Bjergprædikenen Matthæus kapitel 5-7

Bjergprædikenen Matthæus kapitel 5-7 En prædiken, der forandrede verdenshistorien. Et bjerg, der endnu står. Et rige, der kun lige er begyndt. Side 1 af 32

Indledning Parafrase over bjergprædikenen En prædiken, der forandrede verdenshistorien. Et bjerg, der endnu står. Et rige, der kun lige er begyndt. Midt i vores verden og de politiske, nationale og økonomiske riger vi lever i, er et nyt rige brudt frem. Det er et rige med et nyt håb, en ny etik, en ny vision, en ny prioritering og en ny bøn. Da Jesus holdt sin store tale om dette rige, blev tilhørerne slået af forundring, for hans ord var en direkte modsigelse af det meste af det, som mennesker ellers havde hørt om relationer, ambitioner, værdier, penge, vrede, lykke, bekymringer og religion. Den dag i dag modsiger bjergprædikenen stadig det meste af det, vi tror, vi ved om verden. Bjergprædiken handler om et nyt forhold mellem Gud og mennesker, og om hvad det vil sige at leve som borger i Guds Rige, hvor Jesus er både tjener og konge, og hvor man tager bjælker ud af øjet, mens man vender den anden kind til. I bjergprædiken fortæller og forklarer Jesus, hvad Guds vilje er. Gennem tiden har mennesker været meget optaget af, om det er muligt at opfylde bjergprædikenens skærpede krav i sammenligning med De 10 Bud, eller andre love og regler, som mennesker ellers kender til. Men det handler ikke om, hvorvidt bjergprædikenens bud og krav er opfyldelige eller ej. Det handler om, at Gud vil, at vi skal leve, tænke, tale og handle sådan, som det udtrykkes i bjergprædikenen. Det kan et menneske gøre i tro og tillid til Gud og hans søn Jesus Kristus. Mennesket kan leve i bjergprædikenenes verden ved at lytte til Guds ord og sætte sin egen gode vilje ind på det. Det er at gå ind ad den snævre port, som omtales i Matthæus kap. 7, 13. Det bliver muligt at leve i bjergprædikens verden i troen på, at vi selv lever af Guds kærlighed og af Guds barmhjertighed. Når Gud har elsket os således, så skylder vi at elske medmennesket på samme vis. Bjergprædiken er et udtryk for, hvordan Guds Rige er i verden - ja, hvordan Guds Rige findes midt i de andre riger, som vi også er en del af. Disciplene er salt og lys i verden, for gennem dem gennemsyres og gennemlyses verden af den kristne tro. I den forstand er den kristne tro i verden, ja, den er en del af verden og af mennesket. Disciplenes retfærdighed skal kvalitativt være af en andens slags en farisæernes og de skriftkloges. Jesus viser i sin prædiken De 10 Buds egentlige betydning. Budene afspejler nemlig den retfærdighed, der gælder i Guds øjne. De 10 Bud er en forkyndelse af Guds vilje, og derfor skal budene præge menneskets hjerte og forme menneskets sind. Side 2 af 32

De 10 bud 1. Du må ikke have andre guder end mig 2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn 3. Du skal holde hviledagen hellig 4. Du skal ære din far og din mor 5. Du må ikke slå ihjel 6. Du må ikke bryde ægteskabet 7. Du må ikke stjæle 8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste 9. Du må ikke begære din næstes hus 10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller noget, der hører din næste til Eksempelvis begynder mordet med følelsen af vrede. Derfor dømmes allerede vreden, når Jesus taler. Derfor skal konflikter med andre mennesker bringes ud af verden med det samme, før vi står for Guds domstol. Kravet om, at konflikter mellem mennesker skal løses med det samme, er et absolut. Det handler ikke om, hvem der har ret i en konflikt, men om at forsoningen skal komme i stand, jo før jo bedre. Man skal derfor også forlige sig med sit menneske, selvom han/hun har uret, og man selv har ret. Mattæus kap. 5, 21-26. Man skal ikke stå på sin ret, for det får ingen ret af! En hykler er et menneske, som spiller god for at høste bifald fra andre mennesker. Hvis man giver almisse ud fra det motiv, så har det intet at gøre med, at man gør noget godt for et andet menneske. Det har heller ikke noget at gøre med ens forhold til Gud. Det har alene at gøre med en selv, og det billede af en selv, man gerne vil give andre. Matthæus kap. 6, 1-4. I Jesu ord og gerninger er Guds virkelighed allerede brudt igennem her på jorden, fordi Jesu ord og gerninger former vores sind og hjerter. Men engang skal Guds Rige fuldendes eller fuldbyrdes. Denne fuldendelse kommer til udtryk i saligprisningerne (Matthæus kap. 5, v. 3-12) og i Fadervor (Matthæus kap. 6, 9-13). Mennesket skal handle i overensstemmelse med den skyldighed, vi selv er bragt i. Vi skal tilgive, fordi Gud har tilgivet os. Vi skal give almisse, fordi vi har en skat i himlen. Vi skal vise andre barmhjertighed, fordi vi selv lever af Guds barmhjertighed. Bekymringsafsnittet Matthæus kap. 6, v. 24-34 er en udfoldelse af Fadervors 4. bøn: Giv os i dag vort daglige brød. Vores bekymring for dagen og vejen gør hverken fra eller til i forhold til, hvad Gud giver os. Vi kan virkelig ikke lægge en dag til vores liv ved at bekymre os. For det er simpelthen ikke i vores magt. Bekymringer er meningsløse, for Gud giver af sin egen fri vilje. Det er Guds magt og myndighed at dømme et menneske. Når et menneske dømmer andre, er det derfor sig selv, man fælder dom over. Matthæus kap. 7, v. 1-5. Side 3 af 32

GRUPPE 1 DOM Om vrede v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre. Om gengældelse v38 I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Om fjendekærlighed v43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen Om at dømme andre v1 Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. v3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? v5 Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje. Side 4 af 32

Opgave Læs de tekster fra bjergprædikenen højt for hinanden, som særligt handler om det emne, I skal arbejde med i gruppen. Tal sammen om, hvad ordene betyder, og hvordan de kan forstås i nutiden, både i forhold til verden og i forhold til dig selv og dit liv. Side 5 af 32

1. ANDERS BEHRING BREIVIK OG UTØYA-TRAGEDIEN 2011 Den 32 årige nordmand havde brugt 9 år på at forberede mordene. Breivik-sagen kort fortalt: Fredag den 22. juli 2011 kl. 15.25 springer en kraftig bilbombe i regeringskvarteret i centrum af Oslo. Otte mennesker dør og ni andre såres alvorligt. Efter aktionen i Oslo kører gerningsmanden Anders Breivik i bil til Utøya. Forklædt som politimand sejler han over til den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya, hvor han kl. 17.26 begynder at skylde på deltagerne. Han dræber 63 personer på en time, 35 andre bliver hårdt såret, inden Anders Breivik uden kamp overgiver sig til politiet. Den 23. juli 2011 tilstår Breivik bombeattentatet i Oslo, og skyderierne på Utøya, som ifølge ham er et led i en krig mod islamismens indtog i Europa. Den 25. juli 2011 varetægtsfængsles Breivik. Han erkender sine handlinger, men nægter sig skyldig. Den 29. juli 2011 offentliggøres retspsykiaternes mentalundersøgelse af Breivik. Den konkluderer at han er paranoid skizofren og var utilregnelig, da han udførte mordene. Breiviks forsvarere forsøger at påvise at Breivik er blevet chikaneret for sine meninger. Side 6 af 32

Den 22. juni 2012 falder dommen over Breivik. Oslo byret idømmer Breivik forvaring på max 21 år for massakren på Utøya. Breiviks forsvarer Geir Lippestad har i forbindelse med sagen udtalt: EN MASSEMORDER ER OGSÅ ET MENNESKE. Det handler egentlig ikke om Breivik, men om at stå værn om værdierne i et demokratisk retssamfund. Det er farligt, hvis vi siger, her går en grænse for, hvad vi skal acceptere, og vi ikke ser Breivik som et menneske pga. af hans grusomme handlinger. Alle mennesker er lige, en massemorder er også et menneske. Breiviks forsvarer Geir Lippestad siger i et sted, at da han første gang møder Breivik rækker Breivik hånden ud mod ham og Lippestad tænkte, hvis jeg ikke tager hans hånd, så tænker jeg ikke på ham som et menneske, og så kan jeg ikke klare det. Opgave Tal med hinanden om, hvorfor alle har brug for en forsvarer? Side 7 af 32

2. DESMUND TUTU OG SANDHEDSKOMMISSIONEN Desmund Tutu er sydafrikansk ærkebiskop og menneskerettighedsaktivist. Op gennem 1970 erne og 80 erne blev han verdensberømt for sin ikke voldelige modstand mod apartheid. Han har sammen med Nelson Mandela stiftede Sandhedskommissionen efter apartheid. Sandhedskommissionen går ud på, at de, der havde gjort noget forkert, kunne blive tilgivet. I 1984 modtog han Nobels fredspris. Side 8 af 32

Opgave Synes I, at en sandhedskommission, hvor ideen er, at forbryder og offer skal tale sammen og fortælle om den forbrydelse, der har fundet sted, kan være en god ide? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kan tilgivelse erstatte straf og hævn i et samfund? Side 9 af 32

3. GUDS DOM OG STRAF Den danske salmebog nr. 274, vers 4 Rejs op dit hoved, al kristenhed Ej mer du gruer for dommedag, du ved, din dommer har ført din sag og fra sig selv den vundet; des mer du længes hvert morgengry, til Herren dages på rosensky, når nat er helt udrundet. 1. Johannesbrev kapitel 2, 1-2 V1 Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; v2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Romerbrevet 8, 34 v31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? v32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? v33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. v34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Opgave Tal sammen om, hvad ordene fra verset i salmebogen og de to bibelcitater betyder? Hvad fortæller det om Guds dom og straf over mennesket? Side 10 af 32

4. MICHAEL KVIUMS BILLEDE Din dommer har ført din sag, det er syndere, som afsiger de menneskelige domme. Opgave Hvorfor er de tre dommere så grimme? Hvorfor tror du, Michael Kvium har placeret Kristus på korset bag dommerne? Side 11 af 32

5. KONFLIKTTRAPPEN - KONFLIKTERS UDVIKLING Konflikttrappen beskriver, hvordan konflikter optrappes, og giver nogle ideer til, hvordan man kan løse konflikter på de enkelte trin Grøn konflikt Det første trin på konflikttrappen er en uoverensstemmelse, som er en positiv konflikt. Vi er uenige om noget, men vi løser situationen hurtigt og konstruktivt, fordi vi bevarer fokus på sagen og ikke drager den andens person ind i billede Gul konflikt De næste tre trin på konflikttrappen er personificering, problemet vokser og samtale reduceres. Det er den gule konflikt. Her skifter fokus fra sagen til personen, og fokus bliver i højere og højere grad den andens negative egenskaber. Du kommer altid for sent, man kan ikke stole på dig, du er altid så negativ. Rød konflikt De sidste tre trin på konflikttrappen er fjendebilleder, åben fjendtlighed og polarisering. Det er den røde konflikt. Konflikten bliver til krigsførelse, hvor vi retter anklager og destruktive angreb mod hinanden. Den oprindelige sag er glemt. Du er ikke til at regne med eller stole på, så jeg vil ikke være ven dig mere. Konflikter behøver dog ikke at være åbne og synlige for at udvikle sig. Konflikten kan også udvikle sig ved, at parterne trækker sig og forsøger at undgå hinanden. Side 12 af 32

Opgaver til gudstjenesten 1. Lav en lille film om konflikttrappen gerne ud fra egne erfaringer derhjemme, i skolen eller i forholdet til venner 2. Formuler nogle spørgsmål om dom, som skal bruges til gudstjenesten i kirken. I skal stille nogle spørgsmål, som præsten skal svare på Side 13 af 32

GRUPPE 2 BEKYMRINGER Om bøn v5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. v7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Fadervor v9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, v10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; v11 giv os i dag vort daglige brød, v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, v13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. v14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. v15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Skatten i himlen v19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. Om bekymringer v24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30 Klæder Gud således markens græs, som står i Side 14 af 32

dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Opgave Læs de tekster fra bjergprædikenen højt for hinanden, som særligt handler om det emne, I skal arbejde med i gruppen. Tal sammen om, hvad ordene betyder, og hvordan de kan forstås i nutiden, både i forhold til verden og i forhold til dig selv og dit liv. Side 15 af 32

1. DET HANDLER OM AT VÆRE TRYG TRYGFORSIKRING Forsikringsselskabet TRYG bygger deres reklamer på frygten for, at vi mister det, vi ejer. På TRYGs informationsside kan man læse, at hvis man samler alle sine forsikringer hos TRYG, så får man mere TRYGHED i hverdagen, og vælger man at være plus-kunde, så får man adgang til noget der hedder TRYG i Livet. Tryg i Livet er en hotline, hvor man uden beregning kan ringe og få hjælp af en psykolog, socialrådgiver eller sygeplejerske, når livet ikke går som ventet. Man kan få hjælp, hvis ens børn mistrives, eller grænsen er nået for, hvad der er sundt for helbredet, eller måske er der noget andet, der giver stress og bekymringer i hverdagen. Tryg i Livet er din livline i hverdagen. Side 16 af 32

Opgave Tal sammen om, hvad et menneske egentlig er? Vi har hver især vores svar på spørgsmålet, hvad er et menneske? Men det er kendetegnende for vores tid, at svaret på, hvem vi er, ofte bestemmes af det, vi har udrettet det vi gør. Du er, hvad du gør hvad du præsterer. En anden måde at besvare spørgsmålet er at sige, at et menneske er, hvad det ejer hvor stort et hus eller bil man ejer osv. Hvad, synes I, siger noget om, hvad et menneske er? Hvad er vigtigt for et menneske? Skriv evt. nogle ting ned, som I synes, er vigtigt for et menneskeliv. Side 17 af 32

2. LIGNELSEN OM DEN RIGE BONDE v13 En i skaren sagde til Jesus:»Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.«v14 Men han svarede:»menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?«v15 Og han sagde til dem:»se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«v16 Og han fortalte dem en lignelse:»der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. v17 Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. v18 Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. v19 Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! v20 Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? v21 Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«Opgave Hvad fortæller historien om Den rige bonde? Hvad er vigtigt for et menneske iflg. historien? Side 18 af 32

3. FACEBOOK MAN LADER SOM OM, MAN ER LYKKELIG Farvel til Facebook Leonora Christina Skov stod af Facebook: Alle andre havde et federe liv end mig Forfatteren Leonora Christina Skov trak stikket ud til de sociale medier for 4 år siden, hun var blevet afhængig af det, og der var næsten ikke plads til det virkelige liv. Uanset om jeg sad et skønt sted, var der altid nogen, der havde det federe, en skønnere familie, og hold da op hvor de glædede sig hele tiden, og hvor de glade alle sammen. Det føles som om alle andre var gladere end en selv. Jeg tror, det gør mange ulykkelige. Opgave Tal sammen om, hvorvidt Leonora Christina Skov har ret i det, hun siger om Facebook? Side 19 af 32

4. STÅ FAST - SVEND BRINKMANN Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der skal hjælpe det moderne menneske i en evig omskiftelig tilværelse. Den er et opgør med den selvhjælpsindustri, som har gjort os til usikre og selvoptagede børnevoksne. Der er sket noget med os. Vi aner ikke længere, hvem vi er. Samtidig har vi aldrig været mere optagede af at finde svar på netop spørgsmålet:»hvem er jeg?«et paradoks, som får mange af os til at bruge en stor del af vores voksne liv på at lede efter svar gennem fænomener som coaching, mindfulness og storsælgende selvhjælpsbøger, der på forskellig vis forsøger at hjælpe os med at»mærke efter«og finde ud af,»hvad vi virkelig vil«. Det hjælper os bare ikke en døjt. Og i forsøget på at udvikle os til det bedre risikerer vi i stedet at udvikle os til usikre og selvoptagede børnevoksne, der knap nok når at indrette os efter den nyeste trend, før vi halser af sted efter den næste. Side 20 af 32

»Vi har erstattet det kristne tankesæt, hvor alt i livet handlede om at nærme sig Gud, med sådan en psykologisk livsanskuelse, hvor det ikke er Gud, der er i centrum, men selvet. Vi går ikke til præsten, men til coachen, terapeuten eller psykologen, og vi læser ikke Biblen, men selvhjælpsbøger. Vi går ikke til bekendelse, vi håber ikke på frelse, men vi håber på selvrealisering,«siger Svend Brinkmann. Sådan lyder det muntre budskab fra psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann, der har skrevet bogen Stå fast et opgør med tidens udviklingstvang. Opgave Forbered 3 linjer om det udsagn som henholdsvis TRYG Forsikring, Leonora Christina Skov, Svend Brinkmann udtrykker. Side 21 af 32

Opgaver til gudstjenesten Brug Matthæus 6, 24-34 som inspiration til at lave et flot billede gerne med et sjovt slogan. Lav et digt om bekymringer, som skal kunne synges på en kendt salmemelodi. Side 22 af 32

GRUPPE 3 ALMISSE Om almisse v1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. v2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, v4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Om bøn v5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. v7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Fadervor v9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, v10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; v11 giv os i dag vort daglige brød, v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, v13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. v14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. v15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Om faste v16 Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v17 Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, v18 så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Side 23 af 32

Om bønhørelse v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Den gyldne regel v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Opgave Læs de tekster fra bjergprædikenen højt for hinanden, som særligt handler om det emne, I skal arbejde med i gruppen. Tal sammen om, hvad ordene betyder, og hvordan de kan forstås i nutiden, både i forhold til verden og i forhold til dig selv og dit liv. Side 24 af 32

1. ET GODT FORMÅL Opgave Hvad tænker I om at give penge til et godt formål på et TV-show? Gør giveren det mest for at blive set eller for at gøre noget godt for andre? Side 25 af 32

2. Verdensdommen v31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«opgave Tal sammen om, hvordan forholdet er mellem Gud og medmennesket? Hvorfor gør man noget godt for Gud, når man gør noget godt for et medmenneske? Hvorfor skal man egentlig gøre noget godt for et andet menneske? Side 26 af 32

3. DEN 4. VISMAND HENRY VAN DYKE Genfortælling af Den 4. vismand af Henry van Dyke Vismanden Artaban boede i det fjerne Persien - ti dagsrejser nord for hovedstaden Babylon. Artaban havde forstand på stjerner og var god ven med tre stjernetydere nede i Babylon. Sammen havde de fundet ud af, at når en ny stjerne stod funklende klar i vest, så ville i det fjerne land Judæa med hovedstaden Jerusalem en konge skulle fødes, som var større end alle andre konger. Og skulle stjernen dukke op på himlen, havde vennerne aftalt, at de ville vente på ham netop i ti dage, så de sammen kunne drage den lange vej gennem ørkenen til Jerusalem for at tilbede den nye konge. Artaban forberedte sig på, at stjernen skulle dukke op. Han havde solgt alt, hvad han ejede og købte tre ædelstene, en rubin, en safir og en diamant. Dem ville han give den nyfødte konge. Så en aften så han stjernen tydeligt på himlen, og han begav sig straks af sted ned mod Babylon, hvor han skulle møde sine kolleger, de andre stjernetydere og vismænd. Midt på den tiende dag var der stadig et godt stykke vej. Det kunne stadig nås inden mørkets frembrud, men der var ingen tid at spilde. Da hørte Artaban en stønnen i vejkanten. En gammel mand lå forslået og frarøvet alt, selv det meste af det tøj, som skulle beskytte ham mod den brændende sol om dagen og den isnende kulde om natten. Side 27 af 32

Artaban blev irriteret: sådan en tilfældig gammel mand skulle ikke hindre ham i at nå frem. Men hans medlidenhed fik overtaget. Han vendte hesten, sprang af og trak den gamle ind i ly for den brændende sol og gav ham noget at drikke. Den gamle var meget svag, men efterhånden hjalp Artabans pleje, så han kunne klare sig selv. Men da var mørket faldet på, og Artaban måtte vente til næste morgen med at ride videre. Så snart solens stråler fra øst farvede bjergtoppene mod vest, kastede Artaban sig op på hesten og red i et vildt ridt mod Babylon. Men for sent: vennernes karavane var draget af sted ud i den øde ørken tidligt om morgenen. Artaban tog da den ene af sine ædelstene, sin rubin, og solgte den, så han fik råd til at udruste sin egen karavane og komme af sted. Rejsen mod vest gennem ørkenen var lang og besværlig, men en dag nåede Artaban frem til en lille by, Betlehem uden for Jerusalem. Han havde fået at vide, at der var en fremmed karavane med fornemme folk draget hen. Men her var vennerne ikke. Der var ikke spor af dem. Og underligt nok var der heller ingen mennesker i byens gader. Det var, som om en uhyggelig fare gemte sig et sted. Artaban bankede på en tilfældig dør; da ingen svarede, gik han ind. En kvinde sad og knugede sit lille barn til sig. De kommer skreg hun. De kommer, romerne, de slår ihjel. I det samme hørte de trampen i gaderne, larmende rustninger, og så frygtelige skrig. Kvinden prøvede at gemme sig og sit barn. Døren blev revet op, og en romersk soldat stod i døren. Artaban stillede sig op foran ham. Jeg er alene her, sagde han, og fortsatte: Og jeg stod netop og ventede på en soldat, som jeg kunne forære denne fine safir til, hvis du vil lade mig være i fred. Soldaten troede ikke på Artaban, men han tog alligevel safiren, og råbte til de andre soldater: Her er ikke nogen. Og så gik han sin vej. Kvinden græd af lykke og sagde: Gud velsigne dig for, hvad du har gjort! Men Artaban bad i sit indre Gud tilgive ham, at han nu havde ødslet den anden af sine gaver bort. Kvinden kunne fortælle, at der for nylig var født et barn i byen af nogle tilrejsende fra Nazareth, og at sære østerlændinge Ja, undskyld, sagde hun, for Artaban var jo selv sådan en nogle østerlændinge havde besøgt barnet. Og snart efter var barnet og dets forældre rejst ud af byen og vist nok draget til Ægypten. Artaban tog nu af sted med sin sidste ædelsten gemt allerinderst inde på kroppen. Først kom han til Ægypten, men han fandt ikke barnet. Så rejste han rundt i mange egne og lande. Hans gode hjerte løb af med ham mange gange, og til sidst var han en fattig mand: kameler, folk, karavaneudstyr, alt var væk. Men diamanten havde han stadig. 30 år var der gået, og han nærmede sig Jerusalem. Det var ved påsketid. I byen var der en sær stemning. Der var soldater alle vegne. Folk fik ikke lov til at stå og tale sammen bare et øjeblik. Artaban fik spurgt en, hvad der var på færde. Manden svarede ham med en hvisken: Tre oprørere bliver korsfæstet i dag. Nogle kalder den ene Jesus fra Nazareth, Guds søn og jødernes konge. Mere fik han ikke at vide, før en soldat vinkede dem videre. Side 28 af 32

Nu blev Artaban bange. Var han kommet for sent? Var det ham, han havde ledt efter alle disse år? Hvor foregik henrettelsen? Han måtte af sted. Måske var det meningen med de mange års forsinkelse: Han skulle med sin diamant løskøbe kongen. Han havde allerede hånden inde ved diamanten. I det samme kom tre soldater slæbende med en ung pige. Hun skulle sælges som slave. Lige da de kom forbi, rev hun sig løs og kastede sig ned og hagede sig fast i Artabans klæder: Frels mig!, råbte hun. Det rev og sled i Artabans indre. To gange var hans gave gået til mennesker - og nu? Han kunne ikke lade være: Han trykkede diamanten ind i hendes hånd: Her er din løsesum. I det samme blev alt buldermørkt. Byen blev rystet af et voldsomt jordskælv. En sten ramte Artabans tinding og han faldt om. Pigen bøjede sig over ham. Han så hendes ansigt, men bag hendes så han et andet: Kongens ansigt. Han var sikker. Tak, Artaban, for dine gaver, sagde en stemme. Du klædte mig, da jeg var nøgen, trøstede mig, da jeg sørgede, beskyttede mig, når jeg var svag, købte mig fri, da jeg var bundet. Hvornår har jeg givet dig gaver?, fremstammede Artaban. Jeg nåede det jo aldrig. Du klædte mig, da du klædte den gamle, overfaldne mand i ørkenen. Du beskyttede mig, da du beskyttede en kvindes barn i Betlehem. Du købte mig fri, da du købte en kvinde fri fra slaveri. Alt, hvad du har givet mennesker, har du givet mig. Et lysskær gik over den gamle Artabans ansigt. Hans rejse var forbi. Han havde fundet kongen og givet ham hans gave. Opgave Læs historien om den 4. vismand og fortæl, hvad historien om at gøre noget godt for andre lærer os. Side 29 af 32

4. Derfor gør det godt at hjælpe andre I går ringede din dørklokke måske, og du blev bedt om at spytte i indsamlingsbøssen for at støtte SOS Børnebyernes arbejde. Hvis du lagde en 20 er i kassen, lukkede du formentlig døren med en god fornemmelse. For din hjerne giver dig et kick, når du hjælper andre, fortæller psykologiprofessor Henrik Høgh Olesen fra Aarhus Universitet til Eksistens på P1. - Man kan se hjernens belønningscenter lyse op, når man gør noget godt. Det er, som om du fra naturens side er kodet til at gøre godt. Det har nok noget at gøre med, at vi som art og flok er sociale dyr. Det har kunnet betale sig for os at kunne føle for hinanden og hjælpe, siger han. Altruisme er svært at forstå Neurologiske undersøgelser viser altså, at der sker en belønnings-udløsning i hjernen, når man hjælper andre. Men det er lidt af et mysterium, hvorfor lyset bliver tændt, selv om du hjælper mennesker, der bor langt væk - og du ikke umiddelbart får en gevinst ud af det. Altruisme er en form for forstærket empati. Vi hjælper den, der er kommet til skade uden at lave den store cost/benefit- analyse først. Man ser jo heroiske handlinger, som når en person kaster sig ned i en fossende elv for at redde en, der er ved at drukne. Når nogen er i nød, reagerer vi på den umiddelbare tilskyndelse, siger Henrik Høgh Olesen. Svend Brinkmann mener også, at det ligger dybt i mennesket, at man skal hjælpe: - Jeg tilhører den gruppe, der siger, at man kan være motiveret af at gøre noget godt for andre - ikke fordi vi får noget igen, men fordi det er godt at gøre noget godt. Vi bliver motiveret af det gode for dets egen skyld, siger han. Side 30 af 32

På DR s hjemmeside kan man læse om, hvorfor det gør godt at hjælpe andre. Artiklen forklarer, hvorfor det er godt for en selv at gøre noget godt for et andet menneske. På engelsk har man et udtryk, der hedder What s in it for me - hvad får jeg selv ud af det? Opgave Tal sammen om, hvorvidt I synes, det er vigtigt, at man selv får noget ud af det, når man hjælper andre? Jesus siger, at den ene hånd ikke skal vide, hvad den anden gør. Hvad betyder det? Man siger nogen gange, at livet skal vende udad og ikke indad? Hvad betyder det? Side 31 af 32

Opgaver til gudstjenesten i kirken Find et godt formål, som I vil samle penge ind til ved aftenens gudstjeneste. I skal beskrive formålet og forklare, hvorfor det er godt. Jeres opgave er også, at finde en måde, hvor kirkegængerne kan give penge, uden at man kan se, hvor meget hver enkelt giver. Bag småkager til kirkegængerne. Indtal nogle gode ord på jeres mobiltelefon. Kirkegængerne skal have hovedtelefoner på og lytte til de gode ord, som I giver andre Side 32 af 32