Nyhedsbrev nr. 1 / 2017 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU)

Taastrup, den 6. januar 2017 / SO/jsk Nyhedsbrev nr. 1 / 2017 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) Handicappolitik Vi står midt i en omskiftelig tid, hvor vores medlemmer i høj grad påvirkes af reformer og omskiftelighed i handicappolitikken både nationalt og lokalt. Centralt står reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, ændringerne af kontanthjælpssystemet og de politiske forhandlinger om en reform af serviceloven. Sidstnævnte er nu afsluttet med en bred politisk aftale, som set i forhold til det oprindelige udspil er landet med et fornuftigt resultat. De forskellige love, som reformeres, har tæt indvirkning på hinanden, og når nye reformer vedtages, så forstærker de effekten af tidligere reformer og skaber et meget usikkert billede for det enkelte menneske. Det politiske billede præges af, at der det ene øjeblik præsenteres en omfattende 2025-plan, som medfører politiske forhandlinger, hvor handicapområdet spiller en perifer rolle. Det gør det svært at gennemskue det politiske spil og stiller store krav til vores argumentation og evne til at navigere og få ørenlyd i det samlede politiske spil. Vores indsats i den sidste periode har blandt andet bestået af en omfattende møderunde med relevante politiske ordførere på Christiansborg i alt 12 møde på otte uger, og fra uofficiel side får vi meldinger om, at flere ordførere netop nu udviser forståelse for de centrale budskaber, vi har fremført. Herudover har vi spillet ind med politiske notater til Folketingets udvalg og departementet i Social- og Indenrigsministeriet. I en tid som denne tror vi, det er særligt vigtigt, at vi har styr på vores standpunkter, da vi med korte intervaller må forholde os til forandringer, som kan få stor betydning for vores medlemmer. Der er ganske enkelt ikke mulighed for at udarbejde politik- og holdningspapirer, da de bliver forældede hurtigere, end vi når at udarbejde dem. I sidste nyhedsbrev beskrev vi, hvordan Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (SAPU) til brug for den centrale politikudvikling har defineret nogle grundholdninger, som kan bruges som retningspil. Herudover aktiveres vores frivillige tillidsvalgte også, når vi skal forholde os til konkrete reformer. Navnlig i en omskiftelig tid er det en styrke for Dansk Handicap Forbund, at vores politik formuleres af frivillige, som selv er en del af målgruppen og som ved, hvor skoen trykker. Tæt og hurtig adgang til de frivillige gør, at vi kan få kvalificeret politiske spørgsmål og sikre, at forbundets politik har en reel forankring hos medlemsskaren. Nye udfordringer kræver nye metoder En tid med mange politiske forandringer, som finder sted på alle niveauer, Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon 45 39 29 35 55 E-mail dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk CVR 55 26 98 15 Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435

betyder, at vi hele tiden må se indad for at vurdere, om vi arbejder optimalt, og om vores arbejdsmetoder er de rigtige. En af de store udfordringer netop nu er det vedholdende økonomiske pres på handicapområdet. Vores vurdering er, at dette pres vil fortsætte. Derfor er det afgørende, at vi ud over vores politiske interessevaretagelse og ud over at sikre det bedst mulige lovgrundlag også ser på, hvordan vi, inden for de rammer vi er underlagt, kan få det til at fungere så godt som muligt. Godt samarbejde imellem samfundets sektorer og god kommunikation imellem alle de parter, som er involveret i området, er helt afgørende. Ren aktivisme kan ikke stå alene, og vi ser i højere og højere grad os selv som mediatorer og brobyggere, som får tingene til at ske som man kan læse længere nede også der hvor det ser svært ud, for eksempel i forhold til beskæftigelse og nedbrydelse af den tillidskrise, som desværre er opstået imellem borger og myndigheder. Arbejdet for at fastholde og forbedre politiske rettigheder kan sagtens gå hånd i hånd med en ambition om at fremme dialog og skabelse af et fælles virkelighedsbillede på tværs af det offentlige, det private og det civile samfund. Denne tilgang hænger i øvrigt tæt sammen med den justerede strategiplan, som blev udleveret ved kongressen og nu ligger fast. Servicelov Tidligere social- og indenrigsminister Karen Ellemann fremlagde i 2016 et udspil til reform af serviceloven. Som bekendt faldt den tidligere regerings forslag om en reform til jorden efter massivt pres fra handicaporganisationerne. Godt nok har vi en pragmatisk og kompromissøgende tilgang til handicapområdet, men netop fordi området er underlagt et stort økonomisk pres, så accepterer vi ikke forringelse af medlemmernes grundlæggende rettigheder. Og det var netop det, der blev foreslået fra regeringens side. Forslaget var maskeret som en forbedring, men indeholdt præcis det samme grundlæggende element som den tidligere reform. Det såkaldte indsatskatalog ville nemlig give kommunerne en markant udvidet skønsbeføjelse og samtidig konkrete forringelser af enkelte bestemmelser. Vores samlede vurdering af udspillet var, at man i stedet for en ambitiøs plan for afbureaukratisering, i stedet forringede borgernes rettigheder, og det overskyggede desværre de positive enkeltelementer for eksempel tvungen brug af tro- og loveerklæringer ved genbevillinger af hjælpemidler. SAPU i 2016 har haft en omfattende møderunde med politiske ordførermøder fra hele det politiske landskab. Formålet har været at påvirke ordførerne, før de modtog det første udkast til reform. Vi har fremført vigtigheden af at betone den individuelle vurdering og fastholdelse af rettigheder og i stedet skære unødvendigt bureaukrati væk. I forhold til serviceloven har vi haft møde med ni ordførere. Sideløbende med disse møder har vores handicappolitiske paraply Danske Handicaporganisationer (DH) haft plads i en dialoggruppe hos ministeriet, som har været tæt involveret i forberedelsen af arbejdet med at forberede reformudspillet. Forhandlere fra DH er løbende klædt på gennem møder, hvor vi har Side 2 af 11

kommenteret på alle de enkelte elementer af udspillet. Det har været en yderst frugtbar proces, hvor vi har opnået enighed og har styrket vores evne til at tale med én stemme og dermed stå stærkere i forhandlingerne. Relationen er tæt, og vi koordinerer løbende, så vi undgår at komme med udmeldinger, som stritter i forskellige retninger. En af de store udfordringer har været dilemmaet at sidde med i en arbejdsgruppe, hvor man grundlæggende er uenig i hovedlinjerne af det, der bliver lagt frem, men vi har i vurderet, at det har været en unik mulighed for at få information, påvirke processen og stå i forreste række med en skarp argumentation, når det er nødvendigt. Dialoggruppen har afslutningsvis udsendt en fælles udtalelse, hvor handicaporganisationerne har opnået en klar markering af vores uenighed på de elementer, hvor vi så et rettighedstab. Disse markeringer er i øvrigt identiske med de synspunkter, vi fra de forskellige handicaporganisationer har fremført over for de forskellige politiske ordførere. I Dansk Handicap Forbund har SAPU haft et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor vi punkt for punkt har gennemgået reformudspillet. Dermed har vi på forhånd taget de principielle diskussioner og står godt rustet forud for indgåelse af en politisk aftale og udmøntning i et egentligt lovforslag samt høringsproces. I november blev der så indgået en bred aftale om revision af serviceloven, og til vores store glæde har vores arbejde båret frugt. Det værste element (indsatskataloget) er udgået, og vi har fået nogle gode forenklingsregler på hjælpemidler i forhold til forenklet sagsbehandling ved tildeling af hjælpemidler og tvungen brug af tro- og loveerklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, forenkling af merudgiftsbestemmelsen og tiltag, som skal forhindre, at firmaer kan svindle med BPA midler. Handicapbiler Der er dog også elementer, vi er utilfredse med for eksempel en udvidelse af bevillingsperioden for biler til otte år dog med udvidet adgang til førtidig udskiftning. Vi har i den forbindelse udarbejdet et notat, hvor vi gør opmærksom på forhold, som, vi mener, bør kunne udløse førtidig udskiftning. Notatet er sendt til departementet og indgår i deres arbejde med udarbejdelse af lovforslag og bemærkninger. Samtidig er notatet fremsendt til Folketingets socialudvalg. Vi ønsker, at vurderingen af billigst egnet skal tage højde for, at bilen skal kunne holde i otte år. Vi mener, at antallet af kørte kilometer samt uforholdsmæssigt mange reparationer skal have betydning for og kunne begrunde førtidig udskiftning. For detaljer om notatets indhold kontakt SAPU. Interesserede kan læse den politiske aftale om serviceloven i sin helhed her: http://sm.dk/media/18169/endelig-aftale-om-revision-af-servicelovensvoksenbestemmelser.pdf Overvågningsproblematik på 95 Revisionen af serviceloven har desværre ikke medført en løsning på problemet med manglende hjemmel til overvågning på 95, den lille hjælpeordning. Side 3 af 11

Dette var ellers stillet os i udsigt undervejs i forhandlingerne. Problemet er kort fortalt opstået som følge af en dom fra Vestre Landsret og senere i en principafgørelse fra Ankestyrelsen (AST 63-15) er det slået fast, at man ikke kan udmåle hjælp til overvågning på 95, idet den udspringer af / er en udvidelse af peronlig og praktisk hjælp efter 83. I praksis betyder dette, at nogle borgere med meget indgribende handicap, i øjeblikket får frataget hjælp, som tidligere har været udmålt til overvågning. Det gør det meget svært at forblive i eget hjem, og alternativet er afhængighed af det private netværk eller at bo på et botilbud eller plejehjem. Vi hare igennem længere tid gjort politikerne opmærksomme på problemet og har drøftet sagen tæt med Epilepsiforeningen, som også oplever problemer på dette område. Vi har aftalt, at begge organisationer i januar går i foretræde for Folketingets socialudvalg, hvor vi laver en strategi og hver især fremlægger en vinkel på problemet. Følger af fleksjob- og førtidspensionsreformen Et andet fokusområde er fortsat de forringelser, som er fulgt i kølvandet på reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Vi har tidligere beskrevet, hvordan adgangen til førtidspension er begrænset og erstattet af ressourceforløb eller minifleksjob. Det er nu fire år siden, reformen trådte i kraft, og dermed begynder vi, som beskrevet i den forrige nyhedsbrev, for alvor at se konsekvenserne. Dette har også været tydeligt i pressen, hvor vi har set en lang række absurde historier om mennesker med betydelige funktionsnedsættelser, som hænger fast i kontanthjælpssystemet. På den baggrund mener vi, at der bør ses på en justering af lovgivningen, da det på nuværende tidspunkt er meget svært overhovedet at få sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, som skal vurdere, om man kan komme i betragtning til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Udfordringen er en kraftig udvidelse af det såkaldte arbejdsevnekriterie, som kræver, at alle muligheder i lov om aktiv beskæftigelsespolitik skal være afprøvet, før sagen kan komme videre. Sagt med andre ord, er der bare teoretisk set en arbejdsevne, så skal det afprøves, og derfor ser vi, hvordan mennesker med næsten ikke eksisterende arbejdsevne sendes i praktik en time pr. uge eller sengepraktik, hvor meget syge mennesker sendes i praktik om nødvendigt i en seng. SAPU har haft møder med tre beskæftigelsesordfører, og løbende har der været massiv pressedækning. Efterfølgende har vi konstateret, at der nu er stort fokus på området, og vores intention er at gå efter en egentlig lovregulering i den evalueringsproces, som netop nu er sat i gang i forligskredsen. Vi har formuleret en række forslag til, hvor vi mener, der bør foretages justeringer. Her kan for eksempel nævnes begrænsning i antallet af arbejdsprøvninger og ressourceforløb, et mere realistisk sigte i forhold til målet med arbejdsprøvninger, større vægt på entydige lægeerklæringer, valgfrihed i Side 4 af 11

forhold til minifleksjob og generelt mere lempelig adgang til førtidspension. Forslagene indgår i et notat, som er fremsendt til Folketingets beskæftigelsesudvalg. For detaljer om indholdet i notatet kontakt SAPU. Kontanthjælpsloftet Reformen af kontanthjælpssystemet og senest indførelse af det såkaldte kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen trådte 1. oktober 2016 i kraft og forstærker i svær grad effekterne af den tidligere reform af førtidspension og fleksjob. Kontanthjælpssystemet er under den tidligere regering strammet op, så alle skal i arbejde, uddannelse eller aktivitet, hvis man ikke umiddelbart er jobparat. Hertil kommer de nyeste regler, hvis formål er at skabe større afstand imellem overførselsindkomsten og de lavest lønnede job for at give et incitament til at tage et arbejde. Disse regler lægger et stort pres på de mange mennesker med handicap, som befinder sig i kontanthjælpssystemet og ikke kan komme videre. Der er tale om mennesker, som under ingen omstændigheder kan arbejde sig ud af deres situation på lige fod med andre, og det er et principielt problem, at de fanges i dette system. DH foretog i dagene efter reglernes ikrafttræden en undersøgelse af effekterne. 200 personer, som bliver ramt af reglerne, deltog, og 42 % mister 2-3.000 kr. om måneden, 25 % mister 1-2.000 kr., 23 % mister 1-1.000 kr. om måneden og 11 % mister 3-4.000 kr. om måneden. Her til kommer 50 henvendelser fra mennesker, som får svært ved at få råd til medicin, og 40 fra personer, som frygter, at de vil blive sat ud af deres bolig. Undersøgelsen viser (til trods for forsikringer om det modsatte), at der er mennesker med handicap, som bliver ramt, og at det er betydelige beløb, der er tale om. Kontanthjælpsloftet betyder, at der nu er lagt et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp og tillæg i form af boligydelse. Modtager man mere end loftet tillader, så skæres der i tillæggene for eksempel boligydelsen. Enkelte grupper, som modtager boligydelse som stærkt bevægelseshæmmede eller er visiteret til handicapbolig, er undtaget fra reglerne, men der er fortsat en overvægt af personer med indgribende handicap, som ikke er undtaget. 225-timers-reglen betyder, at enhver kontanthjælpsmodtager skal udføre 225- timers arbejde i løbet af et år svarende til seks timer om ugen. Gør man ikke det, så skæres der yderligere i kontanthjælpen. Mange mennesker med handicap rammes, for hvis det efter en konkret og individuelt vurdering vurderes, at man teoretisk set kan arbejde seks timer om ugen, så er man ikke undtaget, og så rammes man også selvom det måske er helt umuligt at finde et arbejde. De nye regler er et alvorligt problem, fordi man rammer de mennesker, som ikke kan presses gennem incitamentstrukturer. Den eneste effekt, man får ud af at skære i kontanthjælpen til mennesker med handicap, er, at de bliver fattigere, de får sværere at få hverdagen til at hænge sammen og dermed også at udvikle Side 5 af 11

sig. Tillidskrise En af de store udfordringer er, at presset på handicapområdet har medført en betydelig tillidskrise mellem borgere og myndigheder, som kan have meget store negative effekter for den enkelte. Tillidskrisen er dokumenteret gennem en GAP-analyse foretaget af Det Centrale Handicapråd, en række indslag i dagspressen, og sidst, men ikke mindst, tilbagemeldinger fra baglandet om, at man ikke længere har tillid til kommunen. Når vi i forbundet ser os som brobyggere, så er netop tillidskrisen et vigtigt fokuspunkt for forbundet. Sagen er den, at vores medlemmer er dybt afhængige af et godt samarbejde med kommunen der findes ikke et alternativ. Derfor har vi, trods uenigheder, en bunden opgave i at arbejde for det bedst mulige samarbejde mellem borgere og kommuner både i forhold det lokalpolitiske arbejde, men også i forhold til enkeltsager. Vi har derfor sat spot på at få fremmet samarbejde. Et af initiativerne er en tæt dialog med Kommunernes Landsforening, hvor vi har haft nogle gode drøftelser om, at selvom der er områder, vi ikke er enige om, så er der en fælles udfordring, som begge parter har en interesse i at få håndteret nemlig samarbejdet mellem borgere og kommuner. Dialogen vil munde ud i forskellige initiativer, som vi kan fortælle mere om i de kommende nyhedsbreve. Et andet initiativ er et fokus på at lære af de kommuner, som allerede nu har igangsat konkrete initiativer, som skal fremme samarbejdet. Der er flere gode resultater, for eksempel et tættere samarbejde med borgerne har ført til færre klagesager, at en konkret indsats målbart kan løfte kvaliteten af kommunernes sagsbehandling og medføre større tilfredshed for både borgere og medarbejdere. Vi mener, der her ligger vigtig viden, som er ekstra interessant, efter som kommunerne selv har valgt at igangsætte dem og dermed har vurderet, at der er en gevinst at hente. Vi henter inspiration i disse positive erfaringer og arbejder på at iværksætte konkrete projekter, hvor vi i samarbejde med kommuner og eventuelt private aktører kan sætte vores unikke viden i spil og dermed arbejde for et bedre samarbejde. Beskæftigelsesprojekter Som det fremgik af sidste nyhedsbrev, er vores arbejdsmarkedsprojekter et vigtigt fokusområde, som udspringer af SAPU s sidste års tætte dialog med erhvervslivets organisationer. Der er et politisk ønske om, at flere mennesker med handicap skal ud på arbejdsmarkedet, men de politiske tiltag fokuserer meget på at presse mennesker gennem incitamentsstrukturer og mindre på at fremme de indsatser, der er nødvendige for at få matchet mellem arbejdstager og virksomheder til at lykkes i praksis. Vi ønsker med projekterne at bidrage til at fremme konkrete åbninger på arbejdsmarkedet ved at: sætte den enkelte jobansøger i centrum, klarlægge og nedbryde barrierer, skabe konkrete værktøjer og platforme, som skal få matchet til at lykkes og gå foran som den aktør, som tør taler om de svære dilemmaer. Side 6 af 11

Denne strategi udmønter sig i en række projekter, som hver især arbejder med at åbne arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. På nuværende tidspunkt er vores indsats delt i følgende tre spor: Projekt Fjern barriererne Projekt De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige Projekt Antidiskriminationsindsats er for mennesker med handicap. Herunder en status på de enkelte projekter. Projekt Fjern barriererne Fjern barriererne er et videns- og dataprojekt, som indsamler viden om de barrierer, der er, for at virksomhederne kan tiltrække arbejdskraft blandt mennesker med bevægelseshandicap. Barriererne inddeles i tre kategorier: 1. De fysiske barrierer (for eksempel tilgængeligheden) 2. De mentale barrierer (for eksempel diskrimination, fordomme, uvidenhed) 3. De strukturelle barrierer (for eksempel lovgivning, sagsbehandling, system) Barriererne afdækkes med en blanding af kvantitativ og kvalitativ metode. Vi afdækker viden ved litteraturstudium. I maj 2016 gennemførte vi, i samarbejde med analysefirmaet Epinion, en spørgeskemaundersøgelse blandt 408 danske virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet, at kun cirka 40 % af virksomhederne (offentlige og private) ser sig selv som tilgængelige for en person i kørestol, at 47 % ikke kender til støtte- og kompensationsordninger, og at det vigtigste for flest virksomheder er, at de øvrige medarbejdere bakker op om at ansætte mennesker med fysisk handicap, og at økonomien er afklaret inden ansættelsen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bearbejdes i fokusgrupper med henblik på at uddybe forståelsen af de svar, der er givet. Fokusgrupperne bliver også inddraget i løsningen af de problemer, de afdækker. Der vil ved afslutningen af projektet blive udarbejdet en rapport, som opsamler resultaterne fra projektet. Projekt De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige Projektet er et tværsektorielt projekt, hvor fire kommuner arbejder med samskabelse af virksomhedspraktik for mennesker med progredierende bevægelseshandicap. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bevilget 2.86 mio. kr. til projektet, som løber over tre år. Side 7 af 11

Der er aftalt samarbejde med Faxe, Kalundborg, Kolding og Sønderborg Kommuner. Hver enkelt kommune stiller et antal jobcentermedarbejdere til rådighed for projektet, som går ud på at arbejde med virksomhederne i klynger, der bygger på eksisterende netværk, som kan gøre det muligt for virksomhederne at oprette virksomhedspraktikker og varig beskæftigelse ved at trække på de relationer, virksomhederne har imellem sig. Ideen er kort fortalt, at hvis man er flere i et netværk, som kan hjælpe hinanden med at placere kandidaten det rigtige sted, så sparer man ressourcer og får nemmere ved at få succes. Dansk Handicap Forbunds rolle er at rådgive om progredierende bevægelseshandicap og styrke netværkstankegangen i jobcentrene, så de arbejder tættere sammen med virksomhederne om at skabe resultater. Forbundet er projektleder på projektet og har i projektperioden den faglige ledelse af de kommunale jobcentermedarbejdere. Projekt Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap Projektet udføres i tæt samarbejde med Ankestyrelsen og har til formål at sætte fokus på, hvordan man undgår forskelsbehandling af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Projektet sætter fokus på de uhensigtsmæssigheder, der kan opstå, når virksomheder ansætter mennesker med handicap, og der ikke er fuldstændig klarhed over, hvordan lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet skal forstås, og hvordan man som virksomhed helt konkret skal agere i forhold til ansatte med handicap. Der opereres med konkrete værtøjer både rette imod virksomheder og mennesker med handicap. For eksempel en guide til, hvordan man som virksomhed skal agere, så man er sikker på ikke at komme i konflikt med lov om forskelsbehandling, og til jobansøgeren et værktøj, som kan hjælpe til at få klarlagt, hvori ens særlige behov består, og hvilken type kompensation man har behov for. Disse guides tager udgangspunkt i eksisterende lovgivning og giver bud på, hvordan man kan undgå forskelsbehandling, som verden ser ud i dag. Værktøjerne er på flere punkter en forløber for emner, som vil blive behandlet dybere i projekt Fjern barriererne. Projektet mundede den 21. november 206 ud i en stor konference, som foregik i Industriens Hus med deltagelse af social- og indenrigsministeren, Venstres beskæftigelsesordfører samt en række toneangivende aktører fra både erhvervsliv, brancheorganisationer, det offentlige og det civile samfund samt Ankestyrelsen. Projekt Sig det med fakta! Et andet projekt, som relaterer sig til vores handicappolitiske arbejde, er vores projektafdeling, som arbejder på etableringen af et repræsentativt webpanel af mennesker med fysisk funktionsnedsættelse om livsmuligheder og inklusion Formål At give mennesker med fysisk funktionsnedsættelse en stemme baseret på fakta for at styrke deres livsmuligheder og trivsel og for at sikre dem en plads i de sociale fællesskaber. Resumé Dansk Handicap Forbund vil øge kvaliteten af interessevaretagelsen for at skabe bedre forhold for mennesker med funktionsnedsættelser. Målet er at Side 8 af 11

mobilisere forbundets medlemmer via et repræsentativt webpanel, som sikrer, at mennesker med fysisk funktionsnedsættelse bliver hørt, og strukturerer deres stemme ved at skabe et repræsentativt webpanel. Dermed vil vi kunne påvirke beslutningsprocesserne med afsæt i fakta frem for formodninger. I første omgang vil det være vores egne medlemmer, som afgiver information om deres liv, deres situation og deres vilkår. Når vi, som projektet skrider frem, har etableret webportalen, vil vi rette fokus ud ad og invitere andre handicapgrupper for med tiden at skabe en webportal, som også forskere, myndigheder og andre interessenter kan bestille undersøgelser og data fra. Webportalen har ikke et kommercielt formål, men dens eksistensberettigelse er betinget af opbakning fra målgruppen og af en vis efterspørgsel af den viden, der genereres. Projektets hovedaktiviteter er dels den opsøgende indsats i forhold til mobiliseringen af forbundets medlemmer, dvs. information og dialog med dem om deres deltagelse i webpanelet, og hvordan det vil øge deres indflydelse på egne livsvilkår. Mobiliseringen skal resultere i muligheden for at udvikle og etablere en funktionel og lukket repræsentativ webportal, som kan bruges til formålet og som sikrer den retssikkerhed, der er en klar forudsætning for gennemførelsen. Slutdato Onsdag den 1. januar 2020 Målgruppen Kvinder Mænd Unge Ældre Beskrivelse af målgruppen Projektets målgruppe er mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i rækkefølgen: 1. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund 2. Medlemmer af andre handicaporganisationer 3. Mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i Danmark generelt 4. Mennesker med andre funktionsnedsættelser i Danmark generelt Størrelsen Vi forventer en deltagelse på minimum 2.500 personer, når webpanelet er etableret. Potentielt er der: 1. 8.300 medlemmer fra Dansk Handicap Forbund, som fortrinsvis organiserer mennesker med bevægelseshandicap. Side 9 af 11

2. 320.000 mennesker med bevægelseshandicap i hele Danmark 3. 330.000 medlemmer i andre handicaporganisationer 4. 680.000 mennesker med funktionsnedsættelser i hele Danmark Målgruppens størrelse 8.300 + Geografisk placering Landsdækkende Advisory board Som beskrevet i sidste nyhedsbrev har vi nedsat et advisory board, som består af en række erhvervsfolk, der ønsker at fungere som sparringspartner og rådgivere for forbundet. Arbejdet koncentrerer sig i høj grad om, hvordan man åbner arbejdsmarkedet for mennesker med handicap, men det er generelt et sundt princip at få sine synspunkter testet af nogen, som har et andet ståsted. Derfor bad vi på vores seneste advisory board-møde deltagerne forholde sig til nogle spørgemål af mere politisk karakter. Ikke fordi vi beder dem om at formulere vores politik, men fordi vi ønsker at få kvalificeret vores politik ved at høre deres refleksioner. Senest har vi som eksempel bedt dem om at diskutere spørgsmål om fleksibel førtidspension, hvilket gav nogle spændende diskussioner og dermed inspiration til vores fremadrettede politiske arbejde. Folkemødet 2016 Vores deltagelse på Folkemøde 2016 har kredset om den grundlæggende opfattelse, at det betaler sig at investere i den rigtige hjælp fra begyndelsen til mennesker med handicap, hvilket vi har sat i spil i debatter både i forhold til beskæftigelses- og socialpolitik. I år havde vi arbejdet aktivt for at få Dansk Handicap Forbund repræsenteret i så mange relevante debatter som muligt. Det har vi gjort ved at være proaktive forud for Folkemødet. I 2016 deltog vi i en række debatter: Hos Bruger-Hjælper Formidlingen med temaet studiemuligheder og handicap under overskriften Studerende all Inclusive Hos Dansk Erhverv i en debat om det rummelige arbejdsmarked under overskriften Handicap en hindring for job i et videnssamfund? Hos Center for God Forvaltning om Digitalisering er det god forvaltning? en debat om, hvorvidt digitalisering kan forbedre retssikkerheden for borgerne? Hos Center for God Forvaltning om Forældreråd en ny vej til bedre samarbejde mellem borger og myndighed? en debat om nye organiseringer af forældre til børn med handicap Hos Det Centrale Handicapråds innovationsværksted om, hvordan sagsbehandlingen kan forbedres. Hos Dansk Erhverv en debat om det rummelige arbejdsmarked under overskriften Job til alle hvor går grænsen? Hos Kristendemokraterne i en debat om Handicap, etik og et værdigt liv Vi mødtes også med Kommunernes Landsforening ved Thomas Adelskov til en Drøftelse af tillidskrisen. Temaet var, hvordan vi kan fremme det gode samarbejde mellem borgere og kommuner. Vi leverede to taler på Speakers Corner en på beskæftigelsesområdet om det rummelige arbejdsmarked og Side 10 af 11

en på det socialpolitiske område En handicappolitik med borgeren i centrum. Retssikkerhedsspillet Som beskrevet har forbundet udviklet Retssikkerhedsspillet, som giver mulighed for, at man på en sjov og anderledes måde kan lære om og blive fortrolig med de spilleregler, som gælder i mødet mellem borger og myndighed. Spillet er med stor succes blevet testet både i Forældrekredsen og ved fem arrangementer i RYK, hvor vi har bidraget med oplæg under overskriften Kend dine rettigheder, og hvor der efterfølgende har været mulighed for at spille spillet i grupper. Under spillet har vi været til stede for at kunne samle op og besvare eventuelle spørgsmål, som opstod undervejs. Det har vist sig, at kombination af fagligt oplæg, socialt samvær og spil har været særdeles attraktivt, og der har været et bemærkelsesværdigt stort antal deltagere ved arrangementerne. Vi arbejder på at bygge videre på vores erfaringer med Retssikkerhedsspillet for eksempel en app. Spillet er en rigtig god måde at træne medlemmernes viden om mødet med systemet. Mange lokalafdelinger har investeret i spillet og vi opfordrer endnu flere til at være med, da det er en både sjov og lærerig vej ind i systemet. Spillet koster 399 kr. og kan fås på hovedkontoret. Nyt SAPU Som bekendt nedsættes udvalgene efter hver kongres. I perioden 2017 til 2018 er følgende personer valgt: John L. Sørensen, formand, Inger Steen Møller, næstformand, Hans J. Møller, Gitte R.R. Nielsen, Lena Nielsen og Karin Bregendahl (AK) Herudover deltager Susanne Olsen, landsformand, og Jeppe S. Kerckhoffs, afdelingschef for politik, jura og rådgivning. Side 11 af 11