitere årgang 03 I, som afsluttede uddannelsen sommeren 2006, til en temadag et år efter afsluttet uddannelse, dvs. ultimo april 2007. Formålet med temadagen var at skaffe informationer om processen med jobsøgning, oplevelsen af at være nyuddannet sygeplejerske i job og om de opnåede kompetencer svarer til de krav og forventninger, der er på arbejdspladsen. Forud for temadagen bad vi de 82 sygeplejersker om at besvare et spørgeskema, bilag 1, som kunne danne baggrund for de fokusgruppeinterviews, vi ville lave på selve dagen. Svarprocenten var 60 % idet vi fik 49 spørgeskemaer retur i udfyldt stand. Temadagen aflyste vi, da der kun var 20 tilmeldte. I det følgende er resultatet af spørgeskemaundersøgelsen beskrevet. Ansøgningsprocessen og jobbet Af de 49 besvarelser kan vi se, at de fleste, nemlig 36 svarende til 73 %, søgte deres første job, inden de havde færdiggjort uddannelsen. Lige godt halvdelen af dem, 25 personer, har fået det første job de søgte. Otte har søgt to stillinger, og de resterende 16 har søgt tre eller flere. Et år efter at have fået autorisation som sygeplejerske, er 30 svarende til 61 % stadig i den første ansættelse, 16 er i anden, og to er i deres tredje ansættelse. Kun en har fravalgt at arbejde som sygeplejerske grundet et barn i pleje. Næsten alle er ansat i sekundær sundhedstjeneste. Og knap halvdelen er på kirurgiske afdelinger. Kun tre er i primær sundhedstjeneste. 38 er i faste stillinger. Seks oplyser, at de er ansat på deltid. 35 af de 49 arbejder i Århus. Ti arbejder uden for Region Midtjylland. En enkelt arbejder i udlandet. De fleste arbejder i cykelafstand fra deres bopæl, idet 33 har 4 km eller derunder til arbejdet, og ti har mellem 5 og 9 km. Kun fire har mere end 15 km til jobbet. Til spørgsmålet om jobbet er et led i en karriereplanlægning, svarer 19 dvs. 39 % ja, 14 nej og 15 ved ikke. En undlader at svare. Og til spørgsmålet om jobbet er et ønskejob svarer 12 ja, 20 nej og 17 ved ikke. Introduktion og faglig sparring Ikke alle nye sygeplejersker har fået tilbudt et planlagt introduktionsforløb. Af de 48 besvarelser siger 13, at de ikke har fået planlagt introduktion. Og ni har haft et introduktionsforløb på under en uge. Med andre ord har næsten halvdelen ikke oplevet at have modtaget planlagt introduktion. De resterende 26 svarende til 53 % har alle deltaget i planlagt introduktion men i meget varieret omfang. Syv har gennemført et introduktionsforløb på mere end otte uger, fem på mellem fem og otte uger, seks på mellem fire og tre uger og syv har haft planlagt introduktion i en periode på en til to uger. Der er en, der ikke oplyser omfanget af introduktionen. 1
Kun to sygeplejersker oplever, at de får faglig sparring i et omfang, der overstiger deres forventninger. Og 23 mener, de modtager faglig sparring i tilstrækkeligt omfang. Den resterende lille fjerdedel mener, den faglige sparring er utilstrækkelig. Forventninger og arbejdsglæde 26 hvilket svarer til 53 % oplyser, at forventningerne til arbejdet som sygeplejerske er indfriet. Tolv svarer ved ikke og ni svarende til 18 % synes ikke, at deres forventninger er indfriet. 73 % svarende til 36 af de nye sygeplejersker oplever faglig glæde i arbejdet, og kun syv siger direkte nej til spørgsmålet. Af negative udsagn om arbejdet er det hyppigst nævnte travlhed og en stresset hverdag. Endvidere nævnes af flere, at der er for meget ikke sygeplejefagligt arbejde, som forhindrer kontakten med patienterne. Eksempler på udsagn om travlhed er: knokler og ni ud af ti dage er så travle at.., ofte for travlt til at kunne yde rigtig god sygepleje, discountsygepleje, har for lidt tid, når sjældent i dybden. Eksempler på udsagn om at der er for meget ikke sygeplejefagligt arbejde er: stik i rend dreng, for meget kontorarbejde, undervisning og administration, for mange vagter. Af positive udsagn er det hyppigst nævnte, det store ansvar, som arbejdet indebærer og de faglige og personlige udfordringer. Endvidere nævnes af flere, at de kan mærke, de gør en forskel. Eksempler på udsagn er: det kan mærkes, at jeg gør en forskel, jeg kan ofte være med til at gøre en forskel, et job hvor alle dage er forskellige, lærer noget nyt og udviklende hver dag, stort ansvar og mange faglige udfordringer, jobbet fyldt med faglig refleksion og svære beslutninger. Over halvdelen 57 % mener, at de kan leve op til deres ansvarsområder, og når man se på begrundelserne, gælder dette også for de 10, der svarer ved ikke. Kun seks siger direkte nej til spørgsmålet. Mange beskriver i begrundelserne, at det var vanskeligt især i begyndelsen, og at ansvaret her kunne føles overvældende. Enkelte anfører, at i situationer med sygdom og ved aften og natarbejde har ansvaret været for stort. Det fremgår tydeligt af begrundelserne, at en gradvis opbygning af ansvarsområder skaber tilfredshed i arbejdet. Grunduddannelsens betydning for jobbet Svarene på spørgsmålene, om grunduddannelsen har givet den fornødne faglige og personlige ballast, så de nyuddannede føler sig rustet til jobbet som sygeplejerske, fordeler sig med størst tilfredshed på områder om patientkommunikation og kollegialt samarbejde og lavest tilfredshed i forhold til kliniske færdigheder. Besvarelserne viser, at betydningen af grunduddannelsen for evnen til samspil og kommunikation med patienter og samarbejde med personale synes at være tilstrækkelig. Henholdsvis 81 og 84 % svarer, at grunduddannelsen har givet dem den fornødne faglige og personlige ballast hertil. I forhold til at varetage ledelsesmæssige og organisatoriske funktioner samt undervisning og vejledning af studerende falder tilfredsheden til henholdsvis 61 % og 59 %. Her nævnes i forhold til ledelsesopgaver især, at tiden som studerende i et beskyttet miljø spiller en rolle. Eksempler på udsagn er: havde i min afsluttende praktik kun ansvar for to patienter manglende erfaring og overblik, gik ikke stuegang på 6. semester, manglede erfaring som gruppeleder. I forhold til undervisende opgaver nævnes: Prøvede det ikke i uddannelsesforløbet har selv mange spørgsmål, derfor svært, kunne have været øvet på 6. semester. 2
Den faglige ballast fra grunduddannelsen i forhold til de kliniske færdigheder er mest problematisk. Kun 15 svarende til 30 % føler sig godt rustet. 26 dvs. 53 % føler sig ikke rustet til det kliniske arbejde. De resterende otte svarer ved ikke eller undlader at tage stilling til spørgsmålet. I begrundelserne går det igen, at den kliniske del af uddannelsen opleves for kort. Og de specialiserede afdelinger medfører, at det er meget forskelligt, hvad man får mulighed for at lære. Eksempler på udsagn er: Synes praktikken skal forlænges med tre måneder, et uddannelsesforløb på 3år og 9 måneder, Det er svært at blive rustet godt nok til at kunne mestre kliniske færdigheder indenfor alle specialer i løbet af uddannelsen., sygepleje er så specialiseret i dag, så man kan være inde i et speciale og på bar bund i et andet, uanset hvilket job man får tildelt, vil der være mangler i kliniske færdigheder, da praktikkerne foregår på specialiserede afdelinger, oplever ofte jeg mangler rutine inden for basale færdigheder. Afslutning Formålet med spørgeskemaundersøgelsen og den planlagte temadag var at skaffe informationer om processen med jobsøgning, oplevelsen af at være nyuddannet sygeplejerske i job, og om de opnåede kompetencer svarer til de krav og forventninger, der er på arbejdspladsen. Grundet de mange uddybende udsagn i de besvarede spørgeskemaer er det på trods af de manglende fokusgruppeinterviews, lykkedes at opnå mange nyttige informationer om de udfordringer, som nyuddannede sygeplejerske står over for. Resultaterne forventes anvendt af studievejlederne og formidles endvidere til underviserne på sygeplejeuddannelsen og de uddannelsesansvarlige i klinikken. Spørgeskemaundersøgelsen forventes gentaget på hold 05 I sommeren 2009. Jytte Gravenhorst Studieleder 3