Enø Stormflodssikring

Relaterede dokumenter
Linieføring, højde og aftryk

Enø Stormflodssikring

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

Velkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Helhedsorienteret kystplanlægning

NOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Notat om oversvømmelsesbeskyttelse. Lungshave,Enø. ved Karrebæksminde. Notat er udarbejdet af Henrik Steinecke Nielsen Kyst-havneviden.

AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. AFVISNING af klage i sag om partsfordeling af bidrag i digeprojekt i Slagelse Kommune

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

Kap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Eksempler på bidragsfordeling

Vores kyst. Kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse

Anlægsprogram. Højvandssikring Binderup- Grønninghoved 5. FEBRUAR 2019

Solrød Kommune kystsikring

Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Ilse Gräber

Odsherred Kommune Nyvej Højby

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Nordkystens Fremtid. Orienteringsmøde den 14. januar 2017

Kombineret spuns og smalt dige mod fjorden og dige langs Værebro å /1/, jf. fig 1.

Kystdirektoratet Højbovej Lemvig

Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Skive Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

Højvandssikring af området ved Næsby Strand. 7. maj Merete Hvid Dalnæs

Januar 2015 principper for beslutning. April 2015 efter 1. interessetilkendegivelse. September 2015 indkaldelse til dette møde

NOTAT. Stormflodssikring i Køge Bidragspligt og bidragsfordeling. 1. Indledning og problemstilling

NOTAT OM FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Spørgsmål og svar fra informationsmødet om digeprojektet for Område 2

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Kommunernes nye opgaver med kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse


Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau, overordnet digeforløb, højder og placering, økonomi) Den videre proces

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

Velkommen Tak for sidst

Højvandsbeskyttelse af Digeområde 2

overordnet perspektiv

Solrød Kommune RådhusetSolrød Center Solrød Strand. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Nikolaj Michelsen

Højvandssikring af Halsskov. 3. oktober Merete Hvid Dalnæs

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

2 Sikringsniveau og dimensionering

Afgørelse Teknik og Miljøudvalget har besluttet

PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

I det følgende gennemgås tilkendegivelserne og forvaltningens bemærkninger hertil.

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

KYSTBESKYTTELSE VED DYBESØ Sognegården 24. oktober 2016

REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

Emne: Højvandssikring i Mosvig/Binderup bugten

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Møde i udviklingsgruppen for kystsikring den 21. maj 2019

Transkript:

Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018

Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i Smålandsfarvandet Problemstilling på Enø Linieføring, digehøjde og aftryk Anlægsøkonomi Oplæg til partsfordeling 2

Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat 3

Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse 4

Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Borgermøde i januar med gennemgang af projekt og oplæg til partsfordeling 5

Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Projekt Proces er igangsat Partsfordeling Høringsfrist 4 uger 6

Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Ændringer: Mindre -> Videre Større -> Ommer! Ny høring Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse af NKF-skitseprojektet 7

Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Stjernehøring! Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse af NKF-skitseprojektet Høringsfrist 4 uger Dige anlægges! 8

Sikringsniveau og dimensionering Middeltidshændelse, Levetid og sandsynlighed 9

Sikringsniveau og dimensionering Middeltidshændelse, Levetid og sandsynlighed 10

Sikringsniveau og dimensionering Middeltidshændelse, Levetid og sandsynlighed Anbefaling: MT på 100 år + Levetid på 50 år (år 2070) 11

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Bølger og vindstuvning: Let forhøjet - ca. 0,8 m plus bølger 12

Allan Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Bølger og vindstuvning: Let forhøjet - ca. 0,8 m plus bølger 13

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 14

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 15

Jan 2012 1,18 m Allan - < 0,8 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 16

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) 3) Returskyl fra syd Storm ophør/svækkes: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 17

Allan - < 0,8 m Dec 2003 1,19 m Jan 2012 1,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) 3) Returskyl fra syd Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 18

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande 19

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 20

1872 1,7-1,8 m Allan - < 0,8 m Dec 2003 1,19 m Jan 2012 1,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 21

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 22

Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 23

1872 1,7-1,8 m m Feb 1993 1,56 m? Allan - < 0,8 m Dec 2003 1,19 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Nov 2006 1,65 m Jan 2012 1,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 24

1872 1,7-1,8 m m Feb 1993 1,56 m? Allan - < 0,8 m Dec 2003 1,19 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Nov 2006 1,65 m Jan 2012 1,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 25

Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand Scenarie 2-5 Højvandsstatistik (Middeltidshændelse) Ca. 1,6 m + + Havspejlsstigning (Levetid) Havspejlsstigning (Levetid) Ca. 0,5 = m Sandsynlighed for overskridelse: Dimensionsgivende = vandstand Dimensionsgivende vandstand Ca. 2,1 m (For lille havspejlsstigning i figuren) 26

Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand landhævning og sætninger Dim.givende vandstand ca. 2,1 m DVR90 Landhævning Ca. 0,1 m + Sætninger??? m = Kronekote ved etablering Ca. 2,0 m 27

Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand og bølgepåvirkning Samtidig bølgepåvirkning på fjorddiget Nogle steder 28

Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand og bølgepåvirkning Samtidig bølgepåvirkning på fjorddiget Nogle steder Kronekoter ved etablering: 2,1 2,3 m DVR90 29

Problemstilling på Enø Havdiget Anden dimensinsgivende vandstand Vandstand ved vind fra vest/sydvest Ca. 0,8 m + Havspejlsstigning minus landhævning Ca. 0,5-0,1 m = 0,4 m + Bølgetillæg 30

Problemstilling på Enø Havdiget Anden dimensinsgivende vandstand Vandstand ved vind fra vest/sydvest Ca. 0,8 m + Havspejlsstigning minus landhævning Ca. 0,5-0,1 m = 0,4 m + Bølgetillæg Ca. 1,3 m 31

Problemstilling på Enø Havdiget Anden dimensinsgivende vandstand Vandstand ved vind fra vest/sydvest Ca. 0,8 m + Havspejlsstigning minus landhævning Ca. 0,5-0,1 m = 0,4 m + Bølgetillæg Ca. 1,3 m Kronekote ved etablering: (2,3) - 2,5 m DVR90 32

Problemstilling på Enø Bølgepåvirkning, erosion og morfologisk udvikling Sydgående langstransport Fredninger Maks 0,8 m DVR90 + Havspejlsstigning + Bølger Lukning af mindegabet 33

Problemstilling på Enø Terræn og morfologi Lavt bagvedliggende terræn og vådområder Geologi og geoteknik Maks 0,8 m DVR90 + Havspejlsstigning Maks 0,8 m DVR90 + Havspejlsstigning + Bølger 34

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 35

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 36

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 37

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 38

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 39

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 40

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 41

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 42

Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 43

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé 2,3 m DVR90 Udnytter terrænet Mindre indgriben 2,5 m DVR90 Mindsker bølgepåvirkning Minimerer miljøpåvirkning Nogle steder for lidt plads, derfor mur/spuns 2,5 m DVR90 44

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé - Kanalen 45

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé - Kanalen Kanalen 46

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Stejleplads og Fjordhusene nord 47

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Stejleplads og Fjordhusene nord Vejbump ved stejlepladsen 48

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Stejleplads og Fjordhusene nord Vejbump ved stejlepladsen Fjordhusene nord 49

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet 50

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Fjordhusene syd 51

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Fjordhusene syd Dæmningen (Bundkoter ikke retvisende) 52

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Enø Kystvej Fjordhusene syd Dæmningen (Bundkoter ikke retvisende) 53

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Enø Kystvej Reedtzholmvej Fjordhusene Dæmningen syd (Bundkoter ikke retvisende) 54

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Havdiget 55

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Havdiget Havdige nord 56

Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Havdiget Havdige nord Havdige syd 57

Anlægsøkonomi Antal berørte grundejere Omtrent 700 oversvømmelsestruede/beskyttede matrikler Ca. 25 % Kommunale Ca. 75 % Private 58

Anlægsøkonomi Anlægsoverslag Digejord Lermembran Muld og græs Spuns eller mur Højvandsskot Sandfodring Rørunderføringer Kontraklapper Mellem 15-18 mio.kr inkl.moms Pr. berørt matrikel mellem 20-25.000 kr. Over 30 år: 700-800 kr pr. matrikel pr. år Entreprenørudgifter Rådgiverudgifter 59

Partsdeling Metoder der er anvendt Risikovurdering Kotekriterium Ejendomsværdien Fordeling på antal ejendomme Det anbefales at fastlægge en simpel fordelingsmodel 60

Partsfordeling Risikovurdering Risikovurderingen foretages individuelt af den enkelt ejendom under hensyntagen til: Skadesomfang på den enkelte ejendom Følgende har betydning for vurderingen: Beliggenhed (koter afstand fra diget) Husets udformning (Kældertrapper, lavt sidende vinduer, o.a.) Evt. eget beredskab ( lokalt dige i havelandskabet) 61

Partsfordeling Kotekriterium (Gniben) For det samlede område fastlægges et antal kote niveauer. For hvert kote interval (Gruppe) tildeles et antal parter. De enkelte grupper tildeles skønsmæssigt ansatte parter benævnt højdebidrag. Udover højdebidraget tillægges alle interessenter et ens bidrag benævnt grundbidrag. 62

Partsfordeling Ejendomsstørrelse Fordelingen foretages alene forholdsmæssigt til arealet af den enkelte ejendom i forhold til det samlede areal af de beskyttede ejendomme. 63

Partsfordeling Grundværdi Forholdsmæssig fordeling af udgiften i forhold til den enkeltes grundværdi sammenholdt med den samlede grundværdi af de beskyttede ejendomme. 64

Partsfordeling Ejendomsværdi Forholdsmæssig fordeling af udgiften i forhold til den enkeltes ejendomsværdi sammenholdt med den samlede ejendomsværdi af de beskyttede ejendomme. 65

Partsfordeling Rekreative forbedringer Hvor kystbeskyttelsen har elementer af rekreative forbedringer, der vurderes til gavn for en større del af kommunens beboere er det kutyme at kommunen bidrager i udgiftsfordelingen. Kommunens bidrag i sådanne sager har andraget fra 1/3 til 2/3 af udgifterne, der relateres til rekreative forbedringer. Restende udgift betales af grundejerne efter en af de øvrige anførte modeller. 66

Eksempler på partfordelinger Risikovurdering Ved digebeskyttelse af helårsbebyggelse ved Aggersund: Områdeopdeling i 4 takst-klasser efter risiko. Størst risiko 10 parter Ubetydelig risiko 3 parter Ejendomsstørrelse Fastholdelse af strand foran boligvej i Egå: 50% af udgiften efter arealstørrelse for ejendomme på søsiden 50% af udgiften ligeligt fordelt på 26 ejendomme på landsiden af boligvejen Intet bidrag for private boligvej 67

Kystbeskyttelse: Fordeling af udgifter ved rekreativ forbedring - Dybesø Første kystsag efter lov om kystbeskyttelse i 1989 Ny skræntbeskyttelsen betaltes af de direkte beskyttede ejendomme efter kystlinielængde. De øvrige foranstaltninger, som medførte en forbedring af strandkvaliteten og den rekreative udnyttelse betaltes med 1/3 af (daværende) amt, 1/3 af kommunen og 1/3 af 1. række kystgrundejerne (fordeling efter kystlinielængde). 68

Erosions- og højvandsbeskyttelse Dragør Bidragsfordeling efter kote og grundværdi Ejendomme beliggende under kote +1,6 m blev pålagt bidragspligt. Ejendomme beliggende under kote +1,35 m (oversvømmelsesrisiko vurderet dobbelt så stor som for øvrige bidragspligtige ejendomme) indgik med fuld grundværdi Øvrige ejendomme indgik med halv grundværdi. Kommunen er som grundejer pålagt et fast bidrag på ca. 10 % af den samlede udgift. 69

70 Kystbeskyttelse: Bidragsfordeling efter koter - Gniben

71 Højvandsbeskyttelse Halskov område 1, 2 og 3 (højvandsdirektivet)

Højvandsbeskyttelse Halskov område 1, 2 og 3 Fordeling: Kommunen bidrager med 14 % - 30 % Forsyningsselskaber bidrager med 1-2 part pr. 30 kunder Grunde der ligger under sikringsniveau pålægges 1 part Grunde hvor også huset ligger under pålægges 2 parter Grundejer maksimal betaling af anlægsudgiften, inkl. moms: Digeområde 1 282 private parter/maks. betaling: kr.21.100,- Digeområde 2 1.313 parter/ maks. betaling: kr.11.700,- Digeområde 3 376 private parter/maks. betaling: kr. 3.600,- 72 Yderligere detaljering er sat i bero til KDI vejledning udkommer

Højvandsbeskyttelse Køge Afstand fra kysten Partsfordeling Det oversvømmelsestruede område omfatter ca. 7.000 matrikler Området inddeles i 3 bånd afhængig af afstand fra havet Matrikler i det nærmeste bånd tildeles 3 parter Matrikler i det mellemste bånd tildeles 2 parter, og Matrikler i det fjerneste bånd tildeles 1 part Partfordeling er ikke endelig der arbejdes stadig på den. 73

Særlige forhold Rekreative forbedringer Forsyningsselskaber Kommunes bidrag Vejarealer Vedligeholdelse 74

Enø eksempel Anlægssum = 20 mio kr 682 matrikler 1 part til hver = 30.000 kr Vedligeholdelse = 2-400,000 kr/år 300-600 kr/år 75

Partsfordeling Vejledning Kystdirektoratet i samarbejde med kommunernes landsforening forestår udarbejdelse af en vejledning til partsfordeling. Denne vejledning var forventet at udkomme før sommeren 2017 blev udskudt og forventes nu at blive frigivet i april 2018 76