AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007
Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Idéhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Idéhistorie, Studienævnet for Idéhistorie. 2. Suppleringsuddannelsen i Idéhistorie introducerer til fagets forskningsområder med henblik på at give de studerende forudsætninger for og færdigheder i at arbejde med filosofiske og idéhistoriske problemstillinger. Uddannelsen er centreret omkring studier af hovedværker i den moderne europæiske idéhistorie fra renaissancen frem til idag. Faget idéhistorie beskæftiger sig med idédannelser og teorier som disse har udviklet sig og er kommet til udtryk indenfor forskellige erfarings- og vidensfelter. Således indgår der i et idéhistorisk studium fx filosofiske, samfundsteoretiske, religiøse, videnskabelige og æstetiske idédannelser. Ud fra en intention om tværfaglighed, lægges der vægt på at arbejde med idéhistoriske problematikker og teoridannelser i den sociale, kulturelle og historiske sammenhæng. Derved kan der inddrages elementer fra andre hovedområder end det humanistiske i suppleringsuddannelsen. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 3. Suppleringsuddannelsen i Idéhistorie er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 4. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Idéhistorie er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser. 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Idéhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået..
9. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. 10. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 11. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 12. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 13. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 14. Studienævnet godkender ved hver eksamenstermin eksaminandens petitum i henhold til kravene i de enkelte discipliner. Normalsidetælling ved opgivelse af petitum: Vejl. 2000 typeenheder (tegn + mellemrum). 15. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 16. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. 17. Studienævnet for Idéhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Undervisningsformer 18. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forskningsbaserede forelæsningsrækker, som henvender sig til studerende på tværs af de enkelte årgange, og fagspecifikke seminarer hvor de studerende aktivt bidrager med mundtlige eller skriftlige oplæg. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 5: Særlige studieforudsætninger 19. Der kræves ingen særlige studieforudsætninger. Dog forventes det, at den studerende er i besiddelse af tilfredsstillende læsefærdigheder i mindst to af de moderne europæiske hovedsprog.
Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Suppleringsuddannelsen i Idéhistorie består af følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- - Filosofihistorie intern 15 Bestået./ikke bestået 2. semester - Idéhistoriske hovedværker intern 15 7-trinsskala 1. semester - Selvvalgt Emne ekstern 30 7-trinsskala 2. semester ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 21. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Normalstudieplanen er vejledende. Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 22. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 23 Filosofihistorie Faglige mål Der fordres et klart overblik over hovedtrækkene i den nyere tids og moderne europæiske filosofis historie. Eksaminanden må således kunne karakterisere filosofihistoriske markante retninger og positioner, samt kunne gøre rede for deres indbyrdes teoretiske og historiske forhold. Der opgives ialt 4 filosofiske hovedværker (vejl. 200 sider pr. værk), repræsenterende hhv. rationalismen, den engelske empirisme og den tyske idealisme og det 19. eller 20. århundredes filosofi. I relation til hovedværkerne opgives relevant sekundærlitteratur, fremstillende hovedlinierne i den europæiske filosofihistorie in toto. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: A) Som en individuel mundtlig prøve, hvor eksaminanden, med udgangspunkt i det opgivne pensum, skal diskutere og perspektivere en filosofisk problemstilling, formuleret af eksaminator og censor. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Forberedelsestid: 60 minutter med hjælpemidler. Varighed: Max. 60 minutter, incl. censur.
Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 15 point. - eller B) Der udarbejdes en fri skriftlig opgave i det opgivne pensum, eventuelt i forlængelse af undervisningen i filosofihistorie (svarende til 3.-4. semester af undervisningen på bacheloruddannelsen). Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Skriftlig opgave: max. 10 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 15 point. 24 Idéhistoriske Hovedværker Faglige mål Der fordres et sikkert kendskab til: 1) - Centrale socialisationsteoretiske idédannelser, baseret på læsning af hovedværker indenfor feltet. 2) - Et af følgende delområder: a) De politiske, økonomiske og sociale idéers historie, b)de æstetiske idéers historie, c) naturvidenskabens idéhistorie eller d) de jødisk-kristne idéers historie. Der opgives ialt 5 hovedværker (vejl. 200 sider pr. værk). Under socialisationsteoretiske idédannelser opgives 2 hovedværker og fra det valgte delområde opgives tillige 2 hovedværker. Herudover opgives 1 frit valgt hovedværk. I relation til hovedværkerne opgives relevant sekundærlitteratur. Hovedværksopgavens problematik må ikke referere direkte til samme historiske periode som problematikken i Selvvalgt Emne ( 25) Eksamensbestemmelser Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminator i samråd med eksaminanden ud fra et eller flere af dennes opgivne hovedværker. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Omfang: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve er individuel. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Max. 15 sider.
Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum, som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 25 Selvvalgt Emne. Faglige mål Eksaminanden skal vise sig istand til at arbejde selvstændigt og systematisk med et emne i relation til filosofiske eller idéhistoriske problemstillinger. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at anskue og diskutere det valgte emne i en sammenhæng, der involverer generelle overvejelser over centrale idéhistoriske temaer, med henblik på at fremstille og placere det valgte tema i dets historiske kontekst. I samråd med en faglærer, opgives der hovedværker og tekster i et omfang af mindst 1000 sider der indholdsmæssigt dækker det valgte emne. Emneområdets problematik må ikke referere direkte til samme historiske periode som problematikken i hovedværksopgaven ( 24). Eksamensbestemmelser Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en fri 3-ugers hjemmeopgave, som på baggrund af eksaminandens opgivelser, behandler en problemstilling formuleret af eksaminanden i samråd med en faglærer. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Fri, individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve er individuel. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 20 sider. Hjælpemidler:På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point.
Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 26. Ordningen træder i kraft 1.9.1996. 27. Enhver meritoverførsel af aflagte prøver sker på baggrund af konkret vurdering i Studienævnet. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER 1996. IKRAFTTRÆDEN 1.9.1996. Ændring af 16 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1.2.1999. Ændring af 23, 24 og 25 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni 2001. Ikrafttræden 1.9.2001. Ændring af 8, 9, 20, 22, 23, 24 og 25 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.