Kvalitetsrapport Kommunale Skolevæsen 1-17
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3. Sammenfattende vurdering... 3.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 3.. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål.... Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 7.1. Mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 7.. Andelen af allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 1 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 11 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år.... 11. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 11.1. Elevernes trivsel skal øges... 11 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren i dansk og matematik... 13 7.1 Karaktergennemsnit 9. klasseprøver samt andel af 9. klasses elever med eller derover i både dansk og matematik... 13 7. Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt... 1. Overgangen til ungdomsuddannelse... 1.1 Andel af elever, der efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse... 1. Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse... 17 9. Midlertidige oplysninger... 1 9.1. Kompetencedækning... 1 9.. Inklusion... 1. Oplysning: klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 1 11. Skolebestyrelsernes udtalelse... 1 Bilag 1: Beskrivelse af folkeskolerne i Kommune... Auraskolen... Bohrskolen... Cosmosskolen... skolen... Signaturskolen... 3 Urbanskolen... 3 Vadehavsskolen... 3 Darum Børneby... 3 Bilag : Udtalelser fra skolebestyrelser... 37 Side af 39
1. Indledning Kerneopgaverne for skolevæsnet i Kommune er at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan, samt at understøtte målsætningerne i Kommunes Børn- og Ungepolitik og Kommunes Paradigmeskifte.. Paradigmeskifte. er en forebyggende indsats for udsatte børn og unge, som har fokus på, at skoletilbud altid er en del af indsatsen og det forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. For at leve op til kerneopgaverne pågår der udviklingsarbejde på flere niveauer. Der er blandt andet iværksat et servicetjek af inklusionsindsatsen i kommunen. Dette servicetjek forventes at resultere i nogle anbefalinger til den fremadrettede tilgang til inklusion en model for inklusion. Anbefalingerne til den fremadrettede tilgang til inklusion forventes at blive politisk behandlet i efteråret 1, hvorefter det skal vurderes, om der er behov for justeringer af organisering, kompetenceudvikling eller andet, hvis implementeringen af anbefalingerne skal lykkes. I samme periode udarbejdes og implementeres en IT- og mediestrategi, som skal sikre, at elever, lærere og skoler har de bedste muligheder for at anvende opdaterede IT-løsninger og medier i den pædagogiske praksis. På baggrund af en evaluering af ledelsesstrukturen på skolerne er der foretaget forskellige justeringer af ledelsessammensætningen. Den nye ledelsesstruktur sikrer, at der kommer mere ledelse tæt på eleverne. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der har til formål at understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationale og eventuelt kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet i Kommune og tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder en vurdering af niveauet samt en redegørelse for eventuelt opfølgende initiativer. Rapporten indeholder resultater på kommunalt niveau samt for hver enkelt skole i bilag 1, hvor datamaterialet er tilgængeligt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 1/17 er udarbejdet i henhold til gældende bekendtgørelse og er udarbejdet efter Undervisningsministeriets skabelon for Kvalitetsrapport.. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleadministrationen og har efterfølgende været til udtalelse i skolebestyrelserne.. Sammenfattende vurdering Det blev i forbindelse med kvalitetsrapporten for 1/15 formuleret, at der fremadrettet skulle være fokus på: At nå de nationale måltal, herunder som minimum at følge udviklingen i resultaterne af de nationale test på landsplan. Der skal fremadrettet være særligt fokus på, at den enkelte elev opnår progression i dennes resultater i de nationale test. Side 3 af 39
At andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test falder, og andelen af elever med gode resultater stiger. Udviklingen, hvor flere elever får karakteren eller derover i dansk og matematik og påbegynder en ungdomsuddannelse, skal fastholdes. Elevernes trivsel skal øges. Andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning, skal fastholdes, samtidigt med at trivslen øges blandt alle elever. Kvalitetsrapporten præsenterer udviklingen i resultaterne for nationale test i dansk læsning og matematik fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Udviklingen opdeles på andelen af elever, som har gode resultater, eleverne med de allerbedste resultater samt andelen af elever med dårlige resultater. Samlet set er der sket en fremgang i resultaterne for både dansk og matematik med undtagelse af enkelte klassetrin, hvor der er sket en tilbagegang i resultater. Der er i perioden samlet set sket en stigning i afgangskaraktererne i dansk fra, til 7,. Der er derimod sket et fald i afgangskaraktererne i matematik fra 7, til, i perioden fra 1/15 til 1/117. Andelen af elever, som får karakteren eller derover i både dansk og matematik, er ligeledes faldet. Udviklingen følger i store træk udviklingen på landsplan. Andelen af elever, som påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er stigende. Dog er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskolen, faldet i perioden. Elevernes trivsel er stigende i Kommune. Resultatet for 1/17 ligger dermed højere end resultatet i 15/1 samt landsgennemsnittet for 1/17. Andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning, er faldende fra 97, pct. i skoleåret 1/15 til 9, pct. i skoleåret 1/17. I december 17 er der fulgt op på det aktuelle niveau, og her var andelen af elever, som modtager undervisning i den almene undervisning, under målsætningen på 9 pct. Derfor er der iværksat et servicetjek af inklusionsindsatsen i kommunen, som skal resultere i anbefalinger til den fremadrettede inklusionsindsats i kommunen. På baggrund af resultaterne af de obligatoriske indikatorer og de tiltag, der er iværksat i Kommunes Skolevæsen, vurderer forvaltningen, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Det er fortsat ambitionen for Kommunes Skolevæsen, at det faglige niveau skal hæves, særligt i forhold til de nationale og kommunale mål. Der er fortsat forskel skolerne og skolernes afdelinger imellem, i forhold til elevernes resultater i de nationale test, resultaterne ved 9. klasses afgangsprøverne og overgangen til ungdomsuddannelse. Gennem opfølgning på skolernes resultater og iværksatte indsatser, vil der fremadrettet være særligt fokus på følgende for Kommunes samlede skolevæsen: Side af 39
At andelen af elever, som får eller derover i både dansk og matematik, skal stige. Særligt skal der være fokus på at vende den negative udvikling i den gennemsnitlige afgangskarakter i matematik, blandt andet gennem science-strategien. Gennem servicetjekket af inklusionsindsatsen samt de efterfølgende anbefalinger til den fremadrettede indsats skal det sikres, at andelen af elever, som kan trives med at modtage undervisning i den almene undervisning, stiger. At elevernes trivsel fastholdes eller øges. At de nationale måltal nås, herunder som minimum at følge udviklingen i resultaterne af nationale test på landsplan. At eleverne starter på og fastholdes på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. Der er iværksat forskellige tiltag, som har til formål at højne det faglige niveau i Kommunes Skolevæsen og mindske forskellene skolerne imellem. Blandt andet har en ny ledelsesstruktur fra 15 fundet sit ståsted og er blevet evalueret. Evalueringen har givet anledning til justeringer, som giver mere ledelse på afdelingerne og dermed tættere på eleverne. Byrådets læringsstrategi for elevernes læring har understøttet læringsmålsstyret undervisning, som stadig er i fokus på Kommunes skoler. Evalueringskulturen er som et resultat af læringsmålstyret undervisning styrket på de enkelte skoler. Der følges systematisk op på tilgængelige data, der har en signifikant betydning for progressionen i elevernes læring. Data er resultater af test, den enkelte skole/pædagogiske personales viden omkring den enkelte elevs sociale kompetencer, baggrund og trivsel. Der har været iværksat tiltag omkring rammerne for planlægning af lærernes arbejdstid og afsat tid til Professionelle Læringsmiljøer (PLM). Formålet er at styrke elevernes læring og progression samt at fremme og støtte læring hos det pædagogiske personale på skolerne i Kommune. PLM er en metode til samarbejde og er inspireret af arbejdsmetoden blandt lærere i Ontario. Metoden har fokus på at undersøge, om vi gør det, der virker..1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner Der blev i forbindelse med godkendelsen af Kvalitetsrapporten for 1/17 ikke konstateret behov for at iværksætte yderligere initiativer. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål I 13 blev der på nationalt niveau indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Heri er fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. Side 5 af 39
De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultatmål 1: Mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål : Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. ) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 1: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatmål 1: Elevernes trivsel skal øges. 3.. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Der er ikke fastsat kommunale mål i Kvalitetsrapporten for 1/17 udover de obligatoriske nationale mål i Kvalitetsrapporten. Side af 39
. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. Resultaterne må ikke danne grundlag for en rangordning af skoler og kommuner. Kommunes resultater er derfor beskrevet overordnet i forhold til udviklingen, og om de nationale måltal er opnået eller ej. Data for skoleåret 1/15 danner baseline for de nationale måltal, og udviklingen vises i procentpoint..1. Mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Målet, om at mindst pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, er for hele landet illustreret nedenfor. Andelen af elever, der har gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test på landsplan Andel elever, der har gode resultater i dansk, læsning hele landet Andelen af elever, der har gode resultater i matematik, hele landet 1 7,3% 7,% 71,5% 7,7% 75,% 7,% 77,5% 7,% 9, 7,5% 7,% 7,% 1 73,3% 73,% 7,% 7,5% 75, 75,1%. klasse. klasse. klasse.klasse 3. klasse. klasse 1/15 1/15 Note: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Opgørelsen er opgjort på landsplan. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring Målet er endnu ikke nået på landsplan. En af målsætningerne med folkeskolereformen er, at målet skal være nået i. Tabellen på side illustrerer, om Kommune og kommunens skoler har nået målet. Der er stor forskel på, hvor store forbedringer, der skal til, før skolernes resultater i de nationale test lever op til målet vedrørende pct. målsætningen. Data for de enkelte skoler er tilgængelige for skolechef og skolelederne, men må ikke offentliggøres eller anvendes til at sammenligne skoler eller danne en rangorden for skolerne. Side 7 af 39
Oversigt over, om andelen af elever, der er gode til dansk læsning og matematik, er over pct. i skoleåret 1/17 i Kommune. Dansk, læsning Matematik. klasse. klasse. klasse. klasse 3. klasse. klasse Bryndum Skole Aura Nej Nej Nej Ja Ja Nej Hjerting Skole Aura Ja Ja Ja Ja Ja Ja Sønderrisskolen Aura Ja Nej Nej Ja Ja Ja Fourfeldtskolen Bohr Nej Nej Ja Ja Nej Ja Vitaskolen Bohr Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ådalskolen Bohr* Ja Nej Nej Nej Nej Bakkeskolen Cosmos Ja Nej Nej Nej Nej Nej Boldesager Skole Cosmos Nej Ja Ja Ja Nej Nej Spangsbjergskolen Cosmos Ja Nej Nej Nej Ja Ja Darum Børneby* Nej Nej Nej Ja Ja Bakkevejens Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nordre Skole Ja Nej Nej Ja Nej Ja Gørding Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vejrup Skole * Ja Ja Nej Nej Nej Egekratskolen * Ja Nej ** Ja ** Kvaglundskolen Signatur Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skads Skole Signatur Nej Ja Nej Nej Ja Ja Tjæreborg Skole Signatur Ja Nej Nej Ja Nej Ja Danmarksgades Skole Urban Ja Nej Nej Nej Ja Ja Præstegårdsskolen Urban Ja Nej Nej Nej Nej Nej Rørkjær Skole Urban Nej Nej Nej Nej Nej Nej Egebæk-Hviding Skole Vadehav* Nej Nej Nej Nej Ja Vittenbergskolen Vadehav Nej Ja Nej Nej Ja Ja Gredstedbro Skole Vadehav Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ansgarskolen Vadehav Nej Nej Nej Nej Nej Ja Kommune Ja Nej Nej Nej Nej Nej Landet Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Ja angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er over pct., og Nej angiver andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, der er under pct. Resultaterne er opgjort således, fordi de konkrete resultater ikke må offentliggøres eller anvendes til en rangordning af skoler. * Darum Børneby, Egekratskolen, Vejrup Skole, Ådalskolen Bohr og Egebæk-Hviding Skole Vadehav har ikke overbygningsklasser. ** Egekratskolen har sammenlæst undervisningen i 5. og. klasse i skoleåret 1/17 og har ikke oprettet. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39
Udviklingen i andelen af folkeskoleelever i Kommune, som har gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test Udviklingen i andelen af elever, der har gode resultater i dansk, læsning ved de nationale test skoleåret 15/1 til 1/17 Udviklingen i andelen af elever, der har gode resultater i matematik ved de nationale test skoleåret 15/1 til 1/17 1, 15, 5,5% 5, 1,,,% 3,9%. klasse. klasse. klasse.klasse 5, 5,1%,55% -5, -,9%, 3. klasse. klasse -1, -5, Udvikling fra 15/1 til 1/17 Udvikling fra 15/1 til 1/17 Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og Skoleadministrationens beregninger. Det nationale måltal, om at mindst pct. af eleverne skal have gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale test, er ikke opnået på landsplan eller for Kommune. Der er dog en positiv udvikling i elevernes resultater i de nationale test på de fleste klassetrin med undtagelse af resultatet for. klasse i dansk, læsning. Resultatet for eleverne i. klasse i skoleåret 1/17 er,9 procentpoint lavere end resultatet for 15/1. Skoledistrikterne i Kommune er meget forskellige, og eleverne præsterer forskelligt i de nationale test. Der vil fremadrettet være fokus på at opfylde det nationale måltal samlet set, men også på at mindske betydningen af den socioøkonomiske baggrund. Side 9 af 39
.. Andelen af allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i de nationale test skal stige år for år. Resultaterne for skoleåret 15/1 danner baseline for, om Kommune opfylder det nationale måltal. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever er stigende. Dog er andelen af de allerdygtigste elever i. klasse faldet med 1,9 procentpoint fra skoleåret 15/1 til 1/17. Det nationale måltal, om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, er dermed ikke opfyldt på alle klassetrin. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i Kommune i de nationale test 1, 5,, -5, -1, Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17,5%,3%,9%. klasse. klasse. klasse. klasse -1,9% Udvikling fra 15/1 til 1/17 1, -1, Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematk fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17 5,, -5,,51%,11% 3. klasse. klasse Udvikling fra 15/1 til 1/17 Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og Skoleadministrationens beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik, som minimum skal følge udviklingen på landsplan og det nationale måltal, skal opfyldes. Side 1 af 39
5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Der er blevet færre elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik i Kommune i perioden 15/1 til 1/17. Denne udvikling skal fastholdes, hvis det nationale mål skal efterleves. Der er for. og. årgang tale om et mindre fald i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik i Kommune i de nationale test Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17 1 1 5% -5%. klasse. klasse. klasse. klasse -3,51% -,9% -, -1,% 3. klasse. klasse -1,7% -,7% -1-1 Udvikling fra 15/1 til 1/17 Udvikling fra 15/1 til 1/17 Note: Figuren viser udviklingen i procentpoint i andelen af elever, der er gode i dansk, læsning og matematik i de nationale test fra skoleåret 15/1 til skoleåret 1/17. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik omfatter elever, som har opnået et resultat i nationale test, som karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) og Skoleadministrationens beregninger. Der vil fremadrettet være fokus på at mindske betydningen af socioøkonomisk baggrund i forhold til elevernes resultater samt at fastholde den positive udvikling i matematik.. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.1. Elevernes trivsel skal øges Elevernes trivsel udgør resultatmålet for, at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Trivselsundersøgelsen i Kommune har været gennemført to gange årligt, så skolerne har haft mulighed for at følge udviklingen og følge op på trivslen på de enkelte afdelinger. Side 11 af 39
Indikatoren for trivsel er beregnet på baggrund af eleverne i. til 9. klasses svar på trivselsmålingens obligatoriske spørgsmål. Der er beregnet fire indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Eleverne fra. til 3. klasse indgår ikke i den obligatoriske trivselsindikator i Kvalitetsrapporten, men Kommune har valgt at have særligt fokus på alle børn og unges trivsel fra sundsplejen til afslutningen af folkeskolen. Resultatet for trivselsmålingen for skoleåret 1/17 sammenholdes med resultatet fra 15/1. Trivselsmålingerne er i starten af 1 sat i bero på baggrund af manglende kendskab til og kommunikation om anvendelsen af resultaterne. Kommune skal fremadrettet finde en måde at håndtere behovet for anvendelse af data om trivsel og sundhed på i det daglige, mens de nationale trivselsmålinger udelukkende anvendes til statistiske formål. Resultatet af trivselsmålingen for skoleåret 1/17 Note: Den nationale trivselsmåling består af spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 9 af de spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 9 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). I elevernes vurdering af deres faglige trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden er der sket en stigning på,1 fra 15/1 til 1/17 i gennemsnittet af besvarelser på skalaen fra 1-5. På temaet for faglig trivsel er der ikke sket en ændring i perioden. Resultaterne i trivselsmålingen for Kommune ligger højere end landsgennemsnittet i skoleåret 1/17 med undtagelse af temaet social trivsel, hvor Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Side 1 af 39
7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, og alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren i dansk og matematik 7.1 Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk, matematik og bundne prøver i alt samt andel af 9. klasses elever med eller derover i både dansk og matematik Elevernes faglige niveau dokumenteres i Kvalitetsrapporten i forhold til karaktergennemsnittet for 9. klasseprøver i dansk, matematik, bundne prøver i alt og socioøkonomisk reference. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Elevernes faglige niveau i dansk og matematik Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse 1, 1, 1, 1,,, 7, 7,,9 7,,9, 7, 7,,9,,,7,,,,,,, 1/15, 1/15 Kommune Hele landet Kommune Hele landet Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Karaktergennemsnittet er faldende i matematik i perioden fra 1/15 til 1/17. Der vil fremadrettet være fokus på at ændre denne udvikling, blandt andet understøttet af sciencestrategien. Der har fra 1/15 til 1/17 været en stigning i karaktergennemsnittet i dansk. Stigningen inkluderer en stor stigning fra skoleåret 1/15 til 15/1 og herefter et mindre fald fra skoleåret 15/1 til 1/17. Side 13 af 39
Elevernes faglige niveau i de bundne prøver og andelen af elever med mindst i dansk og matematik 1, 1,,,,, Karaktergennemsnit i bundne fag 9. klasse,9 7, 7,1 7, 7, 7, Andel elever med mindst karakteren i både dansk og matematik, 9. klasse 1,,,,, 9,% 93,% 9,% 91,% 91,1% 9,3%, 1/15, 1/15 Kommune Hele landet Kommune Hele landet Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst ud af prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet Kilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er steget fra,9 i skoleåret 15/1 til 7, i skoleåret 1/17. Kommunes karaktergennemsnit i de bundne prøver ligger på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af elever med mindst karakteren i både dansk og matematik er faldet fra 9, pct. til 9, pct. Der vil fremadrettet være fokus på at hæve antallet af elever med karakteren eller derover i dansk og matematik. Særligt i forhold til adgangskravene til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Der er særligt fokus på fagligt at løfte de elever, der vælger 1. klasse, og ikke har opnået i dansk og matematik, som et led i at højne deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Målet er, at det faglige niveau skal stige fra år til år, samtidigt med at de dygtige elever bliver bedre, og gruppen af elever med under i dansk og matematik mindskes. Der skal være fokus på, at undervisningen understøtter begge målsætninger. 7. Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren har til formål at gøre det muligt at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Side 1 af 39
Skoleår Skoleår Skoleår 1/17 15/1 1/15 KG SOC DIF KG SOC DIF KG SOC DIF Auraskolen Auraskolen 7,7 7,,3 Bryndum Skole Aura 7,,9,1 7,1 7,1, Hjerting Skole Aura, 7,,,1 7,7, Sønderrisskolen Aura 7, 7,1,3 7,1 7, -,1 Bohrskolen Bohrskolen 7,5 7,,1 Fourfeldtskolen Bohr, 7, -,,5,9 -, Vitaskolen Bohr,1 7,,5* 7,3 7,,1 Cosmosskolen Cosmosskolen,3, -,1 Bakkeskolen Cosmos 5,1 5, -,3,7 5,1 -, Boldesager Skole Cosmos 7,,9,5 7,5 7,,5 Spangsbjergskolen Cosmos,9,3, 7, 7,3,5 skolen skolen 7,1,9, Bakkevejens Skole,,3 -,3,7,,1 Gørding Skole,,5,1,9,,1 Nordre Skole,9,,1 7,,, Signaturskolen Signaturskolen 7,,, Kvaglundskolen Signatur,7,1, 5, 5, -, Skads Skole Signatur,,, 7,3,9,,9 7, -,1 7,3 7,5 -, Urbanskolen Urbanskolen,9,5,* Danmarksgades Skole,,3,3,9,7, Urban Præstegårdsskolen 5, 5,7 -,1,,, Urban Rørkjær Skole Urban,,, 5,,3 -,5 Tjæreborg Skole Signatur Vadehavsskolen Vadehavsskolen,7,9 -, Ansgarskolen Vadehav,,9 -,3, 7, -, Gredstedbro Skole Vadehav Vittenbergskolen Vadehav 7,1,,3 5, 5,9 -,3 7, 7, -, 7,1 7, -,1 Note: Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Kilde: Styrelsen for It og Læring Side 15 af 39
Bemærk, at Undervisningsministeriet har registreret data for karakterer og socioøkonomisk reference på storskole niveau i skoleåret 15/1. Det er derfor ikke muligt at trække oplysninger for de enkelte afdelinger. På samme måde kan oplysninger ikke kan trækkes på storskoleniveau i 15/15 og 1/17, da oplysningerne for denne periode er opgjort på afdelingsniveau. Fremadrettet opgøres data på afdelingsniveau.. Overgangen til ungdomsuddannelse.1 Andel af elever, der 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 3 måneder eller 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Indikatoren understøtter målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse 1, 9,, 7,, 5,, 3,, 1,, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse 3,3% 5,%,3% 5,%,%,% 1 15 1 1, 9,, 7,, 5,, 3,, 1,, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 9,% 9,9%,%,% 9,%,5% 13 1 15 Kommune Hele landet Kommune Hele landet Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er steget fra skoleåret 1 til 1. Kommunes resultater ligger over landsniveauet. For andelen af elever, der er i gang efter 15 måneder, er resultatet for Kommune lavere end landsgennemsnittet. Der er 11,5 pct. af eleverne, der har afsluttet 9. klasse og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Målsætningen er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er tradition for, at eleverne i Kommune vælger 1. klasse eller går i 1. klasse på efterskole, hvilket afspejler sig i det lave antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Dette kan dog ikke forklare resultatet efter 15 måneder. Side 1 af 39
. Elevens uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 1. klasse for det samlede skolevæsen og andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 1. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder, og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Profilmodellen er behæftet med usikkerhed. Uddannelsesstatus og andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 1 9 7 5 3 1 Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen 1,7 1,3 15,9, 5,, 77,7 7,7 1/13 13/1 1/15 9,, 7,, 5,, 3,, 1,, Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdmsuddannelse indenfor år efter 9. klasse 7,% 1,% 79,% 7,% 7,% 7,% 1 15 1 I gang Afbrudt Ikke påbegyndt Kommune Hele landet Note: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder, efter at de forlader grundskolen, er på 7,7 pct., 5, pct. af de unge har afbrudt en uddannelse og 15,9 pct. er ikke i gang med en uddannelse. Side 17 af 39
En fremskrivning fra Undervisningsministeriet viser, at det forventes, at 79, pct. af 9. klasse årgang forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse inden for år. Modellen er dog behæftet med usikkerhed. 95 procents målsætning forventes i denne sammenhæng ikke indfriet, og der vil fremadrettet være fokus på at øge andelen af elever, der starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. 9. Midlertidige oplysninger I Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen indgår der krav til midlertidige oplysninger i kvalitetsrapporten. Det gælder kompetencedækning, der skal indgå som en del af rapporten til og med skoleåret 1/ samt oplysninger om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der modtager undervisning i den almene undervisning frem til skoleåret 19/. 9.1. Kompetencedækning Indikatoren kompetencedækning, er et udtryk for, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 1 3,% 3,% 7,% 1,% 3,% 5,1% 1/15 Hele landet Side 1 af 39
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 1 9 7 5 3 1 71, 95, 9,% 9,% 9,1% 9,9% 5,7%,3%,% 55,% 9,7% 9,,3% 91,1% 77,% 7,5% Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau, og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 1. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kilde: Styrelsen for It og Læring Kompetencedækningen i Kommune er steget fra 3, pct. til 7, pct. i perioden. Kommune ligger dermed højere end landsgennemsnittet på 5,1 pct. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Fagene med højest kompetencedækning er dansk, biologi og fysik/kemi. Disse fag har alle en kompetencedækningsgrad over 95 pct. Fagene kristendom, historie og natur/teknik har den laveste grad af kompetencedækning. Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Målet er, at alle undervisere i skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, der undervises i. Målet om fuld kompetencedækning i defineres mere præcist ved, at 95 pct. af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Kommune er i samarbejde med UC Syddanmark i gang med et kompetenceudviklingsprojekt med det formål at sikre, at det pædagogiske personale får et kompetenceløft og dermed får undervisningskompetencer eller tilsvarende i de fag, de underviser i. Kompetenceudviklingsforløbene skal ligeledes være med til at sikre, at underviserne kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, som er beskrevet i Børn & Unge politikken i Kommune. Som et eksempel har Kommune igangsat kompetenceudvikling til undervisere i specialenheder med det formål at sikre et fælles børnesyn. Side 19 af 39
9.. Inklusion Indikatoren andel af folkeskoleelever, der modtager undervisning i den almene undervisning, følger op på, om kommunens folkeskoler er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Indikatoren anvendes ligeledes til at følge op på målsætningen om, at inklusionsgraden, andelen af elever i den almindelige folkeskole, skal øges til 9 pct. af eleverne. Målsætningen blev opfyldt i Kommune i skoleåret 1/17 og tre år tilbage. Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, er dog faldende. For december måned 17 var andelen af elever, som var inkluderet i den almene undervisning, på 95,9 pct. og dermed under målsætningen på 9pct. Der er derfor igangsat et servicetjek af inklusionsindsatsen, som i løbet af 1 skal resultere i anbefalinger til den fremadrettede inklusionsindsats. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 1, Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 97,% 9,7% 9,% 95,1% 95,% 95,%,,,,, 1/15 Kommune Hele landet Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39
1. Oplysning om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der er indgået tre klager over Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i 1. Se årsrapport fra Klagenævnet for specialundervisning 1. 11. Skolebestyrelsernes udtalelse Der er modtaget tilbagemeldinger på kvalitetsrapporten fra de 7 skolebestyrelser og bestyrelsen for Darum Børneby. Derudover har Ungdomsskolen meddelt, at det ikke er muligt for bestyrelsen at komme med kommentarer, da bestyrelsen ikke har konstitueret sig inden svarfristen. Udtalelserne har givet anledning til præciseringer i blandt andet noter til de enkelte tabeller og diagrammer. Udtalelser og tilbagemeldinger er vedlagt som bilag (bilag ). Side 1 af 39
Bilag 1 Beskrivelse af folkeskolerne i Kommune Auraskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse 1 1,5 7, 7,7,5,5 7,,9, Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura 1 1 Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 7, 7,1 7,7 7,9 7, 7, 7, 7, Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura 1 1 7,1 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse 7,,, 7, 7, 7,1 7, 1 7,5% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 97,1% 1, 97,1% 1, 95,1% 93,% 9,% Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderisskolen Aura Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS)
5, Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17,,1 3,9 3,9 3, 3,5 3, 3,3 3, 3,9 3, 1 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 9, 9,% 97,3% 7,% 3 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Auraskolen, Bryndum Auraskolen, Hjerting Auraskolen, Sønderris Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura Sønderrisskolen Aura 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1 5,5% Bryndum Skole Aura,7% Hjerting Skole Aura 1 9, Sønderrisskolen Aura,3% 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 93,3% 95,1% 95,1% Bryndum Skole Aura Hjerting Skole Aura 15 Sønderrisskolen Aura,5% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39
Bohrskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 1 1 1 5, 5,9 7,7,,9, 1 7,5 7, 7,,1 7, 7, Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr 1 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse 1 Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 91,% 95,7% 95,% 9,5% 93,% 9,% 1,9, 7,, 7,1 7, Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39
Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5,,3,3,3 3,9 3,9 3,9 3,9 3, 3, 3, 3,5 3,9,,, 1,1% 9,1%,5% 7,% 3 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Ådalskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Ådalskolen Bohr Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 1 1 9,1% 9,5%,5%,7%,3%,3% Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr Fourfeldtskolen Bohr Vitaskolen Bohr 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 5 af 39
Cosmosskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, danske 9. klasse 1 1 1 3,9 7,,, 7,,9, 1, 5, 7,7 7,3 5,,7 7, 7, Bakkeskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos Bakkeskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos 1 1 5,3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse,1 Bakkeskolen Cosmos 7, Boldesager Skole Cosmos 7,,9 7,1 7, 5,5 Spangsbjergskolen Cosmos 1 7,5% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 7, Bakkeskolen Cosmos 97,%,1% Boldesager Skole Cosmos,% Spangsbjergskolen Cosmos 9,1% 93,% 9,% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39
Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5,3,3,,3, 3,9, 3,9 3, 3,5 3, 3,5,,,, 1 1,9% 9,% 1,% 7,% 3 1-1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bakkeskolen Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Bakkeskolen Cosmos Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1,% Bakkeskolen Cosmos 5,1% 5,,3% Boldesager Skole Cosmos Spangsbjergskolen Cosmos 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 79,3% Bakkeskolen Cosmos 95,1% Boldesager Skole Cosmos 7,% Spangsbjergskolen Cosmos,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 7 af 39
skolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 1 1 1 1, 7,,9 5,9,,3,,, 5,9 7, 7,, 7,,5 7, Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 1 1,9 7,,9 7, 7,1,1, 7, 1 9, 9,% 93,5% 93,1% 9,5% 93,% 9,% 79,% Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side af 39
Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5 3,,,,3,3 3, 3,7 3,9 3, 3,9 3,9 3, 3,3 3,3 3,5, 3,9 3,9,1, 1,9% 9,% 91,3% 79,5% 53,9% 7,% 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Nordre skole Gørding Skole Vejrup Skole Egekratskolen Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole Vejrup Skole Egekratskolen 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1, 5, 1,% Bakkevejens Skole Nordre Skole Gørding Skole,3% 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15,3% Bakkevejens skole 97,% 95,% Gørding Skole Nordre skole,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 9 af 39
Signaturskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 1 1 1,,,9,,,9,9, 1, 7,9,3,,,5 7, 7, Kvaglundskolen Signatur Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur Kvaglundskolen Signatur Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur 1 1, Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse Kvaglundskolen Signatur, 7,5,7 7,1,,9 7, Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur 1 3,7% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 5,9% Kvaglundskolen Signatur 1, 1, 9,9%,9% 93,% 9,% Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39
Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5 3,1,,3,3 3, 3, 3,9 3,9 3, 3, 3,3 3,5 3,9 3,9 3,9, 1 1,1% 9,1%,9% 7,% 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Kvaglundskolen Signatur Tjæreborg Skole Signatur Skads Skole Signatur Signaturskolen, Kvaglund Signaturskolen, Skads Signaturskolen, Tjæreborg 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1, 37,%,3% Kvaglundskolen Signatur Tjæreborg Skole Signatur 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 1,% Kvaglundskolen Signatur 97,1% 9,% Skads Skole Signatur Tjæreborg Skole Signatur,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 31 af 39
Urbanskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, danske 9. klasse 1 1 1,9 7, 5,5,,,9,1, 1 7, 5,7, 5, 7,5 7, 7, 7, Danmarksgades Skole Urban Præstegårdsskolen Urban Rørkjær Skole Urban Danmarksgades Skole Urban Præstegårdsskolen Urban Rørkjær Skole Urban 1 1 7, Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse, Danmarksgades Skole Urban 5,5 5, Præstegårdsskolen Urban 7,3, 7,1 7, Rørkjær Skole Urban 1 97,% Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse,% Danmarksgades Skole Urban,7% 7,7% Præstegårdsskolen Urban 9,% Rørkjær Skole Urban 91,% 93,% 9,% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39
Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/17 5 3,3,,1,3 3,9 3, 3, 3,9 3,5 3,7 3,3 3,5,,1 3,, 1 9,, 9,% 7,% 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Danmarksgades skole Urban Rørkjær Urban Præstegårdsskolen Urban Danmarksgades Skole, Urban Præstegårdsskolen, Urban Rørkjær Skole, Urban Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 1,1% Danmarksgades Skole Urban 35,7% Præstegårdsskolen Urban 5,5% Rørkjær Skole Urban,3% 1 7, Danmarksgades Skole Urban 1, Præstegårdsskolen Urban 9,%,5% Rørkjær Skole Urban 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 33 af 39
Vadehavsskolen Karaktergennemsnit, matematik 9. klasse Karaktergennemsnit, dansk 9. klasse 1 1 1,5 7,,9,3, 5,,, 1 7,7,7,,,7,7 7, 7, Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav 1 1 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag 9. klasse,,9 7,1,,, 7,1 7, Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav 1 Andel elever med mindst i dansk og matematik, 9. klasse 9,% 9,1% 9,%,9% 9,% 91,9% 93,% 9,% Vittenbergskolen Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Ansgarskolen Vadehav Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39
5 3 Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17,3,3,1,,3 3, 3, 3, 3, 3,9 3,5 3,3 3,3 3, 3,5 3,9 3,9 3,,, 1 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/15 95,% 7,% 75,3% 77,% 77,% 1-1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Egebæk-Hviding skole Vadehav Gredstedbro Skole Vadehav Vittenbergskolen Vadehav Ansgarskolen Vadehav 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 3 måneder efter 9. klasse 1,% 3,3%,3% Ansgarskolen Vittenbergskolen 1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsudannelse 15 måneder efter 9. klasse 15 7,7% Vittenbergskolen Vadehav 75, Gredstedbro Skole Vadehav 95, Ansgarskolen Vadehav,5% 1 15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 35 af 39
Darum Børneby Trivsel, differentierede indikatorer skoleåret 1/17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning skoleåret 1/15 5,,3 3,9 3,9 3, 3,5 3,9, 1 9,% 7,% 3 1 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Darum Børneby Darum Børneby Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Side 3 af 39
Bilag : Udtalelser fra skolebestyrelser Tilbagemelding fra Auraskolen: Ingen kommentarer til kvalitetsrapporten Tilbagemelding fra Bohrskolen: Materialet har været behandlet på skolebestyrelsesmødet på Bohrskolen den 3. januar 1. Kvalitetsrapporten er taget til efterretning med følgende bemærkninger: Generelt er det et godt værktøj, og den seneste udgave er blevet mere overskuelig end tidligere. Tilbagemelding fra Cosmosskolen: Skolebestyrelsen for Cosmosskolen har taget Kvalitetsrapporten for Kommunale skolevæsen 1-17 til efterretning. Tilbagemelding fra skolen: Materialet har været behandlet i skolebestyrelsen den 3. januar. Bestyrelsen vil som konsekvens af behandlingen af rapporten have fokus på følgende: - Vi vil prøve at identificerer afvigelser fra normen og arbejde med dem. - Vi vil blive klogere på resultaternes forskellighed mellem afdelingerne. Hvad kan afdelingerne lære af hinanden? - Kompetencedækningen af fagene skal blive bedre. Alle matrikler skal op på samme niveau. - skolen har haft et generelt niveaufald, det skal undersøges nærmere. - Princip for organisering af undervisningen skulle gerne kunne aflæses af skolens resultater på sigt. Der er sat noget i gang i dette skoleår, som forventeligt får en effekt fremadrettet. En rettelse der står på side - Egekratskolen Vadehav, den eksisterer ikke.
Tilbagemelding fra Signaturskolen: Signaturskolen har følgende bemærkninger til rapporten: Vi mener, rapporten giver et godt overblik over Kommunale Skolevæsen Vi oplever dog, det ikke er alle opgørelser, der umiddelbart giver mening f.eks. oversigt over andel af elever, der er gode til dansk læsning og matematik, er over. Her er markeringen Ja/Nej men ikke noget om hvor langt den enkelte afdeling er fra målet. Vi bemærker, at der kan være store udsving mellem to på hinanden følgende årgange. Disse udsving kan have mange forskellige årsager. Vi finder det bekymrende, at ambitionen for andel der er gode til læsning i dansk og matematik er på % - og vi nationalt er langt efter. Vi finder det også bekymrende, at der er tilbagegang i antal af elever, der er gode i dansk læsning og matematik i nationale test for årgang Endelig finder vi det generelt bekymrende, at samlet set går tilbage (min. i dansk + matematik), når der målrettet arbejdes med dette. Vi er især udfordret på Kvaglundskolen her er der en meget stor andel af elever (5%), der ikke har i dansk + matematik. Tilbagemelding fra Urbanskolen: Bestyrelsen ved URBANskolen betragter Kvalitetsrapporten som brugbar ift. at danne basis for drøftelser af skolens virksomhed og resultater. Bestyrelsen er samtidig opmærksom på, at Kvalitetsrapporten ikke beskriver hele virkeligheden, og at dens data skal forstås i sammenhæng og kontekst. Bestyrelsen påpeger i lighed med tidligere år at det er påfaldende, at kvalitetsrapporten ikke specifikt inddrager tal fra de segregerede tilbud. Kvalitetsrapporten tages i øvrigt til efterretning. Tilbagemelding fra Vadehavsskolen: Gennemgangen af kvalitetsrapporten rejser en række spørgsmål i Skolebestyrelsen. Der blev stillet spørgsmål ved det faktum, at Kommune segregerer for mange elever til specialområdet, men der mangler tal på det anbefalede i forhold til det faktiske procenttal. Ydermere bliver der stillet spørgsmålstegn ved muligheden for at øge trivsel sat i forhold til samtidig at fokusere på faglige test som indikator for øget progression i læring og trivsel. Hvis man virkelig vil se på resultater, er det vigtigt, at der ikke konstant ændres på forudsætningerne, som det fx har været tilfældet med ændring af afgangsprøver, strukturændringer, øget klassekvotient, færre voksne til flere børn med videre. Det vil give bedre mening at se på resultater over perioder af år med samme indsats, i stedet for år for år med skiftende indsatser. Konklusion: Vadehavsskolens skolebestyrelse finder, at det i arbejdet med kvalitetsrapporten vil være frugtbart for enhver måling og dernæst målsætning i arbejdet med kvalitetsrapporten, at der også fokuseres på de processer, ressourcer og kompetencer, der sættes ind med og for på Side 3 af 39