Læreplan 2015 Øster Jølby Fribørnehus Præstbrovej 276 7950 Erslev 1
FRIBØRNEHUSET Ø. JØLBY. LÆREPLANER 26 uger-6år: November 2014. Barnets alsidige personlige og sociale udvikling 1 mål: Det enkelte barn skal føle sig værdsat og afholdt. Ved at barnet oplever voksne som rollemodeller, der giver tryghed, omsorg og viser respekt for det enkelte barn samt anerkender børnenes forskellige behov. - At møde synlige nærværende voksne der altid er der, hvis barnet har brug for det. - Vi deler børnene op i mindre grupper hvor vi kan se og fornemme hvad det enkelte barn har brug for den pågældende dag. - Vi støtter og opmuntrer barnet, så det derigennem får et styrket selvværd og selvtillid. Hverdagen skal være genkendelig for barnet, med fast dagsrytme da dette skaber trygge rammer. 2 mål: Barnet skal styrkes i at kunne mærke egne grænser og kunne sige til og fra, og fornemme andres. Barnet skal styrkes i at være bevidst om egen person både følelsesmæssig og kropsligt. Barnet skal lære at tackle de mange forskellige følelser og konflikter der opstår i fællesskabet med andre. - Vi støtter ord på og vejleder i konflikter. Vi sætter ord på følelser og handlinger. ( se hvor blev hun ked af det, da du tog bogen, jeg trøster Lise, så finder vi sammen en bog bagefter ) - Vi anerkender og sætter ord på følelser. 2
( nej, hvor bliver du gal nu, det er ok, jeg bliver her sammen med dig ) - Vi støtter barnet motorisk så det bliver bevidst om egen krop. Vi har spejl i motorik rummet, hvor barnet kan spejle sig selv, og på denne måde blive bevidst om egen person. 3 mål: Barnet skal mærke, at det er en del af et fællesskab og udvise tolerance og accept af andre og lære at tilsidesætte egne behov til en hvis grad. At lære at vente på tur, at lytte og være opmærksom på andre. Barnet skal lære at indgå i mange forskellige gruppe relationer. - Vi venter på tur i mange dagligdags situationer, når vi skal ud, når vi spiser, skal skiftes osv. - Vi er en del af et Grundtvig Koldsk fællesskab via aktiviteter i dagligdagen i børnehaven, skolen og SFOen. 4 mål: Barnet skal opfordres til at være nysgerrigt og på denne måde afprøve dets egne potentialer. Barnet skal opleve udforskende og udviklende tilbud som vækker nysgerrigheden. - En bred års hjul af aktiviteter i vuggestuen. - Adgang til mange forskellige materialer. - At møde engagerede voksne, som er aktive i børnenes leg, og samtidigt skabe spændende miljøer som børnene kan udfolde sig i. - Vi har gode muligheder for forskellige artede oplevelser, både ude og inde. 5 mål: At barnet bliver støttet i at blive en selvstændig person 3
Barnet skal udvikle selvstændighed via selvhjulpenhed. - I vuggestuen støtter vi barnet i at tage tøj af og på, vaske hænder efter toilet besøg, efter udendørs leg osv. og hænge tøj på plads når vi kommer ind. - At blive i stand til selv at opsøge hjælp og møde voksne der altid vil hjælpe og guide barnet. 6 mål: barnet skal have mulighed for at udvikle evnen til at kunne etablere venskaber Der er rum og muligheder for barnet til at kunne skabe venskaber og blive støttet i det. At der er fokus på venskaber i mindre grupper At vi har fokus på hvem der leger godt sammen og hvem der kunne få glæde af at lege sammen. At vi opfordrer og motivere når legen er i gang og igangsætte nye lege med børnene. Give plads og rum til fri leg, så vi på baggrund af den frie leg kan observere børnenes relationer indbyrdes At den voksne er støttende og hjælper det barn der har svært ved at danne relationer, til at starte en leg i relation med andre. Dette kan evt. ske ved at den voksne går foran og starter en ny leg eller finder en leg der er igangsat. 7 mål: Barnet skal have mulighed for at udvikle evnen til at vise omsorg for andre Hvad forstår vi med det: Barnet oplever omsorg og nærhed fra voksne og barnet skal lære at iagttage hvad andre føler. - Barnet skal være sammen med nærværende voksne der giver knus, kram, tryghed og omsorg, når barnet har behov for det. 4
- De voksne skal opmuntre, rose og anerkende barnet som det er. - De voksne skal tage barnet alvorligt mht. sindsstemninger, relationer og udbrud og vise dem at det er ok at være sur, ked af det, glad og overstadig - De voksne er rollemodeller og vise barnet hvordan man udviser omsorg for andre eks hvis der opstår en konflikt hvor et barn slår, så fortælle at man skal ae og kramme i stedet. Sprog 1 mål Barnet skal støttes i at udvikle sproget både verbalt og nonverbalt i hverdags aktiviteter. At barnet skal forstå kropssprog, mimik og tale, da dette er vigtigt for at kommunikere derfor skal barnet forstå sammenhænge mellem disse. - Vi sætter ord på handlinger begreber og følelser. - Barnet får lov til at fortælle og pludre til en lyttende og nærværende voksen i mindre grupper, så hvert enkelt barn bliver hørt. - Vi synger hver dag, og kobler sange og fagter sammen. Vi bruger bl.a. sangposer. - Oplæsning og dialogisk læsning bruges i hverdagen til at fremme barnets sprog, men også til at lære nye ord og begreber. - Vi bruger rim og remser og lytter til musik. - Vi småsnakker med børnene, der lærer vi børnene at lytte og vente på tur. - Vi udvikler sproget gennem leg, f.eks. via kommunikation og dialog mellem børnene. - Vi svarer på børnenes pegen og spørgen igen og igen. - Vi udfordrer barnet ved at vi peger og spørger. - Vi taler om og spørger ind til barnets dagligdag, dette sker i daglig dialog med 5
forældrene. - Vi synliggør vores dagligdag i form af fotografier, diasshow og billeder på ipads, som vi snakker med børnene om. - Vi lærer børnene at håndtere konflikter verbalt ved at sige stop eller nej. - Vi vægter en positiv omgangstone i huset både blandt børn, forældre og personale. 2. Mål: Barnet skal støttes i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og skrift At barnet bliver støttet i at udvikle deres ordforråd og begreber, og deres interesse for det skrevne sprog. Dette sker gennem børnenes legeskrivning og højtlæsning af billedbøger. -vi legeskriver sammen med de børn der viser interesse herfor. - Vi læser historier og forklarer ord. Krop og bevægelse 1 mål: Barnet skal udfordres i deres finmotorik, grovmotorik og sansemotorik. Barnet skal have mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder og opnå en sanselig tilgang til verden. - Vi vil støtte børnenes grov motorik ved brug af bakker, kuperet terræn, sand, gynger, sansegynge, rutsjebane, slår kolbøtter, triller, danser, sanser, forhindringsbaner og vi skaber miljøer der styrker kroppen. - Vi benytter, skov, gymnastiksal, gåture, motoriske køretøjer og vores legepladser. - Vi vil støtte børnenes finmotorik ved brug af vand, sand, spil, hjælp til madlavning, finde krible krable dyr, klistrer, klipper, maler, perler, puttekasser, når børnene tager 6
tøj på og vasker hænder og i spise situationer. - Ved daglig leg med dukker, biler, legoklodser og andet legetøj. - Vi vil støtte børnenes sansemotoriske udvikling ved brug af forskellige materialer, såsom kartoffelmel, sand, vand, trylledej, massage, fodbade, mel, bolledej, maling i ansigt og på hænder/fødder. - Vi skaber sansemæssige miljøer for børnene med forskellige materialer i loftet, i vinduet og på væggen. - Vi smager, dufter, sanser og føler naturen. 2 mål: Barnet skal have mulighed for at styrke sin fysiske sundhed At vi skal spise sundt og bruge kroppen. - Vi tilbyder sund og varieret kost lavet af gode råvarer. - Vi snakker om maden, hvad der er sundt og usundt, og opfordrer til at smage nye ting. - Vi spiser varm hjemmelavet mad en gang i ugen. - Vi spiser fisk stort set hver dag. - Vi tilbyder vand og økologisk mælk. - Vi handler ind og laver mad samme med børnene så de ser råvarerne. - Vi bruger gymnastiksalen og har mange turer ud af huset. - Vi er opmærksomme på hvor vigtigt det er at bevæge sig og bruge kroppen. 3 mål: Barnet skal erfare almindelig kropslig nærhed og kende egne grænser. 7
Ved at barnet møder voksne, der giver barnet omsorg ved at have tæt kontakt med barnet og respektere dets grænser, samtidig med at den voksne selv sætter grænser for sin egen person. - Vi sidder på gulvet og er fysisk tilgængelige for barnet. - Vi giver kram, nusser og holder om barnet når det har behov får det. - Vi respekterer hvis barnet ikke bryder sig om at blive holdt om, og hvis barnet siger fra verbalt eller nonverbalt. - Vi taler om at der er forskel på kønnene. Natur og naturfænomener 1 mål: Forstå naturen og undres og stille spørgsmål og få svar. Barnet skal lære naturen at kende, fordi det grundlæggende fører til varig interesse og ansvarlighed for natur og miljø. - Barnet møder voksne der tør tage billen og regnormen op i hånden og en voksen der tør smage og blive beskidt. - At barnet møder en engageret voksen der viser interesse og viden for naturen. - Barnet mærker og sanser årstiden der skifter. - Vi oplever vand, ild, blæst, regn og solen der skinner. - Børnene får lov til selv at undersøge skovbunden for smådyr og møder voksne der hjælper med at finde dyr under sten, brædder og bark. - Da stranden ikke bliver en hverdags ting, tager vi stranden ind i vuggestuen vha. skaller, sand, tang, døde krabber og andre ting fra stranden. - Vi sætter navne på de ting vi finder og ser i naturen og kigger på spor efter dyr. 8
2 mål Børn skal have lov at være i naturen året rundt. Barnet skal have styrket deres sanse apparat og deres motoriske udfoldelse via naturen. - Vi klatrer, triller, hopper i vandpytter, kravler op og kravler ned, går, løber, smager, lugter, føler og lytter til naturen. - Vi vil have bærbuske og højbede med urter og grøntsager. - Vi vil lave mad på vores bål, og mærke varmen fra ilden og samtidig lære at respektere den. - Vi samler ting fra naturen som vi bruger til aktiviteter - Vi vil have en legeplads med varieret underlag og højde, der giver mulighed for stimulering af børnenes motorik og sanser. 3 mål: Barnet skal føle ansvar for naturen. Barnet møder voksne rollemodeller, der viser børn hvordan man færdes i naturen og er ansvarlige over for miljøet. - De voksne fortæller hvordan man behandler dyr og planter. - Vi lukker dyr ud igen, når vi har studeret dem. - Vi lærer at behandle dyr med respekt, vi lærer ikke at træde på edderkoppen og ikke mase mariehønen. - Vi smider ikke affald når vi går på tur, men har altid en skraldepose med til at samle skrald. - Vi lærer børnene om genbrug, vi sorterer affald, har skraldeskåle på bordene og vi har fokus på at spare på vandet og slukke lyset. 9
Kulturelle udtryksformer 1 mål: Børnene skal opleve kulturelle udtryksformer Barnet skal få oplevelser med teater, musik, sanglege og får lov til at udtrykke sig via rollelege og udklædning. - Vi deltager i teater og koncerter i børnehaven og på skolen. - Vi tager på biblioteket og låner bøger. - Børnene oplever spontane voksne der tør klæde sig ud og være fjollet. - De oplever voksne der tør være til stede ved samling og tør synge højt. - Vi har mulighed for at spille på musik instrumenter. - Vi taler med børnene om at der er forskel på hvordan vi ser ud. I dagligdagen bruger vi dukker og kigger på billeder af mennesker med forskelligt udseende. - Vi har fokus på og respekt for, at der er mennesker med anden etnicitet end dansk. - Vi vægter at børnene får smagsoplevelser fra hele verden. 2. mål: Faste traditioner og højtider skal være en del af barnets dagligdag i Fribørnehuset ved det forstår vi: Vi lærer barnet om traditioner, såsom jul, fastelavn, påske, høst, fødselsdage, pinse osv. Via vores årshjul kommer vi igennem de forskellige traditioner og årstider. 3. mål: Barnet skal få indtryk og oplevelser gennem forskellige udtryks former. Barnet møder voksne der er inspirerende og opmærksomme på mulighederne 10
indenfor kreative udtryksformer. - vi tilbyder forskellige materialer og på den måde pirre vi barnets nysgerrighed. - Vi tilbyder ro og tid til fordybelse under kreative processer. - Vi prioriterer små grupper. - Vi henter materiale i naturen, og bruger dem kreativt. - Vi lytter til musik i hverdagen, synger og spiller med børnene. - Vi vægter processen frem for produktet, kreative processer er alene for barnet skyld. - Vi synliggør produkter, hænger det op, taler om det og anerkender barnets færdigheder. - Vi laver teater med de ældste børn i børnehaven. - Vi har tilgængelige bøger og musikinstrumenter. Børn med særlige behov Vi har fokus på hvert enkelt barn og netop dette barns behov. Er der nogle børn der har særlige behov tager vi hensyn til dette og indkalder fagpersoner såsom motorik, talepædagog sundhedsplejerske og ppr efter behov. Forældre samarbejde - Vi prioterer dokumentation omkring hverdagen til forældrene via billeder, tavle i forgangen. - Vi bruger meget tid på at barnet får en god overlevering om morgenen og når barnet hentes. - Vi arbejder med en positiv og anerkendende tilgang til forældrene ved at inddrage dem i hverdagen og med en forudsætning om at forældrene kender deres barn bedst. - Vi forventer nærvær fra forældrene ved aflevering og afhentning. - Vi bruger arbejdsweekender i institutionen hvor forældrene er en aktiv del af institutionen og lærer hinanden og os at kende på en anden måde end i hverdagen. 11
- Vi tilbyder en opstartssamtale efter 3 måneder, samtaler efter behov samt samtale inden skolestart. - Nye forældre og børn tilbydes besøg og rundvisning inden opstart og forældrene for brev med information omkring opstart og dagligdagen i Fribørnehuset. Anerkendende pædagogik Anerkendelse er en følelse, et dybt menneskeligt behov. Det handler om at blive set, hørt og forstået. I dagligdagen handler det om, at se barnet som et jeg og accepterer det. Forudsætningen for dette er, at vi skal have barnet ind under huden. Har vi ikke det, vil vi se barnet som et objekt. For at vores pædagogik kan betegnes som anerkendende skal det være gensidigt, barnet og den voksne skal være ligeværdige i relationen. Det er dog den voksne der bærer ansvaret for relationens kvalitet. Vores mål er, at vi ikke skælder ud, dette betyder ikke at barnet ikke møder krav og pligter tværtimod. Børn har brug for tydelige voksne, der udfordrer dem og kan sætte grænser, men vi forsøger hele tiden at guide og vejlede børnene i stedet for at skælde ud. Dette hænger sammen med den anerkendende pædagog og respekten for individet. Hvis vi nægter et barn noget, prøver vi altid at sætte noget i stedet for. Barnet vil oftest møde et alternativ hvis det får nej eller en forklaring på nejet. Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne I dagligdagen arbejder vi med læreplanerne, via et skema hvor alle læreplanstemaerne er opstillet. Her skriver vi hvordan vi vil arbejde med vores tema. Efterfølgende evaluerer vi på temaet og ser om vi har nået de forskellige mål vi har opstillet. På denne måde kommer vi igennem alle læreplanstemaerne og får talt om hvordan vi kan bruge læreplanstemaerne i forhold til vores tema. Vi arbejder på denne måde didaktisk, hvor vi tager stilling til vores målsætninger ved at reflekterer over den daglige praksis. Her bruger vi Erling Lars Dales didaktiske kompetence model hvor refleksion over praksis er beskrevet. Eling Lars Dale s Didaktiske kompetencemodel Når man som pædagog bruger denne kompetencemodel arbejder pædagogen bevidst med de mål og midler for at nå de intentioner man har med sit arbejde. Derudfra kan pædagogen begrunde sin praksis og dette vil medføre en bedre mulighed for at evaluere på, om man når de mål man som pædagog har sat sig omkring barnet hverdag, dets læring og udvikling. Refleksion over praksis 12
K1 niveau I første kompetenceniveau udføres den daglige praksis, det er her vi som pædagoger praktisere de ting der foregår i en helt almindelig hverdag. Her tænkes på samarbejde med kollegaer og samspillet med børnene. Dette er det største niveau K2 niveau I dette kompetenceniveau planlægges det daglige arbejde med pædagogiske målsætninger. Her uddyber man de målsætninger man har for institutionen, ved at planlægge de ting der skal ske i institutionen, f. eks højtider, dagligdagen og andre aktiviteter. Det er på dette niveau vi arbejder med læreplanerne idet vi her planlægger hvad vi laver i dagligdagen på baggrund af læreplanerne og det enkelte barn. K3 niveau I det tredje kompetenceniveau tages det pædagogiske arbejde op til refleksion, dette gør man ved at diskuterer og argumenterer for de pædagogiske grundprincipper. Her anvender pædagogen fagsprog på et teoretisk plan. Det er på dette niveau, at vi som pædagoger evaluerer vores målsætninger for det tema vi har arbejdet med. Vi taler om hvad der gik godt og også om hvad der ikke virkede i forhold til børnene og det vi havde sat som målsætning. Det er vigtigt at en pædagog kan arbejde i og bruge alle disse kompetenceniveauer. For at kunne arbejde professionelt, må pædagogen være i stand til at planlægge og argumenter for sit arbejde i samarbejde med sine kollegaer, for derigennem at kunne fungerer i en almindelig hverdag. 13