1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om tilskud til projekter under»pulje til mere cykeltrafik«

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Samlet ansøgningsmateriale

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Cykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012

Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering. Samlet vejledningsmateriale

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

Status over trafiksikkerhedsprojekter

Cykelstiplan Indledning

handlingsplan for cyklisme

f f: fcykelpolitikken

Aktstykke nr. 48 Folketinget Afgjort den 4. december Transportministeriet. København, den 25. november 2014.

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

handlingsplan for cyklisme

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Vejledningsmateriale

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale

Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik. Vejledningsmateriale

Foreløbig Vejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til fremme af cykling

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Beskrivelse af Gladsaxe Cykler, Cykelby 2014

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Vejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til supercykelstier i større byer 2013

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Vejledning til ansøgning om tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 2014

Vejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 2011

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Frederiksberg

Udkast. Bekendtgørelse om Pulje til fremme af cykling

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Vejledning til ansøgning af tilskud til cykelturismeprojekter med fokus på danske småøer fra Pulje til mere cykeltrafik 2011

Denne hjemmel udgør den formelle baggrund for etableringen af en anlægspulje i Movia.

Udkast. Ansøgning om tilsagn om tilskud

Fremme af Cykeltrafik

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Rudersdal

CYKELPOLITIK for første gang

Vejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 2010

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

f f Cykelhandleplan2012

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Cykelpolitik

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk

Bekendtgørelse om cykelparkering under Pulje til supercykelstier og cykelparkering

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

vejledning til Ansøgningsskema

Bekendtgørelse om Pulje til fremme af cyklisme

Cykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen

Cykelpuljen

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed

Det er sundt at cykle

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Vejledning til ansøgning af tilskud til cykelturismeprojekter med fokus på danske småøer fra Pulje til mere cykeltrafik 2010

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Albertslund

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Roskilde

Bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Silkeborg

Bekendtgørelse om investeringspulje til mindre, regionale danske flyvepladser

ELFORSK generel information

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Randers Cykelby COWI A/S

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Letbane i hovedstaden, busser og cykler

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

3 Kommunikationsstrategien

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Transkript:

NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne er enige om at etablere en pulje til mere cykeltrafik med en samlet ramme på 1 mia. kr. til udmøntning mellem 2009 og 2014. Parterne ønsker at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transportform. Parterne er enige om at afsætte en ramme på 100 mio. kr. i 2009 til statslig medfinansiering af sammenhængende og innovative cykelprojekter, hvor staten medfinansierer op til 30 pct. af de samlede udgifter i særlige tilfælde op til 50 pct., hvis projektet indebærer væsentlige innovative elementer. Følgende typer af sammenhængende og innovative projekter prioriteres: Kommunale cykelbyprojekter, der i væsentligt omfang bidrager til at udvikle den lokale cykeltrafik, herunder cykelpendling Projekter i virksomheder og organisationer, der indeholder særlige elementer, der kan bidrage til at styrke cyklismen Projekter, der indeholder konkrete tiltag til en forbedret trafiksikkerhed for cyklister, herunder f.eks. sikre skoleveje, så færre kommer til skade på cyklen og børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes Projekter, der indeholder konkrete forslag til ved kampagner og lignende at skabe opmærksomhed omkring cykelprojekter Parterne er endvidere enige om at styrke cykelruterne langs det overordnede vejnet ved at gennemføre følgende projekter inden for en ramme på i alt 34 mio. kr.: Anlæg af cykelsti på Rute 16 øst for Hundested, anlæg af cykelsti sydvest for Nyborg og anlæg af cykelsti syd for Ribe. Parterne har noteret sig, at der derudover anvendes ca. 25 mio. kr. årligt, jf. Finansloven for 2009 til anlæg af nye cykelstier m.v. Udmøntningen af midler fra puljen falder på den baggrund i to hovedområder: 1. Statslig medfinansiering af brede, tværgående sammenhængende og innovative kommunale cykelbyprojekter, cykelprojekter i virksomheder og organisationer samt projekter til forbedring af cyklisters trafiksikkerhed. 2. Forbedring af cykelinfrastrukturen på det statslige vejnet

2. Kommunale cykelbyprojekter Side 2/6 Kommunale cykelbyprojekter, der i væsentligt omfang bidrager til at udvikle den lokale cykeltrafik, herunder cykelpendling vil blive prioriteret meget højt. Kommunale cykelbyprojekter omfatter projekter, hvor kommunen har udarbejdet en konkret cykelhandlingsplan for udvikling af byen som cykelby, eller projekter hvor kommunen på anden måde ved anvendelse af helhedsløsninger og flere forskellige samtidige tiltag sigter mod at give nye muligheder for at bruge byen og dens opland ved hjælp af cykel. Det er karakteristisk for cykelbyen, at der sættes ind på mange fronter for at få flere borgere til at cykle, herunder udvikling af cykelinfrastrukturen, kampagner, cykelparkering, fokus på arbejdspladser, skolecykling og cykelpendlerruter. Det er et mål for udmøntningen at understøtte en særlig stor, systematisk og velfunderet indsats for at forbedre vilkårene for cyklister og at øge attraktiviteten i at vælge cyklen til gavn for nedbringelsen af CO 2 -udledningen, miljøet og folkesundheden. Der vil være fokus på den samfundsøkonomiske nytteeffekt. Fra statslig side er der en forventning om i 2009 at kunne udpege 1-2 nye cykelbyprojekter. I de følgende år er det forventningen, at yderligere cykelbyprojekter besluttes. Cykelbyprojekter kan bl.a. omfatte: Pendlerruter, hvor der etableres sammenhængende ruter mellem boligområder og arbejdsplads/uddannelse/kollektive trafikterminaler. Pendlerruter udformes som sammenhængende ruter, hvor cykeltrafikkens fremkommelighed prioriteres.. Der skal være defineret en kvalitetsbeskrivelse og afmærkning for den samlede pendlerrute Etablering af et sammenhængende rutenet for cykeltrafik i et byområde. Rutenettet skal være omfattet af en fælles kvalitetsbeskrivelse og afmærkning for hele det sammenhængende net. Såvel pendlerruter som sammenhængende rutenet tilskynder til øget cykling blandt eksisterende cyklister og vil samtidig give øget incitament for fysisk inaktive til at benytte cyklen som transportmiddel. Dette vil have en positiv effekt på folkesundheden. En sammenhængende indsats med en fælles kvalitetsbeskrivelse over et større byområde for etablering eller udbygning af en kvalitetsbetonet cykelparkering ved for eksempel: - kollektive trafikterminaler - uddannelsessteder - institutioner - større publikumsattraktioner Særligt innovative tiltag, som medvirker til at udvikle cykelbyer

Indsatsplanlægning for cykeltrafik ved udarbejdelse af planer for nye byudviklingsområder for både bolig og erhverv Side 3/6 Kampagner og lignende der kan skabe opmærksomhed omkring specifikke cykelprojekter. Kommunerne kan med henblik på at sikre et højt fagligt niveau på cykelbyprojekterne inddrage organisationer, faglige institutioner og konsulenter i udarbejdelsen af de enkelte projektbeskrivelser. Dette sikrer ikke blot den nødvendige faglige kvalitet, men kan også være med til at give cykelbyerne en folkelig forankring. Samtidig vil der hermed kunne udvikles ny viden i kommuner, der måtte efterspørge rådgivning på cykelområdet. 3. Projekter vedr. forbedret trafiksikkerhed og innovation Trafiksikkerhedsrelaterede projekter kan f.eks. omfatte initiativer vedr. sikre skoleveje, så færre kommer til skade på cyklen og børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes. Under denne indsats kan der ydes tilskud til en række forskellige former for forbedret trafiksikkerhed, som indeholder nye tiltag eller som på anden måde kan være forbillede for andre aktører. Der kan eksempelvis være tale om: Etablering af sammenhængende cykelruter til skoler Sikring af særlige konfliktpunkter på skoleveje Regulering af skolernes trafikarealer Cykelparkering ved skolerne Cykelruter til og cykelparkering ved fritidsaktiviteter Cykelkonkurrencer for børn En særlig målrettet indsats fra skoler og andre institutioner med børn og unge Forbedring af cykelruter Sikring af kryds, herunder foranstaltninger mod højresvingsulykker Derudover kan der være tale om særligt innovative projekter i virksomheder og organisationer, herunder f.eks.: Cykelfremmende initiativer i forhold til grupper for hvem cykling ikke er et naturligt valg Udvikling og formidling af viden om hvordan cykelfremmende aktiviteter virker, og hvad der kan ændre vores transportvaner

Der gives ikke generel driftsstøtte til virksomheder og organisationer, men alene støtte til gennemførelse af konkrete projekter, herunder også flerårige projekter. Side 4/6 4. Det statslige tilskud Det forudsættes, at der som udgangspunkt gives tilskud til projekter med en tilskudsprocent på 30 pct. eller 50 pct. I særlige tilfælde kan anvendes en lavere sats, f.eks. såfremt et cykelinitiativ er en integreret del at et større projekt med flere formål end cykling. I sådanne tilfælde foretages et skøn over, hvor stor en andel af det samlede projekt, der kan henføres til cykelforhold. 30 pct. tilskud: Kan tildeles sammenhængende projekter, der via anvendelse af mere velkendte metoder afstedkommer nyskabelse i de lokale cykelforhold og samtidig sandsynliggør en i forhold til investeringens størrelse væsentlig effekt på benyttelse af cykel. 50 pct. tilskud: Kan tildeles mere innovative projekter, hvor så mange som muligt af følgende karakteristika indgår: Indsamling og afprøvning af nye forsknings- og udviklingsresultater Nye kombinationer af cykeltrafik og anden trafik, herunder kollektiv trafik med specificerede overvejelser om forventet synergieffekt af kombinationerne Nye kombinationer af investeringer i cykeltrafik og andre typer investeringer Nye måder at kombinere trafikplanlægning og byplanlægning med henblik på forbedret mulighed for anvendelse af cykeltrafik Der kan i særlige tilfælde ydes højere støtte til innovative tiltag op til fuld finansiering af mindre projekter. Det er vigtigt, at administration af puljen sker i størst mulig forståelse med interessenter på cykelområdet Der etableres et rådgivende organ med deltagelse af Dansk Cyklist Forbund, Rådet for Større Færdselssikkerhed, FDM, vognmandsbranchen, 3F og KL. Organet rådgiver om de temaer, der kan rummes inden for cykelpuljen i forbindelse med den årlige fastlæggelse af kriterier for udmøntningen af puljen. Organet rådgiver endvidere om tilrettelæggelsen af Vejdirektoratets årlige cykelkonference. 5. Forbedret cykelinfrastruktur på statsvejnettet Parterne bag Aftale om en grøn transportpolitik prioriterer ligeledes en forbedring af cykelinfrastrukturen på det statslige vejnet.

De konkrete indsatsområder for bedre cykelinfrastruktur på statsvejnettet er følgende: Side 5/6 Forbedret udnyttelse af eksisterende faciliteter, hvor der bl.a. er tale om spoler i vejen for anmeldelse af cyklister i god tid før signalet, særlige cykelstisignaler med førgrønt, højresvingsbaner udenom signalet og generelt bedre trafikafvikling. Anlæg af cykelbaner og cykelstier, som kan være enkeltrettede eller dobbeltrettede afhængig af bl.a. cykeltrafikkens omfang og placering af skoler. Vejdirektoratet vil udarbejde en prioriteret plan for udbygning af cykelinfrastrukturen på statsvejnettet frem mod 2014. Denne plan vil blive forelagt forligspartierne i efteråret 2009 med henblik på udmøntning af puljen for 2010. 6. Administrativt grundlag for pulje til mere cykeltrafik For så vidt angår den del af puljen, som anvendes til cykelinfrastrukturprojekter på statsvejnettet, træffer parterne bag aftalen årligt beslutning om udmøntning af puljen på baggrund af et beslutningsoplæg fra Vejdirektoratet, der foreligger september måned første gang i september 2009. Parterne drøfter den nærmere fordeling af midlerne i puljen i efteråret 2009 på baggrund af Vejdirektoratets oplæg og et oplæg om de indhentede erfaringer med cykelbyer på grundlag af de indkomne ansøgninger. De specifikke administrative krav (inkl. ansøgningsskema) for den del af puljen, der anvendes til statslig medfinansiering, vil blive udarbejdet primo april 2009 med henblik på, at ansøgningsmateriale for 2009-puljen kan offentliggøres medio april 2009. Som det fremgår af ovenstående, kan kommuner, virksomheder og organisationer med interesse for cykelområdet søge om at få del i puljemidlerne. Som udgangspunkt for at kunne ansøge om midler til cykelpuljen skal tilskudsmodtageren indsende en ansøgning på baggrund af et ansøgningsskema, der er udarbejdet af Vejdirektoratet. Ansøgningen skal bl.a. indeholde: oplysninger om hovedformål projektbeskrivelse tidsplan organisering, budget og finansiering forventede resultater og effekter

På baggrund af Vejdirektoratets behandling af de modtagne ansøgningers opfyldelse af det faglige grundlag for cykelpuljen opstiller Vejdirektoratet et forslag til prioritering. Prioriteringslisten vil blive forelagt ordførerne til efteråret 2009. Vejdirektoratet meddeler ansøgerne en bevilling eller et afslag. Side 6/6 Der foretages en evaluering af de enkelte projekter med henblik på en løbende vurdering og udvikling af den samlede cykelpolitiske indsats. Udgifter til evalueringen afholdes via det samlede budget til hvert enkelt cykelprojekt. Vejdirektoratet vil kræve, at der afleveres en årlig statusrapport. Endvidere skal afleveres en slutstatus senest 2 måneder efter projektets færdiggørelse. Vejdirektoratet vil til oktober 2009 fremlægge en model for en evaluering af den samlede ordning for statslig medfinansiering af cykelprojekter. Vejdirektoratet vil hvert år udarbejde en samlet statusrapport om årets puljeanvendelser, som vil blive gjort offentligt tilgængelig. Det administrative og økonomiske grundlag for cykelpuljerne vil blive evalueret og i fornødent omfang revideret i 2010. Tidsplan 2009: Maj 2009: Ansøgningsmateriale er udarbejdet og offentliggøres. Materialet udsendes til samtlige kommuner. Medio august 2009: Frist for indsendelse af ansøgninger til Vejdirektoratet Ultimo september 2009: Vejdirektoratets prioritering og indstilling til fordeling af statslige tilskud til kommunale projekter m.v. for 2009 foreligger. Samtidig skal der ske en foreløbig udmelding om næste års puljer til brug for budgetlægning. Vejdirektoratets oplæg vedrørende udmøntning af midler for 2010 til anlæg af cykelstier m.v. på statens vejnet foreligger. Oktober 2009: Indstilling og politisk prioritering af projekter, samt beslutning om udmøntningsniveau for 2010