3. Infrastruktur, transport. og miljøbeskyttelse



Relaterede dokumenter
Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet

Figur Det overordnede vejnet.

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

K O M M U N E P L A N

SF Nordjyllands E45-trafikløsning : September 2013

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

VVM 3. Limfjordsforbindelse

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:

Teknisk notat. Indledning

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Regionaltog i Nordjylland

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Køreplaner og passagerer

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE.

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

Trafiksikkerhedsplan

SF Nordjyllands E45-trafikløsning : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Sjælland baner vejen frem

et nordjylland i udvikling!

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Trafik - altid en grøn vej. Politik


Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

2019 MOBILITET 2040 PB 1

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Udbygning af den kollektive trafik i København

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

K O M M U N E P L A N

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

NOTAT. Halsnæs Kommune

5. Trafik info Kommuneplan Forslag Hovedstruktur og retningslinier

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

VVM-redegørelse & Miljøvurdering Bilag Nye vejanlæg i Aalborg Syd

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

KATTEGAT- FORBINDELSEN

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Strukturbillede VIBY Sjælland

Miljøvurdering af Vejudbygningsplan for Aalborg , tillæg - februar 2009

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 195 Offentligt

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

TRAFIKPLAN FOR jernbanen

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Fredensborg Kommune. Borgermøde A6

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

Nye vejanlæg i Aalborg Syd

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Transkript:

3. Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse

3.1 Veje og stier 3.1 Veje og stier Figur 3.1 Transportforholdene har stor betydning for samfundsudviklingen. Det er vigtigt, at der sikres gode og effektive vejforbindelser i amtet samt til det øvrige Danmark og udlandet. I landevejsbyerne skal trafikken afvikles under hensyntagen til byens funktioner og beboernes behov for sikkerhed og tryghed. Cyklister, gående og ryttere skal tilbydes sikre og trygge forhold samt adgang til naturoplevelser ved de rekreative stier. Amtsrådets mål Sikre en hensigtsmæssig vejtrafikbetjening af byerne i det regionale byperspektiv og en god mobilitet for den nordjyske befolkning, udnytte de nordjyske motorvejes fordele ved blandt andet at sikre høj fremkommelighed på fødevejene til motorvejene, sikre gode vejadgange til væsentlige trafikmål, herunder terminaler for godstransport og erhvervshavne, forbedre cyklisters og andre lette trafikanters sikkerhed, tryghed, sundhed og rekreation ved udbygning af stinettet, udforme vejanlæg under hensyntagen til omgivelserne så miljøgenerne begrænses, og udvikle vej- og trafikforholdene på det lokale og regionale niveau imod miljømæssig større bæredygtighed under hensyn til mål og indsatser i øvrigt på landsplan. 74

3.1 Veje og stier Transportforbrug Samfundets transportforbrug er stigende for både person- og godstransport. Stigningen sker praktisk talt alene på vejtrafikken. Trafikken på amtsvejene er steget med knap 40% de sidste ti år, og væksten ser ud til at fortsætte. Nordjyllands Amt benytter en vækstrate på 2,6% årligt til prognoser for den fremtidige trafik, hvilket svarer til den gennemsnitlige årlige stigning de sidste 15 år. Centrale problemstillinger Vejene løser en stadig større andel af transportopgaverne. I dag udføres ca. 80% af gods- og persontransportarbejdet på vejene. Med en fortsat økonomisk vækst vil omfanget af transportopgaverne stige. Disse vil formentlig overvejende skulle løses på vejene, hvilket stiller øgede krav til det regionale vejnet. Det overordnede vejnet i Nordjylland skal betjene den nationale og internationale trafik og være adgang til de regionale byer - samt trafikken til væsentlige regionale mål f.eks. større ferieområder. Med et udbygget motorvejsnet i Vendsyssel har det overordnede vejnet i Nordjylland i dag en høj kvalitet - både hvad angår belægningsstandard, fremkommelighed og trafiksikkerhed. På længere sigt vil det være nødvendigt at etablere yderligere kapacitet til den fjordkrydsende trafik for at imødekomme væksten i trafikken. Vejplanen Vejplanen sammenfatter følgende delplaner: - Vejudbygningsplan, som prioriterer vejforbedringer. - Cykelstiplan, der udgør grundlaget for prioritering af nye cykelstier langs landevejene. - Trafik- og miljøhandlingsplan for landevejsbyer med projekter for etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger i byerne. - Plan for vedligeholdelse af vejbelægninger. - Handlingsplan for trafiksikkerhed. Amtsrådets holdning Blandt Amtsrådets mål med særlig relevans for trafik og transport er: - fremme af erhvervsudvikling og beskæftigelse, - bæredygtighed med hensyn til trafiksikkerhed og miljø, samt - fremme af turismen i landsdelen. For erhvervsudviklingen er det vigtigt med højklassede forbindelser til de nationale og internationale transportkorridorer. Transportkorridoren Nordic Link, som forbinder Norge og det nordvestlige Sverige med kontinentet, er en del af det overordnede europæiske transportnet. Amtsrådet ønsker at fastholde og udvikle regionens naturlige funktion som knudepunkt i transportkorridoren, og motorvejene i Vendsyssel er en væsentlig del af dette vejnet. Motorvejsnettets høje fremkommelighed og sikkerhed skal udnyttes ved at overflytte mest mulig trafik fra det øvrige vejnet. På den del af landevejsnettet, der fungerer som fødeveje til motorvejen, ønsker Amtsrådet derfor at sikre en høj fremkommelighed. I byområder, der gennemskæres af overordnede trafikveje, er trafikken ofte til stor gene. Høj hastighed og mange tunge køretøjer skaber utryghed og øget uheldsrisiko for dem, der færdes til fods eller på cykel i byerne. Trafikken kan virke som en barriere og være til gene for byens øvrige funktioner. I byområderne vægter Amtsrådet derfor hensynet til beboerne og bylivet højere end fremkommeligheden for biltrafikken. Amtsrådet vil beskytte trafikanternes muligheder for landskabelige oplevelser men samtidig forhindre, at opmærksomheden afledes til skade for trafiksikkerheden, ved så vidt muligt at friholde motorvejenes og regionale vejes nærmeste omgivelser for yderligere byggeri og skiltning. For at imødekomme målene om en effektiv transportkorridor og en hensigtsmæssig vejtrafikbetjening af landsdelens byer har Amtet i samarbejde med Vejdirektoratet og Aalborg Kommune gennemført planlægningen for etablering af en 3. Limfjordsforbindelse. Tunge køretøjer skaber utryghed i byerne. 3. Limfjordsforbindelse I september 2003 vedtog Amtsrådet Regionplantillæg nr. 108 med tilhørende VVM-redegørelse om linieføring for en 3. Limfjordsforbindelse. Grundlaget for beslutningen var et omfattende planmateriale og 2 offentlighedsperioder. 75

3.1 Veje og stier Planmaterialet blev udarbejdet i samarbejde med Aalborg Kommune og Vejdirektoratet. Regionplantillæg nr. 108 indeholder arealreservationer til, at den fremtidige 3. Limfjordsforbindelse kan etableres vest om Aalborg som motorvej fra Nordjyske Motorvej E45 ved Dall Kirkeby Ny Nibevej Nørholmsvej Egholm Hirtshalsmotorvejen, E39 ved Vestbjerg. Der er medtaget en linieføringsvariant fra Ny Lufthavnsvej Hirtshalsmotorvej E39 ved Vestbjerg. I forbindelse med vedtagelsen af regionplantillægget besluttede Amtsrådet, at arealreservationer til de øvrige linieføringsalternativer vil blive ophævet senest i forbindelse med vedtagelsen af Regionplan 2005. Dette afventer imidlertid Naturklagenævnets afgørelse i klage vedrørende Egholm-linieføringen. Hovedstruktur Vejnetsplanen (figur 3.1.) beskriver det overordnede vejnet i regionen. Vejene er klassificeret efter regional betydning: nationale veje, regionale veje klasse A, B og C samt øvrige regionale veje. Klassificeringen er foretaget ud fra en vurdering af vejens betydning i det regionale byperspektiv, vejens trafikale funktion og trafikbelastningen. Klassificeringen udgør det strategiske grundlag for Amtsrådets prioritering af indsatsen på vejområdet. De vigtigste vejforbindelser - klasse A og B veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklassede trafikveje med høj fremkommelighed og stor trafiksikkerhed. Adgangsbegrænsede strækninger i disse vejklasser skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. De regionale veje Staten bestyrer 194 km veje, amtet 1.202 km veje og kommunerne ca. 8.000 km offentlige veje. Motorvejsnettet i Vendsyssel er udbygget frem til Frederikshavn og Hirtshals. I forbindelse med ibrugtagningen af motorvejene og nedklassificeringen af hovedlandevejene er der sket en tilpasning af det regionale vejnet. Amtet har således overtaget størsteparten af de afløste hovedlandeveje, mens kommunerne har overtaget en række af de lavest klassificerede landeveje. Udbygning af motorvejsnettet har ændret trafikmønstret. Udbygningen af motorvejene i Vendsyssel har ændret trafikmønstret i denne del af regionen. Trafikken på de øst-vestgående vejforbindelser mellem Hjørring-motorvejen og områderne langs Vestkysten er steget, mens trafikken på strækningen Aabybro Løkken Hjørring samtidig er stagneret. Trafikken i de nord-sydgående trafikkorridorer fra Aalborg mod Hjørring og Frederikshavn er steget efter ibrugtagningen af motorvejene, hvilket vurderes dels at skyldes ændrede rutevalg og dels nye og længere turvalg. Amtsvejene er veludbyggede og kan generelt afvikle trafikken uden væsentlige kapacitetsproblemer. Trafikafviklingen på landevejsvejnettet vurderes løbende, og med en fortsat trafikvækst kan det blive nødvendigt at forbedre trafikafviklingen på enkelte strækninger. Den fjordkrydsende trafik ved Aalborg udgør et særligt problem, og på længere sigt vil det være nødvendigt at skabe yderligere kapacitet. Limfjordstunellen. Løsninger indtil 3. Limfjordsforbindelse etableres I perioden frem til etablering af forbindelsen ønsker Amtsrådet forbedringer af det eksisterende vejnet, så trafiksituationen forbedres på begge sider af fjorden og dermed sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet i tunnelen. 76

3.1 Veje og stier Aalborg Kommune og amtet har derfor udarbejdet en vejudbygningsplan for Aalborg-området med en 12 årig tidshorisont, svarende til det forventede tidspunkt for realiseringen af den 3. Limfjordsforbindelse. Motorvejs afkørsel. CO²-mål Regeringen har indgået endelig EU-byrde-fordelingsaftale, hvilket forpligter Danmark til at reducere CO²-udslippet med 21% (i gennemsnit for perioden 2008-12 i forhold til 1990). Regeringen har ikke opstillet specifikke målsætninger for reduktion af transport-sektorens CO²-udslip. Planen indeholder blandt andet: - Forøgelse af antallet af kørespor (fra 2 til 3 i hver retning) mellem Bouet og tunnelen. Den sydgående udvidelse er påbegyndt. - Forbedring af trafikafviklingen på Indkildevej. - Forbedring af rampekryds på E45. - Nyt tilslutningsanlæg ved Mariendal Mølle og ny vejforbindelse mellem tilslutningsanlægget og aflastningscentret i City Syd. - Etablering af Egnsplanvej fra Mariendal Mølle-tilslutning til Hadsundvej nord for Gistrup. Miljøhensyn Vejtrafikken skaber en række gener for vejenes naboer i form af støjgener, luftforurening, barrierevirkning, utryghed m.v., og vejene udgør væsentlige indgreb i de landskabelige værdier. Amtet ønsker derfor at administrere og udbygge landevejsnettet under størst mulig hensyntagen til disse forhold. Administration og udbygning af landevejsnettet skal endvidere ske under hensyntagen til de målsætninger og handlemuligheder, amtet har opstillet i forbindelse med Agenda 21-arbejdet. Ved anlæg af nye landeveje sikres det så vidt muligt, at Miljøstyrelsens vejledninger overholdes. Der henvises til afsnit 3.7, Forebyggelse af forurening. Nordjyllands Amt har ikke afsat særskilte midler til forebyggelse af støjgener fra trafikken på det eksisterende landevejsnet. Luftforureningen fra trafikken består af en lang række stoffer, som påvirker klimaet, økosystemerne, sundheden og vores bygninger i varierende omfang. Trafikken bidrager i dag med den største andel af luftforureningen i byområderne. Nogle af de stoffer, trafikken udleder, er de senere år reduceret på trods af væksten i trafikken, hvilket blandt andet skyldes indførelse af katalysatorer og blyfri benzin. Andre øges fortsat som følge af den fortsatte trafikvækst. Det drejer sig blandt andet om udledningen af kultveilte (CO 2 ). Der bør derfor fortsat sættes fokus på trafikkens bidrag til luftforureningen og energiforbruget med henblik på at begrænse dette f.eks. gennem lokale handlingsplaner. Amtet ønsker at kunne tilbyde trafikanterne faciliteter, som kan medvirke til en bedre udnyttelse af transportmidlerne, f.eks. i form af samkørselpladser langs landevejene og ved anvendelse af ny teknologi. 77

3.1 Veje og stier Retningslinier og bemærkninger Oversigt over retningslinier 3.1.1 Hovedstruktur 3.1.2 Arealreservationer til nye vejanlæg 3.1.3 Regionale cykelstier samt cykel- og vandreruter 3.1.4 Hensyn til andre arealinteresser Anlægsarbejde. Lovgrundlag Ifølge planlovens, 6, stk. 3, pkt. 2 og 4, skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenhed af større trafikanlæg og om eventuelle VVM-redegørelser. Retningslinie 3.1.1 - Hovedstruktur Regionens overordnede vejnet fremgår af figur 3.1. Vejnettet er inddelt i 5 klasser: Nationale veje og regionale veje klasse A, B og C samt øvrige regionale veje. Vejklasserne er defineret ud fra deres trafikale funktion. Se skema 3.1.1. De regionale veje er klassificeret blandt andet ud fra vejenes betydning i det regionale byperspektiv, og trafikbelastningen indgår. Trafikal funktion og byperspektiv National og international trafik Trafik mellem landsdelscentre, egnshovedbyer og egnsbyer Trafik mellem områdebyer og lokalbyer samt trafik til øvrige regionale trafikmål Anden trafik Skema 3.1.1 Hovedparametre i vejklassevurderingen. Vejklasse Nationale veje Regionale veje, klasse A og B Regionale veje, klasse C Øvrige regionale veje Retningslinie 3.1.2 - Arealreservationer til nye veje og vejudvidelser Linieføringer og planlægningszoner for reservation af vejanlæg vist på figur 3.1.1 og 3.1.2. Lovadministration,planlægning og anlægsvirksomhed m.v. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg. Retningslinien sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg. De anførte linieføringer og planlægningszoner forudsættes optaget i kommuneplanlægningen. Retningslinien forpligter ikke Amtsrådet økonomisk, og der er ikke hermed taget stilling til, hvornår de enkelte anlæg skal gennemføres. Der kan uden regionplantillæg foretages mindre justeringer af de angive arealreservationer, såfremt der opnås accept fra berørte myndigheder. De anførte anlæg kan ikke alle forventes gennemført i planperioden. En del af projekterne vil forinden gennemførelse kræve udarbejdelse af et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Arealreservationerne er Amtsrådets prioritering af en række projekter, som indgår i Amtsrådets vejplanarbejde, herunder projekter der er stillet forslag om i forbindelse med regionplandebatten. Reservationer excl. 3. Limfjordforbindelse - Underføring under jernbanen i Skørping (landevej 524). Linieføringen er aftalt mellem Banestyrelsen, Skørping Kommune og Nordjyllands Amt. Vejunderføringen er en forudsætning for at øge togenes rejsehastighed. - Omfartsvej øst om Aabybro. Vejen skal forbedre områdets forbindelse til motorvejen via landevej 534 samt aflaste landevej 706 (del af Toftevej og Fristrupvej), som er meget bynær med adgang til rådhus, flere institutioner samt boliger. - Omfartsvej syd om Ravnshøj (landevej 452). Omfartsvejen skal forbedre 78

3.1 Veje og stier fremkommeligheden på landevejen mellem Hjørring og Frederikshavn og forbedre sikkerheden og miljøet på vejen gennem Ravnshøj. - Ny adgangsvej fra Blokhus (landevej 618) til stranden syd for byen. Vejen giver mulighed for at fredeliggøre Blokhus ved at lede trafikken til stranden uden om centrum. - Forlægning af landevej 508 mellem Buderupholm og motorvejsfrakørsel 31. Forlægningen skal gøre det mere attraktivt for især den tunge trafik fra syd at benytte motorvejen udenom Støvring frem for vejen gennem Støvring centrum. Den nye vej føres syd om Mastrup Bæk-fredningen. Inden for planlægningszonen skal der efter nærmere analyser udpeges en linieføring ved senere kommuneplanlægning. - Omfartsvej syd om Hjørring (landevej 451). Omfartsvejen skal muliggøre en aflastning af bymidten for trafik mellem motorvej 90 og Hjørrings vestlige opland med ferieområderne ved Vestkysten. Planlægningszonen udlægges med henblik på at gennemføre supplerende undersøgelser, så der senere kan udpeges en linieføring ved mere detaljeret regionplanlægning. - Omfartsvej vest om Saltum (landevej 451). Omfartsvejen skal forbedre bymiljøet og trafiksikkerheden i Saltum, der især i sommermånederne er belastet af gennemkørende trafik. - Omfartsvej syd om Brovst, Halvrimmen og Arentsminde. Omfartsvejen skal forbedre fremkommeligheden mellem Hanherred/Thy og landsdelscentret, samt forbedre bymiljøet og trafiksikkerheden i de tre byer. Planlægningszonen udlægges med henblik på at gennemføre supplerende undersøgelser, så der senere kan udpeges en linieføring ved mere detaljeret regionplanlægning. - Forlægning af Høvej mod nord. Linien reserveres, da det ikke er afklaret, om den nuværende Høvej skal udbygges eller forlægges med henblik på at løse sikkerhedsmæssige problemer og forbedre vejstandarden. - Egnsplanvej og tilhørende ændring af Mariendal Mølle-indføringen. Det samlede projekt skal sikre en bedre betjening af trafikken mellem den sydøstlige del af Aalborg Kommune - herunder byudviklingsområdet mellem motorvejen og universitetet - og Aalborg Centrum. Kommunen har gennemført en planlægning for sikring af byggelinier til Egnsplanvej s realisering. - Ny Dallvej. - Landevej 438 forbinder Frederikshavn og Skagen. Vejen er hele året belastet af tung erhvervstrafik. I sommermånederne fungerer den samtidig som vigtig turistvej. I juli måned er trafikken på vejen således dobbelt så stor som i året som helhed. Vejen er 2-sporet med smalle rabatter, og den er uden cykelsti på strækningen mellem Hulsig og Skagen. Regionplantillæg nr. 85 med tilhørende VVM-redegørelse udgør planlægningsgrundlaget for vejudvidelsen. Med tillægget fastlægges, at vejstrækningen mellem rundkørslen nord for Aalbæk og Skagen by kan udbygges fra en 2-sporet vej til en 2+1 vej med cykelsti på hele strækningen. I VVM-redegørelsen beskrives selve vejprojektet, og udbygningen forklares og vurderes for dens påvirkning af omgivelserne. - Udbygning af motorvejen nord for Limfjordstunnelen med et 3. nordgående spor. - Forlægning af Hvorupgårdvej med henblik på afhjælpning af sikkerhedsproblemer. - Kapacitetsforbedring ved Gl. Høvej - Bøgildsmindevej. 79

3.1 Veje og stier Figur 3.1.1. Arealreservationer til nye veje og vejudvidelse. Figur 3.1.2. Vejreservationer i Aalborgområdet samt eksisterende overordnet vejnet. Udsnit 80

3.1 Veje og stier Reservationer i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg: - Der reserveres en 200 meter bred korridor, som vist på figur 3.1.2, til en ny motorvejsforbindelse og Limfjordskrydsning mellem E45, Nordjyske Motorvej, ved Dall Kirkeby til E39 Hirtshalsmotorvejen, ved Vestbjerg. - Endvidere reserveres en 50 meter bred korridor, som vist på figur 3.1.2 til forbindelsen mellem den nye motorvejsforbindelse ved Mølholmvej og Aalborg Vestby ved Nørholmvej. - Der reserveres en korridor i variabel bredde til anlæg af tilslutningsanlæg ved Mariendal Mølle samt forbindelsesveje til Hobrovej via Dallvej, - Skelagervejs forlængelse med tilslutning til Ny Nibevej, - samt linieføringsvariant for anlæggets forløb fra Ny Lufthavnsvej til eksisterende tilslutningsanlæg til motorvejen E39 ved Vestbjerg. Det forudsættes, - at Limfjordskrydsningen sker i tunnel fra syd til Egholm og som lavbro fra Egholm mod nord, - at der etableres selvstændig broforbindelse til Egholm parallelt med motorvejsbroen, samt - at der sikres arealer til stiforbindelser til de rekreative arealer langs Limfjorden både nord og syd for fjorden. Arealreservationer til - Vestforbindelse i Lindholmlinien og - Østforbindelse med paralleltunnel ophæves med vedtagelse af Regionplan 2005, såfremt Amtsrådets godkendelse af Regionplantillæg nr. 108 stadfæstes ved Naturklagenævnets afgørelse af verserende sag. Beskrivelser af såvel den valgte Egholm-linieføring som de øvrige linieføringer og deres virkninger på omgivelserne findes i følgende publikationer om 3. Limfjordsforbindelse, der blev offentliggjort samtidig med forslag til tillæg nr. 108 til Regionplan 2001: - VVM-Redegørelse - Hovedrapport - VVM-Sammenfatning Landskabsvurderinger - Scenarier - VVM-Redegørelse Projektplaner samt det i september 2003 vedtagne tillæg nr. 108 til Regionplan 2001. Retningslinie 3.1.3 Regionale cykelstier samt cykel- og vandreruter På figur 3.1.3 er udpeget cykelstier langs de overordnede veje, og på figur 3.1.4 samt kort nre. 1 og 8 er udpeget det regionale, rekreative cykel- og vandrerutenet. Lovadministration og planlægning må ikke føre til dispositioner, der hindrer, at disse stier og ruter kan etableres og opretholdes. Jernbanearealerne mellem Løgstør og Viborg erhverves til stiformål i samarbejde med Viborg Amt og kommunerne på strækningen. Boldrupruten skal etableres sammen med Viborg Amt, hvor størstedelen af strækningen ligger. Færdiggørelsen af Østkystruten fra Dokkedal over Als og Lovnkær til Hadsund vil indgå i prioriteringen for de almindelige cykelstier langs landeveje. Hvad angår Læsøruten, er der indgået en aftale med Læsø Kommune, om at kommunen etablerer rekreative ruter på Læsø»i bytte for«, at amtet har etableret cykelstier langs landevejen på tværs af øen. Blokhus-Hune-stien gennem det udlagte natur-, ferie- og fritidslandskab i baglandet til Blokhus-området genenmføres delvist sammen med Nordsøstien. Der etableres en rekreativ cykelrute på eksisterende veje og stier mellem Halkær og Rønbjerg, så der skabes en sammenhængende forbindelse på tværs af Himmerland mellem Lille Vildmose, Rold Skov og Rebild, De Himmerlandske Heder og Vilsted Sø frem til Rønbjerg/Livø. Der reserveres endvidere plads til en kulturhistorisk vandrerute, Nordsøstien, mellem Bulbjerg i vest over Skagen Gren og Læsø til Hadsund som led i en international vandrerute rundt om hele Nordsøen. Ruten vil for en stor del forløbe på eksisterende småveje og stier, men også på historiske strækninger. Ruten er et led i et større EU-projekt, hvor kulturformidling, overnatning, service og markedsføring også skal indgå. 81

3.1 Veje og stier Figur 3.1.3. viser eksisterende cykelstier/ brede kantbaner og projekterne i cykelstiplanen. Kun de planlagte stier i handlingsdelen forventes at kunne etableres indenfor de næste 6 år. Figur 3.1.4. viser både eksisterende og planlagte regionale, rekreative cykel- og vandreruter. For cykel- og vandreruterne i det rekreative stinet medfører retningslinien, at kommunerne ikke må tillade, at offentligt tilgængelige veje og stier, der indgår i stinettet, nedlægges, medmindre det sikres, at stinettet kan opretholdes. Retningslinie 3.1.4 - Hensyn til andre arealinteresser Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Retningslinien vedrører alle offentlige veje dels de i dag kendte vejprojekter, dels kommende. Ved placering af nye veje skal hensynet til fremkommeligheden afvejes over for de arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge- og anlægsvirksomhed og arealinteresserne i det åbne land. Retningslinierne i kapitel 5 og 6 vil indgå i grundlaget for Amtsrådets beslutninger om nyanlæg af offentlige veje. 82

3.1 Veje og stier 83

Kapitel 3 Trafik 3.2 Trafiksikkerhed 3.2 Trafiksikkerhed Amtsrådet prioriterer trafiksikkerheden meget højt. Derfor skal hensyn til trafiksikkerheden også indgå i den fysiske planlægning, når der planlægges nye vejanlæg, skoledistrikter, nye bolig- og erhvervsområder osv. Amtsrådet og kommunerne bør løbende arbejde med handlingsplaner for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Amtsrådets mål Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal reduceres mest muligt uanset stigningen i biltrafikken, inden udgangen af år 2012 skal der være en reduktion på mindst 40% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til 1998, alle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken og trafiksikkerhed skal indarbejdes i den fysiske planlægning. 84

3.2 Trafiksikkerhed Midler og indsats Amtsrådets strategier omfatter: Gennemføre foranstaltninger (bump, vejombygninger) i byer, så bilernes hastighed tilpasser sig byens betingelser. Sikre vejkryds (krydsombygning, systematisk forbedring af signalregulerede kryds og vigepligtskryds, stoptavler, vejlukninger, hastighedsbegrænsning i udsatte kryds, systematisk sortpletudpegning) og begrænse antallet af adgange. Prioritere trafiksikkerhed højt ved nyanlæg, ombygning og vedligeholdelse af veje (trafiksikkerhedsrevision, fysisk midteradskillelse, sikrere tværsnit i åbent land). Sikre og fjerne faste genstande på vejstrækninger samt forbedre kurver. Gøre en særlig indsats for at cyklisterne kan færdes sikkert og trygt i trafikken (tilbagetrukne stoplinier og cykelfelter i kryds, ruteplanlægning). Centrale problemstillinger God livskvalitet hænger uløseligt sammen med at kunne færdes i trafikken uden særlig risiko for at blive dræbt eller kvæstet. Politiet rapporterer i gennemsnit ca. 1.700 færdselsuheld årligt i Nordjylland med mere end 50 dræbte og 500 alvorligt kvæstede hvert år. Fordelingen af uheld på vejnettet i regionen, som det administreres i øjeblikket er, at 10% af de alvorligste personskader sker på statsveje, 30% på amtsveje og de resterende på kommuneveje. De mange færdselsuheld har tragiske følger i form af afsavn og lidelser. Hertil kommer de økonomiske konsekvenser. Færdselsuheld i Nordjylland koster årligt samfundet næsten 1,3 mia. kr. til materielskade, tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsbehandling, efterbehandling, hjemmehjælp m.v. De årlige udgifter til behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser er for Amtsrådets vedkommende 99 mio. kr., mens de 27 nordjyske kommuner tilsammen må betale 88 mio. kr. Amtsrådets holdning Nordjyllands Amt prioriterer trafiksikkerheden højt i den politiske beslutningsproces. Hvert år kommer der flere biler på vejene. Det kræver derfor en ekstraordinær indsats, hvis det skal lykkes at få antallet af trafikofre bragt ned. Den indsats er Nordjyllands Amt parat til at yde. Men Amtsrådet kan ikke gøre det alene. Kommuner, Staten, private virksomheder og enkeltpersoner skal hver især gøre sit til, at trafikken bliver mere sikker at færdes i. Amtsrådet har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Målet er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken inden udgangen af år 2012 skal være reduceret med mindst 40% i forhold til 1998 - selvom trafikken stiger. Da der i 1998 var 583 dræbte og alvorligt tilskadekomne, er målet først nået, hvis der i 2012 højest er 350 dræbte og alvorligt tilskadekomne på de nordjyske veje. Det svarer til en reduktion i uheldsniveauet på 233 dræbte og alvorligt tilskadekomne i løbet af 14 år. I år 2004 var der 428 dræbte og alvorligt tilskadekomne i Nordjyllands Amt. Fortsætter denne positive udvikling, er der stor sansynlighed for, at målet nås. Med udgangspunkt i, at 30% af det samlede antal personskader i regionen sker på landevejene, skal Amtsrådet inden 2012 have nået en uheldsreduktion på 65-75 dræbte og alvorligt tilskadekomne på det vejnet, som i øjeblikket administreres af Nordjyllands Amt. Vejbump nedsætter hastigheden i byerne. Det er Amtsrådets holdning, at alle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken. Det skal ske gennem løbende forbedringer i trafiksikkerhed og miljø til trods for den stigende trafik. Amtsrådet opfordrer alle aktører i trafiksikkerhedsarbejdet til en fælles indsats og et fælles mål for fremme af trafiksikkerheden og -trygheden i Nordjylland. Trafiksikkerhed bør indarbejdes i alle former for fysisk planlægning. Det kan være placering og planlægning af skoledistrikter, lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder, infrastruktur mellem byerne osv. Trafiksikkerhed bør indgå som en naturlig del af forprojekteringen af alle fremtidige nyanlæg i såvel stat, amt som kommune. Sikring af uheldsbelastede kryds. 85

3.2 Trafiksikkerhed Definitioner Trafikveje er veje, som sikrer fremkommeligheden - det vil sige betjener gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommuner og omverdenen, mellem enkelte bysamfund og kvarterer i en større by. 700 600 500 400 300 638 630 642 589 636 583 621 571 565 582 568 428 Lokalveje er veje, som sikrer tilgængeligheden - det vil sige betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Metoden kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet og kan foretages i alle faser af et projekt. Formålet er at forebygge trafikulykker. 200 100 0 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 40% 's reduktion Dræbte og alvorligt tilskadekomne Ny målsætning 2012 2011 2010 2009 2008 Figur 3.2.1. Status og langsigtet målsætning for nedsættelse af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. Fakta Politiet rapporterer årligt 1.700 færdselsuheld i Nordjylland. Mere end 50 mennesker dræbes, og 500 kvæstes alvorligt i den nordjyske trafik hvert år. Kun ca. en sjettedel af alle personskader politiregistreres. Færdselsuheld i Nordjylland koster årligt samfundet næsten 1,3 mia. kr. Amtsrådet betaler årligt 99 mio. kr. til behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser, mens de nordjyske kommuner tilsammen betaler 88 mio. kr. Omkring 85% af alle trafikulykker rummer et eller flere af elementerne: for høj fart, sprit, cyklister og kryds. Ulykkesrisikoen øges ca. 30 gange, hvis hastigheden øges fra 60 km/t til 80 km/t. Risikoen for at blive dræbt eller kvæstet er mindst 6 gange større pr. kørt km på cykel end i bil. 86

3.2 Trafiksikkerhed Retningslinier og bemærkninger Oversigt over retningslinier 3.2.1 Trafiksikkerhedsrevision 3.2.2 Vejadgange og vejtilslutninger til trafikveje 3.2.3 4-benede kryds 3.2.4 Handlingsplaner for trafiksikkerhed 3.2.5 Trafik og miljø i byer 3.2.6 Cyklisternes tryghed og sikkerhed 4-benet kryds. Lovgrundlag Ifølge planlovens 6, stk. 5, kan regionplanen omhandle andre forhold. Retningslinierne er derfor kun vejledende. Ifølge lov om offentlige veje 70 kan tilslutninger til offentlig vej ikke etableres uden vejbestyrelsens tilladelse, der eventuelt kan gøres betinget af krav om en bestemt udførelse. Retningslinie 3.2.1 - Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel små som store projekter og kan foretages på flere trin - fra planlægning til udført projekt. Ved alle nyanlæg eller større færdselsregulerende ombygninger af trafikveje og lokalveje bør alle vejbestyrelser indarbejde trafiksikkerhedsrevision som fast rutine i planlægningen og projekteringen. Der skal sikres plads i projektbudgetterne til at indarbejde nødvendige trafiksikkerhedsmæssigt begrundede hensyn. En trafiksikkerhedsrevision - TSR - udføres af en revisor, som har gennemført en særlig uddannelse, der er udviklet af Vejdirektoratet. På Vejsektorens hjemmeside findes en liste over trafiksikkerhedsrevisorer. Retningslinie 3.2.2 - Vejadgange og vejtilslutninger til trafikveje Nye vejadgange og vejtilslutninger bør ikke etableres til trafikveje. Af hensyn til trafiksikkerheden ønskes antallet af vejadgange til større trafikveje begrænset mest muligt. Eventuelle ønsker om nye tilslutninger og/eller vejadgange skal forelægges til godkendelse hos vejbestyrelsen for den overordnede vej. Ansøgningen skal herunder redegøre for mulighederne for at lukke vejadgange. Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. Amtsrådet vil normalt ikke godkende ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkørsler derved forøges. Såfremt der etableres nye vejtilslutninger, bør det ske på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision. Retningslinie 3.2.3-4-benede kryds Nye 4-benede kryds bør ikke etableres på trafikveje. En meget stor del af alle færdselsuheld sker i kryds - op til 60 % i byområder og 40% i åbent land. Derfor bør vejnettet planlægges, så antallet af kryds begrænses mest muligt. 87

3.2 Trafiksikkerhed De 4-benede kryds er generelt langt de farligste - her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrømmene langt større end i et 3-benet kryds. Forskellen er så stor, at det som regel er mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. I forslag til nye vejregler for»kryds i åbent land«indgår følgende krydstyper: almindelige vejkryds (3-benede kryds), rundkørsler, signalkryds samt to-plans kryds (krydsning ude af niveau). I vejregler for»byernes trafikarealer«er endvidere anført, at anlæg af ikke-signalregulerede firevejs kryds bør undgås. 4-benede kryds med den mest avancerede konfliktfri signalregulering kan have et acceptabelt uheldsniveau. Såfremt der etableres konfliktfri signalregulerede 4-benede kryds, skal det ske på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision. Retningslinie 3.2.4 - Handlingsplaner for trafiksikkerhed Handlingsplaner for øget trafiksikkerhed bør løbende udarbejdes/opdateres af alle vejbestyrelser, jævnfør de overordnede mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Alle vejbestyrelser anbefales løbende at udarbejde/opdatere specifikke handlingsplaner for trafiksikkerhed med henblik på at forbedre sikkerheden på alle veje i regionen. Planerne anbefales at tage udgangspunkt i en tilslutning til Færdselssikkerhedskommisionens og Amtsrådets målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet. Der kan opnås stor effekt til fordel for trafiksikkerheden, hvis indsatsen rettes mod at forbedre de trafikale forhold i kryds. Alle kryds bør derfor gennemgås for at kortlægge, i hvilke kryds der er sikkerhedsproblemer, med henblik på etablering af mere trafiksikre krydsudformninger. Her kan peges på ombygning af vigepligtsregulerede kryds til f.eks. rundkørsler, forbedring af signalregulerede kryds, lokale hastighedsbegrænsninger i udsatte kryds og opsætning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger bør også overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemføres. Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem på strækninger, hvor hastigheden er høj, og da der er særlige koncentrationer af færdselsuheld i vejkurver uden for byzone, bør alle veje med en tilladt hastighed større end 50 km/t ligeledes gennemgås kritisk. Dette med henblik på fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforløb. Der kan endelig peges på forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tværsnit på veje i åbent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden. Vejbestyrelserne anbefales endvidere at udarbejde en lokal hastighedsplan, der kan indgå som et centralt element i de lokale trafiksikkerhedshandlingplaner. Retningslinie 3.2.5 - Trafik og miljø i byer Bilernes hastighed på trafikveje i byer bør tilpasses byens betingelser ved fysiske foranstaltninger, hvor der er et væsentligt antal fodgængere og cyklister. I byer, der gennemskæres af større trafikveje, er utryghedsfaktorer som tunge køretøjer og for høj hastighed markante. Der er brug for at vægte hensyn til byens beboere og funktioner højere i forhold til trafikkens fremkommelighed. Amtsrådet tilslutter sig Færdselssikkerhedskommissionen opfattelse af, at hastighedsdifferentiering bør finde langt større anvendelse i bymæssige områder fremover. Amtsrådets»Trafik- og miljøhandlingsplan for landevejsbyer i Nordjyllands Amt«opererer med tre typer af foranstaltninger til forbedring af trafksikkerheden, trygheden og bymiljøet: - hastighedsdæmpning med bump, - mindre ombygninger med byporte, hævede flader, midterheller, forsætninger og rundkørsler, og - omfattende ombygninger med cykelstier samt tilsvarende elementer som ved mindre ombygninger. 88

3.2 Trafiksikkerhed Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tryghed og sikkerhed Cyklisternes tryghed og sikkerhed i trafikken bør fremmes gennem specielle cyklisttiltag. Vejbestyrelserne anbefales at inddrage hensyn til cyklisters sikkerhed i de lokale trafiksikkerhedsplaner og lokalplanlægningen i øvrigt. Cyklisterne har ikke fået del i den generelle forbedring af trafiksikkerheden, som er opnået gennem de seneste 10 år. Der bør derfor gennemføres specielle cyklisttiltag, så cyklisterne også kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Cyklisterne hjælpes først og fremmest ved hastighedstiltag, krydstiltag og visse kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinier samt cykelfelter i kryds. 89

3.3 Kollektiv trafik 3.3 Kollektiv trafik Figur 3.3 Det kollektive trafiksystem skal indrettes ud fra kundernes behov. Den individuelle mobilitet er stigende, og det stiller krav til det samlede transportsystem. Det er derfor altafgørende, at der sikres en god sammenhæng såvel mellem den individuelle og den kollektive trafik som internt i det kollektive trafiksystem. Herved opnås det bedste potentiale til gavn for alle. Amtsrådets mål Sikre landsdelen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af person- og godstransporten på bane, kunne tilbyde en bred regional dækning med kollektiv trafik, hvor alle byer i det regionale byrolleperspektiv betjenes, forbedre betjeningen af amtets større byområder særligt med sigte på pendlerne for hermed blandt andet at bidrage til mindre vækst i biltrafikken, sikre en fleksibel betjening af landdistrikterne ved at løse de transport-opgaver, der skal løses, men med en minimal ressourceindsats, tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening, sikre et optimalt samspil mellem bus- og togtrafikken, og sikre muligheden for omstigning mellem de forskellige kollektive transportformer. 90

3.3 Kollektiv trafik Metrobus i Aalborg. IC3-tog. Kollektiv trafikbetjening af landdistrikterne. Centrale problemstillinger Den individuelle biltrafik står for ca. 80% af persontransportarbejdet i Nordjylland. Alligevel er den kollektive trafik et vigtigt led i regionens transportsystem, der sikrer borgere med adgang til bil et alternativ eller borgere uden adgang til bil et nødvendigt transporttilbud. Den kollektive trafik er blandt andet nødvendig, for at arbejdsmarkedet kan rekruttere arbejdskraften, og for at uddannelsessystemet kan fungere. Ifølge Danmarks Statistik er 35% af de nordjyske husstande uden egen bil (tal fra 2002). I Transportvaneundersøgelsen svarer knap 20% af nordjyderne mellem 16 og 74 år, at de ikke har adgang til at benytte bil til deres transportbehov (tal fra 1999). Busbetjening Nordjyllands Trafikselskabs passagertal er igen faldende efter et par år med beskeden fremgang sidst i 1990èrne. I perioden 2000-2003 er passagertallet faldet med ca. 6%. Den kollektive trafik forbedres til stadighed men kan ikke hamle op med, at flere får bil, og at samfundets alderssammensætning udvikler sig hen imod færre i de aldersgrupper (primært børn og unge), hvor mange bruger kollektiv trafik. Ændringer i alderssammensætningen vil nogle år endnu fortsat kunne bidrage til et årligt fald i passagertallet på 1-2%. Nordjyllands Amts spredte bosætning betyder, at det kan være vanskeligt at betjene alle borgere på lige vilkår. Den spredte bosætning kan også give lange transporttider, så rejsetiderne bliver mindre attraktive. Hertil kommer brugernes øgede krav til mobilitet. For at matche disse krav, er der behov for at sikre sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle trafik og udnytte de enkelte transporttyper bedst muligt sammen og hver for sig. Herved opnås høj mobilitet under hensyntagen til transportmæssige, samfundsmæssige og miljømæssige forhold. Hvis den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til kørsel i privatbil, må rejsetiden med kollektiv trafik ikke afvige for meget fra rejsetiden med bil. Desuden skal den kollektive trafik være økonomisk attraktiv for den enkelte specielt i forbindelse med transport til og fra arbejde. Der er kun få steder i Nordjylland, hvor den kollektive trafik er tilnærmeligvis konkurrencedygtig med kørsel i egen bil. Det gælder næsten udelukkende for længere pendlingsrejser, der er togbetjent. Strategien indenfor den kollektive trafik har de seneste år været og er fortsat, at der er behov for en indsats for at tilpasse trafikudbuddet til efterspørgslen markedsorientere den kollektive trafik - så den kollektive trafik bliver et bedre alternativ til bilen på strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov. Herved starter den positive spiral med henblik på at fastholde eksisterende og tiltrække nye kunder til den kollektive trafik, så udviklingen ikke blot resulterer i et stadigt dårligere servicetilbud. En vigtig forudsætning, for at bustrafikken kan tiltrække nye passagerer, er, at køreplanerne bliver overholdt. Det er derfor vigtigt at øge bussernes fremkommelighed på indfaldsvejene og de større tværveje omkring Aalborg, hvor bilkøer kan sinke busserne. Desuden bør der arbejdes aktivt på information til passagererne om forsinkelser m.m. Den nye nærbanestation i Aalborg Vestby. Jernbaner og togbetjening De nordjyske hovedbanestrækninger har en utidssvarende teknisk standard sammenlignet med hovedbanestrækninger i det øvrige land. Det betyder begrænset kapacitet i forhold til hvor meget trafik, der kan afvikles på banen, en begrænset kørehastighed på 120 km i timen mod normalt 180 km i timen og et sikkerhedsniveau under den ønskede standard i forhold til det øvrige land. Banen er kun dobbeltsporet syd for Limfjorden, og der er ikke planer om elektrificering i Nordjylland. I december 2003 blev Aalborg Nærbane, som betjener strækningen Skørping Lindholm, en realitet. Med Aalborg Nærbane fulgte åbning af 4 nyanlagte stationer i Aalborg-området: Aalborg Vestby St., Skalborg St., Svenstrup St. og Støvring St. 91

3.3 Kollektiv trafik Jernbanefakta Hovedbanen Århus-Randers har max. hastighed på 160 km/ t og er udstyret med sikkerhedssystemet ATC. Banen videre mod Hobro har hastighedsbegrænsning på 140 km/t og blev udstyret med ATC i 2000. På strækningen Hobro-Aalborg er hastighedsbegrænsningen 120 km/t, og der er endnu ikke etableret ATC-sikringssystem. De manuelle signalanlæg bevirker længere intervaller mellem togene og dermed ringere kapacitet. Der er i efteråret 2003 indgået en politisk aftale om at iværksætte en udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på en senere beslutning om igangsættelse af blandt andet en opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg til højere hastighed. Beslutningsgrundlaget udarbejdes i 2006. Banen Aalborg-Frederikshavn er fjernstyret og har en hastighedsbegrænsning på 120 km/t. Da banen er enkeltsporet, kan togene kun krydse hinanden på de fem passagerstationer, på Lindholm St. og på den sløjfede station i Sulsted. I Vendsyssel mangler ATC-systemet også. Busbetjening Alle byer med flere end 200 indbyggere og de fleste mindre landsbyer betjenes i dag af NT s busser og/eller tog. Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Hobro har bybusser. I Brønderslev, Hjørring og Hobro er bybusserne på de trafiksvage tidspunkter erstattet med teletaxibetjening. Skagen har bybus sommer og teletaxi vinter. I Aalborg introduceredes den 4.april 2004 metrobusser i Aalborg og omegn. Metrobusserne udgør rygraden i den kollektive trafik i Aalborg med i alt 4 ruter: to radiale ruter med forbindelse til omegnsbyerne og to på tværs. Metrobusserne har en meget høj frekvens i myldretiden. Baggrunden herfor var Statens rammeaftale for jernbaner for 2000-2004, hvori der i første omgang var afsat 125 mio. kr. til etablering af nærbanebetjening og banetekniske nyanlæg af 6 nye stationer på strækningen. Med finanslovsaftalen i 2002 blev nærbanepuljen beskåret med 17 mio. kr., og Kærby Station som følge heraf udskudt. Efter Nordjyllands Amts overtagelse af privatbanerne Skagensbanen og Hirtshalsbanen i 2001 er banerne samlet i ét selskab: Nordjyske Jernbaner A/S. Nordjyllands Trafikselskab overtog pr. 1. januar 2004 Nordjyllands Amts beføjelser med at føre tilsyn med og yde støtte til Nordjyske Jernbaner A/S. For at udnytte udviklingsmulighederne og opretholde en tidssvarende drift blev der udarbejdet en udviklingsplan med tre hovedelementer: anskaffelse af 7 nye togsæt (leveres i 2004/2005), fornyelse af sporene på strækningen Frederikshavn-Skagen i 2003, og udvidelse af driften på strækningen Frederikshavn - Skagen påbegyndt i 2003. En aftale mellem Regeringen og Amtsrådsforeningen sikrer driftstilskud til Nordjyske Jernbaner frem til 2005 og investeringstilskud frem til 2015. Begge tilskud overgår til bloktilskud i henholdsvis 2005 og i 2015. Amtsrådets holdning Amtsrådet ønsker et velfungerende kollektivt trafiksystem i hele regionen for at sikre alle borgere rimelige transportmuligheder. Samtidig skal den kollektive trafik forbedres, så den omkring de største byer kan bidrage til at reducere væksten i biltrafikken og trængslen i bycentrene. Derfor skal den kollektive trafik sikres tilgang af nye kunder ved blandt andet at tilbyde kortere rejsetider for store pendlergrupper, fastholde et rimeligt takstniveau og sikre et bedre samspil mellem kollektiv og individuel trafik og mellem den kollektive trafik indbyrdes. Desuden skal der ses på mulighederne for at benytte kollektiv trafik til og fra fritidsaktiviteter. At busserne kører forbi mange friluftsområder og kulturelle seværdigheder bør udnyttes mere i markedsføringen. Nærbanens åbning har betydet et væsentligt kvalitetsløft for den kollektive trafik i Aalborg-området, blandt andet i samspil med metrobusserne, der er med til at sikre hurtige forbindelser for pendlere bosiddende uden for Aalborg-området til arbejdspladskoncentrationerne beliggende i byranden i Aalborg. I en senere etape bør nærbanen forlænges nord for Limfjorden til Brønderslev og Hjørring, ligesom den bør forlænges til Hobro i syd. Nærbanens etablering medfører, at der bør planlægges for at etablere nye byområder inden for gang- eller cykelafstand fra de nye og kommende nærbanestationer. Amtsrådet har tilsluttet sig en strategi, der flytter ressourcer fra de dele af busrutenettet, der har et spinkelt passagerunderlag, til de dele, der har et stort passagerunderlag. I forhold til togbetjeningen forventer Amtsrådet at kunne opretholde amtsbanestrækningerne Frederikshavn-Skagen og Hjørring-Hirtshals. På miljøområdet er det målet at nedbringe emissionerne fra busserne, også ud over EU s krav. Det sker først og fremmest i forbindelse med udskiftning til nye busser. Skinnenettet skal udbygges, så landsdelen sikres en moderne og sikker jernbane med kapacitet til at opfylde Amtsrådets mål om at styrke både person- og godstransport. Standarden bør være fuldt på højde med hovedbanestrækninger i det øvrige land. Derfor forventer Amtsrådet blandt andet, at der snarest etableres 92

3.3 Kollektiv trafik Nordjyllands Trafikselskab NT s samlede kørselsomfang udgør i alt 928.000 køreplantimer fordelt med 467.000 timer på de regionale ruter, 118.000 timer på de lokale ruter og 343.000 timers bybuskørsel (tallene er fra 2002). ATC-sikringssystem helt til Frederikshavn. Begge amtsbanestrækninger har nyt spor og nye sikkerheds- og signalsystemer, men ikke ATC. Der bør fortsat opretholdes mulighed for, at Aalborg Lufthavn kan banebetjenes. En af hovedstrømmene for den kollektive trafik i Aalborg går mellem bymidten og Universitetsområdet i Aalborg Øst. I Infrastrukturudvalgets rapport, 2000, foreslås at forbedre betjeningen på denne strækning ved at etablere sporbusdrift. Denne mulighed holdes stadig åben. Togbetjening Statens strækninger Strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn har timedrift, skiftevis med InterCitytog og regionaltog. Aalborg Lufthavn Lindholm Nørresundby Strækningen Hobro-Aalborg betjenes i timedrift af InterCitytog med direkte forbindelse til/fra København. Timesystemet er suppleret med regionaltog, der standser ved alle stationer, og med lyntog til/fra Lindholm St., der kører uden stop mellem Hobro og Aalborg. Med DSB s plan Gode Tog til Alle indføres der fra 2005 InterCitylyntog til Aalborg fra København hver time. I 2006 videreføres lyntogene til Frederikshavn. Den forbedrede betjening betyder kortere rejsetid for mange. På strækningen Aalborg-København er rejsetiden ca. 40 minutter kortere med InterCitylyntog sammenlignet med InterCitytog. Materiellet forbedres ligeledes med indkøb af 83 togsæt af typen IC4. Disse indsættes løbende i 2005. Aalborg Nærbane kører hver halve time i dagtimerne på hverdage og betjener alle stationer på strækningen Skørping-Lindholm. Nordjyske Jernbaner Skagensbanen kører med ca. timedrift mellem Skagen og Frederikshavn. Hirtshalsbanen kører i myldretiden med halvtimedrift og uden for myldretiden med timedrift mellem Hjørring og Hirtshals. Ved mange stationer/trinbrætter på strækningen standser togene kun, hvis der er passagerer, der skal på eller af. Aalborg Nord Skalborg Aalborg Kærby Aalborg Universitetet Figur 3.3.1. Banelinier og sporbustrace, samt eksisterende og påtænkte standsningssteder for nærbanen. Forholdene for godstog kan lettes ved at muliggøre etablering af en direkte shuntforbindelse mellem sporet til Aalborg Østhavn og hovedbanen, så sydgående godstog kan undgå at køre ind til Aalborg Banegård for at vende, jf. retningslinie 3.4.6. Hovedstruktur Nordjyllands Trafikselskabs regionalrutenet består i dag af 57 ruter, lokalruter eller telebusser samt telebetjeningsruter i alle kommuner. Togtrafik Statsbanen Hobro-Aalborg-Frederikshavn har i alt 16 stationer, heraf 5 nye nærbanestationer. Banen betjenes både med lyntog, InterCitytog, regionaltog og nærbanetog. Amtsbanen mellem Hjørring og Hirtshals har 13 stationer, mens amtsbanen mellem Frederikshavn og Skagen har 12 stationer. Nordjyske Jernbaner har udarbejdet en udviklingsplan for selskabet, som blandt andet omfatter etablering af en ny station i det vestlige Hjørring (ved Kvægtorvet) i 2005, og det er endvidere på sigt planen, at der skal etableres en station i det østlige Hjørring (ved Hjørring Sygehus). 93

3.3 Kollektiv trafik Retningslinier og bemærkninger Oversigt over retningslinier 3.3.1 Det kollektive trafiknet 3.3.2 Stationsnære arealer 3.3.3 Togenes standsningssteder 3.3.4 Nye standsningssteder for nærbanen og Hirtshalsbanen 3.3.5 Jernbane til Aalborg Lufthavn 3.3.6 Udbygning af hovedbanestrækningen Knudepunkt for kollektiv trafik - Aalborg Banegård. Lovgrundlag Ifølge planlovens, 6, stk. 3, nr. 2 og 4, skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af større trafikanlæg og for beliggenheden af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad. Øvrige retningslinier er fastsat i henhold til planlovens 6, stk. 5. Retningslinie 3.3.1 - Det kollektive trafiknet Det regionale byperspektiv skal lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafiknet. Det regionale byperspektiv er væsentligt for strukturen i det kollektive trafiksystem. Landsdelscentret, egnshovedbyerne og egnsbyerne skal således indgå som større knudepunkter i det regionale busrutenet og områdebyerne som mindre knudepunkter. Forbindelserne mellem lokale byzonebyer og de tilhørende områdebyer bør betjenes med kollektiv bustrafik, så regionalruterne skaber forbindelser af regional interesse, mens lokalruterne skaber forbindelse af lokal interesse. Retningslinie 3.3.2 - Stationsnære arealer Ved jernbanestationerne i egnshovedbyerne, egnsbyerne, og områdebyerne bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen af de regionale togforbindelser. Der skal planlægges for bedre muligheder for kombinationsrejser - det vil sige skift fra individuel til kollektiv trafik. Ved at lokalisere især kontorerhverv og større, tætte boligbebyggelser nær ved stationerne gøres togbetjeningen attraktiv for en større kundekreds. Derved understøttes mulighederne for at yde en god togbetjening, som kan vinde markedsandele fra den individuelle biltrafik, hvorved miljøproblemerne fra transport begrænses. Komfortable, trygge og overskuelige terminaler er med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle et sammenhængende trafiknet, hvor både bus-, tog-, bil- og cykeltrafik integreres. Terminalerne bør indrettes, så de tilbyder skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre gangveje. Terminalerne skal i videst muligt omfang integreres i det omgivende byområde med gode og trafiksikre gang- og cykelforbindelser mellem terminalen og næroplandet, herunder sikring af arealer til parkeringsformål. Retningslinie 3.3.3 - Togenes standsningssteder De på figur 3.3.2 viste banelinier og standsningssteder skal søges opretholdt med personbefordring. Den regionale trafikstruktur forudsætter opretholdelse af de nuværende banelinier. I anden fase bør nærbanen forlænges nord for Limfjorden til Brønderslev og Hjørring, samt til Hobro mod syd. Togbetjeningen forudsættes fastlagt gennem forhandling mellem Trafikministeriet, NT, Amtsrådet og de berørte kommunalbestyrelser. 94