Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser 15.74.10.70 Ansøgningsfrist d. 19. oktober 2015 kl. 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Baggrund for puljen... 2 3 Puljens målgruppe... 4 4 Puljens formål... 4 5 Forventede resultater... 5 6 Ansøgerkreds... 6 7 Projektperiode... 7 8 Projektaktiviteter og tidsplan... 7 9 Støtteegnede projekter... 8 10 Kriterier for tildeling af støtte... 8 10.1 Krav til beskrivelse af projektet... 9 10.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation... 11 11 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering)... 13 12 Tilskudsberettigede udgifter... 13 13 Der kan ikke søges tilskud til... 13 14 Praktiske oplysninger... 14 14.1 Budget... 14 14.2 Regnskabsaflæggelse... 15 Side 1 af 15
1 Indledning Socialstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og med inddragelse af relevante parter fra beskæftigelses- og undervisningsområdet udviklet en generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Puljen skal understøtte, at regioner i samarbejde med tilhørende kommuner og øvrige samarbejdspartnere udarbejder og implementerer forløbsprogrammer for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser på baggrund af den generiske model. I satspuljeaftalen på det sociale område for 2014 er der afsat 11,8 mio. kr. til to ansøgningspuljer til udvikling og implementering af forløbsprogrammer målrettet mennesker med psykiske lidelser. Midlerne er afsat på FL 15.75.14.70. Der er afsat 5,9 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2015 og yderligere 5,9 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2016. Midlerne udmøntes hvert år, såfremt finansloven vedtages med det afsatte beløb. Puljen i 2016 forventes udmeldt med et kriterie om, at projekter, der kan søges tilskud til, allerede modtager støtte fra puljen for 2015. Denne vejledning er alene gældende for ansøgning af midler til puljen i år 2015. 2 Baggrund for puljen Satspuljepartierne indgik i Aftale på psykiatriområdet for 2014-17 en aftale om at udarbejde en generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Baggrunden for aftalen var den daværende regerings udvalg for psykiatri, som i oktober 2013 udgav rapporten En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Her peges der på, at en uklar ansvars- og opgavefordeling og manglende viden om indsatser og kompetencer udgør en barriere for samarbejdet mellem sektorer, afdelinger og forvaltninger. Psykiatriudvalget foreslog på den baggrund, at der blev udarbejdet en generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. En generisk model for forløbsprogrammer er et organisatorisk redskab og en skabelon, som regioner og kommuner kan anvende og tage udgangspunkt i, når de skal udarbejde, implementere og følge op på forløbsprogrammer. At modellen er generisk betyder, at den kan tilpasses specifikke målgrupper og lokale forhold i regioner og kommuner. Den generiske model er målrettet ledere, planlæggere, fagkoordinatorer o. lign. i kommuner og regioner, som skal arbejde med forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Kommuner og regioner har på det somatiske område siden 2010 arbejdet med implementering af forløbsprogrammer på baggrund af Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, som blev udviklet i 2008 og revideret i 2012. Enkelte regioner og kommuner har udarbejdet forløbsprogrammer for målgrupper med psykiske lidelser bl.a., er der udarbejdet forløbsprogrammer for mennesker med skizofreni og depression med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske model. Den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Modellen er specifikt tilpasset arbejdet med at skabe kvalitet og sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, idet modellen både omfatter behandling og indsatser på sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Forløbsprogrammer for personer med psykiske lidelser Et forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser er et værktøj for regioner og kommuner til at understøtte kvalitet og sammenhæng i indsatsen for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser. Med sammenhæng i indsatsen forstås, at borgerens forløb både skal være koordineret mellem de forskellige involverede aktører og koordineret i forhold borgerens ønsker og hverdagsliv i øvrigt. Side 2 af 15
Tekstboks 1: Definition af et forløbsprogram Et forløbsprogram beskriver den tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given målgruppe med udgangspunkt i den aktuelle viden og lovgivning på området. Forløbsprogrammet beskriver herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer. Endelig indeholder forløbsprogrammet en beskrivelse af implementering og opfølgning på programmet. Arbejdet med et forløbsprogram er en fortløbende proces, som omfatter både udarbejdelse, implementering og opfølgning på forløbsprogrammet. I figur 1 nedenfor præsenteres de centrale faser i arbejdet med et forløbsprogram. Figurens bokse introduceres nærmere i den generiske model, som er vedlagt puljevejledningen. Figur 1: Faser i arbejdet med et forløbsprogram 1. Udarbejd fælles mål og understøt en gensidig forståelse 6. Gennemfør opfølgning og foretag tilpasninger 2. Afgræns målgruppen 5. Planlæg og gennemfør implementering 3. Beskriv relevante indsatser 4. Aftal rammer for organisering En succesfuld implementering af forløbsprogrammet er en forudsætning for, at forløbsprogrammet bidrager til, at der kan opnås de ønskede effekter for målgruppen. Med afsæt i konkrete mål og succeskriterier for implementeringsarbejdet arbejdes der med implementering på to niveauer: 1) Et overordnet niveau, der beskriver en procesplan for implementering af forløbsprogrammet på tværs af regionen, de involverede kommuner og øvrige samarbejdspartnere, samt en plan for de tværgående aktiviteter, herunder udvikling af understøttende redskaber, tværgående kompetenceudvikling, opfølgning på mål og succeskriterier i forløbsprogrammet mv. 2) Et lokalt niveau, hvor de respektive kommuner og regionen hver især udarbejder en plan for, hvordan forløbsprogrammet skal implementeres på tværs af de kommunale forvaltninger og institutioner eller regionalt mellem og på de regionale institutioner. Samarbejdet med relevante samarbejdspartnere, herunder praksissektoren, beskrives i planer på begge niveauer og skal adresseres i de regionale såvel som i de kommunale implementeringsplaner. Den overordnede implementeringsplan er en integreret del af selve forløbsprogrammet. Side 3 af 15
3 Puljens målgruppe Når region og kommuner i samarbejde med relevante parter opstarter samarbejdet omkring et forløbsprogram, skal de udvælge en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser, som de ønsker at udarbejde et forløbsprogram for. Målgruppen kan både være børn, unge og voksne med en psykisk lidelse, der på grund af lidelsens sværhedsgrad og kompleksitet (eksempelvis multiple diagnoser, sociale problematikker eller nedsat evne til egenomsorg), har behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats på tværs af det behandlende sundhedssystem og én eller flere kommunale forvaltninger. Det kan eksempelvis være unge og voksne med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug. Det kan også være voksne med skizofreni eller depression, som står uden for arbejdsmarkedet. Desuden kan det være børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser, som modtager behandling i den regionale psykiatri, og som samtidig har behov for støtte i skolen og modtager en familierettet indsats efter serviceloven. Beslutningen om valg af målgruppe bør foretages på baggrund af en konkret vurdering af behovet for bedre koordination og samarbejde omkring den valgte målgruppe. I den generiske model er der beskrevet en række konkrete anbefalinger til valg og afgrænsning af målgrupper for forløbsprogrammer. Anbefalingerne i modellen danner grundlag for vurderingen af ansøgningerne til puljen jf. de opstillede kriterier nedenfor. Tekstboks 2: Kriterier for valg af målgruppe jf. den generiske model Et forløbsprogram bør målrette indsatsen for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser. Når region og kommuner udvælger målgruppen, bør der foretages en samlet vurdering baseret på, hvorvidt følgende kriterier er opfyldt: 1. Forløbsprogrammet forventes at have en positiv effekt på den samlede kvalitet af indsatsen for målgruppen og ressourceforbruget på området 2. Der er behov for en vedvarende og/eller tilbagevendende tværsektoriel indsats fra region, kommune og praksissektor 3. Målgruppen er veldefineret 4. Der er et relativt stort antal personer i målgruppen, eller det er en mindre målgruppe, som region og kommune har et stort ressourceforbrug i forhold til, og som det er vanskeligt for kommune og region at håndtere 5. Der er tale om en potentielt alvorlig psykisk lidelse og/eller følger af en psykisk lidelse i forhold til funktionsevne, levetid og livskvalitet 4 Puljens formål Formålet med puljen er at understøtte regioner og tilhørende kommuner i at udarbejde og implementere forløbsprogrammer for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser med afsæt i den generiske model. Formålet med forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser er at understøtte: Fælles mål og retning i indsatsen til personer med psykiske lidelser Sammenhængende og koordinerede forløb for mennesker med psykiske lidelser på tværs af sektorer og forvaltningsområder Høj faglig kvalitet i den samlede indsats Hensigtsmæssig ressourceudnyttelse Inddragelse af borgere og pårørende Det er centralt, at arbejdet med forløbsprogrammerne ses i sammenhæng med de lovpligtige samarbejdsfora og koordineringstiltag (se tabel 1), som allerede eksisterer på tværs af regioner, praksissektor og kommuner. Side 4 af 15
Tabel 1: Eksempler på samarbejdsfora og lovpligtige koordineringstiltag på tværs af regioner, praksissektor og kommuner Generelt organisatorisk niveau Sundhedskoordinationsudvalg Kommunekontaktråd Praksisplanudvalg, Kommunalt lægelige udvalg Det konkrete borgerforløb Rehabiliteringsteams Koordinerende sagsbehandler Udskrivningsaftaler/koordinationsplan I flere sundhedsaftaler for 2015-18 fremgår det, at der skal arbejdes med at tilpasse og implementere eksisterende forløbsprogrammer eller udvikle nye forløbsprogrammer, ligesom der i flere sundhedsaftaler er fokus på patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, psykisk sårbare og udsatte borgere. For at sikre sammenhæng til eksisterende tværsektorielle aftaler og initiativer anbefales det, at arbejdet med forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser sker i forlængelse af de aftaler og samarbejdsfora, som allerede er etableret i regi af sundhedsaftalerne. 5 Forventede resultater Puljen skal understøtte, at regioner og kommuner udarbejder og implementerer forløbsprogrammer med afsæt i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Forventede resultater på kort sigt Det forventes, at 2-3 regioner i samarbejde med flere tilhørende kommuner får støtte fra puljen til og påbegynder arbejdet med at udarbejde et forløbsprogram for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser med afsæt i den generiske model. Det er ikke en forudsætning for at modtage midler fra puljen, at alle kommuner i en region indgår i et forpligtende samarbejde med regionen om at udarbejde forløbsprogrammet. Det vil dog blive vægtet positivt i vurderingen af ansøgningerne, at der sker en bred inddragelse af alle eller flere kommuner i de regioner, som modtager midler fra puljen. Hensigten er, at det på længere sigt skal være muligt at udbrede forløbsprogrammet til alle kommuner i regionen. Forventede resultater på mellemlang sigt Arbejdet med forløbsprogrammet forventes at bidrage til, at regioner og kommuner styrker de faglige og organisatoriske forudsætninger for at opnå de ønskede resultater for målgruppen ved at: Fastsætte fælles mål for samarbejdet om indsatsen for en given målgruppe Sikre fælles viden og gensidig respekt omkring opgaver og faglighed blandt de aktører, der skal samarbejde om indsatsen Beskrive en helhedsorienteret faglig indsats for en given målgruppe på tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet Beskrive procedurer og metoder til inddragelse af borgere og pårørende Sikre korrekt anvendelse af lovgivning på området og aktuel viden om, hvilke faglige indsatser, metoder, redskaber og samarbejdsmodeller der virker i forhold til den konkrete målgruppe Afklare opgave- og ansvarsfordeling blandt relevante aktører fra region, praksissektor og kommune Beskrive procedurer for samarbejde, koordination og kommunikation mellem relevante sektorer og forvaltningsområder Side 5 af 15
Forventede resultater på lang sigt På længere sigt kan udarbejdelse og implementering af forløbsprogrammer for personer med psykiske lidelser på tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet medvirke til, at der opnås følgende borgeroplevede, organisatoriske og faglige gevinster: Fælles mål og retning i indsatsen til personer med psykiske lidelser Sammenhængende og koordinerede forløb for mennesker med psykiske lidelser på tværs af sektorer og forvaltningsområder Høj faglig kvalitet i den samlede indsats Hensigtsmæssig ressourceudnyttelse Inddragelse af borgere og pårørende Som en del af arbejdet med forløbsprogrammet opstiller regionen og kommunerne i fællesskab konkrete mål og succeskriterier for, hvilke resultater de gerne vil opnå for den valgte målgruppe. De forventede effekter af arbejdet med forløbsprogrammet kan f.eks. være: Større tilfredshed med forløbet blandt borgere og pårørende Reduktion i symptomer hos målgruppen Reduktion i antallet af genindlæggelser Flere i målgruppen kommer i beskæftigelse/uddannelse Forventninger indenfor projektperioden Det er en omfattende proces at udarbejde og implementere et forløbsprogram. Regionen og kommunerne i regionen (evt. udvalgte kommuner i regionen) skal med udgangspunkt i den generiske model udarbejde og konkretisere et forløbsprogram for en specifik målgruppe. Forløbsprogrammet skal tage hensyn til de lokale forhold herunder eksisterende tilbud og koordinations- og samarbejdsformer. Arbejdet med at implementere forløbsprogrammet forventes påbegyndt indenfor projektperioden, men forløbsprogrammet forventes ikke at være fuldt ud implementeret i alle kommunale og regionale institutioner og tilbud indenfor den første projektperiode. Det forventes derimod, at der foreligger en konkret plan for den videre implementering og eventuelle udbredelse til øvrige kommuner i regionen. Planen vil kunne indgå i ansøgningen om puljemidler i forbindelse med anden ansøgningsrunde. De langsigtede gevinster ved at udarbejde og implementere et forløbsprogram forventes således først realiseret efter projektperioden er afsluttet. 6 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen består af alle landets regioner. Det forventes, at der udvælges 2-3 regioner. Der skal foreligge en samarbejdsaftale med minimum to og gerne flere af kommunerne i regionen om at udarbejde et forløbsprogram for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser med afsæt i den generiske model. Det er ikke en forudsætning for at modtage midler fra puljen, at alle kommuner i en region indgår i et forpligtende samarbejde med regionen om at udarbejde forløbsprogrammet. Det vil dog blive vægtet positivt i vurderingen af ansøgningerne, at der sker en bred inddragelse af alle eller flere kommuner i de regioner, som modtager midler fra puljen. Det anbefales, at det er regionens sundhedskoordinationsudvalg, der er afsender på ansøgningen. Side 6 af 15
7 Projektperiode Der skal søges midler fra puljen af to omgange, idet ikke alle de afsatte midler er til rådighed på finansloven i første omgang, men strækker sig over to finanslovsår. Ved anden ansøgningsrunde stilles der krav om, at ansøger skal have modtaget tilskud ved første ansøgningsrunde. Projektperioderne og midlerne for ansøgningspuljen forventes at fordele sig som følger: - Første ansøgningsrunde: Projektperioden er 7.december 2015 30. november 2016, hvor der er afsat 5,9 mio. kr. - Anden ansøgningsrunde: Projektperioden forventes at være 1. december 2016 30. november 2017, hvor der er afsat 5,9 mio. kr. Denne vejledning er alene gældende for ansøgning af midler for første ansøgningsrunde, hvor projektperioden er den 7.december 2015 30. november 2016. 8 Projektaktiviteter og tidsplan Socialstyrelsen vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen afholde to arrangementer for de projekter, som modtager støtte til puljen. Her vil repræsentanter fra projektregioner og tilhørende kommuner få inspiration til arbejdet med forløbsprogrammet og kunne drøfte muligheder og udfordringer forbundet med at udarbejde og implementere forløbsprogrammer på tværs af projekterne. Projekterne forventes at bidrage aktivt på arrangementerne i form af mindre oplæg og ved at stille sine erfaringer til rådighed for de to styrelser og de andre regioner og kommuner. Arrangementerne skal understøtte projekterne i at udarbejde forløbsprogrammer i overensstemmelse med anbefalingerne i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Erfaringsudvekslingen vil også bidrage til, at Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen efterfølgende kan rådgive andre regioner og kommuner, som ønsker at udarbejde forløbsprogrammer for personer med psykiske lidelser. Tekstboks nr. 3: Tidsplan Projektstart den 7. december 2015 Opstartsseminar - januar 2016 Præsentation og sparring på projektbeskrivelser Faglige input om målgruppeafgrænsning, beskrivelse af relevante faglige indsatser og rammer for organisering v/ Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Inspiration fra andre regioner og kommuner om at udarbejde forløbsprogrammer Opfølgning på projekterne ved Socialstyrelsen april/maj 2015 Implementeringsseminar - september 2016 Præsentation og sparring på udkast til implementeringsplaner Faglige input om implementeringsdrivere og -hæmmere v/ Socialstyrelsen Inspiration fra andre regioner og kommuner om implementering af forløbsprogrammer Projekterne indsender forløbsprogram til Socialstyrelsen november 2016 Afslutning af projekt november 2016 Projekterne indsender statusrapport til Puljestyring Side 7 af 15
Projekter, der tildeles støtte fra puljen, skal tilkendegive i forbindelsen med ansøgningen, at de er indforstået med, at de overfor Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen er forpligtet til følgende: Deltagelse i arrangementer: Projektet forpligter sig til at deltage i to fællesarrangementer med projektleder og ledelsesrepræsentanter fra region og kommuner. Videndeling: Projektet forpligter sig til at dele sine erfaringer med at udarbejde og implementere forløbsprogrammet med de to styrelser og de øvrige regioner og kommuner. Supplerende oplysninger: Projekter, der tildeles støtte, kan blive anmodet om at indsende yderligere oplysninger undervejs i projektperioden, herunder uddybe den indsendte ansøgning og indsende statusnotater på gennemførte aktiviteter og resultater. Forløbsprogram: Projekterne er forpligtet til at indsende det udarbejdede forløbsprogram til Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogrammet skal være udarbejdet på baggrund af den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. 9 Støtteegnede projekter Det er et krav for at få støtte fra puljen, at regionen indgår en samarbejdsaftale med minimum to og gerne flere af kommunerne i regionen om at udarbejde et forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser. Det er et krav for at få støtte fra puljen, at forløbsprogrammet udarbejdes på tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet med udgangspunkt i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Der gives tilskud til to typer af projekter: 1. Udvikling og implementering af nye forløbsprogrammer for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser med udgangspunkt i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. 2. Videreudvikling og implementering af eksisterende forløbsprogrammer for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser med udgangspunkt i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Såfremt en region med tilhørende kommuner ønsker at udarbejde et forløbsprogram for en målgruppe, hvor der allerede foreligger et forløbsprogram udarbejdet i en anden region, kan der med fordel hentes inspiration i det foreliggende program. 10 Kriterier for tildeling af støtte Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at ansøger lever op til ansøgningskriterierne nedenfor. I ansøgningen skal der gøres rede for, hvorvidt dette er tilfældet: Samarbejdsaftale: Regionen skal indgå en samarbejdsaftale med de respektive kommuner om at udarbejde og implementere forløbsprogrammet. Samarbejdsaftalen skal politisk godkendes af relevante fagudvalg i regionen og i kommunerne. Formål og målgruppe: Projektets formål og målgruppe er indenfor puljens formål og målgruppe. Side 8 af 15
Organisering: Organiseringen af projektet skal afspejle en bred forankring i kommunerne med inddragelse af social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Det er et krav, at der nedsættes en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra regionen, kommunerne og almen praksis. Ansøger udpeger en projektleder, som varetager den løbende kontakt til Socialstyrelsen. Procesplan: Der skal udarbejdes en procesplan, som sikrer involvering af relevante parter og niveauer jf. anbefalingerne i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Aktiviteter: Det er et krav, at projektaktiviteterne afspejler anbefalingerne i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Plan for opfølgning og dokumentation: Det er et krav, at planen for opfølgning og dokumentation afspejler anbefalingerne i den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Medfinansiering: Der er krav om medfinansiering på minimum 33 pct. af den samlede projektsum, med henblik på, at regionen og medansøgende kommuner stiller de nødvendige personaleressourcer til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammet. Der skal udarbejdes dokumentation for medfinansiering, som indsendes med ansøgningen. 10.1 Krav til beskrivelse af projektet Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på følgende: Beskriv projektets formål: I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Der skal opstilles fælles mål på tværs af social, sundhed, uddannelse og beskæftigelsesområdet, som skal være retningsgivende for indsatsen. Det skal beskrives, hvilke udfordringer der på nuværende tidspunkt er forbundet med at sikre sammenhængende og koordinerede forløb for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål, og hvilke sammenhænge, der kan være til andre initiativer herunder fokusområder og konkrete initiativer i Sundhedsaftalerne. Beskriv projektets målgruppe: Det er en del af selve arbejdet med forløbsprogrammet at udarbejde en målgruppeanalyse på baggrund af anbefalinger i den generiske model. I ansøgningen skal det beskrives så præcist som muligt, hvilke karakteristika ved målgruppen, der gør det relevant at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om målgruppen. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? o Det skal beskrives, hvilke objektive karakteristika der kendetegner målgruppen, herunder køn, alder, forsørgelsesgrundlag mv. o Det skal beskrives, hvilke øvrige karakteristika ved målgruppen, som gør det relevant at samarbejde på tværs af sundheds-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Hvor mange er omfattet af målgruppen? o Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange, der indgår i målgruppen. Det kan både være relevant at opgøre antallet af personer og antallet af forløb. Hvor stor en andel af målgruppen er i målgruppen for projektet? o Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor stor en andel af den valgte målgruppe, der vil indgå i projektet for hver af de relevante parter, der skal indgå i samarbejdet omkring Side 9 af 15
udvikling og implementering af forløbsprogrammet herunder de relevante regionale institutioner og kommunale forvaltninger. Hvordan har I opgjort antallet i målgruppen? o Det skal beskrives, hvordan I har opgjort antallet i målgruppen. Her beskrives også de udforinger, der er forbundet med at identificere målgruppen i de forskellige sektorer og på de forskellige fagområder. Beskriv projektets mål på brugerniveau: Målene er de effekter, som projektet forventes at opnå for målgruppen. For yderligere beskrivelse se anbefalinger i den generiske model (og afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor). Beskriv projektets mål på organisatorisk niveau: Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, organisering og aktiviteter. For yderligere beskrivelse, se anbefalinger i den generiske model (og afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor). Beskriv nuværende rammer og praksis for samarbejdet: I skal her beskrive det nuværende aftalegrundlag for det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde af relevans for målgruppen. Beskriv også de centrale udfordringer og gode erfaringer med det eksisterende samarbejde, som kan være relevant at arbejdet med forløbsprogrammet tager afsæt i f.eks. samarbejdet i de kommunale rehabiliteringsteams. Beskriv, hvordan målene/resultaterne nås: I skal her beskrive kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Beskriv en tidsplan for projektet: Der skal foreligge en realistisk tidsplan for gennemførelse af projektets aktiviteter. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. Beskriv hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne: For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. Beskriv projektets organisation og ledelse: Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Det er et krav, at der af ansøger udpeges en projektleder, som har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at drive processen, og som er kontaktperson for Socialstyrelsen. Det skal beskrives, hvordan der sikres ejerskab til projektet på tværs af social-, sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet hos regionen og hos de respektive forvaltningsområder i medansøgende kommuner. Det skal derfor beskrives, hvordan der sikres inddragelse og opbakning fra almen praksis. Almen praksis er en central samarbejdsparter i forbindelse med udarbejdelse og implementering af forløbsprogrammet på både det overordnede niveau og på lokalt niveau. Forankring af projektet: Det skal beskrives, hvordan forløbsprogrammet på længere sigt påtænkes udbredt til alle kommuner og regionale institutioner i den pågældende region, der ansøger om midler, og hvordan der med udarbejdelse af forløbsprogrammet tages hensyn til de lokale og organisatoriske forhold i regionen som helhed. Det skal beskrives, hvordan der sikres inddragelse af de kommuner i regionen, som eventuelt ikke har indgået en aftale med regionen om at indgå i arbejdet med udvikling af forløbsprogrammet. Side 10 af 15
Stillingtagen til flere af punkterne ovenfor er en del af selve arbejdet med forløbsprogrammet. For at sikre ejerskab og bred opbakning til projektet på tværs af sektorer og fagområder er det vigtigt, at de centrale parter, herunder også praksissektoren og repræsentanter fra alle relevante kommunale forvaltninger, inddrages i arbejdet. Derfor kan projektet have behov for at tilpasse og nuancere projektbeskrivelsen undervejs i projektperioden. Foretages væsentlige ændringer i forhold til det beskrevne i ansøgningen skal det godkendes af Socialstyrelsen. 10.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 2. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. F.eks. kan forandringsteorien bygges op på følgende måde: Input: her beskrives tilførte ressourcer, inddragelse af samarbejdspartnere, politisk opbakning mv. Aktiviteter: her beskrives projektets aktiviteter ifm. udarbejdelse af forløbsprogrammet Output: her beskrives de forskellige elementer i forløbsprogrammet Resultater: her beskrives forventninger til ændret praksis i regioner og kommuner Virkninger: her beskrives forventede effekter for borgeren Senere i processen kan modellen med fordel udbygges til også at omfatte implementeringsaktiviteter, som en forudsætning for, at de indgåede aftaler omsættes til en ændret praksis i regioner og kommuner. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Side 11 af 15
Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej derfor hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. I den generiske model kan der findes både anbefalinger og inspiration til udarbejdelsen af fælles mål og indikatorer for monitoreringen af forløbsprogrammets implementering og kvalitet på borger-, fagligt- og organisatorisk niveau. Tekstboks 3: Udarbejd fælles mål for forløbsprogrammet jf. den generiske model ANBEFALINGER I forløbsprogrammet bør der opstilles mål og succeskriterier for arbejdet med forløbsprogrammet, som de involverede parter er enige om. Det skal være tydeligt, hvad forløbsprogrammet skal bidrage med, og hvilke konkrete mål og effekter, som parterne gerne vil opnå med forløbsprogrammet. Målene skal både være retningsgivende for arbejdet med forløbsprogrammet, og skal samtidig udgøre centrale indikatorer for, om parterne opnår det, de gerne vil med forløbsprogrammet. Målene kan blandt andet tage udgangspunkt i allerede prioriterede fokusområder i den gældende sundhedsaftale. INSPIRATION De konkrete mål kan eksempelvis formuleres på fire dimensioner: Borgeroplevet kvalitet Hvordan vil borgere og pårørende opleve en kvalitetsforbedring? Hvilke effekter vil vi gerne opnå for målgruppen? Faglig kvalitet Hvordan vil vi anvende vidensbaserede indsatser og metoder? Hvordan sikrer vi løbende dokumentation af resultater for målgruppen? Organisatorisk kvalitet Forventer vi at opnå en bedre ressourceudnyttelse, og hvor vil eventuelle gevinster kunne ses? Samfundsmæssige gevinster Hvilke gevinster vil vi gerne se på samfundsniveau fx i form af at flere kommer i beskæftigelse eller uddannelse? Se også inspiration til udarbejdelse af indikatorer for fire dimensioner i den generiske model. Udarbejdelse af fælles mål og succeskriterier samt stillingtagen til, hvordan der følges op på om de fælles mål er en del af selve arbejdet med forløbsprogrammet. For at sikre ejerskab og bred opbakning til projektet på tværs af sektorer og fagområder er det vigtigt, at de centrale parter, herunder også praksissektoren og repræsentanter fra alle relevante kommunale forvaltninger, inddrages i arbejdet. Derfor kan projektet have behov for at tilpasse og nuancere forandringsteorien undervejs i projektperioden. Foretages væsentlige ændringer i forhold til det beskrevne i ansøgningen skal det godkendes af til Socialstyrelsen. Side 12 af 15
Dokumentation Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektet gennemfører de planlagte aktiviteter og dermed styrker regionen og kommunernes forudsætninger for at opnå den tilsigtede virkning for målgruppen. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om aktiviteterne gennemføres og de mål, projektet opstillede for sin indsats, er/bliver opfyldt. Der skal indsendes en statusrapport til Socialstyrelsen. Skabelon for afrapportering kan hentes på til Socialstyrelsens puljeportal under Mine tilskudssag. 11 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Du skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Du skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Du må også overveje, om du vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal du skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 12 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af projektmedarbejdere herunder projektleder i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Frikøb af ledere og medarbejdere, så de kan indgå i projektets aktiviteter, herunder møder i styregrupper, arbejdsgrupper, netværksmøder og seminarer afholdt af Socialstyrelsen mv. 3. Revisionsudgifter. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 6. Udgifter til aktiviteter. 7. Udgifter til formidling. 8. Andre definerede udgifter. 13 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se www.sm.dk. 10. Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. Side 13 af 15
14 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 19. oktober 2015 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i november 2015. Spørgsmål om administration af puljen behandles af kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf. 41 85 12 00, mandag fredag mellem kl. 10.00 14.00, eller e-mail: pulje@sim.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når til Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. 14.1 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Medfinansieringen skal ikke fremgå af budgettet, men skal vedlægges ansøgningen separat. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Side 14 af 15
Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 14.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som til Socialstyrelsen har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 15 af 15