Fremtidens Taleinstitut

Relaterede dokumenter
Bilag 1 - Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen samt konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området

Årsrapport for Taleinstituttet, Børneafdelingen

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Region Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:

Organisering af Taleinstituttets opgaver i Aalborg Kommune (Høringsgrundlag).

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Styrket samarbejde med de nordjyske kommuner Forankre og udvikle de højt specialiserede niveau Effektivisering og hensigtsmæssig ressourceanvendelse

Årsrapport for Hjerneskadecenter Nordjylland

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Hjemtagning af opgaver fra Taleinstituttet

Bilag 1, AAU/BFU 2019

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Taleinstituttet. Pris- og ydelsesoversigt Taleinstituttet

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland. Indsatskatalog. Specialiserede indsatser til børn og unge. Oktober 2018

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen. Brønderslev Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

1. Mål for en ny godkendelses- og tilsynsenhed i Aalborg Kommune

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Der har ikke været noget ønske om at sænke den faglige kvalitet, tværtimod har man ønsket, at der blev et bedre samspil med de øvrige indsatser.

Godkendt: August 2016

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Årsrapport for Taleinstituttet, voksne

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Høreinstituttet. Bilag 4 Oversigt over takster på kommunikationsinstitutterne for social- og specialundervisningsområdet 2008

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark

Bilag 2 Oversigt over ydelser på kommunikationsinstitutterne efter rammeaftale for specialundervisningsområdet 2008

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Kommunernes indmeldinger om forventet efterspørgsel efter tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde. - Til udviklingsstrategien 2017

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Strategi for neurorehabilitering i Tønder Kommune Maj 2017

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

1. Bilag 2 Oversigt over rådgivningsydelser


Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

Center for Kommunikation og Undervisning, Himmerland

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland (TI/HCN)

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Behandlingscentret Hammer Bakker, Bodil Hjorths Vej 9, 2.

Afrapportering KKR Nordjylland

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4

Temadag 23. august 2012: Børn med erhvervet hjerneskade opsamling på gruppedrøftelser

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Specialrådgivningen til børn og unge med høretab

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Midtvejs status juni 2016

Bilateral aftale mellem Taleinstituttet og Rebild kommune i henhold til Rammeaftalen for 2012

Ydelseskatalog for PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Specialområde Hjerneskade

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Vi skal i nedenstående tekst gøre rede for, hvori vores betænkeligheder består.

Det regionale socialområde og de otte specialområder

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Bilag til SOCDIR. 8. april 2015

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

ViSP. Næstved d. 29. april 2015

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012

Årsrapport for Specialbørnehaven Birken

Hjerneskadecenter Virum

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland. Indsatskatalog. Specialiserede indsatser til voksne. Oktober 2018

Bilag 1. Lovgrundlag for VISO

Vi hjælper dig. > Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR)

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland (TI/HCN)

Specialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:

Årsrapport for Specialbørnehaven Birken

Transkript:

Notat Regionalt skitseforslag Fremtidens Taleinstitut nærhed og specialisering - I dette notat præsenteres Region Nordjyllands bud på, hvordan den faglige kvalitet på Taleinstituttets område kan bevares og udvikles, samtidig med at endnu flere ydelser leveres tættere på borgerne end i dag. Målet er at skabe sikkerhed for, at alle borgere i Nordjylland har adgang til specialisthjælp, og at indsatsen og den faglig praksis kan tilrettelægges under hensyntagen til anerkendte nationale standarder og evidensbaserede metoder. Når indsatsen skal foregå lokalt, er der en risiko for, at kompetencerne bliver spredt på en måde, der underminerer det faglige fundament. Regionen er af den overbevisning, at dette kan undgås via et samarbejde mellem kommunerne og regionen, hvor Taleinstituttets nuværende opgaver er forankret i én organisation med et entydigt ledelsesansvar, der løser en lang række opgaver i 4 decentrale centre. Regionshuset Direkte: 97 64 80 00 region@rn.dk 23. januar 2013 En forudsætning for at borgerne i hele Nordjylland også på længere sigt kan sikres adgang til højt specialiserede ydelser er eksistensen af bæredygtighed. Faglig bæredygtighed forudsætter, at befolkningsgrundlaget og dermed opgavegrundlaget er tilstrækkelig stort til at skabe grobund for sammenhængende, specialiserede tværfaglige miljøer, hvor viden kan reproduceres og videreudvikles. Tankegangen er, at øvelse gør mester, og at man kan lære af hinanden. En forudsætning for økonomisk bæredygtighed er, at de faglige miljøer finansieres ved en tilstrækkelig og stabil omsætning. De opgaver, der er få af, og som er mest komplekse, kan kun løses hvis de samles og tager afsæt i faglige miljøer, som også har et større opgavefundament af knap så specialiserede ydelser. Sikringen af et bæredygtigt grundlag vil samtidig give mulighed for stordriftsfordele og vil dermed medvirke til, at pengene bruges effektivt og ansvarligt. Skitse til fremtidig model Regionens svar på de udfordringer, som området står overfor er et tættere samarbejde mellem regionen og kommunerne, hvor Taleinstituttet leverer en række ydelser i lokale centre, i hvilke kommunerne også løser andre opgaver. En model med centre i Himmerland, Vendsyssel, Thy og Aalborg vil være hensigtsmæssig at arbejde med. Konkret vil Aalborg-centret være placeret i

Taleinstituttets nuværende bygninger, hvor også de opgaver, det ikke er muligt at decentralisere, vil blive forankret. Taleinstituttet skal på en række ydelsesområder i stigende grad komme ud i de 3 centre og i de enkelte kommuner for at varetage indsatsen der eller for at indgå i et samarbejde med kommunerne om indsatsen. Dette sker allerede i dag i visse kommuner. En sådan model kan udvikles, hvis der kan skabes sikkerhed for opgavegrundlaget via forpligtende aftaler om hvilke opgaver og målgrupper, Taleinstituttet tager sig af eller indgår i et samarbejde om. Aftalerne kan eventuelt suppleres med en mindre grundbetaling/objektiv betaling. Det vil bane vej for aktivitetsbestemte takster, som er lavere end dem, vi kender i dag. Dertil vil en mindre grundbetaling kunne styrke aftalens levedygtighed og være et udtryk for, at parterne har fælles strategi og solidarisk tilgang til løsning af udfordringerne på området. Aftaler om opgavegrundlaget bør være flerårige for at skabe sikkerhed for aftaleparterne og med henblik på at skabe ro til udviklingen af samarbejdet på området. I praksis skal der for at sikre alle de nuværende ydelsesområder på Taleinstituttet indgås aftaler om et opgavegrundlag, hvor der tages afsæt i kommunernes efterspørgselsniveau, som det er aftalt i Rammeaftalen for 2012. Regionen ønsker ikke en videreførelse af den traditionelle leverandørmodel, hvor Taleinstituttet forud definerer sine ydelser, og hvor kommunerne efterfølgende bestiller. Der skal derimod i højere grad arbejdes med individuelt tilpassede forløb og samarbejdsaftaler med det enkelte center / den enkelte kommune. Modellen og opgavegrundlaget skal give plads til fleksibilitet og forskellighed i samarbejdet på området. Mere kan lade sig gøre, jo større opgavegrundlag parterne kan blive enige at samarbejde om. Samarbejdet mellem Taleinstitut og center/kommune skal styrkes gennem løbende og forpligtigende dialog på ledelsesniveau, f.eks. via etablering at grupper, hvor kommunale faglige ledere mødes med Taleinstituttets ledelse om det overordnede samarbejde på det enkelte center. Samarbejdet og opgavedelingen mellem Taleinstituttet og centrene/kommunerne bør gennemtænkes for hver af instituttets opgaveområder (hjerneskade, tale-sprog, børn), idet områderne er komplekse, og hvert område har sine egne udfordringer og løsningsmuligheder. Der skal konkret tages stilling til, hvor de forskellige ydelser mest hensigtsmæssigt leveres. Nogle ydelser vil oplagt kunne leveres decentralt i centrerne f.eks. ved en-til-en undervisning. På andre områder vil opgavevaretagelsen skulle samles i hold, som placeres centralt. Hvis der er basis for flere hold, kan det give mulighed for at nogle forløb organiseres i centrerne. Visse opgaver lader sig kun løse ved et tæt samarbejde med sygehusene f.eks. Fon- Log, hvor den sammenhængende indsats er en nødvendighed. Side 2 af 7

I bilaget Skitse for Taleinstituttets opgavevaretagelse, præsenteres Taleinstituttets bud på hvilke ydelser der kan leveres decentralt og hvilke, der må organiseres centralt. Fordele ved Fremtidens Taleinstitut Fastholdelse af et stærkt tværfagligt miljø Sikring af at indsatsen kan tilrettelægges efter nationale standarder, herunder at der skabes sammenhæng til standardiserede forløb i sundhedssektoren Fleksibel og effektiv udnyttelse af personaleressourcerne (da medarbejderne har opgaver på alle 4 centre, vil ingen komme til at sidde med tomme hænder, fordi der altid vil være opgaver på det ene center, hvis der lige nu ikke er på det andet). Øget nærhed Faglig synergieffekt ved at højt specialiserede medarbejdere fra Taleinstituttet arbejder side om side med knap så højt specialiserede kommunale medarbejdere Forsyningssikkerhed herunder af de mest specialiserede ydelser Fastholdelse af status som VISO-leverandør Videreudvikling af rollen som kraftcenter, der driver eksternt finansierede projekter og medvirker i forskningsprojekter m.v. Side 3 af 7

Bilag - Skitse for Taleinstituttets opgavevaretagelse I nedenstående er oplistet en skitse, der viser hvor Taleinstituttet kan levere sine ydelser centralt eller decentralt. Der er lavet en opdeling på de 3 hovedområder; Børneområdet, Tale-sprog området voksne og Hjerneskadeområdet. BØRNEOMRÅDET Tilbud Centralt Decentralt Tale/sprog børn: SLI-børn, med komplekse problemstillinger, og evt i kombination med udviklingsforstyrrelser Opretholdelse og videreudvikling af specialistviden via, kurser, faglig sparring, samtidig tværfaglighed mv. Gruppe: Observations - og undervisningstilbud Individuel Udredning/undervisning/rådgivning Børn med massive fonologiske vanskeligheder Kan foregå på TI, Aalborg og Hjørring Rejsehold (talepæd., ergoterapeut og børneneuropsykolog) kan i samarbejde med PPR oprette og forestå denne ydelse, som er et 10 ugers forløb/3 dage ugentlig Alle individuelle ydelser kan foregå i de enkelte kommuner. Gruppe: Intensivt undervisningstilbud Kan foregå på TI Hvis tilstrækkelig volumen (børn med ensartet undervisningsbehov), kan ydelsen udføres decentralt Individuel: Udredning/undervisning/rådgivning. Børn med generelle og multiple funktionsnedsættelser Børn med komplekse oralmotoriske vanskeligheder (Oral Motorisk Team) Børn med erhvervet hjerneskade Kan foregå på TI Pga målgruppens begrænsede volumen er det afgørende at ydelsen udgår fra ét sted, og at medarbejderne er integreret i et fagligt sammenligneligt miljø Alle ydelser kan foregå i de enkelte kommuner. Individuel undervisning i de enkelte specialbørnehaver ved Ti talepædagog eller konsulentbistand til personale Kan udføres lokalt, i form af rejsehold Omfatter udredning samt lokalbaseret, langtidsopfølgning (f.eks. rådgivning, vejledning, undervisning, pårørendevejledning, netværksmøder) indtil voksenalderen. Foregår udelukkende lokalt Side 4 af 7

Børn med stemmevanskeligheder Individuelt: Undersøgelse og undervisning Individuelt: Undersøgelse og undervisning. Børn med stammevanskeligheder Gruppeundervisning afhængig af volumen Individuelt: Undersøgelse og undervisning Individuelt: Undersøgelse og undervisning. Gruppeundervisning afhængig af volumen VISO Ekspertise. Landsdækkende Tilbud Tale- sprogområdet: Stemmevanskeligheder Artikulationsvanskeligheder Dysartri Laryngectomerede Mundhuleopererede Tracheostomerede Stammen Løbsk tale TALE-SPROG OMRÅDET VOKSNE Centralt Tale- sprogområdet der omfatter såvel sundhedsdel, som rammeaftaledel kan organisatorisk med fordel placeres samlet centralt for at opretholde faglig minimal bæredygtighed ifht. områdets mange subspecialer. Decentralt Alle ydelser kan udføres decentralt på centre i kommunerne. Gruppeydelser kræver dog en vis volumen, i form af borgere med samme diagnoser/ensartedeundervisningsbehov Opretholdelse og videreudvikling af specialistviden via, kurser, faglig sparring, samtidig tværfaglighed mv. Gruppeundervisning: Det vil være vanskeligt at skaffe klientvolumen til gruppe-undervisning på specialiseret niveau i små centre. Derfor må denne placeres centralt. Side 5 af 7

HJERNESKADEOMRÅDET VOKSNE Tilbud Centralt Decentralt Hjerneskadecentret: neuropsykologisk, tværfaglig rehabilitering Rehabiliteringsindsatser kan inddeles i tre niveauer jfr SST: Basal Avanceret Specialiseret KLs udspil på Hjerneskadeområdet: En gruppe af hjerneskaderamte har så komplekse hjerneskader at de har brug for en specialiseret indsats efter udskrivelse (s. 4) Ønsker man fortsat at opretholde et specialiseret, neuropsykologisk baseret rehabiliteringstilbud i RN forudsættes: 1. samlede, helhedsorienterede, (intensive) forløb 2. faggrupper med specialiseret neurofaglig ekspertice indenfor alle relevante fagområder 3. tæt, interdisciplinært samarbejde imellem disse faggrupper 4. supervision, udvikling og forskning (Kilde: forløbsprogram s. 46) Såfremt der sikres forudsætninger for opretholdelse af specialiserede kompetencer kan leveres: Direkte borgerrelaterede ydelser Udredningsydelser og individuelt tilrettelagte ydelser (f.eks. neuropsykologisk rådgivning, kognitiv træning, praktisk træning i eget hjem, vejledning til arbejdsplads mv.) leveres lokalt - i samarbejde med lokale fagprofessionelle, f.eks. Specialskoler, Optræningscentre, jobcentre, Udviklingsteams Vidensformidling, supervision, rådgivning: Et specialiseret hjerenskadetilbud kan indgå i vidensformidling og rådgivning af kommunalt personale (som det f.eks. sker nu i Det Nordjyske Uddannelsesprogram) Disse forudsætninger kan kun opfyldes ved at samle eksperticen på ét sted, hvor den samtidige faglige indsats kan foregå, med tilstrække- Side 6 af 7

lig volumen i form af borgere fra samme målgruppe således at specialiserede kompetencer udvikles og vedligeholdes. Disse kompetencer kan med fordel indgå i lokale tilbud Afasi-undervisning: Afasiområdet der omfatter såvel sundhedsdel, som rammeaftaledel kan organisatorisk med fordel placeres samlet centralt for at opretholde faglig minimal bæredygtighed ifht. områdets mange subspecialer Al afasiundervisning, der foregår individuelt, kan leveres lokalt. Talepædagogerne kan indgå i lokale samarbejdsrelationer, såvel mono- som tværfaglige. Gruppeydelser kan også leveres lokalt, såfremt volumen er tilstrækkelig Etablering af gruppetilbud på specialiseret niveau (ensartethed i målgruppen) kræver volumen, f.eks. samarbejde mellem flere kommuner Side 7 af 7