EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Relaterede dokumenter
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Muligheder ved samspil med biogas

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Det danske biogassamfund anno 2015

Den danske situation og forudsætninger

Halm i biogas en win-win løsning

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Biogas. Fælles mål. Strategi

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Madaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Det danske biogassamfund

Biogasutvecklingen i Danmark

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Biogasudvikling, fysiske urenheder og status på KOD

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

National strategi for biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Hvordan bidrager biogas til den grønne omstilling i Danmark

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Metantab under biogasproduktion

Nye muligheder og begrænsninger

Undersøgelse af afledte effekter ved biogas- produktion og anvendelse

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Er der økonomi i Biogas?

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Frivilligt måleprogram

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Mejeribranchen giver grønt lys til at bruge madrester som gødning

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Biogassens potentiale

Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018

Energiforligt eller energiforladt

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

Analyser af biomasse i energisystemet

Fremtidige rammevilkår

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

Anvendelse af Biogas DK status

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Økonomien i biogasproduktion

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015

Undersøgelse af afledte effekter ved biogas- produktion og anvendelse

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Biogas - muligheder og udfordringer

Transkript:

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem Beregne samfundsøkonomien ved biogasproduktion

HVAD ER EKSTERNALITETER? - Og hvorfor er de vigtige? Omkostninger eller gevinster som ikke er regnet med på markedet Fx forurening fra en virksomhed, som påvirker andre end virksomheden Virksomheden har ikke omkostningen ved forureningen og har derfor ikke incitament til at begrænse forureningen Afgifter eller tilskud kan bruges til at regulere eksternaliteter, så de bliver regnet med. Eksternaliteter fra biogas er fx reduceret udvaskning og færre klimagasser

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE - Hvordan indgår eksternaliteter her? En samfundsøkonomisk analyse kan bruges til at vurdere samfundets værdi af biogasproduktion Prissatte eksternaliteter kan indgå på lige fod med markedsomsatte omkostninger og gevinster Overordnet set er en samfundsøkonomisk analyse: Driftsøkonomi + Eksternaliteter (positive og negative) - Afgifter/tilskud = Samfundsøkonomi

PRINCIPSKITSE FOR BIOGAS - Eksternaliteter i flere led i værdikæden Eksternaliteter Input Output Anvendelse Eksternaliteter Reduceret udvaskning Reducerede lugtgener Gylle Organisk affald Biogasanlæg Biogas/ opgraderet biogas El/varme Transport Substitution af CO2 Reduceret udslip af drivhusgasser Dybstrøelse Proces

SAMMENHÆNG MED MANGE SEKTORER - Kompliceret af fastlægge referencen Landbrug Energi BIOGAS Affald Transport

TIDLIGERE ANALYSER AF BIOGAS Fødevareøkonomisk institut (2002) -> samfundsøk. overskud DCE(2013) og IFRO(2013) -> samfundsøk. underskud Forskellige forudsætninger i analyserne, herunder om input udover gylle (affald, energiafgrøder og fiberfraktioner), størrelse af anlæg og alternativ anvendelse af input Særligt forudsætninger om input i biogasanlæg betyder meget for resultatet (både for eksternaliteter, anlægsinvestering og drift på anlægget og biogaspotentialet)

GENNEMSNITLIG INPUTSAMMENSÆTNING JF. INDBERETNINGER Fælles- og gårdanlæg - fordeling af biomasse (vådvægt) planår 2014/15 Andet 2% Halm 1% Energiafgrøder 2% Organisk industriaffald 15% Husdyrgødning 80%

INPUTSAMMENSÆTNING I ENERGISTYRELSENS TEKNOLOGIKATALOG Increased straw share (2015) Input share (by tons) Slurry (pig and cattle) 73.5% Deep litter 8.0% Manure, 6.1% Straw 6.3% Industrial organic waste 1.0% Household waste 1.6% Energy crops 0.0% Other 3.5% Total 100%

INPUTSAMMENSÆTNING I DENNE ANALYSE 80 % husdyrgødning 35 % Svinegylle 45 % kvæggylle 20 % andet input Eksternaliteter opgøres så vidt muligt separat for Industriaffald alternativt udspredt på mark Industriaffald alternativt ikke udspredt på mark Dybstrøelse

KATEGORIER AF EKSTERNALITETER I Miljø Reduceret udvaskning fra gylle, dybstrøelse Reduceret lugt Emissioner fra øget samlet transport Klima Reduceret udslip af lattergas og metan i landbruget Udslip af metan fra anlægget og opgradering Substitution af naturgas i energisektoren/brændstof i transportsektoren

EKSTERNALITETER II Landbrug Bedre udnyttelse af gylle og dybstrøelse (sparet handelsgødning) Næringsstoffer til økologisk produktion Affald Næringsstoffer fra affald kan udnyttes Øget udvaskning Systemfordele, energi og transport Forsyningssikkerhed (hjemlige råvarer) VE-gas i energisystemet (behov for gas til industrielle processer) Omstilling af tung transport til VE

MILJØ Reduceret udvaskning, gylle Kvantificering baseret på Sørensen, 2015. Forudsætning om udbragt 100 kg N fra husdyrgødning/ha Effekt på udvaskning Første år: 0 kg Efter 10 år: 1 2 kg N/ha Efter 50 år: 1,5-3,1 kg N/ha Værdi af N-udvaskning: 81-106 kr./n (Det økonomiske Råd) Eksternalitet: 5,4 kr./tons gylle

KLIMA Metanudledning fra lager Kvantificering baseret på DCA, 2016 Metanreduktion fra gylle ved afgasning Svinegylle: 15,3 kg CO2 ækv. /ton gylle Kvæggylle: 7,9 kg C02 ækv/ton gylle Affald giver (lille) merudledning (antages at udlede 0 i ref.) Værdisættes jf. Energistyrelsen med 500 kr./tons CO2 Eksternalitet: 4,5 kr./tons input Forkortes gyllens opholdstid i stalden er eksternaliteten 12,1 kr./ton input

FORELØBIGE RESULTATER Anlæg med 20% affald: Eksternaliteter samlet ~ 40 kr./tons input (ingen systemeffekter)

SAMFUNDSØKONOMISK MODEL Opstille model med mulighed for at variere på input Betydning for investering og drift af anlægget (nogle typer input kræver fx merinvesteringer) Betydning for de samlede eksternaliteter Betydning for biogaspotentialet og dermed for samlede substitution af CO2

OPSUMMERING Positive eksternaliteter fra reduceret udvaskning og mindre metan og lattergasudledning fra gylle samt især substitution af naturgas Negative eksternaliteter fra øget transport og metanudledning fra anlæg og opgradering Input udover gylle har stor betydning for eksternaliteter Affald -> stor værdi af næringsstoffer, men potentiel øget udvaskning (afhænger af alternativ anvendelse) Dybstrøelse -> større reduceret udvaskning (end gylle) og større gødningsindhold. Effekt på metan uvis. Usikkerhed om størrelse på visse eksternaliteter Den samlede samfundsøkonomi vil afhænge af inputsammensætning

KONTAKT Camilla K. Damgaard Teamchef, miljøøkonom.... NIRAS Sortemosevej 19, 3450 Allerød www.niras.dk telefon 4810 4782 mobil 2055 0675 e-mail ckd@niras.dk