Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Transkript

1 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015

2 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse Overordnet vurdering af oplevelse fra uddannelse til færdiguddannet sygeplejerske Viden/kundskaber Praktiske færdigheder Relationelle og kommunikative Organisation Andet 5 3 Opsamling Opmærksomhedsområder Opfølgning 6 4 Efterskrift 6 5 Bilag 7 2/7

3 Dato: Journalnr.: Ref.: INGJ/CANI 1 Dimittendundersøgelse 2015 Formålet med denne dimittendundersøgelse ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er at generere viden om, dimittenderne gennem uddannelsen har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer som matcher deres ansættelser i sundhedsvæsnet samt viden om dimittendernes vurdering af uddannelsen som helhed. Dimittendundersøgelsen er gennemført i efterårssemesteret Metode Der blev i 2014 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse rettet mod dimittender fra alle sygeplejerskeuddannelser i VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Som opfølgning på denne er der i efteråret 2015 gennemført fokusgruppeinterviews med dimittender fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Der er sendt invitation om deltagelse i fokusgruppeinterviews til årgange, der afsluttede uddannelsen i 2014 og i januar 2015.Trods den brede anmodning om deltagelse viste det sig svært at rekruttere informanter. Der er gennemført to fokusgruppeinterviews med henholdsvis 2 og 3 dimittender. Der var 3 informanter med ansættelse på somatisk hospital, 1 med ansættelse i psykiatrien og 1 med ansættelse på døgninstitution. Fokusgruppeinterviews blev gennemført med udgangspunkt i temaer genereret ud fra den gennemførte kvantitative spørgeskemaundersøgelse suppleret med temaer rejst fra deltagerne i Evalueringsudvalget. (se bilag 1) Fokusgruppeinterviews blev optaget på voicerecorder og centrale passager i interviewene er transskriberet. Der er foretaget en tematisk analyse på baggrund af formålet med dimittendundersøgelserne (se ovenfor) og temaerne, der dannede udgangspunkt for interviews. De to interview er indledningsvis analyseret hver for sig og efterfølgende på tværs. I nedenstående præsentation af fund vil vurderingerne blive samlet under de forskellige tematikker. 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse Dimittendernes vurderinger vil blive præsenteret under nedenstående temaer: 2.1 Overordnet vurdering af oplevelse fra uddannelse til færdiguddannet sygeplejerske Dimittender giver udtryk for, at uddannelsen samlet set har forberedt dem til arbejdet som sygeplejersker. De har i deres funktion som sygeplejersker mødt nye krav, som de ikke var forberedte på, men de oplever, at de har et beredskab til hurtigt at sætte sig ind i de specifikke områder, de er kommet til at arbejde i. De har under uddannelsen lært at opsøge viden knyttet til udøvelse af klinisk sygepleje. Dimittenderne indhenter viden 3/7

4 fra kolleger, andre afdelinger eller institutioner og fra faglige databaser. De har en oplevelse af relativt hurtigt at blive respekteret for deres faglighed af kolleger og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Dimittenderne har oplevet, at der er vokset meget fagligt og personligt på den relativ korte tid som nyuddannede. Dimittenderne blev spurgt, om de under den kliniske uddannelse i studiet blev fagligt udfordret på en måde, der ligner det de har mødt som nyuddannede sygeplejersker. Informanterne har lidt forskellige vurderinger. Nogle dimittender beskriver, at de under de kliniske studier har oplevet, at der blev stillet stadig stigende krav til deres udøvelse af sygepleje. De er blevet opfordret og understøttet i kontinuerligt at gå i gang med nye udfordringer. Andre dimittender har oplevet, at de har været for beskyttet under de kliniske studier og at de ikke har mødt realistiske udfordringer. De efterlyser, at de på modul 11 og 12 i højere grad får udfordringer, der ligner dem en nyuddannet sygeplejerske stilles overfor. Nogle dimittender beskriver, at de ikke har haft mulighed for at træne akut sygepleje under klinisk uddannelse. Eksempelvis har de afviklet kirurgisk sygepleje eller ophold på intensiv afdeling på Modul 4, hvor fokus var på den grundlæggende sygepleje. Derfor kommer intentionen med at træne medicinsk og kirurgisk sygepleje ifølge disse dimittender ikke til at fungere i praksis. Dimittenderne beskriver samstemmende, at der stilles meget store krav til dem i sundhedsvæsnet, og at de er underlagt stor travlhed. De oplever, at det er vanskeligt for dem at forene deres egne kvalitetskrav med de faktiske vilkår for at udøve sygepleje. Selv om det kan være svært at leve op til kvalitetskrav og idealer i det aktuelle sundhedsvæsen, finder dimittenderne det relevant, at de under studiet har arbejdet med disse kvalitetskrav. 2.2 Viden/kundskaber Dimittender føler at uddannelsen har rustet dem teoretisk til deres arbejde som sygeplejersker. De giver eksempler på teoretisk indhold og fag, som de bruger i vurdering ved akutte situationer og i forhold til kommunikative og relationelle aspekter. De mener ikke, at det er realistiske, at uddannelsen kan uddanne dem i forhold til alle specialer og detailviden knyttet til disse. Specialviden i forhold til virksomhedsområder og patienternes situationer er noget de selv har tilegnet sig efter endt uddannelse. Dimittenderne har opmærksomhed på, at de kontinuerligt må tilegne sig ny viden og de ved, hvordan de kan gøre det. Som den ene udtrykker det: Vi har fået respekt for evidens. Nogle dimittender efterlyser mere viden i de natur- og sundhedsvidenskabelige fag, da det hele tiden er i spil i vurderingen af patienternes situation. Det naturlidenskabelige kunne ifølge disse dimittender med fordel tematiseres igennem hele uddannelsesforløbet, så viden løbende udbygges og fastholdes. 2.3 Praktiske færdigheder Dimittenderne finder, at øvelser i praktiske færdigheder og scenarier i NSL har været givtige. Det er dog deres erfaring, at det først er efter gentagne afprøvning i klinisk praksis, at de behersker de praktiske færdigheder. Der er blandt dimittenderne forskellige vurderinger af, hvor meget øvelser i NSL skal fylde i uddannelsen. Dimittenderne er inde på, at læringen kunne styrkes ved at kombinere teoretisk og praktisk orienteret undervisning, at det fx vil styrke læringen omkring lægemiddelregning, hvis de samtidig havde haft mulighed for at stå med et drop i hænderne. 2.4 Relationelle og kommunikative Dimittenderne føler sig godt klædt på i forhold til at møde patienter herunder også patienter i meget vanskelige livssituationer. Såvel den kliniske undervisning som undervisningen i de humanvidenskabelige fag har bidraget til udvikling af deres relationskompetence. Flere fremhæver betydningen af, at de under uddannelsen er blevet opmærksomme på betydningen af at kunne adskille det private fra det personlig og professionelle. Det drager de nytte af i deres virksomhed som sygeplejersker. Det patientologiske perspektiv har bidraget til dimittendernes forståelse af patienter og deres reaktioner. Som supplement til den teoretiske bearbejdning foreslår de, at patienter undervejs i uddannelsen inviteres 4/7

5 ind for at fortælle om deres situation og deres syn på sygepleje. De mener, at det kan understøtte koblingen mellem teori og praksis. Flere dimittender taler om, at uddannelsen ikke alene har styrket deres relationskompetence som sygeplejersker, men også har bidraget til deres personlige udvikling og dannelse. 2.5 Organisation Dimittenderne synes, at de har fået en god forståelse for det organisatoriske og tværprofessionelle, hvilket har bidraget til, at de relativt hurtigt har kunnet etablere samarbejdsrelationer og begå sig i deres respektive organisationer. Dimittenderne mener, at uddannelsen kunne gøre mere ud af spændingsfeltet mellem vilkår og idealer. For nogle har det været svært at håndtere vilkårene i sundhedsvæsnet. Dimittenderne har oplevet, at det har været svært at udøve den sygepleje de gerne vil og som de mener bør ydes. 2.6 Andet Enkelte dimittender efterlyser, at de relativt tidligt i uddannelsesforløbet præsenteres for en vifte af forskellige sygeplejefunktioner, så det tydeliggøres, at der er mange forskellige karriereveje. Det reflekteres, om der i starten på uddannelsen fokuseres for meget på en bestemt sygeplejerolle knyttet til den grundlæggende sygepleje og den tætte menneskelige relation på en sygehusafdeling, hvilket kan bidrage til at indsnævre forestillingen om, hvordan en sygeplejekarriere kan se ud. Konkret foreslår dimittender, at der kunne oprettes en database med videoklip, hvor sygeplejersker i forskellige professionssammenhænge beskriver deres arbejde. 3 Opsamling Overordnet er de aktuelle dimittender ganske positive overfor deres uddannelse, som de finder i store træk har forberedt dem teoretisk og praktisk til deres virke som sygeplejersker. De beskriver, at uddannelsen har bidraget til, at de har erhvervet strategier til deres egen opsøgning af viden og udvikling af kompetencer i deres nye funktion som sygeplejersker. For alle har det været en krævende proces at gå fra rollen som studerende til færdig sygeplejerske. Dimittenderne har brugt energi på at komme ind i et nyt arbejdsområde og de har samtidig oplevet at skulle udføre sygepleje i et meget presset sundhedsvæsen. Dimittenderne efterlyser, at der i uddannelsen sættes mere fokus på de faktiske arbejdsvilkår i sundhedsvæsnet, så de nyuddannede er bedre forberedte herpå. De peger på, at det kan understøttes ved valg af sygeplejeteorier i den teoretiske undervisning og i form af krav til at udøve en mere realistisk sygeplejefunktion på de sidste kliniske moduler. 3.1 Opmærksomhedsområder Dimittenderne fremhæver, at de gerne vil have mere fokus på sygepleje i akutte patientsituationer i uddannelsen. De har et ønske om afprøve akut sygepleje på tidspunkt i deres kliniske undervisningsforløb, hvor de er fagligt parate til det. Dimittenderne ville gerne have afprøvet en realistisk sygeplejefunktion allerede under uddannelsen, fx på modul 11 og 12, hvor de får opgaver svarende til de opgaver en nyuddannet sygeplejerske skal honorere. Dimittenderne efterlyser, at de allerede fra begyndelsen af uddannelsen præsenteres for et bredt spekter af mulige sygplejeroller og karriereveje. Studerende er forskellige og for at opretholde motivation for uddannelsen er der ifølge dimittenderne behov for at kunne se muligheder i professionen. Dimittenderne efterlyser, at der i uddannelsen sættes mere fokus på de faktiske arbejdsvilkår i sundhedsvæsnet, så de nyuddannede er bedre forberedte herpå. Dette kan have implikationer i forhold til valg af indhold og teorier i uddannelsen. 5/7

6 3.2 Opfølgning Dimittendundersøgelsen drøftes i Evalueringsudvalget som tager stilling til, hvordan der følges op på undersøgelsen. Da dimittendundersøgelsen afdækker brede aspekter om uddannelsens tilrettelæggelse, vil det relevante forum for udarbejdelse af handleplan ligge i regi af Uddannelsesforum. Der foreligger opfølgning og handleplan på undersøgelsen fra Uddannelsesforum. 4 Efterskrift Der er kun indgået 5 informanter i undersøgelsen, men de har repræsenteret meget forskellige erfaringer og synspunkter. Formen med fokusgruppeinterview har fungeret godt til at få informanternes tanker behandlet og nuanceret 6/7

7 5 Bilag Bilag 1 Dimittendundersøgelse Interviewguide Udviklet med udgangspunkt i den gennemførte kvantitative dimittendundersøgelse fra Metode: Fokusgruppeinterview med tidligere studerende i 2 interviewgrupper af ca. 1 times varighed. Overordnet plan for interviewforløb: - Præsentationsrunde - Orientering om hensigt og form - Runde, hvor deltagerne beskriver deres erfaringer som nyuddannede sygeplejersker - Styrker og svagheder i deres grundlag for at fungere som nyuddannede sygeplejersker - Forslag til områder der kunne/burde styrkes i grunduddannelsen Hvordan har I oplevet kollegers, lederes og tværprofessionelle samarbejdspartneres vurdering/reaktion i forhold til jeres sygeplejefaglige kompetencer? Styrker og svagheder i den undervisningstilrettelæggelse i mødte under jeres uddannelse Har uddannelsen forberedt jer til mulig videreuddannelse? Mulige understøttende temaer: Kompetencer: - Viden/kundskaber - Praktiske/instrumentelle færdigheder - Relationelle og kommunikative - Patientologiske og patientinddragelse - Organisationsforståelse, tværfagligt samarbejde, tværsektorielt, dokumentation - Patientundervisning og -vejledning - Omsorg og etik og håndtering af mulige modsatrettede krav - Analytiske og planlægningsmæssige - Overblik og forløbsforståelse - Evne til vidensopdatering og innovation - Robusthed i forhold til at håndtere travlhed og modsatrettede krav - Sundhedsteknologi og -informatik. INGJ/CANI 01/09/2015 7/7