Årsplan for 3. klasse Dansk 2018/2019

Relaterede dokumenter
Årsplan for 3. Klasse Dansk 2017/2018

Årsplan for 2. klasse Dansk 2018/2019

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for Dansk 2. klasse 2019/2020

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Årsplan for dansk i

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan for Dansk 1. klasse 2018/2019

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

ÅRSPLAN I DANSK FOR 5. KLASSE

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk 4. klasse 2019/2020

Årsplan for 4.klasse i dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Årsplan dansk 4. klasse 2016/2017

Dansk årsplan 5. klasse /20

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan med Fandango 3. klasse (fokus markeret med rød)

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan for dansk 3.klasse 2016/2017

Årsplan med Fandango 4

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

Årsplan 2015/ Dansk i 2.A

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Dansk på Viby Friskole

Årsplan i fagene

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for 3. klasse dansk

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Fælles Mål i dansk for 4. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan med Fandango 3

Dansk årsplan 5. klasse /18

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 3.4.kl. på Herborg Friskole

Halvårsplan for klasse i dansk. Efteråret Livets Skole

Årsplan for dansk 2. a

Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017. Læringsstil forløb og faglig læsning

Fælles Mål i dansk for 6. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Årsplan for dansk i 1.klasse skoleåret

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Sociale mål for 2. klasse

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Ole Lund Kirkegaard Af Anders Korsgaard Pedersen

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Årsplan 1. klasse Dansk 2019/2020

Årsplan 5.kl. dansk, Trelleborg Friskole.

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Læringsmål Aktiviteter og materialer. Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Årsplan for dansk i 2. klasse

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Dansk 2. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Transkript:

Årsplan for 3. klasse Dansk 2018/2019 Her i 3. klasse arbejder vi mere intens med det dansk sprog. Vi har fokus på både mundtlighed, læsning og skriftlighed. Dansk undervisningen bygges op omkring, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilde til udvikling af personlige og kulturel identitet. Der skal arbejde med at fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Danskundervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre periodes og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal også give eleverne adgang til de nordiske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Materialer Vi arbejder med følgende materialer gennem året: Fandango 3 Et materiale til mellemtrinet med skønlitteratur i fokus. Målet er først og fremmest at udvikle eleverne som kompetence og engangerede litteraturlæsere og - skrivere. Vi ser en tæt sammenhæng mellem læsning, skrivning og mundtlighed og er af den opfattelse, at elevernes eget skriftsprog udvikles gennem skrivning på baggrund af den læste litteratur. Mango 1 Et materiale hvor eleverne bliver bevidste om at grammatik betyder og er læren om sprogets opbygning. Vi skal arbejde med substantiver, verber, adjektiver og synonymer. Skrivebogen 3 Et materiale der lærer eleverne at skrive en letlæselig og sammenbundet håndskrift. Ny diktat for alle Et differentieret materiale hvor eleverne gennem diktater og opgaver dertil får et større kendskab og erfaring i hvordan det danske skriftsystem er opbygget og bruges. Logbogen - eleverne skal skrive ud fra myldre billeder og bruge deres fantasi. Story and tell Hippo vores maskot s bog, der er med hjemme i weekenden. Her skal eleverne kunne fortælle gennem skrivning og oplæsning, hvad de har oplevet og lavet sammen i weekenden. Herudover vil der være 10 månedsopgaver, hvor eleverne selvstændigt arbejder med ordkendskab, grammatik og almen forståelse. Samt skrive fødselsdagbog, hvor eleverne skal skrive en fødselsdagshilsen og kunne formulere en hilsen og lykønskninger i en god tone.

Vi skal læse og arbejde med følgende bøger i litteraturundervisningen: Vitello Nivemaskinen Historien om Ib Madsen Heks Røver Anton og sorgens pil Tomat Vi skal arbejde Læs med CL hvor vi for kendskab til Kathrine Guldager og Kim Fupz Aakesons forfatterskab. Danskundervisningen Vi skal her i 3. Klasse arbejde videre med, at elevernes oplever en tryg atmosfære, hvor de tør deltage i aktiviteterne. Der arbejdes videre på at opretholde et godt sammenhold og en god arbejdsmoral. Eleverne har faste arbejdspladser, men der vil også være mulighed for at arbejde andre steder på skolen. Hver dag i tidsrummet kl. 07.30-07.45 vil der være Morgengry, hvor eleverne møder ind og arbejder med fx gulmappe, månedsopgaven, kryds og tvær eller læser inden morgensang. Der vil gennem hele året være højtlæsning af forskellige litteratur/ billede bøger. Således 2. klasse for kendskab til 42 nye bøger. Bøger der rummer forskellige perspektiver og indhold. Fx følelser, sorg, fantasi, fiktion, humør og bare en god bog. Der differentieres både fagligt og personlig/socialt. Det betyder, at vi fortsætter og videre udvikler de aftaler og regler som klassen har arbejdet med helt fra 0. Klasse med henblik på at eleverne bliver klar til mellemtrinnet. Eleverne er allerede vant til at tage hensyn og have forskellige regler. Der vil blive lagt vægt på at regler og rammer vil være tydelige for alle! Der vil blive lagt vægt på, at elevernes får lov til at undre sig og udføre små projekter. Derfor kan det også være, at aktivitetsplanen ændres henover året. De enkle litterære forløb kan derfor ændre lidt karakter, for at give plads til de bolde som eleverne kaster. Der vil blive afholdt fagdage, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig i et bestemt emne. At komme i mål! Der vil til hvert litterært forløb være elev-mål, hvor eleverne på forhånd kender de mål, der er sat, og på den måde blive bevidste om egen læring og processen dertil. Sociale mål. Trivsel er en grundlæggende forudsætning for at eleverne kan udnytte deres læringsmæssige potentiale i den daglige undervisning. I 3. klasse vil vi benytte klassemøder som pædagogisk

værktøj. Der vil blive arbejdet systematisk og målrettet med den enkelte elevs sociale kompetencer samt klassens fællesskab og generelle trivsel. Nøgleordene er: Alle har det godt Der er plads til forskelligheder Vi passer på hinanden Alle skal lære at lytte og tale pænt til hinanden Eleverne skal føle sig trygge og værdsatte af såvel kammerater og lærere Den enkelte elev opnår et godt og sundt selvværd Alle tør sige noget og deltage i klassesamtaler Man kan samarbejde på tværs af venskaber og køn Entreprenørskab og innovation. Der arbejdes med læringsstregen. Eleverne får hjælp til at lære den at kende. Modellen er visuelt opbygget og giver eleverne mulighed for at sætte ord på det, de lærer. Modellen er synlig i klassen. Her i 3. Klasse har vi to forløb et i dansk og et tværfagligt som er sammen med 2. klasse. Men entreprenante forløb kan løbende opstå og udvikle sig uden tanken var tænkt fra starten af, så det kan sagens være at der kommer flere til i årets løb. Elevernes kompetencer trænes og er vigtige i forhold til at kunne arbejde med projekter, hvad enten de er entreprenante; har nytteværdi for andre end os selv, eller innovation; nyskabende. Målene eleverne arbejder med vil være synlige og italesatte for eleverne. Teamsamarbejde og teammøder i indskolingen Hele indskolingen har fokus på at tale pænt og respektere andre. Det gør vi blandt andet ved at sige godmorgen og farvel til hinanden. Der gives hånd til voksne, når der siges farvel. Også mellem voksne fx til forældremøder og sammenkomster. Herudover har 3. Klasse fokus på følgende kompetencer: Være positiv Turde forsøge Teamwork Arbejdsomhed Tage initiativ Kommunikation Temaet omkring 3. Klasse vil jævnligt holde møder, hvor der især er fokus på de sociale mål i klassen. Disse møder holdes i primærteamet. Der vil også komme sekundære teammøder, hvor alle klassens lærere er tilstede.

Metoder Undervisningen struktureres så dagene er genkendelige. Der arbejdes både alene, med makker og i grupper. Klasseledelse, mange intelligenser, projektarbejde og ugeskema bliver en del af undervisningen. Klassens indretning lægger op til, at der er mange måder at lære på, og at elever har forskellige behov, når de lærer. Eleverne opfordres til at prøve selv, løse det de kan, spørge om hjælp hos kammeraterne, prøve igen og selvfølgelig spørge den voksne. Denne arbejdsgang vil gøre dem gode til at arbejde selvstændigt og gode til at hjælpe hinanden. Der vil til hvert litterært forløb være elev-mål, hvor eleverne på forhånd kender de mål, der er sat, og på den måde blive bevidste om egen læring og processen dertil. Der laves test løbende hen over året. Der testes både i læsning og stavning. Herudover er eleverne med til at se på egne mål og evaluere på det lærte i form for målskiver og vækstmodellen. Bevægelse og icebreaks i klassen, vil vi lægge stor vægt på, da vi mener at bevægelse gør en forskel i elevernes måde at indlærer på. Vi vil lave små aktiviteter og bevægelses lege med fokus på det sociale og få rystet hovedet og større løb/ aktiviteter med fokus på grammatik, skrivning og evaluering samt læseforståelse. Lektier Der vil forekomme lektier her i 3. klasse. Er der lektier, vil det blive skrevet på Intra under fanen Ugeplan & Lektier. Fødselsdage Fødselsdage afholdes i klassen efter aftale med læreren. Eleven må gerne medbringe lidt mundgodt til de andre. Og der vil forsat være en gaveordning, hvor der medbringes en gave til kr. 200 på klassens vegne til den der har fødselsdag efter en selv. Minikonfirmand Eleverne i 3. klasse har mulighed for at deltage i undervisningen Minikonfirmand. Undervisningen foregår i perioden fra den 5. september til første søndag i advent d. 2. december. Her er det sognepræst Rie og sognemedhjælper Helle, der står for undervisningen hver onsdag i 1. og 2. Lektion. Jeg vil så meget så muligt deltage i disse timer.

Uge 33-35 Intro til 3. klasse og nye materialer I denne periode arbejder vi med at få en god opstart. Eleverne introduceres til nye materialer og arbejdsformer. Vi arbejder løbende med følgende materialer i skoleåret 2018/2019 Mango 1 Skrivebogen 3 Fandango 3 Ny diktat for alle Mango 1 Eleven har viden om punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder Skrivebogen 3 Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift Eleven har viden om effektive skriveteknikker Fandango 3 Eleven kan give respons på tekstens genre og struktur Eleven har viden om teksters genre og struktur Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og Ny diktat for alle Eleverne arbejde med varierede opgaver med nogle af de vigtige elementer, der er grundlæggende for god skriftlig fremstilling Eleverne arbejder med stavning, grammatik og tegnsætning Eleverne skal arbejde med IT og kunne navigere i forskellige programmer.

Uge 33-35 Vitello et litterært forløb Vi skal arbejde med seriebøgerne vitello skrevet af Kim Fupz Aakeson. Når en forfatter skriver flere bøger om de samme personer, hedder det en serie. Mange børn kan godt lide at læse seriebøger og følge, hvordan det går hovedpersonen. Her i forløbet skal I læse seriebøger om drengen Vitello. I kommer til at kende Vitello og hans venner og familie rigtig godt. Bøgerne er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Niels Bo Bojesen. I skal lære mere om, hvad seriebøger er, og fordybe jer i, hvordan bøgerne er bygget op, og hvordan man laver en personkarakteristik. Det kan heldigvis være ret sjovt, for I skal både lege, løbe, klæde jer ud, læse, skrive, lave efterlysninger, lege med ord, tegne sammen med bøgernes illustrator og skrive til forfatteren. Det er meningen, I skal få lyst til at læse en masse Vitello-bøger. Hvor mange får I mon læst, inden I er færdige med at lære om Vitello? Eleven har læst flere bøger med Vitello Eleven for kendskab til hvad der er særligt ved seriebøger Eleven ved hvad Vitello-bøgerne har til fælles. Eleven kan leve sig ind i Vitello-bøgerne og lege bøgernes handling og personer Eleven kan forklare betydningen af en række nye sjove ord, I ikke kendte i forvejen Eleven kan placere bøgernes handling i handlingsbroens hjem-ude-hjem Eleven kan beskrive bøgernes personer Uge 36-38 Læs Kim Fupz Aakenson med CL et forfatterskab Vi skal arbejde med endnu et forfatterskab, hvor vi denne gang kommer tættere på hvem Kim Fupz Aakeson er og hvordan han arbejder. Vi arbejder med materialet Læs Fupz med CL, hvor der undervises i læsning, forståelse og fortolkning af forfatteren Fupz efter principper om kollaborativ læring, hvor eleverne i mindre grupper konstruerer viden sammen. Med afsæt i kompetenceområdet fortolkning giver materialet rig mulighed for af komme omkring både personskildring, komposition, sprog og genre på et niveau, der er tilpasset 3. Klasse. Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven har viden om tomme pladser of tekstens tid og rum

Eleven kan undersøge virkemidler Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster Eleven har kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan sætte tekstens tema ind i et tidsperspektiv Uge 39 emneuge: naturvidensbs uge og Nivemaskine et litterær forløb med 2. klasse Vi arbejder med bogen Nivemaskinen af Anita Krumbach. Bogen handler om en lille kuet ulv, der en dag tager skruetrækkeren i egen pote og bygger en maskine, der kan sætte den store, farlige ulv på plads. Vi skal arbejde med historiens komposition Historiens personer Historiens sprog Historiens morale Bogens opsætning med billedcollager Bygge en nivemaskine Eleven har viden om teksters genre og struktur Eleven har viden om fremstilling Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven har viden fortolkning Uge 40-44 Anton og sorgens pil et litterær forløb Vi arbejder med bogen Anton og sorgens pil af Katrine Marie Guldager. Anton er en glad dreng på 10, der elsker skolen, kammeraterne og såmænd også lærerne. En dag føler han dog pludselig, at han "bliver ramt af sorgens pil", som han selv udtrykker det. Anton kan ikke sætte ord på grunden til sit dårlige humør, og han søger hjælp og forklaring hos de voksne omkring ham: Mor, klasselæreren og skoleinspektøren. Til Antons store fortrydelse er de dog ikke i stand til at give ham den hjælp, han har behov for. Først da han fortæller skolens store varme pedel om sin uforklarlige sorg, finder Anton ud af, hvad det, "Sorgens pil" har ramt ham med. Vi skal arbejde med endnu et forfatterskab, hvor vi denne gang kommer tættere på hvem Katrine Marie Guldager er og hvordan hun arbejder. Vi arbejder med materialet Læs Katrine Marie Guldager med CL, hvor der undervises i læsning, forståelse og fortolkning af forfatteren Katrine efter principper om kollaborativ læring, hvor eleverne i mindre grupper konstruerer viden sammen.

Vi skal arbejde med sorg Vi skal arbejde med de nordiske sprog Vi skal arbejde med LEGO strory starter Vi skal snakke om empati og savn. Vi arbejder med bogens tekst og bogens illustrationer Vi arbejder med fællesskabet at være sammen og passe på hinanden Vi arbejder i små værksteder med fokus på svensk og norsk. Vi har særligt fokus på Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng Eleven kan samtale om tekstens budskab Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven har viden om samtaleregle Uge 45-48 Ulandskalender - Månestenen et entreprenant forløb I 2018 går overskuddet fra Børnenes U-landskalender til at hjælpe syriske børn, der lever som flygtninge i nærområderne i Syriens nabolande. Dansk Flygtningehjælp står for projektet. Børnene skal have smilet og håbet igen. De vil få hjælp til skolearbejdet. Og de vil få hjælp til at lære, hvordan de skaber sig et bedre liv midt i en ny og meget svær situation. Målet er at tilbyde et materiale med en høj faglig og didaktisk kvalitet som også er en sjov og engagerende oplevelse for eleverne. Det er samtidig et vigtigt mål, at det ikke spilder faglærernes og børnenes tid. Derfor skal det på samme tid give solid læring, der følger fagenes undervisningsmål og give et spændende kig ud til børneliv i en helt anden del af verden. Et liv, der er noget at lære af, fordi det både ligner elevernes eget og er meget anderledes. Et kulturmøde, hvor de danske børn også møder sig selv. Den danskfaglige undervisning tager afsæt i Bodil El Jørgensens fortælling Månestenen. I opgaverne kan eleverne bl.a. lege med fortællingens sprog og karakterer, genfortælle, opføre læseteater og skabe deres egne fotohistorier ud fra forskellige opgavevinkler. Til hvert kapitel i bogen er der forslag til temaer, som du kan tage op i klassen blandt andet om det at være flygtning, om at have søskende og om være noget for andre Eleven kan lege med forskellige sprog og karaktere Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons

Eleven har viden om samtaleregler Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan genfortælle og opføre læseteater Uge 49-51 julehygge med overraskelserjj Vi skriver julehistorier og laver egne fakta- og foldebøgerj Uge 2-5 Historien om Ib Madsen et litterært forløb Vi arbejder med bogen Historien om Ib Madsen af Mette E. Neerlin en spændende billedbog, der sætter fantasien i gang! En rigtig gyser! Ib Madsen er en helt almindelig dreng, som altid er glad. Det er i hvert fald det folk siger. Men da klassen tager til Møns Klint på lejrskole, forsvinder Ib Madsen sporløst. Alle tror, at Ib Madsen er død. Men er han nu også det? Historien om Ib Madsen handler om den stille dreng, der aldrig gør noget væsen af sig eller kræver sin ret. Vi ved alle sammen, at han er der, men det er så let at overse ham. Ib Madsen er tålt og overset af kammerater, af lærere og af forældre. Historien om Ib Madsen er dermed en alvorlig historie om den tavse mobning. Ingen driller, men Ib Madsen er lukket ude af fællesskabet. Vi arbejder med bogens tekst og bogens illustrationer Vi arbejder med fællesskabet at være sammen og passe på hinanden Vi arbejder i små værksteder med talende brikker Vi har særligt fokus på Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng Eleven kan samtale om tekstens budskab Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven har viden om samtaleregler Uge 6-9 Vi skriver historier I denne periode skal vi arbejde med at skrive historier. Vi skal skrive realistiske, fantastiske, gyser og små fagbøger. Vi skal arbejde med elementer fra forskellige materialer og arbejde i værksteder blive bedre til at udtrykke os skriftligt. Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende

Eleven kan give respons på tekstens genre og struktur Eleven kan sætte tegn Uge 10-13 Fokus på læsning uge 11 er emneuge læse/skriveuge Formålet med læseundervisningen på 3. Klassetrin er, at sikre at eleverne fortsat har lyst til at læse og skrive, at eleverne kan anvende læsning og skrivning i hverdagen, at eleverne erfarer at læsning giver oplevelser og kan bruges til at tilegne sig ny viden og skaffe sig oplysning og information. Eleverne skal nu kunne bruge skriften som kommunikationsmiddel. Eleven Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydere, stave, dele) Eleven kan læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Eleven kan opnå passende læsehastighed og præcision Eleven kan genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Eleven kan læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster Eleven begynde at læse sig til viden i faglige tekster Eleven kan læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Eleven kan udvikle begyndende læserutiner Eleven kan finde og vælge bøger til egen læsning uge 14-18 heks og Røver to litterær forløb Vi arbejder med bøgerne heks og Røver af Kim Fubz Aakeson. Her skal vi være kreative med foldebøger, lego story og film animation. Det er også her vi skal snakke om skilsmisse og det at danne relationer til en man ikke kender. Heks er en helt fantastisk historie om en helt almindelig dreng, der på skift bor hos mor og far, som er skilt, og det hele går egentlig ganske fint. Indtil den dag drengen skal møde fars nye kæreste for første gang. Han er ikke videre begejstret ved tanken og diskuterer det også med veninden Rosa nede på legepladsen. Vender det også lige med mor for at høre om hun er ok med det. Men pludselig en eftermiddag, hvor far beder drengen om at åbne døren, står hun der. Heksen, som er fars nye kæreste. For det er en heks, der står der udenfor døren med grønt, stridt hår, rådne tænder, vorte på næsen og spids hat, men hans far kan bare ikke se det, og drengen forstår det simpelthen ikke. Røver er en dreng starter i skolen, hvor han møder en pige, der hedder Ursula. Hende vil han gerne imponere, så han beslutter sig for at blive røver sådan en røver, der tager andre folks ting. I dette tilfælde Ursulas ting. Han røver hendes hår, hendes vante, hendes blyant og til sidst hendes hånd, som hun jo selv sidder fast i. Måske ville det være bedre at spørge, om man må låne Vi har særligt fokus på Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng

Eleven kan samtale om tekstens budskab Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven har viden om samtaleregler Uge 19-20 faktabøger Klasselæreruge Vi arbejder med at skrive små faktabøger og stifter bekendtskab med hvad man kan blive klog på Vi inddrager billedkunst i fremstillingen af historierne, samt lave egne bøger på ipad. Eleverne for mulighed for at være medbestemmende, så intet er endnu fastlagt - udover at vi skal skrive og være kreative J Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven kan give respons på tekstens genre og struktur Eleven kan sætte tegn Uge 21-23 tomat en litterær forløb Vi arbejder med bogen Tomat af Mette Eike Neerlin, en spændende billedbog, hvor vi skal arbejder med bogens tekst og bogens illustrationer. Klasseværelset kan føles som en slagmark for sansende sjæle. Tomat er en billedbog for børn om at være sensitiv og nervøs for at sige noget højt i klassen. Tomat fortæller historien om en pige, som sjældent gør opmærksom på sig selv, men til gengæld tænker, føler og observerer meget. Billedbogen fortæller om generthed og den særlige fornemmelse af ens omgivelser, som ofte følger med hos sensitive Fokus punker til forløbet Vi arbejder med bogens tekst og bogens illustrationer Vi arbejder med ordet sensitiv Vi arbejder med at skulle tro på sig selv Vi arbejder i små værksteder og skal tegne os selv. Vi har særligt fokus på Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng Eleven kan samtale om tekstens budskab Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers

Eleven har viden om samtaleregler Uge 24-26 Vi gør os klar til mellemtrinnet Vi samler op på året der gik. Grammatikkursus Læsekursus Skrivekursus Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan give respons på tekstens genre og struktur Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters struktur Ret til ændringer forbeholdes Lena Vestergaard