Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Relaterede dokumenter
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

P0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

P0 erfaringsopsamling

Få godt begyndt på P0 projektet. Indhold. Læringsmål. Problemorientering. Problemorientering. PBL- principper

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

P0 erfaringsopsamling. Introduktion. HVAD er refleksion

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Store skriftlige opgaver

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

PROJEKTFORMIDLING. 7 mm i SLP Lars Peter Jensen. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

PROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag


Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

VELKOMMEN. Pjecen indeholder oplysninger om studierne på Basisåret samt en række praktiske oplysninger.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Modulbeskrivelse for modul 11

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Projektarbejde vejledningspapir

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

PROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål


Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Transkript:

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende praksis i projektarbejdet. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en læreproces baseret på et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. (Basisåret Appendix til studieordning 2005, PE1. s. 6) Omfang: 2,2 ECTS (= 2,2M = 11 mm), heraf 2 mm i P0, 7 mm i P1 og 2 mm i P2 1 2 3 4 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Mål: Efter dette mm skulle du gerne have kendskab til studieformen ved Aalborg Universitet, have kendskab til nogle af de redskaber, som anvendes i studiet, have formuleret forventninger til og mål for P0-projektet. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Indhold: 1. Forelæsning 1: Om AAU-modellen 2. Diskussion i gruppen om erfaringer, forventninger og mål 3. Forelæsning 2: Om P0-projektet 5 6 1

Forelæsning 1: Om AAU-modellen 1. Beskrivelser 2. Fysiske og organisatoriske rammer 3. Studieformen 4. Problemorientering 5. Projektarbejde 6. Gruppearbejde Aalborg-modellen - beskrivelser Studieordning 2005, afsnit 4.1, side 14, indeholder en overordnet beskrivelse af P0-projektenheden Studievejledning 2005/2006, afsnit 3.4, side 15-17, beskriver P0-projektenheden mere detaljeret. Temaet for 1. semester er Virkelighed og modeller (Studievejledning, side 28). Temaet har undertemaer beskrevet i Undertemabeskrivelse. 7 8 4.1 P0-projektenheden Formålet med P0-projektenheden er at give de studerende kendskab til den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Idet der henvises til formålene i kapitel 2, er målene for P0- projektenheden følgende: Efter P0-projektenheden skal den studerende have opnået: 1. kendskab til enkelte grundlæggende begreber indenfor et teknisknaturvidenskabeligt fagområde. 2. kendskab til analyse som arbejdsmetode og kendskab til relevante sammenhænge og/eller perspektiver. 3. kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, kendskab til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces, 4. kendskab til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere. 5. at være i stand til at formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt. 9 Civilingeniøruddannelsens formål Civilingeniøruddannelsens generelle formål er, jævnfør ingeniørbekendtgørelsens 7, at kvalificere de studerende til selvstændigt såvel nationalt som internationalt at varetage erhvervs-funktioner, hvor de: skal anvende videnskabelige metoder inden for det teknisknaturvidenskabelige område og gennemføre teknisk udvikling og forskning, skal løse komplicerede tekniske problemer under inddragelse af naturvidenskabelig og teknologisk viden, skal deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse teknologiske systemer og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljø mæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer og skal indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund. 10 Målsætninger for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå For alle uddannelser ved Det Teknisk-Natur videnskabelige Fakultet skal der gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, der er det bærende element i fakultetets uddannelser, tilstræbes, at de studerende opøves i evnen til: at angribe nye problemstillinger, logisk ræsonnement, kritisk og selvst ændig analyse, tværfaglig syntese, at fremme bæredygtig teknologi, kreativ problemløsning, anvendelse af moderne informationsteknologi, kommunikation, gruppe- og samarbejde, entreprenørskab, ledelse, AAU-modellen - studieformen Problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde fortsat professionel udvikling. 11 12 2

Gruppearbejde HVAD? En gruppe studerende som samarbejder om at lave et projekt. Gruppen skal både lave projektet og dokumentere dets resultater. Baseret på dokumentationen eksamineres gruppen samlet, men der gives individuelle karakterer. 13 Gruppearbejde HVORFOR? I studiesammenhæng: I skal lave 7-10 projekter i løbet af studietiden - alle i projektgrupper - I kan lige så godt få det lært fra begyndelsen. Den enkelte studerende I en gruppe lærer af (og til) de andre. I jobsammenhæng: Ca. 75% af adspurgte virksomheder sagde i 1997, at evnen til at kunne arbejde i projektgrupper tillagdes stor eller meget stor betydning ved nyansættelser. 14 Gruppearbejde Hver gruppe har et grupperum. 6-8 studerende arbejder sammen om det samme projekt (på de sidste semestre oftest 1-3 stud). Deltagerstyrede gruppedannelser. Deltagerstyrede valg af projekter. 15 Gruppearbejde HVORDAN - fortsat? Det er vigtigt at: være bevidste om forskellige roller i gruppen lære at bruge styrker og forbedre svagheder Derfor: Kurser i: Samarbejde, Læring og Projektstyring. Samarbejdsaftaler, både internt i gruppen og med vejledere, er et godt redskab til at gøre gensidige forventninger eksplicitte. 16 HVAD? Projektarbejde Et projekt er karakteriseret ved: En unik engangsopgave, som indeholder mange og komplekse aktiviteter og derfor kræver mange projektmedarbejdere med forskellige kompetencer. Projektet er målorienteret, begrænset i tid og ressourcer, og ender op med et færdigt resultat. 17 Projektarbejde HVORFOR? De fleste af jer kommer til at arbejde i projektgrupper på jobbet bagefter. Det forbedrer jeres dokumentationsevne. Det sikrer en dyb indlæring af de emner projektet behandler. Det giver en meget høj studieaktivitet. 18 3

Projektarbejde AAU-modellen - undervisningsmæssige rammer Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE. 50% Projektenhedskurser Studieenhedskurser Med egen eksamen 50% Projekt 19 Eksamen 20 Semesterstruktur - normalt Semesterstruktur - basis Projektenhedskurser Studieenhedskurser Studieenhedskurser Projektenhedskurser Projekt Projekt Tid Tid 21 22 Projektarbejde Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE og TPE. Hver gruppe har 1-3 vejledere (2 på basis). Projektet dokumenteres med: En skriftligrapport, et forsvar (fremlæggelsesseminar), evt. en konstruktion HVAD? Problemorientering Projektgruppen vælger selv hvilket problem/problemstilling de vil arbejde med. At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet teknisk problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen. Det er det valgte problem som bestemmer hvilke teorier og metoder der skal bruges. 23 24 4

HVORFOR? Problemorientering Fordi de tekniske problemer, som skal løses af ingeni ører i virkelighedens verden, kun kan løses tilfredsstillende, hvis der også tages hensyn til de samfundsmæssige sammenhænge og til de mennesker (konteksten), som berøres af problemerne og dermed af løsningerne. Det er en indlæringscentreret proces. Det øger de studerendes analytiske og metodiske færdigheder. Problemorientering I arbejder problemorienteret, når I undrer jer tvivler stiller spørgsmål opstiller eller påpeger modsætninger problematiserer det åbenlyse 25 26...Han [akademikeren] kan ikke tage noget for gode varer. Han må endog betragte sin egen undersøgelse af tingene som foreløbig. Han må hellere slå sig til blods end til tåls. Med største mistillid skal han se på retfærdigheden, frisindet, fædrelandskærligheden, moderkærligheden, dømmekraften - hvad som helst, som andre hver for sig ved, er værdifulde og uerstattelige samfundspiller... Men har han en opgave, så er den at være kritisk. Det er hans positive program (Poul Henningsen, 1934; min fremhævelse) 27 1. Bagudrettet refleksion Diskuter jeres erfaringer med problemorientering og/eller projektar-bejde og/eller gruppearbejde fra diverse undervisnings- og/eller arbejdsforløb. På hvilke punkter ligner jeres erfaringer studieformen ved AAU - og på hvilke punkter adskiller de sig? Hvordan vil I udnytte tidligere erfaringer i P0-perioden? 2. Fremadrettet refleksion Diskuter jeres forventninger til og mål for P0- projektperioden, både hvad angår produktet, dvs. projektrapporten og hvad angår processen, dvs. procesanalysen og jeres læringsproces. Hvilke krav vil I stille til P0-rapporten? Og til P0- procesanalysen? Hvad vil I gerne lære i P0-perioden? 28 Forelæsning 2: Om P0-projektet 1. Projektrapport 2.Arbejdsblade 3.Samarbejdsaftale 4.Erfaringsopsamling 29 Projektfaser: Projektrapport Initierende problem startstedet for projektet en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse af teknikken og dens kontekst Problemformulering Hvad vil i arbejde videre med? Projektafgrænsning Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave Problemløsning Diskussion Konklusion og perspektivering 30 5

Projektrapport - indhold Synopsis (sammenfattende oversigt) Forord Indholdsfortegnelse Kap. 1 - Indledning, inkl. Initierende problem Hovedafsnit I: Problemanalyse Kap. 2 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel Kap. 3 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel... Problemanalysen afsluttes med Problemformulering (konklusion på analysen) og Projektafgrænsning som optakt til 31 Projektrapport - indhold Hovedafsnit II: Problembearbejdning/-løsning Kap. x - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap Kap. x+1 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap.... Problembearbejdningen afsluttes med Diskussion, Konklusion og Perspektivering Der skal være en klar sammenhæng mellem det initierende problem, problemformuleringen, projektafgrænsningen og konklusionen. 32 Projektrapport - Referencer: 1. Harvard-metoden (Jensen, 1999a); referenceliste alfabetisk, efternavn http://www.library.uq.edu.au/training/citation/harvard.html 2. Nummer-metoden (4); referenceliste i nummerorden Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBN-nummer. Tidsskrifter:Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution. 33 Projektrapport (fortsat) Appendix: Selvstændigt arbejde, som kan fjernes fra hovedrapporten uden tab af væsentlig information; f.eks. dybdegående teorier, detaljerede beregninger, konstruktionstegninger etc. Bilag: Væsentlig information udefra, f.eks. produktbeskrivelser, datablade, projektoplæg fra vejleder etc. Der er delte meninger om dette - så snak med jeres vejleder om det! 34 Arbejdsblade Identifikation (for egen og vejleders skyld!!): Dato, versionsnummer, gruppenummer, navn(e) Indledning: Hvad? (Om indhold) Hvordan? (Om relationer/sammenhæng) Hvilke metoder? 35 Lav aftaler om Arbejdsblade (fortsat) < hvordan jeres arbejdsdeling skal være < hvor mange I vil skrive sammen < hvordan I vil give response på hinandens arbejdsblade < hvornår vejlederen skal give response (Kan evt. indgå i en samarbejdsaftale) 36 6

Samarbejdsaftale Et godt styringsredskab, som bl. a. kan indeholde jeres overvejelser om forventninger til og mål med projekte gruppemøder - hvor tit? - komme for sent? - ikke møde organisering af møder - ordstyrer - referent - logbog? fælles versus individuelt arbejde - hvor meget? - hvornår? arbejdsblade - udarbejdelse? - response? arbejdsdeling i forhold til skriftligt arbejde? vejledermøder - hvor tit? - forberedelse? kursusdeltagelse og opgaveløsning - individuelt eller fælles? 37 Erfaringsopsamling for P0 (SLP mm 2) Erfaringsopsamlingen for P0 afholdes i tværgrupper mandag den 26. September i A314 som forberedelse til udarbejdelse af jeres P0- procesanalyse, som skal afleveres tirsdag den 28. September, kl. 12:00. Procesanalysen snakker vi mere om næste gang vi mødes. 38 7