Fælles beslutningstagen - en metode til patientinvolvering
|
|
- Christina Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles beslutningstagen - en metode til patientinvolvering Dette er den anden artikel i en serie på tre om patientinvolvering. Her er der fokus på fælles beslutningstagen, hvad det er, hvad det kræver af patienterne, de sundhedsprofessionelle og sundhedssystemet, og hvor der er hjælp at hente. Sygeplejersken 2015 ; (12): Sygeplejefaglige artikler Vibeke Bregnballe, sygeplejerske, MHH, ph.d. Lotte Ørneborg Rodkjær, forskningssygeplejerske, MPH, ph.d., lektor Anne Sophie Ågård, sygeplejerske, ph.d. Charlotte Handberg, sygeplejerske, MPH, projektleder Kirsten Lomborg, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., professor Resumé Bregnballe B, Rodkjær LØ, Ågård AS, Handberg C, Lomborg K. Fælles beslutningstagen - en metode til patientinvolvering. Sygeplejersken 2015;(12):74-6. I denne artikel introducerer vi begrebet fælles beslutningstagen, beskriver, hvad det er, hvordan og hvornår det kan bruges og kommer med bud på, hvad der skal til fra patienternes, sundhedspersonernes og sundhedssystemets side, for at fælles beslutningstagen kan blive et reelt tilbud til alle patienter og pårørende. Vi fremhæver fordele ved fælles beslutningstagen, men nævner også barrierer. Desuden præsenteres redskaber, som ikke kan stå alene, men som kan hjælpe til at sikre fælles beslutningstagen. Vi argumenterer for, at der kræves en gennemgribende kulturforandring i sundhedsvæsnet, før fælles beslutningstagen kan blive en central og naturlig bestanddel af god klinisk praksis. Nøgleord: Fælles beslutningstagen, beslutningsstøtteredskaber, patientcentreret praksis, sygepleje. Fælles beslutningstagen (FB), på engelsk shared decision-making, er en metode, hvor behandler og patient systematisk deler viden om behandlingspræferencer for i fællesskab at træffe beslutning om behandling. Behandling forstås i denne artikel som undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme (sundhedsloven 5). Formålet er, at patientens præferencer og værdier bringes ind i beslutningsprocessen samtidig med den sundhedsfaglige viden. FB er især velegnet, når der skal vælges mellem forskellige muligheder, hvor den ene ikke er entydigt bedre end den anden, som f.eks. ved kirurgisk kontra medicinsk abort eller ernelse af bryst kontra brystbevarende operation ved brystkræft. FB er ikke relevant, når der skal handles resolut f.eks. ved akut sygdom som meningitis, traume eller anafylaktisk shock. I de fleste tilfælde er der mere end ét fornuftigt valg og tid nok til overvejelse. FB er ikke kun aktuel ved store beslutninger vedrørende valg af behandling, men også i sygeplejerskers daglige arbejde, ikke mindst med patienter i langvarige behandlingsforløb. Her har sygeplejersker en væsentlig rolle i at uddanne, rådgive og i det hele taget hjælpe patienter til at involvere sig i beslutninger vedrørende deres egen
2 behandling. Fælles beslutningstagen, et tilbud til alle FB kræver samarbejde og dialog mellem patient og sundhedsperson. Sundhedspersonen informerer patienten om de valgmuligheder, der er inden for behandling, og det skal her pointeres, at fravalg af behandling også kan være en mulighed. Sundhedspersonen informerer om fordele og ulemper ved de forskellige valg samt sandsynligheder for disse. Ligeledes informerer patienten sundhedspersonen om sine værdier, erfaringer og ønsker. Eftersom patienter ikke nødvendigvis er a larede om, hvad de ønsker, må sundhedspersonen ofte stille spørgsmål, som kan hjælpe patienten til a laring. Med en sådan dialog får begge parter mulighed for at sikre sig, at den anden part har forstået den givne information og har mulighed for at stille yderligere spørgsmål eller få flere informationer. Den gensidige information er basis for den videre dialog, hvor patient og sundhedsperson samarbejder om at finde frem til den løsning, som passer bedst til patienten. Det er vigtigt, at patienten har god tid til at tænke over den delte information, og hvis det er et vanskeligt valg, bør patienten opfordres til at diskutere valgmulighederne med sine pårørende eller en anden sundhedsperson (second opinion) og vende tilbage med eventuelle spørgsmål. Valget bør således ikke forceres. Ofte kan det være en god idé at genoptage dialogen ved næste møde mellem patient og sundhedsperson. Slutteligt træffer patient og sundhedsperson i fællesskab det valg, som de er enige om er det bedste for patienten (1). FB er en metode, hvor patientens autonomi respekteres. Det har vist sig, at FB ofte reducerer antal undersøgelser, over- og underbehandling samt behandlinger, som patienten ville have valgt fra, hvis han/hun havde været velinformeret (2). Det har også vist sig, at patienten ved brug af FB ofte er mere tilbageholdende og ønsker færre undersøgelser eller fravælger operation (3). Beslutningsstøtteredskaber FB kan være en stor udfordring i praksis, som kræver mange forskellige strategier og ofte også en kulturforandring. Det er ikke så let at lægge gamle vaner på hylden og tilegne sig nye. Der er heller ikke altid mulighed for, at sygeplejersken i ro og mag informerer om valgmuligheder, hører patientens spørgsmål og præferencer og motiverer og støtter patienten til at involvere sig. Det kræver et tillidsfuldt forhold og gode kommunikative evner (4). Beslutningsstøtteredskaber kan hjælpe patienten til at bearbejde den megen information samt udvikle og fortælle om egne præferencer i beslutningen om behandling. Beslutningsstøtteredskaber er faktuel og balanceret information om fordele, ulemper og sandsynligheder for disse, og de kan bl.a. være i pjecer, på video, app eller online. Beslutningsstøtteredskaber har mange fordele, idet de kan øge patienternes viden om deres sygdom og behandling og giver en nuanceret beskrivelse af fordele og ulemper. Desuden oplever patienter større tilfredshed med de beslutninger, som bliver truffet (5). Anvendelse af et beslutningsstøtteredskab kan ikke i sig selv sikre FB, men er velegnet til at facilitere FB. I Danmark findes der endnu kun beslutningsstøtteredskaber inden for et begrænset antal sygdomme som f.eks. prostatakræft og forhøjet kolesterolniveau, men der kommer stadigt flere til. På Ottawa Hospital Research Institute i USA har man udviklet et alment beslutningsstøtteredskab, som kan bruges til at træffe beslutninger om behandlinger på områder, hvor der endnu ikke er udviklet et specifikt redskab. En dansk udgave kan findes på ViBIS (Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet) hjemmeside (6). Fælles beslutningstagen kræver klarhed Nogle patienter ønsker ikke at blive involveret, og et sådant valg skal selvfølgelig respekteres. Men en simpel ændring i kommunikationen mellem patient og sundhedsperson kan ofte ændre denne holdning. F.eks. har det vist sig effektfuldt at opfordre patienten til at stille disse tre spørgsmål (2):
3 1. Hvad er mine muligheder? 2. Hvad er fordele og ulemper? 3. Hvor stor er sandsynligheden for det ene og det andet? Nogle patienter kan være nervøse for at tage ansvar for valg af behandling. Derfor skal sundhedspersonen gøre det klart, at der er tale om et fælles ansvar, og at sundhedspersonen ikke fralægger sig ansvar, men står som garant for den faglige del af beslutningen. Mange patienter skal lære at se sig selv som aktive og medbestemmende. Nogle patienter har flere ressourcer end andre, og det kan hævdes, at FB hovedsageligt er for de ressourcestærke. Dog er der nogen evidens for, at netop patienter med få ressourcer får størst glæde af FB (2). Spørgsmålet er, om det i det hele taget giver mening at tale om ressourcesvage eller stærke patienter, da alle patienter som udgangspunkt gør det bedste, de kan, og da alle mennesker kan komme i situationer, hvor de er sårbare. Det er sygeplejerskers opgave at støtte patienterne, så de får det bedst mulige ud af mødet med sundhedsvæsenet. Pårørende er ofte vigtige ressourcer for patienten, og de bør tænkes med i FB. Dels kan de være en stor støtte for patienten, når svære valg skal træffes, dels kan mange valg påvirke de pårørende, så det er nødvendigt, at de involveres. Det kan f.eks. være ved udskrivelse fra hospitalet til hjemmet med diverse behandlinger og pleje. Mange sundhedspersoner mener, at de anvender FB, uden at de reelt gør det (7). Systematisk anvendelse af FB kræver både en holdningsændring og udvikling af færdigheder indenfor FB. Det drejer sig ikke mindst om kommunikation. Sundhedspersoner kan trænes i at anvende beslutningsstøtteredskaber og til empatisk at opfordre patienter til at deltage i beslutningsprocessen. I udlandet, f.eks. e Dartmouth Institute for Health Policy & Clinical Practice, findes der centre for FB, hvor patienter kan hjælpes med og trænes i FB, og der er kurser i FB for sundhedspersoner. Organisationen og systemet skal ligeledes geares til, at FB er normen i klinisk praksis. Det kræver udvikling af flere evidensbaserede beslutningsstøtteredskaber samt mulighed for træning af patienter og sundhedspersoner i FB. Det kræver endvidere en ny organisation og kultur, hvor organisationen bygges op omkring patientens behov og ikke omvendt. Diskussion Selv om FB efterhånden vil blive udbredt, vil der sikkert stadig være patienter, som kun ønsker lidt eller ingen information om deres sygdom og behandling, og som føler sig mest trygge ved, at beslutningerne ligger hos sundhedspersonen. Eller måske ønsker patienten i stedet, at en pårørende træffer beslutninger på patientens vegne. Disse patienter skal informeres om, at det også er en mulighed at beslutte, at man ikke ønsker at have indflydelse. Når sundhedspersonen skal informere om mulige behandlinger, er det vigtigt, at behandlingsalternativerne fremstilles, uden at sundhedspersonernes præferencer bliver dominerende. Det kan hævdes, at en sådan fremstilling ikke er mulig. Men det kan beslutningsstøtteredskaber og anden form for støtte og vejledning i FB til såvel patient, pårørende som sundhedspersonen a jælpe. Effekten af FB bør vurderes fra flere vinkler med fokus på bl.a. patientens tilfredshed med beslutningsprocessen og behandlingsresultatet, adhærens, livskvalitet, og om eventuelle ekstra omkostninger står i et rimeligt forhold til gevinsten. FB er en metode, hvor behandler og patient systematisk deler viden om behandlingspræferencer for i fællesskab at træffe beslutning om behandling. Målet er, at FB ikke bliver opfattet som noget ekstra, men som en central og naturlig bestanddel af god klinisk praksis. Vibeke Bregnballe, sygeplejerske, ph.d.; vibebreg@rm.dk Lotte Ø. Rodkjær, sygeplejerske, ph.d., lektor Anne Sophie Ågård, sygeplejerske, ph.d.
4 Charlotte Handberg, sygeplejerske, ph.d.-studerende Kirsten Lomborg, sygeplejerske, ph.d., professor Alle er med i Forskningsprogrammet Patientinvolvering, Aarhus Universitetshospital Læs også i samme nummer af Sygeplejersken Patientinvolvering - et begreb med praktisk potentiale Patientrapporterede oplysninger - et middel til patientinvolvering Litteratur 1. Charles C, Gafni A, Whelan T. Shared decision-making in the medical encounter: What does it mean? (or it takes at least two to tango). Soc Sci Med. Marts 1997;44(5): Stiggelbout AM, Weijden TV d., Wit MPTD, Frosch D, Legare F, Montori VM et al. Shared decision making: really putting patients at the centre of healthcare. BMJ. 27. januar 2012;344(jan27 1):e256- e Stacey D, Bennett CL, Barry MJ, Col NF, Eden KB, Holmes-Rovner M et al. Decision aids for people facing health treatment or screening decisions. Cochrane Database Syst Rev. 2011;(10):CD Cribb A. Involvement, shared decision-making and medicines. Centre for Public Policy Research King s College London: Royal Pharmaceutical Society; 2011 Nov. 5. Oshima Lee E, Emanuel EJ. Shared Decision Making to Improve Care and Reduce Costs. N Engl J Med. 3. januar 2013;368(1): Værktøjskasse vibis.dk Videnscenter for brugerinddragelse [Internet]. [citeret 14. april 2015]. 7. Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Freil M, Wandel A, Pedersen L, Jönsson ABR og Nyborg M. Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler. København: Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet; 2014 jan. English abstract Bregnballe B, Rodkjær LØ, Ågård AS, Handberg C, Lomborg K. Co-determination a method for patient involvement. Sygeplejersken 2015;(12):74-6. In this article, we introduce the concept of co-determination, describing its facets and how and when it may be pursued, and set out what criteria must be met by the patient, health professional and health system for co-determination to be a genuine option for all patients and relatives. We highlight the benefits of co-determination and also touch on barriers. e article also presents resources that cannot stand alone, but which serve to facilitate co-determination. We argue the case that a radical change of culture is required in the health service for co-determination to be instilled as a focal and natural element in good clinical practice. Keywords: Co-determination, decision-support resources, patient-centred practice, nursing. Emneord: Patient Sygepleje-patient-forhold
5
Patientrapporterede oplysninger - et middel til
Patientrapporterede oplysninger - et middel til patientinvolvering Anvendelse af patientrapporterede oplysninger kan ses som en nødvendig, målrettet modernisering af sundhedsvæsenet. Her beskrives, hvad
Læs mereVibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,
Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making
Læs mereFagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker
Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker OPLÆGGET Kort om ViBIS Hvad er brugerinddragelse Hvorfor brugerinddragelse Læger og sygeplejerskers forståelser og oplevelser Det Brugerinddragende Hospital
Læs mereBrugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen
Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Temadag: Patientinddragelse med narrative briller 16. april 2018 Helle Max Martin Projektchef, ph.d. Danske patienter & VIBIS 20 medlemsorganisationer 880.000
Læs mereOplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder
Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereCenter for Fælles Beslutningstagning
Sundhedssamordningsudvalget1 12. januar 2016 Center for Fælles Beslutningstagning - fra idé til implementering Karina Dahl Steffensen Overlæge, phd, lektor // Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus // Sygehus
Læs mereMedlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet
Læs merePatientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte
Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereAt undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereSKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereFra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst
Læs mereBorgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne
Borgerinvolvering og - inddragelse Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne Agenda Patient/borgerinvolvering overordnede pointer Borgerinvolvering
Læs mereHelle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen
Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereManual for fælles beslutningstagning
Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereLidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator
Den næste times tid Hvorfor al den snak om patientinddragelse? Hvordan praktiserer man fælles beslutningstagning? Erfaringsudveksling 12 myter om fælles beslutningstagning Yngre Lægers ambassadørordning
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereBeslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning
Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning Lange og komplekse neurorehabiliteringsforløb efter en rygmarvsskade Patienter med rygmarvsskader fra Østdanmark, Grønland
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereHvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereMØD AARHUS UNIVERSITET
Hvad kan vi lære af pagengnvolvering i sundhedsvæsenet? v. professor & forskningsleder Kirsten Lomborg, ph.d., cand.cur., sygeplejerske MØD FORSKNINGSPROGRAMMET PATIENTINVOLVERING Ledelse Klinik Uddannelse
Læs mereShared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop
Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen EBP At det vi tilbyder
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs merePatientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale
Patientinvolvering Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale Centerchef Lisbeth Kallestrup Mave-Barn-Centret, Aarhus Universitetshospital Udvalget for Patientsikkerhed
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereSygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse
Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse I eftermiddag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor skal vi inddrage patienter/pårørende? Faldgruber Hvordan kan vi inddrage patienter/pårørende?
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs merePatientinddragelse i hygiejnisk adfærd
Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd KONFERENCEDAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER FREDERICIA MESSECENTER Bodil Winther marts 2016 BODIL WINTHER K L I N I S K S YG E P L EJES P ECI A L I ST, C A N D. C U R.
Læs mereLotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.
Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes
Læs mereRet og vrang om patientcentreret behandling
Ret og vrang om patientcentreret behanling Professor Kirsten Lomborg, PhD, MScN Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereH V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G? Trine Ellegaard, Forskningssygeplejerske, Ph.d. Forskningsenheden for Psykoser, AUH
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereFælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling
Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling Fælles beslutningstagning Hvad er det? 1. Beslutningen om den rette behandling tages af patient og læge i fællesskab
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mereLogopæd, Dorte Steen
SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereDen vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereFællesmodul 2: Levekår og sundhed
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs merePATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION
PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen, Nyresygdomme, AUH. www.auh.dk AGENDA:
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereFSUIS 20. september 2017
Patient- og pårørendeinvolvering i de nationale mål? Svaret er: Det kan sagtens være!! men vi ved ikke noget om det endnu Man ku osse spørge: Hvem skal egentlig bestemme? Lægen Sygeplejersken Patienten
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereKommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling
Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling Kommissorium for patientinddragelse i Medicinsk afdeling Baggrund Patientinddragelse er et nøglebegreb, når der tales om evidensbaseret praksis
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereSUNDHED. - sammen gør vi dig bedre
SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor
Læs mereInfektionsmonitorering i hjemmet
Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke
Læs merePatienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør
Patienternes forventninger til fremtidens sygehus Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Kroniske sygdomme http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_35_folkesund heden_i_fremtiden.pdf Finn Breinholdt
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereKRITERIER FOR INDDRAGELSE
KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereVILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)
VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?) ALEXANDRA BRANDT RYBORG JØNSSON ANTROPOLOG, PHD STUDERENDE PROJEKTLEDER & KONSULENT I VIBIS ViBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereProjektleder Line Hjøllund Pedersen -
Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-
Læs mereHvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge
Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Fitbit Zip til hjertepatienter i telerehabilitering 2 3 Hvilken indvirkning har teknologien på
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mereFra projekt til program
Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena
Læs mereDigital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling
Digital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling Lektor, ph.d., projektleder Carsten Jensen, Ortopædkir. afd., Kolding sygehus Udfordringer Formål Kvalitet Involvering
Læs mereBrugerinddragelse i rehabiliteringsforløbet og sektorovergange
Brugerinddragelse i rehabiliteringsforløbet og sektorovergange WORKSHOP V. TEMADAG FASE 2 HJERTEREHABILITERING I KOMMUNERNE, 24. APRIL 2018 METTE SPLIID LUDVIGSEN SENIORFORSKER, REGIONSHOPSPITALET RANDERS
Læs mereHVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA
HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN?
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereSystematisk inddragelse af patienterne i fremtidens sygehusbyggeri
Systematisk inddragelse af patienterne i fremtidens sygehusbyggeri Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Præsentationen Hvad efterspørger fremtidens patienter og hvilke krav stiller
Læs merePatienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereMTV - patientens perspektiv?
MTV - patientens perspektiv? Annette Wandel senior konsulent www.danskepatienter.dk MTV et godt redskab Patientperspektivet inddrages systematisk Viden om patientperspektivet samles, anvendes og udvikles
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereDet brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft
Læs mereBrugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status
Den 30. oktober 2012 Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status Kvalitetschef, Overlæge, ph.d Kræftens Bekæmpelse Formand ViBIS, Danske Patienter Brugerinddragelse situationen i dag. Overalt
Læs mereHvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mere