Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Relaterede dokumenter
Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Epilepsi, angst og depression

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Jeg vil gerne tale om min sorg

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Workshop 33. Søskende

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker

Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside feruar 2011

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Råd og redskaber til skolen

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Indeni mig... og i de andre

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Behandling af børn, unge og deres familier

Når far eller mor får kræft

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Del 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Hamiltons Depressionsskala

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Information til unge om depression

Er du sygemeldt på grund af stress?

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

John Aasted Halse. Børn og stress

HVOR BEFINDER DU DIG PÅ AUTISMEBJERGET?

Stress hos pårørende

Veteran kom helt hjem

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Helbredsangst. Patientinformation

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Pårørendeundersøgelse. November 2018

BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Bipolar affektiv lidelse

10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Den pårørende i fokus

Velkommen til undervisning.

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Ungeliv i Uvished. at leve med en syg forælder. Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

Kognitiv sagsformulering

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Transkript:

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018

SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE

Det er vigtigt at man har nogen at tale om følelser med. Så kan de nemlig komme ud af kroppen, ud i luften og blive til ord

I Hjertebarn med noget på hjertet møder vi Sylle som er hjertebarn

I Hjertesøskende med noget på hjertet møder vi Sylles søster Frede

Svære tanker og følelser hos hjertebørn og deres søskende

Ved alvorlig sygdom eller ved nydiagnosticeret sygdom er det ofte angsten og uvisheden, der fylder Tanker og følelser i forhold til sygdommen bliver omdrejningspunktet og kommer ofte til at sætte dagsordenen

Normale reaktioner Angst Svært at forstå Tillid til verden forsvinder Søvnforstyrrelser Tristhed Vrede Fysiske gener Koncentrationsbesvæ r Føler sig anderledes end kammerater Alene i verden

Pludselig stivnede Sylle Var jeg bange mens vi boede her?

Det syge barns reaktion på at være syg afhænger bl.a. af følgende faktorer: Hvilken hjertelidelse Hvor alvorlig er den Evt. komplikationer Medfødt eller opstået/opdaget senere Behandlingsforløbet Ressourcer I familien Støtte fra netværket

Vilkår for det syge barn: Opmærksomheden er ofte præget af bekymring - barnet kan føle at det bliver overvåget Familielivet er præget af sygdom - skyldfølelse over de konsekvenser det får for resten af familien Opdragelsespause i kritiske perioder af sygdommen

Naturlige reaktioner hos det syge barn: Bekymring og utryghed Sårbar over for skift og uforudsigelighed Føle sig anderledes Generel angst Jalousi Frustration over begrænsninger Vrede Bruge sin tilstand til at opnå fordele Stress Øget behov for kontrol Isolation i nogen grad Koncentrationsbesvær

Hvad kan man være bange for: at være alene det man ikke forstår at blive mere syg at dø at miste andre fremtiden Svært at kende forskel på alvorlige og ikke alvorlige symptomer

Mestringsstrategier hos hjertebørn Håb Mening Aktivitet Fokus på det mulige/livet og ikke worse case Komme overens med døden

Vilkår for søskende: Opmærksomheden er primært rettet mod den syge Familielivet er præget af sygdom Har mistet forældres opmærksomhed Har levet eller lever med frygten for at miste søster/bror Opdragelsespause i kritiske perioder af sygdommen Oplevelser som familie

Naturlige søskende reaktioner: Bekymring og utryghed Sårbar over for skift og uforudsigelighed Føle sig anderledes Bange for at miste den syge Bange for at være alene med den syge Ønske sig selv syg Jalousi Vrede Skyldfølelse Stress Øget behov for kontrol Isolation i nogen grad Koncentrationsbesvær

Det er svært for mig at sige nej, hvis min søster spørger mig om hjælp fx med at hente noget til hende. Hvis jeg siger nej, får jeg næsten altid skyldfølelse. Hun kan jo ikke jeg gider bare ikke. Hvis jeg siger ja, kan jeg blive rigtig irriteret, fordi jeg gerne lige ville gøre det som jeg selv var i gang med

Tanker hos søskende: Er der andre I familien som bliver syge? Bliver jeg syg? Dør min bror/ søster? Lige pludselig Mens jeg er I skole? Snart? Hvad sker der med familien hvis han/hun dør? Hvorfor er det lige min bror/søster som er syg?

Almindelige mestringsstrategier: Håb Ansvarlighed Hjælpsomhed Fornægtelse Flugt Distraktion Tvangstanker og handlinger Selvdestruktiv adfærd

UDVIKLINGSPSYKOLOGI Barnets kognitive udvikling: 4-7 år Øver sig i at kunne fremlægge sine oplevelser og erfaringer i sammenhængende dialoger og fortællinger. Kan kun spænde over et begrænset tidsrum Denne fase er kendetegnet ved at barnet er i gang med en psykologisk udvikling i højt tempo, hvor barnets forståelse af verden konstant udvikles både kvantitativt og kvalitativt. For at barnet kan opretholde en stabil forståelse af hændelser, har det brug, for sammen med andre, at kunne lave en fortælling om oplevelser, som ligger så tæt på tidspunktet for den konkrete hændelse som muligt.

UDVIKLINGSPSYKOLOGI Barnets kognitive udvikling: 4-7 år Regeletik: Førskolebarnet, omkring 5-6 år, opfatter handlinger som rigtige eller forkerte. Referenceramme: Barnets tillærte regler eller principper. Der er tale om absolutte størrelser. Barnet har endnu ingen forståelse for at regler er socialt konstrueret, og dermed fleksible og foranderlige størrelser. Barnet kan føle sig afvist og uretfærdigt behandlet hvis voksne tilsidesætter regler og principper. Eks: Forældre som tager særlige hensyn til deres hjertesyge børn og hvor raske søskende ikke forstår hvorfor der gælder forskellige regler.

UDVIKLINGSPSYKOLOGI Barnets kognitive udvikling: 4-7 år Børn i denne aldersgruppe: Går ud og ind af det svære Har svært ved at fastholde opmærksomheden længere tid af gangen. Har brug for noget konkret at forholde sig til Bamser, dukker, tegninger, historier Har brug for simple overskuelige forklaringer