Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune
En kvalitativ undersøgelse af ældrekonsulenters oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg.
I Vejledning nr. 2 til Serviceloven er beskrevet: Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.
Livshistorie defineres som: Et udvalg af erindringer, der er filtreret gennem en personlighed, der i det store og hele er bygget op gennem livsforløbet.
Sundhedsstyrelsens rapport fra 2006: Hjemmet som arena for forebyggelse Her konkluderes at der mangler evidens for hvordan forebyggende hjemmebesøg kan medvirke til at øge borgerens egenomsorg. Desuden konkluderer rapporten, at der fortsat er behov for forskning inden for væsentlige områder som f.eks. Indholdet i besøget. Jeg ser, at i værste tilfælde kan de forebyggende hjemmebesøg være spild af ressourcer og unødig indtrængen af det offentlige i det private liv.
Livshistorien og BORGEREN i det forebyggende hjemmebesøg Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur, da borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv, hvormed der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale rolle, og ældrekonsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder.
Livsbetingelserne Livsløbet
Livshistorien og DET FOREBYGGENDE / SUNDHEDSFREMMENDE ARBEJDE i det forebyggende hjemmebesøg Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur, da uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der kan arbejdes sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes.
At livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur indebærer, at det er op til den enkelte ældrekonsulent, hvilken betydning der tillægges borgerens livshistorie. Det er problematisk, da der hermed vil være en tilfældig tilgang til livshistorien, der vil afhænge af ældrekonsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold.
Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Formål: At klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg ud fra ældrekonsulenters oplevelse. Dette med henblik på at fremkomme med evidens på området og medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur.
Resultat af semistrukturerede interview med 3 ældrekonsulenter I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Trods variation i det tre konsulenters alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og anciennitet fremkommer forholdsvis ens oplevelser af livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg. Ældrekonsulenterne har en positiv holdning til livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg. De betragter livshistorien som det grundlæggende og unikke, der er indgangsvinkelen til at forstå det enestående hos borgeren og udgangspunkt for det videre forløb i det forebyggende hjemmebesøg.
Resultat af semistrukturerede interview med 3 ældrekonsulenter I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan kan livshistorien medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Livshistorien har forskellige former: den kan ses i hjemmet, ud fra borgerens signaler og i kronologiske fortællinger eller som fortalte brudstykker. Livshistoriens form afhænger af borgeren og ældrekonsulenten. Ældrekonsulenten må skabe tryghed for livshistoriens fremkomst, og styre samtalen efter borgerens behov herfor. Det kan være problematisk, hvis borgeren fortæller i forhold til hvad der forventes ældrekonsulenten vil høre, da fokus hermed forsvinder fra borgeren. Livshistorien kan have forskellige dybder, men den giver generelt en viden om borgeren og borgerens liv, dette ofte i et historisk perspektiv, hvoraf borgerens identitet bliver synlig for ældrekonsulenten.
Arbejds- og familielivet er for borgeren væsentlige områder i livshistorien og for ældrekonsulenterne medvirkende til at forstå borgerens livsform. Livshistorien er et redskab til at forstå borgerens ressourcer og mestringsevne, hvilket ældrekonsulenterne anser som det centrale i forhold til det forebyggende hjemmebesøg og det at arbejde sundhedsfremmende. Idet livshistorien viser borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne er der mulighed for. At ældrekonsulenten kan tage hensyn hertil i forståelsen af borgeren. Dette danner udgangspunkt for, hvilket fokus ældrekonsulenten har i forhold til borgerens aktuelle livssituation. Herudfra vil kunne gives råd og vejledning samt findes løsninger sammen med borgeren. Fortælling af livshistorien kan medføre, at borgeren evaluerer sit liv og gør status i forhold til sin aktuelle livssituation. Der er behov for evidens i forhold til at betragte livshistorien som et redskab i det forebyggende hjemmebesøg, hvilket vil styrke berettigelsen af livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg og berettigelsen af besøgene.
Ud fra Antonovskys teori om OAS, kan det konkluderes, at der kan findes komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed via livshistorien, da den indeholder identitet, livsform og ressourcer. Livshistorien er heraf et redskab til at forstå borgerens OAS og mestringsevne i det forebyggende hjemmebesøg. Det tyder til at ældrekonsulenter, ved at få undervisning, vil kunne arbejde mere bevidst, konstruktivt og ensartet i forhold til borgerens livshistorie via spørgsmålene:
Ud fra Jensen og Johnsens tese om mødet i det sundhedsfremmende arbejde, kan det konkluderes, at livshistorien er et medvirkende redskab til at mødet lykkes. Ved at der tages udgangspunkt i livshistorien, udføres der menneskearbejde før ekspertarbejde og ældrekonsulenten er en reflekterende praktiker. Livshistorien er medvirkende til at borgerens aktuelle livssituation forstås, hvoraf der tages hensyn til det komplekse og omskiftelige i borgerens situation.
Livshistorien spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende i det forebyggende hjemmebesøg. Ud fra ældrekonsulenterne, Antonovsky, Marianne Horsdal, Jensen og Johnsen ses, at arbeejdet består i, dels at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering af generelle modstandsressourcer samt eliminering af stressorer, dels det i sig selv at lade borgeren fortælle sin livshistorie, dels ved at koble klogt i forhold til borgeren for at kunne bidrage til den eftertragtede viden og heraf handling. At borger og konsulent finder individuelle løsninger, stiller krav til individuelle tilpassede tilbud fra det offentlige.
Idet livshistorien er medvirkende til, at ældrekonsulenten forstår borgerens mestringsevne, at mødet med borgeren lykkes samt at den spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende, må livshistorien betragtes som et redskab i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg. Dette redskab, som allerede eksisterer og heraf er udgiftsneutralt, er medvirkende til at det forebyggende hjemmebesøg lykkes, hvilket har positiv indflydelse på borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk. Med den væsentlige betydning livshistorien har, i form af at være et redskab i det forebyggende hjemmebesøg, må den betragtes som en mangel i Vejledning nr. 2 til Serviceloven og handlingsanvisende litteratur.
Livshistorier i det forebyggende hjemmebesøg bliver endnu mere aktuelle i fremtiden. De kommende borgere over 75 år vil, som Giddens beskriver i det senmoderne samfund, stille højere krav til en individuel vejledning.