TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Væveriet, Københavns Kommune Onsdag den 3. juli 2013 fra kl. 08.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Væveriet. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med medarbejdere og brugere. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet, at der i 2013 skal sættes særligt fokus på samarbejdet mellem dag- og døgntilbud samt borgerens netværk. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte medarbejdere og brugere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Borgere i beskyttet beskæftigelse benævnes medarbejdere og borgere i aktivitets og samværstilbud brugere. Personalet benævnes ansatte Her er tale om en målgruppe med forskelligartede behov. Det er vores vurdering, at medarbejderne og brugerne hører til den beskrevne målgruppe. Det er vores indtryk, at der er opmærksomhed på om medarbejdere og brugere har behov, som bedre tilgodeses i et andet tilbud her er tale om et bredt udbud af beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Det er vores umiddelbare opfattelse, at såvel medarbejdere som brugere ydes en kvalificeret og relevant indsats og har en meningsfyldt hverdag. I forhold til daghjemmet kan man med fordel øge brugen af visuelle støttesystemer med henblik på at kvalificere indsatsen yderligere. Det er vores erfaring, at det for netop denne målgruppe bidrager til at skabe forudsigelighed og dermed tryghed. Samtidig er det et redskab, som giver den enkelte bruger mulighed for at udtrykke egne ønsker og behov og dermed øve indflydelse på eget liv medarbejdere og brugere giver indtryk af trivsel og udtryk for tilfredshed med tilbuddet. For medarbejdernes vedkommende gives der indtryk af, at de oplever ejerskab for at Tilbuddet fungerer optimalt 1
samarbejdet med døgntilbuddene er af forskellig karakter afhængig af behov og relevans. Blandt medarbejderne er der nogle, som ikke ønsker kontakt mellem dag og døgntilbud. Samarbejdet beskrives generelt som værende velfungerende de fysiske rammer fremstår velegnede til formålet om end pladsen i Daghjemmet kan forekomme trang set i lyset af, at her er flere brugere, som benytter kørestol og andre har behov for skærmning. Det er vores vurdering at den plads, der er til rådighed, udnyttes optimalt de ansatte giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene og samarbejdet både kollegialt og med ledelsen. Samarbejdet er løbende under udvikling og der bliver taget hånd om de udfordringer, som opstår undervejs. Aktuelt oplever de ansatte, at de står i et dilemma i forhold til øgede krav til dokumentation og tiden til samarbejdet med medarbejdere og brugere her forekommer få tilfælde af magtanvendelse i Daghjemmet, hvilket må anses for uundgåelig henset til målgruppens behov. De ansatte er bekendt med gældende regler for magtanvendelse og indberetning heraf og det er vores indtryk, at der er en god forståelse for magtbegrebet her håndteres udelukkende medicin i daghjemmet. Vi har gennemgået håndteringen og finder, at den foregår på sikker og forsvarlig vis vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og finder, at den generelt er fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Man kan i Daghjemmet med fordel arbejde med detaljeringsgraden med henblik på at sikre ensartethed i tilgangen Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er ikke punkter til opfølgning Målgruppe Væveriet henvender sig til voksne borgere med udviklingshæmning. Væveriet består af tilbud om beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud, herunder Daghjem, Kunstskole og Medieskole. Derudover er Jobshoppen tilknyttet tilbuddet. Herværende rapport omfatter udelukkende beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Den beskyttede beskæftigelse består af en række tilbud som pakkeri/kontor, cafe/køkken/kantine, tekstilværksted, gartnerarbejde, service og reparation. Her er plads til 58 borgere og aktuelt er her indskrevet 54 borgere. I daghjemmet er der plads til 20 brugere. Aktuelt er her 21 og i den forbindelse er der tilført ekstra personaleressourcer. I Kunstskolen er der plads til 10 brugere og alle pladser er aktuelt besat. Medieskolen har plads til 15 brugere og her er aktuelt 10 indskrevne. Efter sommerferien øges antallet til 13. Her er således tale om en række forskelligartede tilbud til borgere med forskelligartede forudsætninger og behov. Det er vores umiddelbare vurdering, at såvel medarbejdere som brugere hører til den beskrevne målgruppe. Her er opmærksomhed på om borgerne profiterer af tilbuddet eller har behov, som bedre tilgodeses i et andet tilbud. 2
Medarbejdernes/Brugernes forhold Vi kommer under vores besøg rundt i hele huset og møder borgere i den beskyttede beskæftigelse, Kunstskolen og Daghjemmet. Da vi kommer begynder de tilknyttede borgere at ankomme. Brugerne i Kunstskolen har sidste dag inden sommerferie og skal senere på formiddagen ud og fejre afslutningen på dette år. Vi får oplyst, at brugerne i Medieskolen er i færd med at tilbederede mad til den kommende dags translokationsfest. Medarbejderne er i de respektive værksteder, i huset og udenfor optaget af deres arbejdsopgaver. Her hersker overalt en god stemning. Medarbejdere og brugere i Kunstskolen giver udtryk for tilfredshed med tilbuddet. De oplever, at de har et meningsfyldt tilbud, hvor de har mulighed for at bruge deres kompetencer. De bliver behandlet med respekt og de ansatte er imødekommende. Vi får indtryk af, at såvel praktiske som sociale færdigheder vægtes i den samlede indsats overfor medarbejdere og brugere. Vi oplever flere konkrete eksempler på, at de interesserer sig for hinanden og udviser hensyn blandt andet ved at give plads til at de, der ønsker at udtale sig, kommer til orde. Vi får indtryk af, at alle er stolte af og ansvarlige overfor den opgave, som de udfører. Væveriet samarbejder med en Ungdomsskole og flere unge i STU forløb kommer i praktik her. Vi får oplyst, at det til tider kan være en udfordring, at fastholde medarbejderne i diverse arbejdsopgaver. I den forbindelse arbejdes løbende med at finde relevante arbejdsopgaver og via dialog inddrages medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Der afholdes individuelle medarbejderudviklingssamtaler, som også anvendes som oplæg til handleplansmøde. Brugere i Kunstskolen og Medieskolen kommer forinden start her til en samtale med henblik på at sikre reel interesse for indhold og forløb. Brugerne i Kunstskolen arrangerer udstillinger og brugere fra Medieskolen er på flere ekskursioner. Her er tale om undervisning og mødepligt 5 dage om ugen i 40 uger om året. Da vi kommer i Daghjemmet sidder enkelte brugere i køkkenet sammen med medarbejderne og drikker kaffe. Øvrige brugere begynder at komme og der fornemmes en vis uro. Efter kort tid finder brugerne, nogle med hjælp fra de ansatte, deres foretrukne plads og beskæftigelse og der skabes ro omkring hele brugergruppen. Brugerne giver indtryk af trivsel og signalerer, at de er trygge i samværet med de ansatte, som er opmærksomme på hver enkelte brugers behov og dagsform. I Daghjemmet arbejdes løbende på at skabe en hverdag med en så høj grad af forudsigelighed som muligt. Det er vores opfattelse, at man i den forbindelse med fordel kan arbejde på at øge brugen af visuelle støttesystemer. Det er vores erfaring, at for netop denne målgruppe er det med til at skabe den forudsigelighed og genkendelighed, som danner baggrund for tryghed og udvikling. Det er samtidig et redskab, som giver den enkelte bruger mulighed for at udtrykke egne ønsker og behov og dermed øve indflydelse på eget liv. Brugerne er i hverdagen delt i mindre grupper, hvilket giver den ro, som er så væsentligt for deres trivsel. Aktiviteter tilrettelægges ud fra brugernes behov og kan eksempelvis være sansemotoriske aktiviteter og ture ud af huset. Dagen forinden besøget var en gruppe borgere i Zoo. Én gang om året er brugerne på koloni i et sommerhus. Samarbejdet med døgntilbuddene er af forskellig karakter afhængig af behov. For nogle af medarbejderne gælder, at de ikke ønsker direkte kontakt mellem dag- og døgntilbud og for denne målgruppe arbejdes også bevidst med at støtte borgeren omkring eget ansvar for at give de nødvendige informationer. Samarbejdet med døgntilbuddene beskrives generelt som godt og konstruktivt. Dette gælder også i forhold til samarbejdet med pårørende. Det er vores samlede indtryk, at der her tilbydes et bredt udbud af beskæftigelses- og aktivitetstilbud rettet mod borgere med forskelligartede behov. Det er vores samlede vurdering, at såvel medarbejdere som brugere ydes en kvalificeret og relevant indsats og at de har en hverdag, som er meningsfyldt. 3
De fysiske rammer De fysiske rammer er fordelt på to bygninger på hver sin side af en gård. Med undtagelse af Daghjemmet er alle værksteder og tilbud beliggende i 3 etager i samme bygning. Daghjemmet har til huse i den nederste etage af den ejendom, som ligger ud til gaden. Rammerne fremstår generelt rummelige, dog kan pladsen i Daghjemmet forekomme trang set i lyset af, at der er flere brugere, som benytter kørestol og andre, som har behov for skærmning. Trange forhold kan derudover være årsag til, at konflikter brugerne imellem udvikler sig i uhensigtsmæssig retning. Rammerne fremstår overalt velordnede og rene. Det er vores vurdering, at rammerne overordnet er velegnet til formålet og at de udnyttes optimalt. Personaleforhold De ansatte har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder blandt andet en håndværksmæssig, en pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund. Det er vores vurdering, at de ansattes kompetencer modsvarer både medarbejders og brugers behov. Tværfagligheden blandt de ansatte er med til at sætte fagligheden i spil og bidrager til at styrke de samlede kompetencer. Det understøttes af udtalelser fra de ansatte. De ansatte er fast tilknyttet en gruppe og hjælper ved behov hinanden på tværs. Vi får oplyst, at ændrede åbningstider i Daghjemmet forventes at medføre visse udfordringer og begrænsninger i samarbejdet. De ansatte giver udtryk for generel tilfredshed med deres arbejdsforhold. De fortæller, at de har et godt og konstruktivt samarbejde både kollegialt og med ledelsen. Samarbejdet er løbende under udvikling og der bliver taget hånd om de udfordringer, der opstår undervejs. Her er en fast mødestruktur med kontinuerlige møder både i grupperne og fælles for samtlige medarbejdere. De ansatte, især i beskæftigelsesdelen, er aktuelt optaget af de øgede dokumentationskrav. De fortæller, at det fylder og at de oplever det som et dilemma at finde tiden til dokumentationen og samtidig tilgodese medarbejdernes behov. Derudover oplever de, at det elektroniske system i sig selv er tidskrævende. Medarbejderne fremstår engagerede og nærværende i samspillet med borgerne. Myndighedsforhold Her forekommer få tilfælde af magtanvendelse i Daghjemmet, hvilket må anses for uundgåeligt henset til målgruppens behov. De ansatte er bekendt med gældende regler for magtanvendelse og indberetning heraf og det er vores indtryk, at der er en god forståelse for magtbegrebet Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret inddraget den mekaniske del m.v. af medicinhåndteringen i vores tilsyn. Der er således tale om elementer, der ikke som udgangspunkt er omfattet af embedslægens tilsyn. Vi har gennemgået medicinhåndteringen i Daghjemmet og finder, at den foregår på sikker og ansvarlig vis. Den skriftlige dokumentation På baggrund af ændrede krav er den skriftlige dokumentation aktuelt under udvikling. Det elektroniske dokumentationsværktøj CSC er under implementering. 4
Vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation i form og det er vores opfattelse, at den generelt er fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. I Daghjemmet kan man med fordel arbejde med detaljeringsgraden med henblik på at sikre kontinuitet og ensartethed i tilgangen. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Her er ikke yderligere kommentarer eller punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at medarbejderne og brugerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været rundt i Tilbuddet og har både undervejs og efter individuel aftale talt med flere medarbejdere og brugere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Medarbejdernes og brugernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med medarbejdere og brugere, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 16. juli 2013 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5