Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Relaterede dokumenter
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Fagfestival d. 23.marts 2012

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Dialogbaseret aftale mellem

Center for Neurorehabilitering Næstved

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. Plejeafdelingen Sclerosehospitalet i Ry Klostervej Ry

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Referat Erfaringsforum Vestdanmark

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

En værdig død - hvad er det?

Teknologi i kognitiv intervention

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Midler til løft af ældreområdet

Hjerneskaderådgivningen

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Undersøgelse og Vurdering

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit fokus på metoden

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget Munkebo

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

De næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fagprofil - sygeplejerske.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar Hvor får I jeres viden fra?

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Neurorehabiliterende sygepleje -

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Dysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Rejsen mod Den Gode Konsultation

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Nedenfor er angivet svarprocent for de tre undersøgelser i LUP somatik 2015.

Hospitalsmodelprojekt

Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Praktikstedsbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Referat fra regionsbestyrelsesmøde. D. 4. november 2011

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Rehabilitering dansk definition:

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Transkript:

Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på bioness dropfodsskinnen Lejring Hvilke overvejelser ligger til grund for valg af ortoser til ankel? Har fysioterapeuter og bandagister forskellig indgangsvinkel? Hvad siger litteraturen om brug af ortoser? Oversættelse og validering af testen. Anvendelse af testen i praksis Hvordan understøtter man bedst tidlig gang- fordele og ulemper ved forskellige liftsystemer/ gangsystemer. Hvad findes der af evidens for lejring? Hvad har lejring ifølge litteraturen effekt på? Litteraturgennemgang Kvalitativt interview Oversættelse og validering af testen. Casestudier, tværsnitstudie Litteraturgennemgang af evidensen for forskellige gangsystemer. fysioterapi Eller Litteraturgennemgang Behandling af diastaser Lokomat Vægtaflastende gang trænings effekt til akut indlagte, regionale patienter Hvordan bruges lokomaten? Er der sammenhold mellem evidens og praksis Casestudier/ tværsnitstudie Afprøvning og implementering af Systematisk progredierende f 1

(Lite Gait) intervaltræning i praksiscasestudie. Hvad er formålet med at komme i træningslejlighederne og/eller hvad opnås herved? Overgangen mellem NISA og Tidlig Klinik Hostekraft hos patienter med tracheostomi - måleredskaber ift. senhjerneskadede ptt (brug cough assist) Brug af inspirationsmuskeltræning hos neurologiske patienter Retningslinier for respiration - bliver de fulgt? hvorfor/ hvorfor ikke? Er der forskel på hvordan forskellige faggrupper opfatter rehabiliteringsbegrebet? - NISA/ RHN Lungefysioterapi til patienter med trachealtube/respiratoriske problemer. Gør det en forskel at fyiosterapeuterne kender patienten og patienten kender fysioterapeuten ift. relationen i interventionerne? Anvewndelse af CPAP, PEP, RMT. Andre Afsnit 12 eller 13 Kvalitativt studie Observationsstudie Journalaudit Kvalitativt studie Casebeskrivelser, litteraturgennemgang Effekten af tidlig stand Systematisk stand træning 2

Akupunktur til hjerneskadede Evidensen for akupunktur til litteraturgennemgang patienter smerter, kvalme, funktion. tonus - ataksi og fysioterapeutisk intervention Undersøge noget om "Alien arm" Undersøge hvordan vi inddrager pt i målsætning, når patienters reelle mål altid er at blive som før. Præges rehabiliteringsmål af den faggruppe der spørger? Hvad og hvordan lærer Patienten i aktivitet? Anvendeligheden af Ipad Anvendeligheden af Armeo, armrobot Undersøge for brugen af AMPS Er der forskel på, hvordan de forskellige faggrupper opfatter begrebet rehabilitering Undersøge brugen af Ipads i neurorehabilitering Undersøge anvendeligheden af armrobot brugen, hvilke patienter bruges den til, hvorledes bruger patienterne robotten? Undersøge brugen af AMPS og mulige fremmere hæmmere i klinikken. Hvordan bruges AMPS på RHN? Kvalitativt studie: Observationsstudie og spørgeskema Kvalitativt studie, observationer og spørgeskema. Kvantitativ studie med inddragelse af Armeo data og eventuelle armtest. Kvalitativt studie, med spørgeskema og indsamling af enkle data. Afsnit 12 eller 13 el. fysioterapi Afsnit 12 eller 13 Alle faggrupper Afsnit 12 eller 13 Klinisk specialist i ergoterapeut Alle faggrupper Afsnit 12 eller 13 3

Sygeplejefaglige projekter ns rolle i det tværfaglige samarbejde med fokus på målsætningsarbejdet. Kan en nyudviklet forståelsesramme, der er teoretisk forankret i "Fundamantals og care" ved Kitson samt "ns roller og funktioner" ved Kirkevold bidrage til at synligøre sygepplejerskens rolle i neurorehabilitering /teamarbejdet (se artikel Fag og Forskning august 2018). Træthed efter apopleksi: Hvordan oplever patienten dette og hvordan kan sygeplejersken støtte patienten i en god døgnrytme, således at forværring af kognitive følger reduceres? Rolleændring efter apopleksi. Hvorledes opleves ændring i familie- og netværksrelationer set ud fra patientens og/eller pårørendes synsvinkel, når patienten har fået en apopleksi? Hvordan kan sygeplejersken støtte patient/pårørende ift. forskydning af roller. (hvilke tiltag kan gøres under indlæggelse på rehabiliteringshospital. (Hvordan forberede (og kan vi forberede) patient og 4

pårørende på nye roller efter udskrivelse)? At være pårørende til en apopleksiramt: Flere vinkler er interessante: I hvilken grad oplever den pårørende at være involveret i rehabiliteringsforløbet? (ønsker de pårørende overhovedet at være involveret og hvordan sikrer sygeplejersken at denne forventningsafstemning finder sted?)hvordan etablerer sygeplejerskerne relationen til pårørende? (evt. fokusgruppeinterview) s Tværsektorielt samarbejde: udskrivelse fra rehabiliteringshospital og hjem til kommunalt regi. Oplevelsen af denne overgang set ud fra patient/pårørende perspektiv. Fokus på at behov ændres over tid. Hvordan kan vi forberede patient og pårørende på tiden efter udskrivelse når vi ved at mange oplever psykosociale problemstillinger - pårørende såvel som patient. Transferproblematikker. Kan vi forberede eller skal vi tænke helt anden organisering - udkørende team der understøtter patient og pårørende i overgangen og i den første svære tid efter udskrivelse. Dysfagi problematikker primært ift. det 5

sygeplejefaglige ansvar ind i denne problematik, men også patientoplevelse ift. de fysiske, psykiske og sociale udfordringer det giver, når man ikke kan indtage kost pr. os. Hjerneskade og sygeplejeplejefaglige handlinger ift. depression Hvordan forebygger vi? (nonfarmakologisk). Hvordan forebygge? En klinisk oplevelse at mange patienter profiterer af, at der systematisk afsættes tid til en sygeplejefaglig samtale x 1-2 ugentlig hvor patienterne kan tale om oplevelsen af tab, sorg osv. Men er vi dygtige nok til denne samtale? Og er vi opmærksomme på at differentiere mellem individer (mand/kvinde)? sygeplejerske Hvordan skaber sygeplejersken et rehabiliterende miljø omkring spisesituationen hvor patienterne spiser sammen? Spg. ved om Emma Gad stadig skal have så stor indflydelse ift. tavshed under måltidet, bordskik, er det overhovedet hyggeligt og hvordan sikrer vi os at der også tages højde for fagligheden ift. at nogle pt. har behov for ro mens andre ønsker mere social samvær 6