MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Relaterede dokumenter
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Viden, værdi og samspil

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Reduktion af dødelighed

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Hvornår og hvorfor skal jeg

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Løse søer i farestalden

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Udfasning af medicinsk zink

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

FLASKEHALSE I SOHOLDET

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

GOD FARING OG GODT I GANG

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Erdedanskesøerblevetforstore?

Udfasning af medicinsk zink

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

Foderkurver til diegivende søer

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Soens produktion af råmælk og mælk

Swine Innovation Centre Sterksel

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Mælk og foders effekt på grisen

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Transkript:

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES

MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer i DK Rescue decks - tidlig fravænning fra soen og mælkeerstatning i udlandet Kan soen passe alle sine fødte grise? Mælkeerstatning Bedre adgang til yveret ved løse søer 2

HVAD? Kan mælkeerstatning reducere dødelighed i store kuld uden at kompromittere kuldets fravænningsvægt? 3

HVORDAN? Tre faktorer Mælkeerstatning +Mælk -Mælk Eksperimentiel kuldstørrelse 14 pattegrise dag 1 17 pattegrise dag 1 Opstaldning Boks Løsgående 4

HVORDAN? 98 kuld Tre runder 1-2 paritet Fødselsvægt >700 g Tilfældig kuldudjævning Vejet ud dag 28 5

TO TYPER MÆLKEERSTATNING Dag 1-12 Skummetmælkspulver, vallepulver, vegetabilsk olie, hvedeprotein koncentrat Dag 12-28 Hvede, vallepulver vegetabilske olier, soja protein koncentrat, hvede gluten, kartoffelprotein og ris 6

MÆLKEANLÆG 3S anlæg og anbefalinger Blanding to gange dagligt Rengøring dagligt af kopper + ugentligt af tanke 7

REGISTRERINGER Fødselsvægt (kg) Fravænningsvægt (kg) Dødelighed (død/ikke død) Drikke mælkeerstatning dag 7(~12h period) Individuelle rygmærker Drikkeadfærd (Drinkers vs. Not Drinkers) 8

% andel døde % andel døde % andel døde DØDELIGHED 25 20 15 10 5 0 Mælkeerstatning -Mælk +Mælk OR = 1.6 P=0.02 25 20 15 10 5 0 Kuldstørrelse dag 1 14 grise 17 grise OR = 2.4 P<0.001 25 Opstaldning 20 15 P=0.08 10 5 0 Fikseret Løsgående 9

Vægt (kg) Vægt (kg) VÆGT DAG 28 120 100 80 60 40 20 0 a -Mælk, 17 Kuld b -Mælk, 14 Lavest kuldvægt i 17, -Mælk bc +Mælk, 17 Højest kuldvægt i 17, +Mælk men ikke forskellig fra kuld med 14 b +Mælk, 14 10 8 6 4 2 0 a 7,1 -Mælk, 17 Pattegris d b c 8,9 -Mælk, 14 Lavest individuel vægt i 17, -Mælk 8 8,5 +Mælk, 17 Lavere individuel vægt i +Mælk, 17 end i 14, +Mælk og 14, -Mælk +Mælk, 14 10

Kun +Mælk 11

Vægt (kg) PATTEGRISVÆGT DAG 28 KUN +MÆLK Drinkers = drikker mindst én gang dag 7 8,6 8,4 8,2 8 b b b 8,5 8,4 8,3 Not Drinkers = drikker ikke dag 7 ~ 50/50 7,8 7,6 7,4 7,2 7 a 7,6 Boks Løs Boks Løs NotDrinkers Drinkers 12

% andel Drikkere HVEM DRIKKER DAG 7? 70 60 50 a Opstaldning b OR=2.4 P=0.008 Større fødselsvægt oftere Drinkers Med 200 g stigning i fødselsvægt stiger odds ratio med 1,3 (P<0.001) 40 30 20 10 0 Boks Løsgående Flere Drinkers i kassestier 13

OPSUMMERING Dødeligheden var lavere i: +Mælk vs. Mælk Kuld med 14 vs. 17 grise I boks vs. løsgående dog ikke signifikant Kuldvægt: Højest i kuld med 17, +Mælk Lavest i kuld med 17, -Mælk Drikkeadfærd: 50 pct. var Drinkers Høj fødselsvægt øgede odds for at være Drinkers Flere Drinkers fandtes i boks vs. løsgående 14

KONKLUSION Kan mælkeerstatning reducere dødelighed i store kuld uden at kompromittere kuldets fravænningsvægt? JA: mælkeerstatning kunne reducere dødelighed i store kuld og øge kuldvægten i disse store kuld. Men, det blev opnået på bekostning af individuel fravænningsvægt. 15

Hvad kan vi lære? 17.. Afprøvning med stigende kuldstørrelse viste lignende resultater Mælkekoppen kan holde dødeligheden stabil, men vægten pr. gris kompromitteres % døde og flyt. (dag 21) Grise i kuldet (dag 21) Vægt pr. gris (dag 21) 14 20 18 c d 12 10 8 6 4 2 a ab ab b 16 14 12 10 8 6 4 2 a b 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 5,2 a a b c 0 14 16 18 20 0 14 16 18 20 5,0 14 16 18 20 Medd. 1116

Forskelle mellem forsøg 18.. 80 pct. af grisene besøgte koppen dag 7 % SEGES afp.: 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Grise fra kuld med 14 og 20 grise. Grise med vægt over 1 kg ved kuldudjævning 3S kopanlæg Pigipro 1 + Danmilk Supreme Kun kassestier Gennemsnit Hvad kan ellers påvirke: Kop/trug Drift af anlæg - hygiejne 0,0 13 14 14 14 14 14 15 15 17 19 19 19 20 Grise i kuldet Medd. 1111

Effekt af mælk AU smågrise 19.. Formål: Undersøge smågrises tilvækst den første uge afhængig af om de har haft adgang til mælkeerstatning Hypotese: Grisene har lært at æde: Medfører højere foderoptag og dermed højere tilvækst 5 ugers fravænning varierende alder ved fravænning - Cecilie har fuldt grisene i alle dens 28 levedøgn Gris 1 Gris 2 0 35

Effekt af mælk AU smågrise 20.. FORELØBIGE RES. mælk + mælk P-værdi Antal dyr 475 690 - Vægt dag 35, kg 8,8 9,5 0,0013 Vægt dag 42, kg 9,8 10,6 0,0009 Daglig tilvækst, g pr. dag 151 159 NS Vi undersøger også effekt af brug af kop. 5 ugers fravænning

Tidligere afprøvning 21.. De mindste grise i farestalden (<1 kg) 14 grise i kuldet ved kuldudjævning Fravænnet ved 4 uger mælk + mælk P-værdi Vægt indsættelse, kg 5,4 5,4 NS Vægt dag afgang, kg 22,0 22,7 NS Daglig tilvækst, g pr. dag 350 360 NS Medd. 1125

Effekt til slagtning? Manuel tildeling af mælk 22.. Positiv effekt i farestald (+ 850 g på tværs af fødselsvægt) Ikke entydig positiv effekt helt til slagt, men mælkegrisene blev slagtet tre dage før. Frav. vægt, kg (21 dage) mælk + mælk P-værdi Store (1,8 kg) 6,1 7,2 Vekselvirkning Små (1,3 kg) 5,5 6,1 0,02 Periode 1, kg 14,7 14,2 0,01 Periode 2, kg 25,1 25,3 0,56 Periode 3, kg 67,1 65,9 0,08 Vægt slagt, kg 109,9 109,7 0,80 Wolter et al., 2002, Journal of Animal Science

Nye forsøg

Nye forsøg

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion