12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 18. oktober kl. 19.30 Fredag 19. oktober kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Solist: Hilary Hahn, violin Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/09 2012/13 3 TORSDAGSKONCERT Torsdag 18. oktober 2012 kl. 19.30 FREDAGSKONCERT Fredag 19. oktober 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) Violinkoncert nr. 5, A-dur, KV 219 (1775) I II III Allegro aperto - Adagio - Allegro aperto Adagio Rondo - Tempo di Minuetto Varighed: ca. 31 Mozart var teenager, da han skrev sine fem violinkoncerter. Det er lys og letklingende musik med en overflod af idéer og melodier. Kronen på værket er hans Violinkoncert nr. 5 den største og mest overraskende af dem alle. Wolfgang Amadeus Mozart: Violinkoncert nr. 5 Solist: Hilary Hahn, violin Koncertmester: Christina Åstrand Pause ca. 20.15 Af Jens Cornelius Da Mozart skrev sine violinkoncerter, var han ansat som koncertmester for ærkebiskoppen i Salzburg. Han dirigerede, spillede violin og klaver og skrev nye værker til biskoppens orkester. Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 21. oktober kl. 12.15 (DAB) Anton Bruckner (1824-1896) Symfoni nr. 9, d-mol (1896), Nowak edition 1951 I II III Feierlich, misterioso Scherzo. Bewegt, lebhaft - Trio. Schnell Adagio. Langsam, feierlich Mozart søgte tit om orlov for at rejse ud sammen med sin far, komponisten Leopold Mozart (med den skjulte hensigt at lede efter et bedre job), men i Salzburg nød man godt af de nye musikalske kundskaber, han fik med sig hjem. Fx blev de sidste fire violinkoncerter skrevet i 1775 efter en af Mozart ernes rejser til Italien. Mød musikken: En time før koncerterne er der koncertintroduktion i koncertsalen med P2- værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil Hilary Hahn signere cd'er i foyeren Varighed: ca. 63 Mozart må have haft en hel liste over elementer, han gerne ville afprøve i sin musik, og i 5. Violinkoncert vil han have det hele med. Allerede violinens første entré er en overraskelse. Efter orkestrets tydelige og energiske indledning venter man, at solisten stiger på og fortsætter i samme stil, men det sker ikke. I stedet stopper orkestret op, tempoet sættes ned, og violinen byder ind med musik af en helt anden karakter. Efter denne afbrydelse vender det hurtige tempo tilbage, men violinen præsenterer endnu et nyt tema, før Mozart går videre med de grundtemaer, der blev præsenteret i starten. Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Dominik Falenski Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt I Salzburg var Mozart selv solist i sine violinkoncerter. Ved en enkelt lejlighed skulle Violinkoncert nr. 5 dog opføres af hans kollega Brunetti, som fik problemer med den langsomme sats. Den var for lærd, sagde han. Mozart blev overtalt til at skrive et enklere alternativ, men heldigvis er det den oprindelige sats, der er blevet stående. Det er nok den bedste sats overhovedet i Mozarts fem violinkoncerter så smuk som en fuldendt operaarie, hvor høj følsomhed er forenet med lange, ædle linjer. På papiret ser det så enkelt ud, men når det klinger, åbner der
Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/09 2012/13 4 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/09 2012/13 5 Da Mozart i 1777 forlod Salzburg, sagde han samtidig farvel til sin karriere som violinist. I sine sidste 10 år spillede han gerne bratsch, men aldrig mere violin. sig større dybder end hos nogen anden komponist fra denne epoke. Finalen snyder igen forventningerne. Den lægger ud som en elegant og vittig rondo, men halvvejs inde i satsen indlægger Mozart en selvstændig afdeling i 'tyrkisk stil'. Tyrkisk musik var højeste mode i Wien dengang tænk på Mozarts berømte Rondo alla turca for klaver og hans opera Bortførelsen fra Serailet og Mozart fryder sit publikum ved at indlægge lidt ramasjang i det, man opfattede som tyrkisk stil. Melodierne er hidsige og kromatiske, af og til spillet i kraftig enstemmighed. Det berømte tyrkiske slagtøj bliver imiteret af celloer og basser, der vender buerne om og slår med træet på strengene. Mozart havde også lavet overraskende brud i sine violinkoncerter nr. 3 og 4, men det tyrkiske afsnit i 5. Violinkoncert er det kraftigste brud af dem alle. Desto større er effekten, da musikken vender tilbage til den yndefulde rondo, og koncerten slutter med et raffineret, underdrevent smil. Anton Bruckner: Symfoni nr. 9 Bruckner var mod sin vilje med til at gøre tallet 9 til skæbneciffer for symfonikere. 9. Symfoni blev hans sidste. Før ham var Beethoven og Schubert døde efter deres 9. Symfoni, og senere overgik samme skæbne Dvořák og Mahler. Bruckner understreger symfoniens formål af 'opsummering' ved at citere temaer fra mange af sine egne værker. for en symfoni, men han udvider dimensionerne enormt. Bruckners store symfonier, og i særdeleshed nr. 9, sigter så højt, som det lader sig gøre. Førstesatsen er et godt eksempel: I en mere 'normal' symfoni ville satsen være bygget op af to temaer, men her er der hele tre grupper af temaer, der giver musikken proteiner til at vokse til enorm størrelse. At sætte så stor en skude i søen kræver et næsten umenneskeligt overblik og et kompositorisk mesterskab. Symfonien blev tilegnet Den kære Gud og stræber efter det guddommelige. Bruckners personlige univers er lige ved at sprænges, når intervallerne og akkorderne strækkes til bristepunktet. Et eksempel er begyndelsen af 3. sats, som er det mest utænkelige interval af alle, den lille none. Et interval, der virker naturstridigt og anspændt. Så penibelt som en sats overhovedet kan begynde. Senere i satsen stabler Bruckner tonerne op til akkorder, der når bristepunktet af, hvad den gammeldags musikteori kan rumme. Bruckner brugte længere tid på 9. Symfoni end noget andet værk. Han arbejdede med den fra 1887 og til sin død ni år senere. Da havde han skrevet de tre første satser samt 181 takter af en sidstesats. Det var bestemt hans hensigt at skrive finalesatsen færdig. En Bruckner-finale er en opsummering, ofte ligefrem en apoteose. Men kræfterne var meget få hos den gamle mand, som gennem livet havde døjet med depressioner og andre psykiske lidelser. Belastningen fra 9-tallet begyndte med Beethoven. For alle symfonikere i 1800-tallet var Beethovens Symfoni nr. 9 jo det ultimative musikværk. Bruckner var blot én blandt mange komponister, der følte, at Beethoven kiggede med over skulderen, når en ny symfoni var på vej. Jeg tør slet ikke begynde på den 9., skrev Bruckner, jeg har ikke modet. For Beethoven var 9. Symfoni jo også hans afsked med livet. Alligevel kastede Bruckner sig ud i opgaven og havde mod til at se forbilledet Beethoven i øjnene. Deres 9. Symfonier er i samme toneart (d-mol). Begge symfonier begynder magisk, ud af intet, med en mytisk skabelse af verden. Og de har begge en langsom tredjesats af fuldstændig overjordisk format. Flere musikforskere har arbejdet med at samle Bruckners kladder til den finale, han ikke selv magtede at skrive færdig. Tidligere i år uropførte Berliner Filharmonikerne en ny firesatset udgave af symfonien. Om den vil bide sig fast i repertoiret, må tiden vise. Da Bruckner anede, at han ikke magtede at skrive 4. sats færdig, foreslog han, at man i stedet kunne opføre hans kirkelige korværk Te Deum som finale. En kombination, der understreger taksigelsen til Gud (og som understreger forbindelsen til Beethovens 9., der jo også slutter med korsang). Men det var en nødløsning, og det vidste Bruckner godt. Idéen bruges stort set aldrig. I stedet har man siden Bruckners død opført 9. Symfoni i ufuldendt form ved at stoppe efter den højtidelige 3. sats. Hvis man stopper efter 3. sats som man har gjort siden den første opførelse i 1903 fremstår musikken som en gribende afsked med jordelivet. En fortolkning, der er vores, fordi vi ved, at Bruckners 9. Symfoni er hans svanesang. Bruckner holder sig som sædvanlig til det traditionelle skelet
Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Solist Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Solist Hilary Hahn Tysk dirigent, født 1980 i Hannover Chefdirigent for Wiens Radiosymfoniorkester er bare 32 år det er meget ungt for en dirigent men allerede højt rost for sin modne og indforståede omgang med de store klassikere. Han kommer fra en tysk musikerfamilie både hans bror og hans forældre er pianister. Han er uddannet i sin fødeby Hannover og ved konservatoriet Mozarteum i Salzburg. Som resten af familien er også han en glimrende pianist, og han vandt som helt ung flere store tyske klaverkonkurrencer. I Tyskland har man en nærmest håndværkmæssig tradition for at uddanne dirigenter. Man starter tidligt og lærer faget fra bunden. Det samme har gjort. Han fik sin første post som 21-årig på et provinsteater og blev derefter dirigent for Statsoperaen i Hannover. Det gav Meister så godt et renommé, at han blev engangeret til så store operahuse som Bayerns Statsopera, Deutsche Oper i Berlin og Semper Operaen i Dresden. Han har også dirigeret på Operaen i København, hvor han med stor succes opførte Wagners Tristan og Isolde i 2010. 25 år gammel blev musikchef for det filharmoniske orkester og Operaen i Heidelberg. En traditionel tysk totalløsning, hvor Meister var byens musikdirektør og som sådan Tysklands yngste. Meister havde posten indtil denne sommer. I dag er han chefdirigent for Wiens Radiosymfoniorkester. Forståeligt nok flokkes orkestre om de største talenter, især dem, man med lidt held kan blive venner med på et tidligt tidspunkt af karrieren. har allerede dirigeret mange af Europas bedste orkestre, bl.a. Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Birmingham Symfoniorkester, Sveriges Radios Symfoniorkester og radioorkestrene i Berlin, Hamburg og München. Ikke ringere er interessen fra operahusene. For få uger siden dirigerede han Richard Strauss voldsomme opera Salome på Zürich Operaen og inden længe en opsætning af Tryllefløjten på Wiens Statsopera, La Boheme på Covent Garden i London og hele Wagners Ringen i Riga. Hilary Hahn Amerikansk violinist, født 1979 i Virginia Har tilhørt toppen af verdens violinister, siden hun var teenager Blandt alle verdens violinvirtuoser træder Hilary Hahn klart frem. Hun er en enestående begavelse, og egensind har siden hendes meget tidlige gennembrud præget alt, hvad hun har beskæftiget sig med. Hilary Hahn er i dag 32 år. Hun begyndte at spille, da hun var tre år, kom på konservatoriet, da hun var ti og indspillede sin første cd som 16-årig. Hendes lærer var en gammel violinist, som selv var elev af violinlegenden Eugène Ysaÿe fra 1800-tallet. Hendes rødder er bestemt i orden. Det samme kan man roligt sige om hendes tekniske suverænitet og skarpe fortolkninger. Hvad enten det er standardværker af Bach og Mozart eller helt ny musik, spiller hun med så stort et overskud, at musikken falder helt på plads. Alligevel er Hilary Hahn langt mere end en Frk. Perfekt. Hun opsøger hele tiden nye udfordringer. Danske tv-seere kan måske huske, da hun var gæst i Mikael Bertelsens talkshow Den 11. time, hvor hun spillede folkemusik og instruerede værten i at danse med hulahop-ring! En oplevelse hun priste højt på sin tankerige blog, hvor man også kan læse hendes egne interviews med musikere, hun beundrer. Også hvad angår repertoiret sørger Hilary Hahn for at supplere de store klassikere med det stik modsatte. Hun har som den første indspillet de fire violinsonater af USA s store excentriker Charles Ives, og i Island har hun lavet en cd med ren improvisationsmusik. Et andet spændende projekt er hendes bestilling af 27 nyskrevne ekstranumre, bl.a. et af den danske komponist Søren Nils Eichberg. Få musikere er så meget på farten som Hilary Hahn, der konstant turnerer i USA, Europa og Asien. Hun tæller hvert eneste job og er p.t. oppe på 1.417 koncerter i 42 lande. Heraf har de 931 koncerter været med orkester, for Hilary Hahn er fast gæst hos verdens førende orkestre. Gennem årene har hun også spillet tre gange med DR SymfoniOrkestret.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Emily Fowler Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj Camilla Nobusawa Elna Carr Benedikte Thyssen Helianne Alexandra Blais Ivar Bremer Hauge 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Julie Meile Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Vibeke Larsen Piotr Gasior Lousinne Azizian Signe Ane Andersen Bratsch Claus Myrup Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Katarzyna Bugala Alexander Butz Christine Hagge Larsen Morten Møller Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Johan Krarup Peter Morrison Karin Dalsgaard Samira Dayanni Kontrabas Michal Stadnicki Gerrit Hamacher Henrik Schou Ditlev Damkjær Mads Lundahl Katharina Richter Oliver Lunn Stahl Bjørn Bløndal Fløjte Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Mette Termansen Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Kristian Flagstad Fagot Sebastian Stevensson Dorte Bennike Britt Dürr Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per Jacobsen Jakob Arnholtz Christian vinther Ola Nilsson Thorbjørn Gram Trompet Michael Frank Møller Joris de Rijbel Thomas Jensen Basun Jesper Juul Windahl Brian Bindner Basbasun Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Pauke og slagtøj Christian Utke Schiøler Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso