Sporet Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Sporet Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Sporet b Hvidovre Kommune

Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret 2013/2014... 4 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU... 4 2.1. Nationale og kommunale krav til fagligheden... 4 2.2. Nationale test... 6 2.3. Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test... 8 DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE... 8 DEL 4 ELEVTRIVSEL OG FORÆLDRETILFREDSHED... 9 4.1. Elevfravær godt du kom projektet... 9 4.2. Forældretilfredshed... 10 4.3. Skolens kommentar til forældretilfredshed... 11 DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL... 11 5.1. Mål 1: Øge børnenes/de unges læsefaglighed... 12 5.2. Mål 2: Udvikle samarbejdsrelationer med lokale folkeskoler/ ungdomsuddannelser... 14 5.3. Mål 3: Skabe trivsel og udvikling gennem arbejdet med børn og forældre... 15 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING... 16 Side 2 af 16

INDLEDNING I forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 er der kommet en ny bekendtgørelse. Det betyder bl.a., at en lang række af de indikatorer, som tidligere skulle være med i rapporten, er blevet taget ud. Kvalitetsrapporten vil fremadrettet primært have fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette sker via resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Kvalitetsrapporten består i år af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er skolens lokale kvalitetsrapport, som omfatter status og resultater for Sporet. Der er ikke udarbejdet en lukket rapport med resultater fra de nationale test for Sporet. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken har været, at skolebestyrelserne som udgangspunkt skal kunne finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Lukket Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Lukket Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Undervisningsministeriets nye ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Der er tale om et nyt system, som stadig er under udvikling, hvorfor der til dette års rapporter kan optræde enkelte mangler. Hvor dette er aktuelt, vil der blive gjort opmærksomt på det. Side 3 af 16

DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2013/2014 bestod af Thomas Gaarde-Johansen, skoleleder Lene Nielsen, viceskoleleder I skoleåret 2013/2014 havde skolen 1 spor. Skolen er inddelt i 2 faser. Pr 5. september 2013 var der indskrevet 24 elever på skolen. 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret 2013/2014 Skoleåret 2013/2014 har for Sporets vedkommende særligt været kendetegnet ved, at det gamle Spring og det gamle Spor organisatorisk blev slået sammen til en enhed. Fysisk var der dette skoleår, stadig tale om én skole på to matrikler. Vi har haft særligt fokus på at lade personalegrupperne smelte langsomt sammen for i forbindelse med skoleåret 2014/2015 at kunne arbejde så optimalt sammen som muligt om en fælles opgave. I skoleåret 13/14 har det betydet, at vi har haft personaler på fælles uddannelse, har afholdt fælles personaleinternat med fokus på opbrydning af kultur, og vaner og begyndelsen på at skabe et nyt fælles vi. Vi har ved et par lejligheder lavet personaleswap i forbindelse med særlige opgaver og vi har på dansk og læsevejlederområdet påbegyndt et samarbejde. Ligesom vi har planlagt og gennemført flere ture med deltagelse af børn fra det gamle spor og det gamle spring og blandede personaler. På ledelsesniveau har fokus været at påbegynde de snakke, der skal tages for at finde frem til et fælles ledelsesgrundlag. Vi har brugt tid på at lære hinandens medarbejdere at kende, bl.a. ved at deltage i hinandens personalemøder, i mus med hinandens personaler og i konkrete medarbejdersamtaler op mod udarbejdelsen af aktivitetsplanerne. DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Selve reformen er først trådt i kraft pr. august 2014, og har derfor ikke været gældende for skoleåret 13/14, som er omdrejningspunktet i denne kvalitetsrapport. Man har dog i forlængelse af folkeskolereformen vedtaget en ny bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporten, som tager udgangspunkt i de mål, der er sat op for skolerne i forlængelse af reformen. Denne bekendtgørelse er også gældende for udformningen af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14, hvorfor det er relevant at have de nationale mål med, selv om de ikke var trådt i kraft. 2.1. Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet dels ved en overordnet intention, dels ved mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Side 4 af 16

Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen var udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at sætte som mål, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 De nationale mål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Side 5 af 16

Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. 2.2. Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i 2010. De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. Side 6 af 16

De obligatoriske nationale test i skoleåret 2013/14 fremgår af tabel 1. Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år 2010. I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Side 7 af 16

2.3. Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Generelt for børnene i Sporet må det siges, at deres faglige niveau ved indskrivning aldrig eller sjældent er alderssvarende. I forhold til de nationale test er det sådan, at de specielt scorer lavt i den del af testet der vedrører afkodning. Hvis lærerne agerer oplæsningsprogram for vores elever, viser de sig at have væsentligt bedre evner, end hvad det generelle billede ellers ville være. For en del af eleverne kunne man have den hypotese, at den personlige tryghed, der er ved at have en kendt lærer tæt ved, har afgørende betydning for deres præstation. Det spiller rigtigt godt sammen med, at mange af vores elever er følelsesmæssigt skadede og eksempelvis reagerer ved følelsen af at blive ladt alene. Det giver os en opgave i forhold til at arbejde med børnenes generelle selvværd og det fortæller, at det ikke alene er de specifikke læsefærdigheder, der definerer, hvordan de kan præstere i forhold til en given opgave. For nogle børn i Sporet er det faglige niveau så ringe, at det kun giver lidt eller ingen mening at lade dem deltage i nationale test. DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne, både i forhold til hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klare sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Side 8 af 16

DEL 4 ELEVTRIVSEL OG FORÆLDRETILFREDSHED Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Derfor skal der fremover laves en årlig obligatorisk måling af elevernes trivsel på alle klassetrin, så det bliver muligt at følge med i, hvordan eleverne trives i folkeskolen. Der vil fra national side blive udviklet et måleredskab Det Nye Termometer. Dette redskab forventes færdigt i begyndelsen af 2015. I januar-marts 2015 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel med det nye værktøj. Denne undersøgelse skal danne sammenligningsgrundlag for de fremtidige målinger. I Hvidovre Kommune benyttes allerede det eksisterende Termometeret i forbindelse med skolernes undervisningsmiljøundersøgelser, så redskabet er kendt i kommunen. I denne del af kvalitetsrapporten ses der på elevfraværet over en 2 årig periode. Der foreligger ikke nogen resultater på trivselsmåling. 4.1. Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne (7. 10. klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Tallene for skoleåret 13/14 er ikke tilgængelige i skrivende stund, hvorfor der kun er tal fra skoleåret 12/13 og et år bagud. Af nedenstående graf fremgår skolens udvikling i elevfraværet over en 2 årig periode. Foruden skolens tal fremgår det samlede kommune- og landsgennemsnittet for de enkelte år. Men man skal være opmærksom på, at Sporets resultat er lig med kommunegennemsnittet, da der kun findes en skole af denne art. Side 9 af 16

Graf 1: Oversigt over elevfravær 10,00% 8,00% 2,60% 6,00% 2,80% 4,00% 2,30% 7,20% 8,50% 4,70% 9,40% 9,00% 2,00% 0,00% 2,20% 2,00% Sporet 11/12 Kommunegns. 11/12 Landsgns. 11/12 Sporet 12/13 Kommunegns. 12/13 Lovligt fravær Fravær pga sygdom Ulovligt fravær Samlet Kommunegns. Samlet Landsgns. Landsgns. 12/13 Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.2. Forældretilfredshed Et af de overordnede mål i kvalitetsløftet er øget forældretilfredshed, hvor målet er, at forældretilfredsheden i 2016 skal være høj/meget høj. I den forbindelse er der blevet udpeget to indsatser; flere skole-hjem samtaler og en forældretilfredshedsmåling. Der er endnu ikke udarbejdet en forældretilfredshedsundersøgelse i kommunen. Den forventes at blive gennemført i foråret 2015. Man kan ikke direkte sammenligne Sporets skolehjemsamtale model med folkeskolernes. På Sporet har vi to forskellige samarbejdsniveauer med forældrene. 1. Den strukturerede og formelle (et udtryk for minimum) 2. Den uformelle (et udtryk for det aktuelle behov) Side 10 af 16

Ad 1. Et målmøde Otte samarbejdsmøder mellem kontaktteams og forældre To netværksmøder med alle interessenter i forhold til barnet Et revisiteringsmøde Tre større forældrearrangementer Ad 2 Op til daglig telefonisk kontakt hvis behovet er der. Ugentlig skriftlig tilbagemelding på barnets skolegang ofte i relation til de opstillede mål for børnene Ad hoc deltagelse i akutte møde med sagsbehandler, psykolog, andre skoler/institutioner, Poppelgården eller andre Ad hoc møder i forhold til akutte kriser hos børn eller i familier. Theraplay forløb Livshistoriske interviews Flerfamiliegrupper (når det lykkes) 4.3. Skolens kommentar til forældretilfredshed Vi tilstræber i Sporet at afveje vores ønske om at have forældrene helt tæt på i de pædagogiske processer og overvejelser med, hvor meget de orker. Der kan være en tendens til, at vi ønsker forældrene tættere på, end de ønsker eller magter at være det. Vi er i konstant dialog med os selv og udvalgte forældre om, hvor meget eller hvor lidt man som forældre finder det meningsgivende at deltage i livet på skolen og i mødevirksomhed med de ansatte. I skoleåret 2014/2015 vil vi på baggrund af den dialog skære ned på antallet af planlagte arbejdsmøder, da der ikke altid er udvikling nok at tale om, når de ligger en gang månedligt. Vi finder det stadig meningsgivende at fastholde, at forældrene skal være med i processen omkring målfastsættelse samt i den evaluering som revisitationsamtalen er et udtryk for. DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen, og er for skoleåret 13/14 tænkt ind i forhold til målsætningerne i Kvalitetsløftet. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 13/14 Side 11 af 16

5.1. Mål 1: Øge børnenes/de unges læsefaglighed Målet knytter sig til det overordnede mål i Kvalitetsløftet: Højere faglighed Hvad vil vi? Hvordan er det gået? Øge børnene/de unges læsefaglighed Vi arbejder hele tiden med at kvalificere vores indsats i forhold til børnenes læsefaglige standpunkt. De fleste af de børn vi får indskrevet i Sporet har ikke alderssvarende læsefærdigheder. Vi opfatter det som en af vores hovedopgaver at afhjælpe dette faktum. Vi har uddannet to læsevejledere. En som tager sig af læseundervisningen for de yngste 0. 6. og en der tager sig af 7. til 9. Vi har uddannet en af læsevejlederne som alkalær vejleder. Denne metode er virkeligt effektiv for børn der i en sen alder har meget ringe læseevner. Vi arbejder stadig med at strukturere arbejdet på en sådan måde, at børnene bliver testet løbende. Nedenstående er et konkret udtryk for, hvordan sådan et stykke arbejde kan se ud og hvordan den løbende testning og analyserne af disse danner basis for det videre arbejde. Læsehistorikken er anonymiseret. Et eksempel på arbejdet med læsning i Sporet eksemplificeret ud fra en konkret elev. Generelt om Sporet undervisning i dansk i skoleåret 2013/14. For alle elever havde vi læsebånd i tyve minutter hver dag. Elevernes læsning vekslede mellem individuel stillelæsning og højtlæsning for en voksen. Hver mandag var der træning i skriftlig dansk i bøger der rammer elevernes individuelle niveau. Derudover organiserede vi undervisningen i dansk sådan, at der arbejdes i temaperioder på tre uger. På et elevhold i disse uger er der fire eller fem elever, som havde vidt forskellige forudsætninger personligt og fagligt. Vi satte os det mål at kunne lave undervisning der rummer denne spredning og samtidig kan samle os om et fælles tredje. Det fordrede en høj grad af mundtlighed, samt et vist tempo og flow i undervisningen. Derudover var vores mål at undervisningens indhold og metode gav stor mulighed for differentiering i forhold til forståelse og løsning af opgaverne. Formålet var at ramme det enkelte barns Side 12 af 16

zone for nærmeste udvikling. Emnerne blev valgt ud fra hvordan vi bedst muligt kunnefange elevernes interesse og motivere dem til at deltage i et fagligt udfordrende og udviklende fællesskab. Indholdet i undervisningen var faglig læsning og skrivning af multimodale tekster. Vores arbejdsredskab var IPad og vores mål at bruge Ibooks til dokumentation af elevens arbejdsindsats. Vores temaundervisning indeholdet også billedkunst, hvor der arbejdes kreativt og sanseligt med konkrete materialer, samt ture ud af huset til eksempelvis museer og andre steder der kunne give vores undervisning mening og perspektiv i forhold til den virkelige verden. XXX læseudvikling, læseundervisning og læseresultater. XXX har i løbet af de sidste par år udviklet sig i læsning og stavning, så han fra at blive DVO-testet til at ligge på grænsen mellem svære dyslektiske vanskeligheder og dyslektiske vanskeligheder, nu ligger omkring grænsen mellem dyslektiske vanskeligheder og ingen dyslektiske vanskeligheder. XXX er i den periode blevet undervist i brugen af læsestrategier og har gennemført hele VAKS-kurset. Derefter deltog XXX i et læsekursus med fokus på strategier til sikker læsning og stavning. Vi målte konkret på elevernes resultater i timen og formålet var at de fik øje på egen indsats og dennes betydning for fremgang. XXX arbejder fortsat med læsetræning og stavetræning med det formål at konsolidere de strategier han har arbejdet med på kurserne. Derudover er fokus i danskundervisningen for XXX nu koncentreret om forståelsen i læseprocessen. XXX deltager i faglige kurser med et indhold der handler om at skaffe sig viden om verden og udtrykke sig i tale og tekst om det aktuelle emne. XXX har således fået undervisning som beskrevet ovenfor og bruger nu læsningen funktionelt. XXX har gennemført den Nationale Test i dansk for 4. klassetrin. Hans resultat lå samlet som for gennemsnittet i 4. klasse. I Afkodning lå XXX en del under gennemsnittet for klassetrinnet. Hans lærer agerede oplæsningsprogram i de dele af testen der hedder Sprogforståelse og Tekstforståelse. XXX fik således personlig assistance til afkodningen for at måle på sprog og tekstforståelse. Formålet er at måle på XXX læseudvikling. I dette skoleår har vi også arbejdet med læsekurser der har fokus på at lære at bruge I-pad som kompenserende hjælpemiddel i forhold til læsevanskeligheder. Eleverne til disse hold blev valgt ud fra deres læseudviklingstrin. XXX deltog i sådan et kursus. Formålet er at gøre eleverne bevidste om hvordan de kan afhjælpe problemer på vej mod forståelsen i læsning. Side 13 af 16

5.2. Mål 2: Udvikle samarbejdsrelationer med lokale folkeskoler/ ungdomsuddannelser Målet knytter sig til det overordnede mål i Kvalitetsløftet: Øget inklusion Hvad vil vi? Styrke og udvikle samarbejdsrelationerne med de lokale folkeskoler/ ungdomsuddannelser Hvordan er det gået? Vi har i dag samarbejde med alle folkeskoler i Hvidovre med undtagelse af Holmegårdskolen. Vi har haft medarbejdere ude på seks af de ni skoler for at fortælle om os selv og hvad vi kan tilbyde til folkeskolerne både i form af forløb for børn og unge her men også i form af inklusionsunderstøttende forløb på skolerne. Langt de fleste af vores samarbejdsrelationer fungerer rigtigt godt. Når det går skævt kan det skyldes at vi ikke får lavet klare afklarede aftaler når samarbejdsrelationerne etableres. Det kan også skyldes uenighed i om der er blevet fulgt op på alle aftaler den ene eller den anden vej. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre i vores formidling af samarbejde og forventninger når vi etablerer samarbejdsrelationer med folkeskolerne. Side 14 af 16

5.3. Mål 3: Skabe trivsel og udvikling gennem arbejdet med børn og forældre Målet knytter sig til det overordnede mål i Kvalitetsløftet: Øget forældretilfredshed Hvad vil vi? Hvordan er det gået? Arbejde med børn og forældre på en måde der skaber trivsel og udvikling således at det bliver muligt for forældrene at se deres børn på en anden og mere positiv måde Vi arbejder ud fra to grundlæggende teoretiske udgangspunkter. 1.Den narrative tilgang 2. Den neuro affektive udviklingspsykologi. Det er vigtigt for os at vi har fået defineret nogle overordnede teoretiske udgangspunkter for vores arbejde. Dels for at være klare på hvad vi kommunikerer om og dels for at have et fundament hvorpå vi kan opbygge relationer og forståelse. Begge udgangspunkter fungerer på hver deres måde som ramme om den måde vi gerne vil have at forældrene lærer at forholde sig til deres barn, til dem selv og til den verden de er en del af. Vi har en oplevelse af at mange forældre i den tid de går i Sporet udvikler deres evne til at se på deres barn og det liv de har levet sammen på en meget meres nuanceret måde end når de starter. Vi tillægger en struktureret og vedholdende insisteren på at samtale om dem og deres barn med udgangspunkt i de historier der ligger til grund for deres selvforståelse. De livshistoriske interview vi laver med forældrene er altid dybt rørende og meget bevægende både for os og for forældrene og den kraft der ligger i at kunne fortælle sin historie nuanceret og i tid og ro er en fantastisk platform at udvikle sig på. For nogle familier er der særligt dybe sår som vedrører den helt tidlige tid i børn liv. For de forældre kan det være givende at deltage i Theraplay arbejdet hvor vi forsøger at styrke båndet mellem forældre og børn og hvor vi arbejder alene med børnenes følelsesmæssige udvikling. For disse forældre kan arbejdet være medvirkende til at de opnår en helt anden selvindsigt og dermed et andet syn på deres barns vanskeligheder end hvad de tidligere har mestret. Side 15 af 16

DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Vi arbejder i Sporet til stadighed på at udvikle og organisere vores indsatser på en sådan måde, at vi rammer ned i familiernes/børnenes konkrete vanskeligheder, samtidig med at vi prøver at hæve det generelle niveau i forhold til familiernes/børnenes selvforståelse, adfærd samt læsefaglige nineau. Vi har som nævnt valgt at arbejde ud fra to grundlæggende teoretiske teorier/filosofier. Den Narrative tilgang og Neuro affektiv udviklingspsykologi. Vores oplevelse er, at børne og unge indskrevet i Sporet i stigende grad er belastet af voldsomme følelsesmæssige vanskeligheder. De har ingen eller kun meget ringe relationsevner og de responderer kun meget lidt på samtale med fokus på at tale til deres bedre jeg, moral, etik etc. Det byder os at satse meget på en behandlingsmæssig tilgang til børnene/de unge. Samtidig skal vi arbejde med indhold og struktur i folkeskolereformen og helt særligt har vi satset på at arbejde med at løfte børnenes dansk og matematik kundskaber. Det skaber den udfordring, at børn (og deres familier) i vores regi, skal arbejde med to aspekter ved deres udvikling, som så at sige kæmper om deres tid og energi. Vi skal dagligt tilpasse undervisning, socialpædagogik og behandling til det enkelte barns (families) aktuelle formåen og det kan skifte på daglig basis, hvor meget de kan indgå i. Vi har i skoleåret 13/14 og vil for skoleåret 14/15 satse på yderligere at strukturere vores hverdag således, at børnene og de ansatte kan mødes i nogle rammer der tillader dels en meget stor grad af struktur og organisering, og dels en meget høj grad af flexibilitet. For os at se er det den eneste måde vi til stadighed kan imødekomme de meget komplekse og modsatrettede krav og behov, brugere og politikere og forvaltning har og stiller til vores skole. Ud over de nævnte indsatser har vi godt gang i forsøgene på at etablere os som videnscenter for inklusion. I 13/14 har en medarbejder fra Sporet arbejdet sammen med seks af de ni folkeskoler i forhold til at understøtte inklusion i folkeskolen for elever, som ellers stod på randen til eksklusion. Vi arbejdede i 13/14 alene ud fra egne midler. I 14/15 er der afsat penge til denne indsats fra forvaltningen. Side 16 af 16