Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009

Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2008/2009 Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 1

Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Metoden... 3 Resultater og diskussion... 4 Skoletrivsel... 4 Selvrapporteret helbred... 5 Specifikke symptomer... 6 Allergisk betingede sygdomme... 7 Måltidsvaner... 8 Rygning... 10 Vandpiberygning... 12 Rusmidler... 13 Alkohol... 14 Sociale relationer... 16 Seksuel aktivitet... 17 Job udenfor skoletid... 18 Fysisk aktivitet... 19 Overvægt... 20 Passiv rygning... 21 Transport til skole... 22 Konklusion... 23 Perspektiver... 24 Referencer... 26 Bilag 1 Spørgeskema 9. klasse 2008/09... 29 Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 2

Baggrund I skoleåret 2004 / 2005 udkom den første udgave af Sundhedsprofil 9. klasse, Gladsaxe Kommune baseret på oplysninger om sundhedstilstand / sundhedsadfærd indhentet i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser. Rapporten vakte nogen bevågenhed både lokalt i skoleregi og på det politiske niveau, og resultaterne fra undersøgelsen har blandt andet været anvendt som baggrundsmateriale i forbindelse med udfærdigelsen af Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune. Det blev endvidere besluttet, at der årligt skal udarbejdes en sundhedsprofil for kommunens udskolingsårgang, således at sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Gladsaxe Kommunes unge borgere til stadighed kan indgå i evalueringen af kommunens tiltag på sundhedsområdet. I denne rapport præsenteres resultaterne for Sundhedsprofil, 9. klasse, Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen 2008 / 2009. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er at danne udgangspunkt for sundhedssamtalerne med udskolingseleverne i forbindelse med de lovpligtige udskolingsundersøgelser ved kommunallæge. Derudover har sundhedsprofilen for hver enkelt klasse dannet udgangspunkt for en undervisningslektion ved kommunallæge, med diskussion af klassens sundhedsadfærd og sundhedstilstand. På kommuneplan har intentionen med udarbejdelse af sundhedsprofilen været at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever. Sundhedsprofilen er i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra sundhedsprofilerne fra de sidste fire år, samt med resultater fra landsdækkende undersøgelser [1, 2], som er gennemført i de senere år. Metoden I august 2008 fik alle 9. klasser i Gladsaxe Kommune besøg af en af kommunens to kommunallæger med henblik på præsentation af udskolingsundersøgelserne for eleverne. I forbindelse med dette besøg udfyldte eleverne anonymiserede spørgeskemaer med 15 validerede spørgsmål [Bilag 1]. Skemaudfyldelsen foregik i klasselokalet med mulighed for at stille forståelsesmæssige spørgsmål til den tilstedeværende kommunallæge. Spørgeskemaet er anvendt med enkelte ændringer i dette skoleår i forhold til tidligere år, da en ensretning med spørgeskemaer uddelt i andre af Region Hovedstadens kommuner er tilstræbt. Dette har man valgt, da der arbejdes på at lave én stor database med svar fra 9. klasseelever i flere kommuner, der vil muliggøre et monitoreringsarbejde i Regionen. De nye spørgsmål er spørgsmål 13 og 14, som er helt nye spørgsmål vedrørende henholdsvis rygning i elevens hjem samt elevens transportmåde til skole. Endvidere er svarmulighederne udvidet i spørgsmål 7b (vandpiberygning) i forhold til sidste skoleår. Disse ændringer er dog årsag til at ikke alle resultater kan sammenlignes på tværs af de sidste fem års sundhedsprofiler. Selve udskolingsundersøgelserne fandt sted i løbet af 1. halvår af skoleåret 2008 / 2009. I forbindelse hermed blev eleverne vejet og målt med efterfølgende udregning af Body Mass Index (BMI) for den enkelte elev, hvor BMI = vægt (kg) / højde (m) 2. Ud fra BMI-kurver for børn og unge [3] er andelen af henholdsvis overvægtige, svært overvægtige og fede elever efterfølgende beregnet. Der er for de sidste fire års sundhedsprofiler anvendt følgende definitioner: Overvægt: BMI mellem 90- og 97- percentilen for alder og køn. Svær overvægt: BMI mellem 97- og 99-percentilen for alder og køn. Fedme: BMI over 99-percentilen for alder og køn. Percentil er en opdeling i hundrededele altså hundrededele af et mål meget lig procent. Sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 3

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 udgør denne BMI-opgørelse den samlede sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune 2008/2009. Resultater og diskussion I udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune i starten af skoleåret 2008/2009 var der i alt 705 elever. Af disse besvarede i alt 659 elever spørgeskemaet svarende til 93,5 % af årgangen. Dette er den hidtidige største svarprocent, om end denne generelt har været høj over 90 %. Når ikke alle årgangens elever har besvaret skemaet, skyldes det manglende tilstedeværelse ved præsentationen af spørgeskemaet i klassen, da ingen af de tilstedeværende elever afslog at medvirke til spørgeskemaundersøgelsen. Enkelte elever undlod at besvare enkelte af spørgsmålene, men ingen af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige. Ved selve udskolingsundersøgelsen blev yderligere 27 elever inkluderet. Dette drejer sig om 27 heltidsunderviste elever i Gladsaxe Ungdomsskoles 9. klasse. Desværre var meget få af eleverne tilstede på de fastsatte undersøgelsesdage, hvilket vanskeliggjorde gennemførelsen af hver enkelt elevs udskolingsundersøgelse. Det blev vurderet, at disse elever under deres undervisningsforløb var for geografisk spredte til, at det ville give mening at uddele spørgeskemaer. Ved udskolingsundersøgelsen indgik således 732 elever. Der blev registreret højde- og vægtmålinger for i alt 678 af disse elever svarende til 92,6 % af årgangen. På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen på skoler beliggende i Gladsaxe Kommune for skoleåret 2008/2009 i grafisk form. De enkelte resultater følges af en kort diskussion. Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 60 50 40 30 20 13 41 36 2004 2005 2006 2007 2008 10 6 3 0 Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke om det I alt 90 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 9 % af eleverne synes ikke særlig godt eller slet ikke om at gå i skole. Resultatet svarer til sidste års resultat, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 4

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 hvor 93 % af eleverne enten syntes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Tendensen blandt unge i Gladsaxe gennem de sidste år synes at være at der er en uændret gruppe på 7-9 % der ikke synes om at gå i skole. En markant øget andel af eleverne, nemlig 54 % i år mod 47 % for fire år siden, synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole, mens gruppen af elever der synes at det er nogenlunde at gå i skole er faldet tilsvarende fra 44 % til 36 %. Billedet af unges skoletilfredshed i Gladsaxe stemmer godt overens med resultaterne fra to større, landsdækkende undersøgelser foretaget blandt udskolingselever i de seneste år [1, 2]. I Udskolingsundersøgelsen [1] angiver 91,4 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Skolebørnsundersøgelsen, også kendt som Health Behaviour in School Childrenundersøgelsen forkortet HBSC, fra 2006 [2], svarer 18 % af de 15-årige elever, at de virkeligt godt kan lide at gå i skole. Denne undersøgelse, der bliver udfærdiget hvert fjerde år, er lidt sværere at sammenligne med Gladsaxes unges svar, idet spørgsmålet er formuleret en smule anderledes og der kun indgår fire svarkategorier. Selvrapporteret helbred Hvordan synes du at dit helbred normalt er? 70 60 60 50 2004 40 2005 2006 30 2007 20 20 19 2008 10 0 1 1 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Generelt synes eleverne, at de har et godt helbred. Således svarer 80 % af eleverne, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 2 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Med udgangspunkt i dette spørgsmål er den mest iøjnefaldende tendens at andelen af unge der synes at deres helbred er virkelig godt, har været støt faldende over de sidste fem år fra 26 % i 2004 til 20 % i år, med en enkelt undtagelse i skoleåret 2006-07 hvor 27 % syntes at deres helbred var virkelig godt. Lignende tal kan genfindes i de store landsdækkende undersøgelser, hvor én af de seneste undersøgelser involverende unges selvrapporterede helbred fra 2009 [4], finder at 80 % af de 15-årige oplever at de har et virkelig godt eller godt helbred. I Udskolingsundersøgelsen fra 2000 [1] fremgår det at 84 % af eleverne rapporterer om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] angiver 76 % af de 15-årige piger og 87 % af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 5

antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Besvarelserne af dette spørgsmål er interessante af flere grunde. Studier dokumenterer at selvvurderet helbred har vist sig at være en vigtig uafhængig prædiktor eller forudsigende faktor, blandt voksne for senere udvikling af sygdom og død [6]. Der foreligger ikke undersøgelser der dokumenterer om en lignende sammenhæng hos unge, men for børn og unge er der fundet kraftig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og brug af medicin, således at elever med dårligt selvrapporteret helbred har et større forbrug af medicin [7]. Derudover er der et større studie af danske 9. klasse elever, der viser en stærk association mellem stress og selvrapporteret helbred, idet et selvrapporteret højt stressniveau findes at være kraftigt associeret med dårligt eller meget dårligt selvrapporteret helbred [5]. Et højt stressniveau har vist sig at være relateret til en række faktorer, som for eksempel forbrug af alkohol og tobak, med indflydelse på livskvalitet og sundhedsadfærd på kort sigt, samt sundhed og sygelighed på længere sigt. Specifikke symptomer Har du indenfor de sidste 14 dage haft 60 50 45 40 30 33 30 27 30 2004 2005 2006 2007 20 2008 10 0 Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Et symptom er en effekt, som regel af en sygdom/skade eller et udtryk for en psykosocial belastning. Ligesom i sundhedsprofilerne fra de foregående år, angiver et stort antal elever i udskolingsårgangen at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste 14 dage forud for besvarelsen af spørgeskemaet. Knapt halvdelen af eleverne har oplevet at have haft hovedpine indenfor de sidste 14 dage, mens andelen af elever, som har haft mavepine, rygsmerter og andre smerter for hvert af symptomerne er cirka en tredjedel. 30 % af eleverne havde oplevet søvnproblemer indenfor en periode på 14 dage, hvilket svarer meget nøje til andelen i de sidste års udskolingsundersøgelser. Tallene i vores undersøgelse stemmer overens med resultaterne fra HBSC 2006, både hvad angår hyppigheden af fysiske symptomer og hyppigheden af søvnproblemer. Således angav 29 % af de 15-årige drenge og 37 % af de 15-årige piger i HBSC-undersøgelsen 2006 [2], at de havde haft svært Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 6

antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 ved at falde i søvn mindst ugentligt. I samme studie angav 15 % af drengene og 33 % af pigerne at de havde hovedpine ugentligt. Med hensyn til mavepine viste HBSC 2006 at 6 % af drengene og 18 % af pigerne havde mavepine ugentligt en del af denne kønsmæssige diskrepans kan til dels forklares af menstruationssmerter hos pigerne, ligesom de generelt lidt lavere resultater kan skyldes en kortere symptomperiode. En undersøgelse [8] viser at halvdelen af 9. klasseeleverne rapporterer om rygsmerter indenfor den sidste måned (lidt længere tidsperspektiv end i vores undersøgelse), og at i cirka en tredjedel af tilfældene havde smerterne haft en eller anden form for konsekvens for dem, hyppigst nedsat fysisk aktivitet. Rygsmerter hos skolebørn vil oftest skyldes dårlig holdning som følge af utilstrækkelig muskeltræning, muskelspændinger som følge af anspændthed eller dårlig arbejdsstilling, overbelastning/ skader opstået i forbindelse med fritidsarbejde eller sport, eller medfødte misdannelser som for eksempel skævhed i ryggen. Flere udenlandske studier peger endvidere på at tunge skoletasker kan forårsage rygsmerter hos børn. Allergisk betingede sygdomme Har du, eller har du nogensinde haft 40 35 30 31 30 25 20 15 10 15 2004 2005 2006 2007 2008 5 0 Astma Anden allergi Hududslet/eksem Dette spørgsmål blev sidste år omformuleret fra at spørge til de tre sygdomme indenfor de seneste 14 dage, til at spørge om eleverne nogensinde har haft henholdsvis astma, anden allergi og/eller hududslæt/ eksem, hvilket forklarer den store forskel i besvarelserne fra de første tre års sundhedsprofiler til de sidste års sundhedsprofiler. 7-10 % af alle skolebørn får diagnosticeret astma og 20-30 % af alle førskolebørn har intermitterende astmatiske symptomer [28]. Dette svarer fint til, at 15 % svarer, at de har eller har haft astma, da nogle af eleverne ikke vil kende til tidligere sygdom. 1 million danskere har allergisk rhinokonjunktivitis (allergi med symptomer fra øjne og næse), og cirka hvert 10. barn har eksem i en årrække [29]. I vores undersøgelse er der 31 % der svarer bekræftende på at have anden allergi. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 7

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Besvarelsen af spørgsmålet vedrørende hududslæt/eksem kan være svær at tolke, da det tydeligt fremgik ved tilstedeværelsen i klasselokalet, at eleverne også svarede positivt på dette spørgsmål, hvis de havde haft andre udslæt end de allergisk betingede, som for eksempel skoldkopper, nældefeber og acne. Hvis man sammenligner Gladsaxe-elevernes besvarelser af eksem-spørgsmålet på 30 % i år, med besvarelser fra 9. klasse-eleverne i Region Hovedstaden 2007/08 hvor 27 % af drengene og 39,1 % af pigerne svarer bekræftende på at have haft eksem[11], fremgår det at Gladsaxe-eleverne ikke er de eneste, der synes at have vanskeligt ved at skelne mellem allergisk udslæt og infektiøst udslæt. Måltidsvaner Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge? 80 70 72 60 50 40 30 2004 2005 2006 2007 2008 20 10 11 8 9 0 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 8

Antal elever i procent Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Hvor tit får du frokost i en skoleuge? 80 75 70 60 50 40 30 20 18 2004 2005 2006 2007 2008 10 0 4 3 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Hvor tit får du aftensmad i en skoleuge 120 100 96 80 60 40 2004 2005 2006 2007 2008 20 0 3 0 1 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 9

Generelt får størstedelen af eleverne i udskolingsårgangen 2008/2009 i Gladsaxe Kommune dagens hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge. Dog er der 28 % af eleverne i 9. klasse, der ikke får morgenmad dagligt, en lille stigning fra sidste år hvor 25 % af eleverne ikke fik dagligt morgenmad. Endvidere er der 25 % af eleverne der ikke får frokost dagligt, sammenlignet med sidste år hvor 27 % af eleverne ikke fik daglig frokost. I HBSC 2006 svarede 69 % af de 15-årige drenge og 57 % af pigerne at de spiste morgenmad alle hverdage. Eleverne i Gladsaxe spiser således hyppigere morgenmad på alle hverdage (72 %) end eleverne fra et landsgennemsnit angiver i ovenstående undersøgelse. 96 % af eleverne får aftensmad hver dag i løbet af en skoleuge. Rygning Ryger du? 65% 9% 3% 6% Ja, dagligt Ja, ikke dagligt, men mindst en gang om ugen 17% Ja, men sjældnere end hver uge Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 10

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Ryger du? 90 80 82 70 60 50 40 30 2004 2005 2006 2007 2008 20 10 9 3 6 0 Ja, dagligt Ja, ikke dagligt, men mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej 82,0 % af eleverne angiver at være ikke-rygere. Dette tal er identisk med tallet for sidste år. Der er dog en lille stigning i antallet af dagligrygere, idet der i år er 9 % sammenlignet med 6 % sidste år. Sammenlignet med Gladsaxe tallene fra 2004 og 2005, er der dog stadig signifikant færre 15-årige der er dagligrygere. Da svarkategorierne i spørgsmålet vedrørende tobak blev lettere omformuleret sidste år, kan tallene ikke helt sammenlignes med svarene fra de forudgående år. Dog kan det nævnes, at der i år er 9 % af eleverne som er lejlighedsrygere, hvilket betyder at disse elever ryger men ikke dagligt, sammenlignet med 12 % sidste år. Det er endvidere interessant at bemærke, at en ikke uvæsentlig del af ikke-rygerne, er tidligere rygere, idet 17 % af eleverne svarer at de ikke ryger nu, men at de tidligere har haft et forbrug. Størrelsen af dette tidligere forbrug er uafklaret, så det vides ikke, om der er tale om dagligrygning eller festrygning. Blot kan det konstateres at næsten en femtedel af eleverne har tidligere erfaring med cigarettobak uden at have et aktuelt forbrug. I HBSC 2006 blev det fundet, at 11 % af de 15-årige røg dagligt. Dette tal er ligeledes faldende fra de to foregående HBSC-undersøgelser. I HBSC 2002, røg 14 % af de 15-årige drenge og 16 % af de 15-årige piger dagligt. Udviklingen i antallet af 15-årige daglig-rygere har på landsplan, ligesom i resten af den vestlige verden været faldende [27], og denne tendens er også tydelig i Gladsaxe Kommune. Som i den øvrige befolkning er der en stor andel unge rygere der gerne vil holde op med at ryge, ligesom mange unge støtter rygeforbud på offentlige steder. Cirka 45 % af unge rygere angiver et ønske om rygestop [13], men kun omkring 8 % er i stand til at gennemføre et rygestop på egen hånd [12]. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 11

Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? 23% 58% 19% Ja, 1-5 gange Ja, mere end 5 gange Nej Dette spørgsmål er udvidet i forhold til sidste år, hvor vi for første gang inkluderede et spørgsmål om vandpibetobak med henblik på at afdække udbredelsen af vandpibetobak blandt unge i Gladsaxe. Da det viste sig at næsten halvdelen af en 9. klasseårgang havde vandpibeerfaring, skønnede vi det relevant at undersøge denne store gruppe lidt nærmere. Vi har derfor i år udvidet svarmulighederne med henblik på at vurdere hvor mange der blot afprøver vandpibetobak et par gange, og hvor mange der har et hyppigt forbrug af vandpibetobak. Vi har valgt at sætte grænsen ved, om man har prøvet vandpibetobak mere eller mindre end fem gange. Flere undersøgelser, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har gennemført, finder at vandpiberygning er et modefænomen med stigende popularitet blandt mange danske unge, hvor det passer godt ind i de unges sociale verden med samvær, nærhed og hygge. Der hersker dog en udbredt misforståelse blandt mange unge om at vandpibetobak ikke er helbredsskadeligt. I en nyligt publiceret undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, konkluderer man at vandpibetobak er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder det vanedannende nikotin, samt flere kræftfremkaldende stoffer [31]. Endvidere kan et stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blodpropper. Vandpiberygning er for mange unge nemt at begynde på, hvorefter det vil være let at overgå til den ligeså helbredsskadelige og mere fysisk vanedannende cigaretrygning. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført via www.liv.dk, en hjemmeside under Kræftens Bekæmpelse, der henvender sig til unge på ungdomsuddannelser [31], at vandpiberygning også er udbredt blandt dem, som ellers opfatter sig som ikke-rygere. I Monitorering af Rygevaner i Danmark fra 2004, fremgår det, at 7,6 % blandt de 13-14-årige har prøvet at ryge vandpibe. Denne andel stiger til 44,2 % blandt de 15-19-årige [30]. Blandt dette års 9. klasseelever i Gladsaxe er det 42 %, der har prøvet at ryge vandpibe, idet 23 % af årgangen har prøvet vandpibe 1-5 gange og 19 % har prøvet vandpibetobak mere end 5 gange. Disse 19 % har en Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 12

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 øget risiko for at pådrage sig de fysiske helbredsskader man ser som følge af rygning, og har derudover en øget risiko for at blive forbrugere af almindelige cigaretter med deraf følgende helbredsrisici. De 42 % med vandpibeerfaring er lidt lavere end sidste års tal på 46 %, men kan stadig synes højt i forhold til de nationale tal fra 2004, der inkluderer unge op til 19 år som kan forventes at have en højere grad af eksperimenterende adfærd. De landsdækkende tal fra 2004 kan muligvis allerede være forældede på grund af den stigende popularitet af vandpibetobak. Rusmidler Har du nogensinde prøvet 25 20 15 10 16 2004 2005 2006 2007 2008 5 3 2 0 at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? at sniffe for at blive høj? I dette års sundhedsprofil er der ligesom tidligere spurgt til erfaringer med hash, euforiserende stoffer samt sniffing. 16 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette tal er højere end de to foregående år, hvor henholdsvis 12 % og 13 % svarede bekræftende på dette spørgsmål. Til gengæld er disse tal signifikant lavere end ved de første års sundhedsprofiler, hvor 20 % af eleverne i både 2004/2005 og 2005/2006 havde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. En stigning ses ligeledes indenfor brug af andre stoffer idet 3 % og 2 % af eleverne har erfaring med andre euforiserende stoffer og/eller med at sniffe. Disse tal har de tidligere år ligget mellem 1 og 3 %. Tallet for i år minder nu om de seneste tal for hashrygning på landsplan, idet 21 % af drengene og 12 % af pigerne svarer bekræftende på at de har prøvet at ryge hash, svarende til 16,5 % af hele denne årgang [2]. I Region Hovedstadens 9. klasser 2007/08 [11] havde 12,2 % af pigerne og 14,4 % af drengene prøvet at ryge hash, og 0,5-2 % af eleverne havde erfaring med hårdere stoffer. Tallene for Gladsaxe kommunes 9. klasse elever er i år lidt højere end for sidste års elever i såvel kommunen som regionen. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 13

Andel af elever i % Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Alkohol Har du nogensinde været fuld? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Har ikke prøvet at være fuld Har prøvet at være fuld 30% 20% 10% 0% 2004 2005 2006 2007 2008 Har du nogensinde været fuld? 2008/2009 29% 15% 17% 20% 9% 9% Aldrig En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 14

71 % af eleverne i årgangen 2008/2009 angiver, at have prøvet at være fulde, og 61 % af eleverne har været fulde mindst to gange. Disse tal svarer til forholdene i HBSC 2006, hvor 85 % af de 15-årige drenge og 87 % af de 15-årige piger angav at have prøvet at drikke alkohol, mens 61 % af de 15-årige drenge og 56 % af de 15-årige piger angav at have prøvet at være fulde mindst to gange. Lignende tal er blevet fundet i flere andre undersøgelser, blandt andet i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner fra 2004 [21], hvor 89 % af 15-årige drenge og piger havde prøvet at drikke mindst en hel genstand og 73 % havde prøvet at være fulde, samt i Børnerådets undersøgelse om 350 unges forhold til alkohol [22], hvor 90 % af de adspurgte 9.klasseelever havde prøvet at drikke en hel genstand, mens 78 % af eleverne havde været fulde. I Region Hovedstaden 2007/08 har 70,7 % af drengene og 69,5 % af pigerne i 9. klasse prøvet at være fulde, og cirka 62 % mindst to gange. I Gladsaxe er 9 % af dette års 9. klasseårgang fuld hver uge, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Til sammenligning var der cirka 8 % i Region Hovedstaden 2007/08 der angav at være fulde hver uge [11]. I HBSC 2006 konkluderes at antallet af hhv. 11-årige, 13-årige og 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol er det laveste tal i 22 år. Der er dog ikke foreløbigt noget signifikant fald i antallet af elever i Gladsaxe Kommune, der har prøvet at være fulde. Faktisk skal det bemærkes, at der i år er en lille stigning blandt de 15-årige, der har prøvet at være fulde nemlig 71 % sammenlignet med 69 % i årgangen 2007/08, samt at dette tal har været omkring 70 % i de fem år sundhedsprofilen er blevet udarbejdet. I HBSC angiver 38 % af de 15-årige drenge og 26 % af pigerne at drikke alkohol ugentligt, men angiver ej om de er fulde. Alkoholforbruget blandt unge i Danmark er meget højt sammenlignet med de øvrige europæiske lande, dog ser man på nationalt plan en tendens til en udskudt alkoholdebut blandt de helt unge. Den gruppe af unge med størst risiko for udvikling af et alkoholmisbrug, er den gruppe med tidlig alkoholdebut og med et tidligt stort alkoholforbrug. I HBSC 2006 har man fundet at disse unge også ofte er de mest utilpassede med ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Netop på grund af den ringe kontaktflade mellem de utilpassede unge og deres lærere samt forældre, kan man have en reel bekymring for om de unges problemer med alkohol opdages tidligt nok. Forældrenes rolle i anlæggelse af unges alkoholvaner kan ikke overvurderes, jævnfør samme skolebørnsundersøgelse hvor man konkluderer at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har en positiv sammenhæng med de unges alkoholdebut og alkoholforbrug. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 15

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Sociale relationer Hvor mange nære venner har du? 100 90 94 80 70 60 50 40 30 20 2004 2005 2006 2007 2008 10 0 2 4 Ingen Én To eller flere 98 % af udskolingseleverne angiver at have én eller flere nære venner og 2 % af eleverne angiver, at de ikke har nogen nære venner. Lignende forhold er fundet i de sidste års sundhedsprofiler for udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune samt i Udskolingsundersøgelsen [1]. Man ser også nationalt en tendens med en høj grad af sociale relationer til kammerater [2], dog med en hyppigere telefonisk eller elektronisk kontakt frem for fysisk samvær, set over tid siden 1988. Denne tendens i den nationale undersøgelse er interessant at følge, da man ved at samvær med jævnaldrende er vigtig for den socialiseringsproces der foregår i ungdomsårene [2]. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 16

Antal elever i procent Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Seksuel aktivitet Har du haft dit første samleje? 90 80 75,0 70 60 50 40 30 20 10 22,1 2004 2005 2006 2007 2008 0 Ja Nej I Gladsaxe Kommune angiver 22 % af eleverne i udskolingsårgangen 2008/2009 i starten af skoleåret at have haft deres første samleje, hvilket er stort set det samme som sidste år. I en spørgeskemabaseret undersøgelse af seksuel adfærd blandt 7355 13-25-årige unge fra seks danske amter [23] fandtes det, at 16 % af de 14-årige drenge og 19 % af de 14-årige piger havde haft deres første samleje, samt at 33 % af de 15-årige drenge og 37 % af de 15-årige piger havde debuteret seksuelt. Dette svarer godt til resultaterne fundet aktuelt, da eleverne på det tidspunkt de blev adspurgt er 14 eller 15 år (enkelte vil være 13 eller 16 år). En undersøgelse af unges trivsel foretaget af Statens Institut for Folkesundhed [4] viser, at en fjerdedel af de 15-årige piger, der har haft deres seksuelle debut følte at de ikke havde været parate dertil, og hver tiende oplyste, at de var blevet presset af kæresten. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 17

Job udenfor skoletid Har du et job udenfor skoletid? (2008/2009) 52% 48% Ja Nej Dette spørgsmål er indført på spørgeskemaerne i Region Hovedstaden, med henblik på, på længere sigt, at undersøge om de elever der har fritidsarbejde er mere udsatte i forhold til, for eksempel, at dyrke mindre sport. I Gladsaxe Kommune har 48 % af eleverne job efter skoletid, hvilket er uændret i forhold til sidste år, og er sammenligneligt med Region Hovedstaden 2007/08 hvor 47 % af drengene og 58 % af pigerne havde fritidsarbejde. Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af undervisningspligten, ikke have en ugentlig arbejdstid der overstiger mere end 12 timer i uger med skoledage. Den daglige arbejdstid for unge som er under 15 år eller som er omfattet af undervisningspligten må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Med ovennævnte in mente er det bemærkelsesværdigt at 6 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe kommune 2008/09, faktisk arbejdede mere end Arbejdsmiljøloven tillader, nemlig over 12 timer ugentligt. I spørgeskemaet spørges der ikke til den daglige arbejdstid, men ved de individuelle udskolingsundersøgelser oplevede vi flere elever der angav at arbejde mere end 2 timer dagligt på en skoledag, hvilket også er mere end Arbejdsmiljøloven tillader. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 18

Fysisk aktivitet Hvor ofte dyrker du motion som gør dig forpustet eller svedig? (2008/2009) 5% 3% 27% 20% Daglig/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 44% Sidste år svarede 29 % af eleverne at de dagligt dyrker motion der gør dem forpustede eller svedige, og for 44 % af eleverne var det 2-4 gange om ugen. I år er det 27 % af eleverne der dagligt dyrker motion, og uændret 44 % af alle eleverne der gjorde det 2-4 gange om ugen. Minimum en tredjedel af eleverne i år dyrker for lidt motion, idet 29 % af eleverne svarer at de dyrker motion 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Dette er stort set uændret i forhold til sidste år, hvor 27 % af eleverne tegnede sig for denne gruppe af besvarelser, og hvor der ikke er væsentlige udsving for de enkelte grupper af besvarelser altså 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Ser man på Region Hovedstaden 2007/08 er tendensen meget lig den man finder i Gladsaxe, idet 26 % af eleverne dyrker daglig motion, og 29 % befinder sig i gruppen der dyrker motion 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Når man ser på kønsfordelingen er det værd at bemærke at der er markant flere drenge end piger der er fysisk aktive, idet 32 % af drengene og 20 % af pigerne dyrker daglig motion. Den samme kønsmæssige forskel gør sig gældende i gruppen, der sjældent dyrker motion, hvor 22 % af drengene men 37 % af pigerne dyrker motion 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Der er en overvægt af piger i hver af disse grupper. For mellemgruppens vedkommende med motion 2-4 gange ugentligt er der ikke en væsentlig kønsmæssig forskel. I HBSC 2006 spørges eleverne om de er fysisk aktive henholdsvis mindst 7 og 4 timer om ugen. 22 % af de 15-årige drenge og 12 % af de 15-årige piger angiver at være fysisk aktive mindst 7 timer ugentligt, svarende til 17 % af alle de adspurgte elever, og 51 % af drengene og 38 % af pigerne, svarende til 44,5 % af eleverne, angiver at være fysisk aktive mindst 4 timer ugentligt. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 19

% af eleverne der er overvægtige Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2008 / 2009 Sundhedsstyrelsens anbefalinger [24] vedrørende fysisk aktivitet for børn og unge under 18 år er, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at aktiviteterne skal være af moderat intensitet. Moderat intensitet er af Sundhedsstyrelsen defineret som aktivitet, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens. Ligeledes anbefaler Sundhedsstyrelsen træning af høj intensitet af 20 30 minutters varighed mindst to gange om ugen. Høj intensitet defineres som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Dette ændrer dog ikke ved, at netop fastholdelsen af eleverne til idrætslivet bør være et fokusområde for Gladsaxe Kommune i årene fremover. Overvægt Overvægt 30 25 20 15 4 7 5 5 5 6 6 5 5 Fedme (>99%) Svær overvægt (97% - 99%) 5 Overvægt (90% - 97%) 10 5 12 10 15 16 15 0 2004 2005 2006 2007 2008 26 % af de elever, som har fået registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 2008/2009, er enten overvægtige, svært overvægtige eller fede. Dette er uændret i forhold til sidste år. Den største stigning i de registrerede data for BMI, ses blandt de fede med en stigning fra 5 % sidste år til 6 % i år. Denne udvikling stemmer overens med vurderingen i andre undersøgelser, der finder at andelen af overvægtige/fede børn og unge i Danmark er stigende, og de som er fede bliver federe i dag end tidligere [32]. Samme tendens med en markant stigning blandt de fede ses blandt københavnske skolebørn, hvor man fra 1989 til 2003 har kunnet måle en stigning blandt fede 14-16-årige piger fra 2,9 % til 3,5 %, og blandt fede 14-16-årige drenge en stigning fra 0,9 % til 2,7 % [33]. Sammenlignes resultaterne fra Gladsaxe med Region Hovedstaden 2007/08, er der lidt flere overvægtige i Gladsaxe, idet der i Region Hovedstaden er 24,5 % overvægtige mod 26 % i Gladsaxe. Gruppen af fede er ligeledes en smule større i Gladsaxe hvor 6 % af 9. klasseårgangen er fed, sammenlignet med 5,2 % i Region Hovedstaden 2007/08. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 20

Overvægt er et fortsat stigende problem blandt børn og unge, men det skal dog samtidigt bemærkes, at opgørelsen laves alene på baggrund af BMI, og at der for eksempel ikke heri indgår en vurdering af, om en eventuel høj BMI hos den enkelte elev måtte skyldes en høj muskelmasse. Passiv rygning Er der nogen, der ryger i dit hjem? 35% 38% 27% Ja Nej, de er holdt op Nej, de har aldrig røget I år har vi valgt at afdække omfanget af børn der udsættes for passiv rygning i deres hjem. Det er almindeligt kendt at udsættelse for passiv rygning i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [15], astma hos allergisk disponerede [16], cancer [17] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. Når der ryges sætter de skadelige røgpartikler sig på overfladen af vægge, møbler, tøj og hår hvorfra de igen frigives til luften og forurener overflader og genstande længe efter at rygningen er ophørt [19], således at der stadig er risiko for at indånde partikler efter rygeophør. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn hvis de ikke udsættes for passiv rygning [18]. Derudover viser undersøgelser, at når forældre ryger, øger det risikoen for at børnene selv bliver rygere [14]. For 9. klasseårgangen i år er det 38 % af eleverne der bor i et hjem med en ryger, og 27 % af eleverne bor med en eksryger. Man må formode at en væsentlig del af den sidstnævnte gruppe således, på et eller andet tidspunkt, har boet sammen med en ryger og derved både været udsat for passiv røg samt for en rollemodel der var ryger. På landsplan svarer procentdelen af børn, der udsættes for røg i hjemmet meget godt til den i Gladsaxe. Således udgør andelen af børn, der udsættes for passiv rygning i hjemmet, 27 pct. blandt de 13-15-årige børn - en frekvens stiger med børnenes alder fra under 10 procent blandt de 0-årige [20]. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 21

Transport til skole Hvordan kommer du hyppigst til skole? (2008/2009) 12% 88% Cykler, går, rulleskøjter Bus, tog, bil I år har der for første gang været et spørgsmål om elevernes transport til skole, med udgangspunkt i den sundhedsmæssige vigtighed af, at man allerede fra barnsben har et basalt aktivitetsniveau og minimerer transport, der ikke omfatter brug af bil eller andre motoriserede transportmidler. For 9. klasseeleverne i år, er der 88 % der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og 12 % der benytter sig af motoriseret køretøj. Tallet for de selvtransporterende er lidt højere end på landsplan, hvor cirka 75 % af de 13-15-årige børn transporterer sig selv til skole. Tendensen er at med stigende alder, er der flere børn der bliver selvtransporterende. Herudover er der også regionale forskelle, idet der er langt flere børn i Region Hovedstaden der er selvtransporterende (cirka 75 %) sammenlignet med Region Nordjylland hvor det er 59 % der er selvtransporterende. Denne regionale ulighed beror formentlig på infrastrukturelle forskelle [20]. Undersøgelser viser at børn der fragter sig selv til skole har væsentlig færre rygproblemer, og at der er en direkte, positiv sammenhæng mellem længden på den daglige skolevej og graden af fysisk rygpræstation målt ved en fysioterapeut [35]. En aktiv daglig skolevej på 1 km frem og 1 km tilbage medfører at sandsynligheden for rygproblemer falder til en fjerdedel i forhold til hvis transporten sker i bus eller bil [34]. Derudover viser undersøgelser at børn der bliver transporteret til skole med skolebus, også i højere grad bliver fragtet til fritidsaktiviteter, måske fordi der i deres hjemområde ikke er gang-og cykelveje [35]. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 22

Konklusion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen på skoler i Gladsaxe Kommune i skoleåret 2008 / 2009 viser, at sundhedstilstanden af eleverne i Gladsaxe Kommune ligesom det også gjaldt for sidste og forrige års udskolingsårgange - på langt de fleste områder er sammenlignelig med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år [1, 2]. Trivsel: Eleverne er generelt glade for at gå i skole og har gode sociale relationer. Ligesom for de to tidligere årgange, har eleverne også i denne årgang angivet et stort antal symptomer oplevet indenfor en periode på 14 dage, dette dog samtidig med, at de rapporterer om et godt selvoplevet helbred. Årsagerne til symptomerne kan være mange. Ringe indeklima og dårlige lys-og akustikforhold har i tidligere undersøgelser vist at øge risikoen for symptomer hos eleverne [9]. En stor dansk undersøgelse af skolebørns sundhed har endvidere vist at daglige symptomer forekommer mere end dobbelt så ofte hos børn der bliver mobbet som hos børn der ikke bliver mobbet [10]. Kost: Der er fortsat en stor del af eleverne, en fjerdedel, der ikke dagligt får morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da et stabilt blodsukker som opnås ved regelmæssige hovedmåltider suppleret med sunde mellemmåltider, er essentielt for at optimere koncentrationsevne samt indlæring. Rygning: Der er i år en stigning i antallet af dagligrygere, sammenlignet med sidste år, hvor antallet af festrygere er stabilt. Ligeledes kan der ses en stigning i antallet af elever, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, ligesom der også er en stigning i antallet af elever der har prøvet at sniffe og/ eller prøve andre stoffer end hash. Denne udvikling er bekymrende idet tidlig rygedebut, tidlig rygeafhængighed samt tidlig erfaring med hash og andre stoffer, er stærkt korreleret med en sundhedsmæssig risikoadfærd, og for sidstnævnte endvidere med en social/ kriminel risikoadfærd. Alkohol: Antallet af elever, der har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse er til gengæld stabilt højt med kun små årlige variationer, på trods af at der i 2004 er vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under16 år. Således er cirka en tredjedel af 9. klasseeleverne fulde hver uge eller hver måned, uændret fra sidste år, og cirka en tredjedel af eleverne har aldrig prøvet at være fulde, også uændret fra sidste år. Vandpibe: Ligesom sidste år har næsten halvdelen af de 15-årige i Gladsaxe prøvet vandpibetobak. Da vi i år har udvidet svarmulighederne, ved vi endvidere at cirka en femtedel af dette års 9. klasseeleverne har prøvet at ryge vandpibe mere end 5 gange. Vandpiberygning er et helbredsskadeligt fænomen der er i vækst blandt danske unge, og da der desværre ikke har været nyere tal end fra 2004 at sammenligne med, kan vi ikke med sikkerhed konkludere om unge i Gladsaxe adskiller sig fra andre danske unge ved denne svarprocent. Det vil dog være interessant fortsat at følge udviklingen i vandpiberygning blandt unge i Gladsaxe, da man fra Kræftens Bekæmpelse ved at anvendelsen af vandpibetobak er i kraftig vækst. Seksuel adfærd: Omkring en femtedel af eleverne i udskolingsårgangen 2008/2009 havde haft deres seksuelle debut ved starten af 9. klasse, hvilket er stort set det samme som sidste år. Ved samtale med eleverne får man indtryk af, at de fleste bruger prævention ved samleje, typisk i form af kondom eller p-piller. Flere kan dog berette om smuttere, hvor de glemte at bruge prævention, ofte i forbindelse med indtagelse af alkohol. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 23

Overvægt: Andelen af overvægtige unge er i år uforandret i forhold til sidste år, dog er gruppen af ekstremt fede steget en lille smule. Bekymrende er det at bemærke, at en fjerdedel af en ungdomsårgang vejer så meget for meget at det medfører en sundhedsmæssig risiko for fysisk sygdom som hjerte-karsygdomme, gammelmandssukkersyge og bevægeapparatslidelser. Derudover er der væsentlige øgede socioøkonomiske risici forbundet med fedme, ligesom hovedparten af de unge der er overvægtige under deres opvækst også vil være det når de bliver voksne. Vores indtryk fra de individuelle elevsamtaler sammenholdt med spørgeskemaerne, er at de fleste unge trives med en god hverdag. Der er dog en gruppe unge af usikker størrelse, der mistrives på grund af enten hjemlige vanskeligheder med fysisk eller psykisk syge forældre, skilsmisse, alkoholmisbrug eller belastninger som følge af forældrenes placering udenfor arbejdsmarkedet. Derudover kan der også være vanskeligheder med trivsel i skolen, mobning, ensomhedsfølelse og faglige vanskeligheder. Endeligt er der flere unge der giver udtryk for et højt stressniveau med de mange indre krav og ydre forventninger og forpligtelser i forhold til eksamenspræstation, fritidsarbejde, omsorg for og indlevelse i familie og venners forhold. Interessant er det, at vi ikke har oplevet unge give udtryk for at deres sport (selv på højt niveau) har givet anledning til mistrivsel eller bekymring. Vores samtaler med de unge er oftest meget fortrolige og åbne, og vores indtryk er at de unge gerne vil dele deres bekymringer eller problemer med andre. Før undersøgelsen, bliver den unge gjort opmærksom på, at vi har pligt til at involvere andre samarbejdspartnere, hvis vi i løbet af samtalen får kendskab til bekymrende forhold, der har indflydelse på den unges trivsel. I nogle tilfælde har vi, på baggrund af hvad den unge er kommet frem med i løbet af samtalen, skønnet det relevant at viderehenvise den unge til for eksempel børne-ungdomspsykiatrisk vurdering med henblik på at få afklaret en problemstilling, for således at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling og de konsekvenser, det kunne medføre. I de situationer hvor den unge mistrives, skønner vi, at det er af største vigtighed at bevare og videreudvikle samarbejdet mellem de faggrupper, der arbejder med børn, unge og familier i kommunen. Perspektiver Det er nu femte år i træk, at der udarbejdes en sundhedsprofil i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser i 9. klasse. Ved løbende at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin vil man således fortsat kunne følge udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig. Kommunallægerne i Region Hovedstaden har i fællesskab planlagt tillægsspørgsmål til det kommende skoleårs sundhedsprofil for 9. klasse, der vil have fokus på de unges omgang med sol og solarier. I sin nuværende form foregår optælling, indtastning og opgørelse af resultaterne manuelt og i et excelark, hvilket er en meget tidskrævende proces. Af denne grund ville det være hensigtsmæssigt at udarbejde et elektronisk redskab, der muliggør indtastning af de besvarede spørgeskemaer direkte i en database. Dette ville ligeledes gøre det muligt i højere grad at differentiere resultaterne blandt andet på køn og alder. En del af Regionens kommunallæger anvender en Access-database til bearbejdning af data. Vi har dog ikke haft mulighed for at bruge denne database, da det vil kræve et kendskab til Access, som vi endnu ikke besidder. På længere sigt håber vi at kunne tilegne os viden nok til at anvende dette arbejdsredskab, da det vil give mulighed for at krydse data, analysere koblede svar og dermed generere mere viden. Ved opgørelse af resultaterne er der ofte store skoleklassemæssige forskelle i sundhedsadfærden. Disse forskelle bliver den enkelte klasse og klassens lærer præsenteret for ved gennemgangen af resultaterne for klassen. Herved gøres eleverne opmærksom på områder, hvor de kan optimere deres sundhedsadfærd. Offentliggørelse af resultaterne klassevis kunne være et godt redskab til at kunne sætte mere målrettet ind, men dette ville samtidig gøre elevgenkendelighed mere sandsynlig. For at bevare den høje svarprocent og velvilje fra eleverne side, er det derfor tvingende nødvendigt, at enhver form for genkendelse umuliggøres, og at anonymiseringen bevarer sin nuværende form. Her udskiller be- Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 24

svarelsesformen sig fra de øvrige kommuners måde at indhente svar på spørgeskemaerne, da eleverne i mange af de andre kommuner besvarer skemaet, mens de sidder enkeltvis sammen med kommunallægen. Fordelen er at højde, vægt og hørelse påføres det enkelte skema. Vi har dog valgt at vægte anonymiteten højere. De første tre års sundhedsprofiler har efter udfærdigelse været at finde på Gladsaxe Kommunes intranet og de sidste to års sundhedsprofiler blev også lagt ud på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Dette giver blandt andet elever, forældre og lærere lettere adgang til de samlede resultater og kan derved bidrage til en større forståelse af sundhedsadfærden for de 15-årige i Gladsaxe Kommune. I handleplanen 2008-2009 for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik 2008-2011 [25] indgår en række målsætninger, som blandt andet er at antallet af rygere skal falde, at færre bliver udsat for passiv rygning, at unges alkoholforbrug skal falde, at unge alkoholdebuterer senere samt at færre unge begynder at ryge hash. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002 2010 [26], der er en revidering af Regeringens folkesundhedsprogram, har også forebyggelse af tobaksforbrug samt alkoholforbrug blandt unge på programmet, dog uden specifikke måltal. Når handleplanen for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik skal revideres, kan man overveje øget fokus på vandpiberygning, ved for eksempel at forpligte undervisningsinstitutionerne til at medvirke til at give børn og unge reel information om risici ved vandpiberygning, således at de ikke træffer valg i forhold til rygning på et forkert grundlag. Herudover bør man også overveje muligheden for indførelse af rygestopkurser målrettet unge. Opsummerende kan man på baggrund af denne undersøgelse konkludere at der fortsat er behov for en fastholdt, og på visse områder øget, indsats på sundhed og trivsel for de unge borgere i Gladsaxe Kommune. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 25

Referencer [1] Tove Petersen et al. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Statens Institut for Folkesundhed, 2000. [2] Pernille Due & Bjørn E. Holstein. Skolebørnsundersøgelsen 2006 (HBSC undersøgelsen). Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2007. [3] Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver. Forefindes på www.paediatri.dk Ref.: Int J Relat Metab Disord 2001;25(2):177-184. [4] Karin Helweg-Larsen, Nina Maria Schütt, Helmer Bøving Larsen. Unges trivsel år 2008 en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København, april 2009. [5] Line Nielsen, Mathilde Vinther-Larsen, Naja Rod Nielsen, Morten Grønbæk. Stress blandt unge. Sundhedsstyrelsen, december 2007. [6] Anni Nielsen & Hanne Hollnagel. Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total dødelighed og død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis, september 2006. [7] Bjørn Holstein et al. Self-rated health as predictor of medicine use in adolescence. Pharmacoepidemiology and Drug Safety. 2008 Feb; 17(2):186-92. [8] N. Wedderkopp et al. Back pain reporting pattern in a Danish population-based sample of children and adolescents. Spine, 26(17): 1879-83. 2001. [9] S. Andersen & K. Helweg-Larsen. Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København, 2008. [10] Pernille Due et al. Mobning har alvorlige konsekvenser. Sundhed på vippen: en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, velfærd og trivsel. København, Hans Reitzels Forlag, 2001. [11] Data fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil for 9. klasseelever 2007-08 med deltagelse af 11 kommuner. [12] MULD-rapport 2006. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. [13] Stanton, WR., Lowe, JB., Gillespie, AM. Adolescents experiences of smoking cessation. Drug Alcohol Dependency. 1996; 43(1-2):63-70. [14] Bricker et al. Nicotine Tob Res. 2006; 8(2): 217-226. [15] AJ Henderson. The effects of tobacco smoke exposure on respiratory health in school-age children. Pediatric Respiratory Reviews. 9:21-8. 2008. [16] C. Hermann et al. Prevalence, severity and determinants of asthma in Danish 5-year olds. Acta Paediatrica. 95(10):1182-90. 2006. Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj 2009 26