Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække om sygdomsbyrden i Danmark, i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. Rapporterne har fokus på hhv. udvalgte sygdomme, risikofaktorer og ulykker, selvskade og selvmord. Notatet vil i hovedtræk gennemgå sygdomsbyrden i forhold til sygdomme og risikofaktorer. Tallene dækker over perioden 2010 2012. Hvis man isoleret ser på rapporten om sygdomme, er der opgjort en lang række sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren, førtidspensioner, sygedage, sundhedsøkonomi og produktionstab, belyst for 21 udvalgte sygdomme. De 21 udvalgte sygdomsgrupper er valgt på baggrund af 3 kriterier: 1. En betydelig vægt ifølge opgørelsen for Danmark i det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 1 2. Et vist forebyggelsespotentiale 3. Mulighed for register eller spørgeskemabaseret opgørelse af sygdomsbyrden, således at det er muligt at identificere individer i befolkningen med en given sygdom og lade opgørelserne tage udgangspunkt i disse. De 21 sygdomme er: Lungekræft Alzheimers og anden demenssygdom Nedre luftvejsinfektioner Tyk- og endetarmskræft Angst Astma Brystkræft Skizofreni Kronisk leversygdom Prostatakræft Migræne Lænderygsmerter Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Nakkesmerter Misbrug Apopleksi Artrose Depression KOL Osteoporose Sygdomsbyrden er opgjort for den danske befolkning primært personer på 16 år eller derover, men børn inddrages, hvor det er relevant og muligt inddelt efter køn, samt uddannelsesniveau. Fordelt på disse sygdomme kan man vælge at se på 3 faktorer, hvis man vil se på betydningen af sygdommene på et overordnet plan. 1 Global Burden of Disease Study 2010 1
Incidens, det vil sige, hvor mange nye tilfælde der kommer hvert år i perioden 2010 2012. Prævalens, det vil sige, antal personer der lever med den pågældende sygdom i en given periode. Her er det 2010 2012. Dødelighed, altså hvor mange dødsfald der er opgjort på baggrund af den diagnose. Der er i perioden 2010-2012 ca. 53.000 dødsfald årligt, og i den periode var ovenstående sygdomme årsag til mere en halvdelen af dem. Nedenstående tre figurer illustrerer de 3 parametre. Figur 1 forholder sig til sygdomsincidens, og viser, at diabetes, iskæmisk hjertesygdom 2, angst, apopleksi 3 og depression er de sygdomme med flest nye tilfælde pr. år. i perioden 2010-2012. Figur 2 ser på prævalens, hvor det er 3 helt andre lidelser, der ligger i toppen, nemlig 3 sygdomme i bevægeapparatet. Det er lænderygsmerter, artrose (slidgigt) og nakkesmerter, og også migræne. Først på 4. pladsen ligger diabetes, mens apopleksi og depression er helt ned på hhv. 11. og 12. pladsen. Og hvis man i figur 3 ser på dødelighed, så er de store syndere hjertekar, lungekræft og KOL, mens diabetes er på 8. pladsen, og angst og depression ikke er opgjort. 4 Figur 1: Nye tilfælde af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012 Kilde: Figur 1.1.1, Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, oktober 2015 2 Reduceret ilttilførsel til hjertemusklen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer 3 blodprop eller blødning i hjernen 4 Når depression og angst ikke indgår, så skyldes det, at dødsårsagsregistret opgør årsag til dødsfald, og det er udelukkende den tilgrundlæggende dødsårsag der anvendes. Derfor indgår diagnoser som angst og depression ikke, idet de vil være supplerende dødsårsager. Man dør ikke af en depression, men depressionen kan føre til en ikke hensigtsmæssig adfærd, eksempelvis at man ikke spiser og drikker nok, at man går i frostvejr uden tøj på, kommer ud for ulykker eller begår selvmord og så vil depressionen være sekundær/supplerende dødsårsag. 2
Figur 2: Antallet af personer med udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012 Kilde: Figur 1.1.2, Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, oktober 2015 Figur 3: Dødelighed i Danmark på grund af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012 Kilde: Figur 1.1.3, Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, oktober 2015 I forhold til sygdomme og omkostninger er der mange parametre man kan se på, og i sidste ende kan det enkelte patientforløb ikke gøres op i penge. Førtidspensioner og sygedagpenge 3
er dog udgifter, der ikke bare afspejler en helbredsbetinget funktionsnedsættelse, men også indebærer et betydeligt menneskeligt tab. Hvis man isolerer det alene i kroner og ører, at er angst klart den mest betydelige årsag til førtidspensioner, med mere en 1.900 ny-tilkendelser om året. (Dette før pensionsreformen i 2013). Skizofreni, lænderygsmerter, depression, apopleksi, misbrug og artrose er de næste syndere med mellem 5- og 900 ny-tilkendelser om året. I forhold til sygedagpenge 5, hvor der kan være en forventning om, at borgeren vender tilbage til arbejdsmarkedet, er det ikke meget anderledes. De fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer er lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose. De fire sygdomme udgør alene mellem 3,3 5,5 mio. sygedage. Angst og depression er årligt årsag til 1,6-1,9 mio. sygedage. Misbrug, diabetes, hjertekar-sygdomme og brystkræft følger efter med 450-770.000 sygedage årligt. Hvis man ser på de sundhedsøkonomiske omkostninger 6, så fordeler det sig lidt anderledes, idet skizofreni og artrose har de største omkostninger på hhv. 2.600 og 2.400 mio. kr. i omkostninger til behandling og pleje. Hjertekar, diabetes, lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner og brystkræft følger med udgifter på mellem 1.600 og 2.100 mio. kr. KOL, depression, tyk- og endetarmskræft, angst, nakkesmerter, misbrug, Alzheimers og anden demenssygdom, lunge- og prostatakræft er årsag til omkostninger på 650 1.300 mio. kr. Ovenstående viser, at der ikke er et entydigt mønster i antal nye tilfælde af sygdomme, dødeligheden af sygdomme, samfundsøkonomisk dyre sygdomme med videre. Hjertekar sygdomme, som iskæmisk hjertesygdom og apopleksi, angst, skizofreni og sygdomme i bevægeapparatet er dog nogle af de sygdomme der nævnes flest gange, forhold til de gennemgåede parametre. Det er sygdomme med meget forskellig karakter, kompleksitet og årsag, men isoleret set, er det få livsstilssygdomme der er er i toppen, hvis man ser på de traditionelle KRAM-faktorer Kost Rygning Alkohol og Motion. De sygdomme der er listet op, er heller ikke umiddelbart sygdomme, som ligger i den høje ende, når det kommer til social ulighed i sundhed. Social ulighed er i rapporten opgjort som forskellen mellem den forventede sygdomsbyrde for personer med en mellemlang/lang uddannelse, og så gruppen af borgere med grundskoleuddannelse og kort uddannelse. Der kan dog være forskellige afgørende faktorer i forhold til den sociale ulighed, idet visse sygdomme, eksempelvis angst, misbrug, depression og skizofreni ofte har en tidlig debutalder og dermed kan være årsag til fravær af uddannelse, mens der forandre sygdomme kan ligge en forklaring i, at kortere uddannelse kan medføre uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Af figur 4 fremgår det, at særligt KOL, lungekræft, skizofreni, kronisk leversygdom, misbrug og diabetes. Der er en forventet reduktion på mellem 31 og 51%, hvis uddannelsesniveauet blev højnet til mellemlang/lang uddannelse. Og der er en markant forskel for mænd og kvinder for særligt leversygdom, misbrug og angst. Figur 4: % vis andel af tilfælde af sygdom, der kunne være undgået, hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter 5 Antallet af sygedage på grund af en given sygdom beregnes som de ekstra sygedage blandt personer med den givne sygdom, sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling, samt ens sygelighed fraset den givne sygdom. 6 Sundhedsøkonomi er opgjort som omkostninger til behandling (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, primærsektor, receptpligtig medicin, samt pleje og sygepleje i kommunerne. 4
køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30 84 år for 2010 2012 Kilde: Figur 1.2.1, Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, oktober 2015 Dødsfald og social ulighed I forhold til dødsfald og social ulighed, er det igen de samme sygdomme der gør sig gældende. Figur 5 viser, den procentvise andel af dødsfald, der ville være undgået, hvis hele befolkningen havde haft samme mønster for dødelighed, som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Af figuren fremgår det, at den sociale ulighed i dødsfald er størst for astma og KOL, diabetes, lungekræft, kronisk leversygdom og misbrug. Antallet af dødsfald på grund af disse sygdomme ville være mindsket med mellem 44 og 74 %, afhængig af sygdom, hvis hele befolkningen havde haft mellemlang/lang uddannelse 5
Figur 5: Andel (%) af dødsfald, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde haft samme mønster for dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit blandet personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012 Kilde: Figur 1.2.3, Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet, oktober 2015 Der er mange risikofaktorer, som øger risikoen fro sygdom, funktionsnedsættelse eller død. Sundhedsstyrelsen har i samme rapportrække kigget på 12 særlige risikofaktorer, som er valgt ud fra vigtighed, offentlig interesse og tilgængelighed af data. Dem der er valgt er Rygning Svær overvægt Dårlig mental sundhed Alkohol Lavt indtag af frugt Ensomhed Stofmisbrug Lavt indtag af grøntsager Søvnbesvær Fysisk inaktivitet Usikker sex Psykisk belastende arb.miljø Adfærdsmæssig faktorer, såsom rygning og fysisk inaktivitet har stor betydning blandt både mænd og kvinder, mens alkohol og stofmisbrug har større betydning blandt mænd end blandt kvinder, og usikker sex primært har betydning blandt kvinder Biologiske risikofaktorer, så som svær overvægt har stor betydning for både mænd og kvinder. Faktorer som søvnbesvær, ensomhed og dårlig mental sundhed ligger højt på særligt psykiatriske kontakter, og psykisk belastende arbejdsmiljø er hyppigst blandt de erhvervsaktive kvinder. Endelig, så påvirkes de adfærdsmæssige og biologiske faktorer af levevilkår, såsom uddannelse og arbejdsliv, der igen påvirkes af den måde samfundet er organiseret på. Samfundsøkonomi Når man ser på omkostningerne ved sygdom laver mand et der hedder en cost-of-illness (COI)-analyse. Det er en analyse, der har til formål at opgøre alle omkostninger, der kan forbindes med, at en person bliver syg. Der er 3 typer af omkostninger: 6
Direkte omkostninger Typisk omkostninger til behandling og pleje, transportudgifter og andre udgifter, der kan kobles direkte til den pågældende sygdom. Indirekte omkostninger Ikke direkte målbare omkostninger, som oftest opgøres som det tab der finder sted i samfundsproduktionen, som følge af sygdom og dertilhørende fravær fra arbejdsmarkedet. Uhåndgribelige omkostninger Dækker over de menneskelige konsekvenser, som smerter og bekymringer for den syge eller dennes pårørende. Det vil sige, de samfundsøkonomiske omkostninger er svære at opgøre, og når det så kommer til, at se separat på de kommunaløkonomiske omkostninger, så bliver det kompliceret yderligere. Rapporten har set på andre vinkler, nemlig i forhold til antallet af førtidspensioner for de givne 21 sygdomme, antallet af sygedage, de sundhedsøkonomiske omkostninger, som svarer til de samlede omkostninger i både primær og hospitalssektor 7, og endelig opgøres produktionstabet i mio. kr. Førtidspension Figur 6: Førtidspensioner i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012 7 Primærsektor, hospitalssektor, receptpligtig medicin og omkostninger til hjemmehjælp og praktisk hjælp og pleje 7
Det er ikke overraskende, at antallet af førtidspensioner er størst i de sygdomsgrupper, hvor der er en relativ lav dødelighed. Det er psykiatriske diagnoser og bevægeapparatet. Det samme gør sig gældende på sygedagpengeområdet Sygedagpenge Figur 7: Sygedagpenge i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012 Kvinder har betydelig flere sygedage end mænd, og særligt når det kommer til sygdomme i bevægeapparatet og psykiatriske lidelser. Produktionstab Ved sygedage, førtidspension og død, så er der samlet set et produktionstab for samfundet. Produktionstabet for de 21 udvalgte sygdomme er på 45,1. mia. kr. om året på landsplan. Produktionstabet er størst for angst, skizofreni, lænderygsmerter, misbrug og depression, som ligger på et årligt produktionstab på 3.100 8.700 mio. kr. Figur 8 illustrerer på sygdomme og køn. 8
Figur 8: Produktionstabsomkostninger i Danmark for udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit for 2010 2012. Sundhedsudgifter Sundhedsudgifterne omhandler både primær og sekundær sektor, men ser bort fra de personlige omkostninger for den enkelte. Sundhedsudgifterne for de 21 valgte sygdomme udgør 25, 6 mia. kr. om året. Der er for migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose, osteoporose og nedre luftvejsinfektioner ikke opgjort omkostninger ved hjemmehjælp/praktisk hjælp, som følge af data og/eller metodebegrænsninger. Der er yderligere nogle tekniske korrektioner der gør, at sammenligningerne skal tages med lidt forsigtighed. Figuren viser, at skizofreni og artrose er de sygdomme der har størst udgifter til behandling og pleje, mens apopleksi, diabetes og lænderygsmerter følger. 9
Figur 9: Omkostninger til behandling og pleje i Danmark for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012 Sygdomsbyrden i Danmark er en af mange opgørelser og rapporter inden for området, og der findes mange måder at opgøre den på. I Region Hovedstaden har man set på de kommunale sundheds og omsorgydeelser blandt borgere med KOL, hjertekar, diabetes og demens. Og kortfattet siger rapporten: Hjertesygdom: 51.900 kroner pr. kronisk syg om året Diabetes: 35.800 kroner pr. kronisk syg om året KOL: 50.700 kroner pr. kronisk syg om året Demens 335.500 kroner pr. kronisk syg om året Udgifterne stiger markant, hvis borgeren har andre samtidige sygdomme. Tallene er gennemsnit pr. person om året og omfatter alene kommunernes udgifter til sundheds- og omsorgsydelser, dvs. ikke hospitalernes udgifter eller kommunal medfinansiering. I Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010, har man set på de mentale helbredsproblemer og de omkostninger der er forbundet hermed. Direkte citat: Mentale helbredsproblemer udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær, og en stigende andel af førtidspensionerne tilkendes på grund af mentale helbredsproblemer, hvoraf depression, angsttilstande og funktionelle 10 Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde lidelser er de største grupper. Senest har fokus rettet sig mod den stigende andel unge mennesker, der aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet som følge af mentale helbredsproblemer. Der er dermed ikke nogen tvivl om, at mentale helbredsproblemer er forbundet med store samfundsøkonomiske konsekvenser. Denne hvidbog anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt er 55 mia. kr. De direkte 10
omkostninger til behandling udgør heraf kun godt 10 %. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. Hertil kommer, at mentale helbredsproblemer samtidig medfører betydelige personlige konsekvenser i form af lidelser, nedsat livskvalitet, samt nedsat funktions- og arbejdsevne 8 8 s. 10 og 11, Hvidbog, Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010 11