Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Relaterede dokumenter
MØD AARHUS UNIVERSITET

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Manual for fælles beslutningstagning

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Morten Freil Direktør


Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Set, hørt - og forstået

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Center for Fælles Beslutningstagning

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Morten Freil Direktør

Brugerinddragelse i rehabiliteringsforløbet og sektorovergange

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Patientcentering Partnerskab

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Fælles Beslutningstagning

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Fælles beslutningstagen - en metode til patientinvolvering

Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

Patientcentering Partnerskab

KRITERIER for INDDRAGELSE

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Vælg selv med held - beslutningsstøtte til korsbåndsskadede patienter. Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Fra. vision til strategi

Mennesket i centrum i Region Nordjylland

Organisatorisk brugerinddragelse

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Status på forløbsprogrammer 2014

Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling


Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

Til jer som skal have patient- og pårørenderepræsentanter. Opsamling med gode råd

Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest

PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016

Brugerstyret psykiatri

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd

Den ældre patients stemme i patientinddragelsesudvalg Brugerinddragelse på organisatorisk plan

1) Virksomhedsgrundlag

Overblik over initiativer i Kræftplan IV

Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Vi som partnere for patienter og pårørende

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)

Hvem er jeg? Anne Mette Uhre Johansen Candpædpsyk Kvalitetskoordinator Sygeplejerske 20 år i børne- og ungdomspsykiatrien

Annette Wandel Vicedirektør

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

PRO-data som redskab til patientinddragelse

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

FSUIS 20. september 2017

Klinikledelsen ved SDCC

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

Hvordan undersøger man patientinddragelse

Patientforum Afdeling T til gavn for både patienter og medarbejdere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

vejen mod en Bedre psykiatri

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen,

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Transkript:

Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske 1

Brugerinddragelse Det handler om brugerens ret til og fordele ved at være central placeret i behandlingsforløbet. Fordelene i form af bedre behandlingsresultater forventes opnået gennem et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner og patient. Frit efter: Patient involvement. Eurobarometer Aggregate Report 2012 Kirsten Lomborg 2

Brugerinddragelse Det handler om brugerens ret til og fordele ved at være central placeret i behandlingsforløbet. Fordelene i form af bedre behandlingsresultater forventes opnået gennem et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner og patient. Frit efter: Patient involvement. Eurobarometer Aggregate Report 2012 Kirsten Lomborg 3

Sundhedsaftalerne 2013-2018 Region Hovedstaden vil danne partnerskab med patienten Region Midtjylland vil arbejde på patientens præmisser Region Nordjylland vil inddrage borgerne og gå i patientens fodspor Region Sjælland vil involvere patienten i egen behandling og vil involvere borger og brugere i regionens sundhedsvæsen Region Syddanmark vil går fra passiv til aktiv patientinddragelse Kirsten Elisabeth Lomborg 4

Danske Regioner: En blomst samler alle indsatserne Kirsten Elisabeth Lomborg 5

Kirsten Lomborg 4

Brugerinvolvering på flere niveauer Politisk Danske Patienter m.fl. er involveret i sundhedspolitik Organisatorisk Brugerrepræsentanter er involveret i brugerråd o.l. Patientforløb Individuelt (Tidligere) brugere er involveret i tilrettelæggelsen af sundhedsydelser Den enkelte bruger er involveret i egen behandling Kirsten Lomborg 7

Kirsten Lomborg 8

Fælles beslutningstagning En proces hvor sundhedspersoner (læger, sygeplejersker, terapeuter m.fl.) og patienter samarbejder om at vælge undersøgelser, behandlinger, forløbsplaner eller støttepakker, baseret på klinisk evidens og patientens informerede præferencer. Angela Coulter 2018. National strategies for implementing shared decision making. Det indebærer tilvejebringelse af evidensbaseret information om muligheder, forventet udfald og usikkerhed sammen med beslutningsstøttende overvejelser og en systematisk tilgang til at finde frem til og implementere patientens foretrukne løsninger. Kirsten Lomborg 9

Typiske indvendinger Det gør vi allerede Patienterne ønsker ikke at tage det ansvar Sundhedspersonalet ved bedst, når det gælder komplekse beslutninger Fælles beslutningstagning tager ikke højde for, hvad følelser betyder Fælles beslutningstagning egner sig kun til beslutninger, som træffes sammen med lægen om (kirurgisk) behandling Kirsten Lomborg 10

Kirsten Lomborg 8

Fælles beslutningstagning En proces hvor sundhedspersoner (læger, sygeplejersker, terapeuter m.fl.) og patienter samarbejder om at vælge undersøgelser, behandlinger, forløbsplaner eller støttepakker, baseret på klinisk evidens og patientens informerede præferencer. Angela Coulter 2018. National strategies for implementing shared decision making. Det indebærer tilvejebringelse af evidensbaseret information om muligheder, forventet udfald og usikkerhed sammen med beslutningsstøttende overvejelser og en systematisk tilgang til at finde frem til og implementere patientens foretrukne løsninger. Kirsten Lomborg 12

Typer af beslutninger Fleksibel beslutning vs. Hurtig beslutning vs. Beslutning om her-og-nu vs. Vigtig beslutning vs. Definitiv beslutning Beslutning uden hast Beslutning om fremtiden Mindre vigtig beslutning Kirsten Lomborg 13

Eksempler på sundhedsbeslutninger gennem et livsforløb Skal vi vælge forsterscreening? Skal vores barn have MRF-vaccine HPV-vaccine? Skal jeg tage imod screening for tarmkræft? Er mine symptomer så alvorlige, så jeg skal tage stærkere medicin med flere bivirkninger? Skal jeg få en øjenoperation? Skal jeg vælge palliativ hjemmepleje eller hospice? Kirsten Lomborg 14

The Three-talk model for shared decision making version 1.0 Fig 1 Three-talk model of shared decision making, 2013. Glyn Elwyn et al. BMJ 2017;359:bmj.j4891 2017 by British Medical Journal Publishing Group Kirsten Lomborg 15

The Three-talk model for shared decision making: multistage consultation process (Elwyn et al, 2017) Kirsten Lomborg 16

Centrale elementer i fælles beslutningstagning Aktiv lytning Overvejelse Vær fuldt opmærksom Responder nøjagtigt Overvej mulighederne omhyggeligt, når der skal træffes beslutning Kirsten Lomborg 17

1. Snak om samarbejdet (teamtalk) Arbejd sammen Beskriv mulighederne Tilbyd støtte Spørg ind til mål Lad os samarbejde som et team om at træffe den beslutning, der passer dig bedst Kirsten Lomborg 18

2. Snak om muligheder Drøft alternativer og benyt principper for risikokommunikation Lad os sammenligne de forskellige muligheder Kirsten Lomborg 19

Principper for risikokommunikation Undersøg behov for information Forklar risikostørrelse på forskellige måder Forklar referencerne Anerkend usikkerhed Generel videnskabelig usikkerhed Kirsten Lomborg 20

Snak om beslutning Kom frem til informerede præferencer Træf en beslutning ud fra præferencerne Fortæl mig hvad der betyder mest for dig ved denne beslutning Kirsten Lomborg 21

Alment beslutningsstøtteredskab Kirsten Lomborg 22

Kirsten Lomborg 23

Hvordan virker beslutningsstøtteværktøj? Beslutningsstøtteværktøj gør beslutningen tydelig, beskriver de tilgængelige valgmuligheder og hjælper folk med at forstå mulighederne med hver deres mulige fordele og ulemper. Selve beslutningen Mere viden om mulighederne Mere akkurat forståelse for risikoen Mere overensstemmelse mellem det trufne valg og brugerens værdier Beslutningsprocessen Mindre beslutningskonflikt som følge af at føle sig underinformeret Mindre tvivl om personlige værdier Mindre andel af folk, der var passive i beslutningsprocessen Stacey et al. 2017 Kirsten Lomborg 19

Nytter beslutningsstøtte? Det er uklart - givet det ringe kvalitet af evidensen Enhver intervention som aktivt er målrettet patienter, sundhedsprofessionelle eller begge er bedre en ingenting Interventioner der samlet retter sig mod begge parter er mere lovende end de, der alene retter sig mod en af parterne Légaré F et al. 2014

Fælles beslutningstagning med brug af PRO-data PRO

Om tillid, mistillid og professionsetik Klienter læner sig til de professionelle i tillid til deres ekspertise og vilje til at hjælpe. Hvis klienterne ikke har tillid, er de umulige at hjælpe, og det faglige arbejde bliver derefter. De professionelle læner sig på den måde til klienternes tillid. Fink H. Om tillid, mistillid og professionsetik 2016

Mere om tillid, mistillid og etik Det bedste, de professionelle kan gøre, er at lade en elementær tillid få lov til at indfinde sig af sig selv ved selv at vise tillid og undgå at give anledning til mistillid. Fink H. Om tillid, mistillid og professionsetik 2016

Perspektiver i forhold til Aktiv patientstøtte Bevidsthed om beslutningsanledninger og valgmuligheder Digitale løsninger ind i Aktiv patientstøtte Standardisering vs. individualisering af støttepakker Kirsten Lomborg 29