MILJØ OG ENERGI 2001:23 30. november 2001 Familiernes miljøvaner august 2001 Halvdelen af den voksne befolkning kører i bil til arbejde eller uddannelsessted, 26 kører på cykel og 12 kører med offentlige transportmidler. 68 af Danmarks familier køber forskellige økologiske varer, dog altid. 91 afleverer altid tomme flasker og glas til genbrug. 81 afleverer aviser og blade til genbrug. Nu har 50 af alle familier affaldssorteringsordninger i deres kommuner. 63 af familiernes vaskemaskiner er vandbesparende og 56 af alle opvaskemaskiner er vandbesparende. To tredjedele af alle familier bruger nogle elsparepærer. Prisen og miljøhensynet har væsentlig for vandbesparelser. Der er tale om en stikprøveundersøgelse, hvor resultaterne er behæftet med en vis usrhed. 1. Indledning Undersøgelsen af familiernes miljøvaner er en telefonundersøgelse, om familiers holdning til konkrete spørgsmål om miljømæssig adfærd og handlinger. Undersøgelsens resultater, der er holdningstilkendegivelser, opregnes til at dække hele landet. Undersøgelsen er behæftet med den generelle usrhed for sådanne undersøgelser. Usrheden er op til +/- 3 på tallene for hele landet. I de tabeller, hvor undersøgelsens resultater er underopdelt, er usrheden op til +/- 9 Se den enkelte tabel. Se i øvrigt afsnittet om kilder og metoder bagerst i artiklen. 2. Transportvaner De sædvanlige, daglige transportvaner for voksne i arbejde eller under uddannelse Oversigtstabel 1. Interviewpersonerne er blevet spurgt om deres egne, sædvanlige transportvaner. De personer, der er fyldt 18 år og som er i fast arbejde eller under uddannelse, er blevet spurgt om transportmåden, transportafstanden og hyppigheden af transporten til arbejdsstedet eller til uddannelsesinstitutionen. Herudfra kan man danne sig et billede af det daglige, sædvanlige transportomfang for den voksne befolkning, der er i arbejde eller under uddannelse på en højere eller videregående uddannelsesinstitution. Transportmåde til arbejde/uddannelse i 2001 Gang Cykel Offentlig transport Knallert/ Personbil/ motor- varebil cykel Andet Hele Landet 2001 7 27 13 2 51 1 100 Mænd 7 21 12 4 54 2 100 Kvinder 7 33 13 0 46 0 100 Usrhed på køn omkring: +/- 2 +/- 4 +/- 3 +/- 1 +/-5 +/- 1 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3
2 2001:23 Halvdelen af den voksne befolkning kører i bil til arbejde / uddannelsessted Oversigtstabel 2. Mændenes andel udgør godt halvdelen af den voksne befolkning, der er i arbejde eller under uddannelse, nemlig 54 Kvinderne udgør således 46 54 af alle mænd siger, at de kører i bil til arbejds- eller uddannelsessted, 21 cykler og 12 benytter offentlige transportmidler. Det ser lidt anderledes ud for kvinderne. 46 af kvinderne siger, at de benytter bilen til transporten, 33 benytter cyklen og 13 benytter de offentlige transportmidler. Der er således flere mænd end kvinder, der kører i bil og flere kvinder end mænd, der cykler til deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Transportmåde til arbejde eller uddannelsessted i 2001 Gang Cykel Offentlig transport Knallert/ Personbil/ motor- varebil cykel Andet Hele Landet 7 26 13 2 51 1 100 Hovedstaden 8 37 19 1 35-100 Hovedstadens forstæder 5 26 21 0 48-100 Sjælland, Øerne el. Bornholm 6 20 14 1 55 4 100 Fyn 2 36 12 3 47 100 Nordjylland 11 26 7 4 51 1 100 Østjylland 7 24 10 5 53 1 100 Syd- og Vestjylland 5 20 3 1 68 3 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 4 +/- 8 +/- 6 +/- 2 +/- 9 +/- 2 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Der cykles i byerne Uden for hovedstaden er bilen det foretrukne transportmiddel, hvorimod cyklen er det mest anvendte transportmiddel i hovedstaden. Det hænger bl.a. sammen med transportafstandene mellem hjem og arbejdssted eller uddannelsesinstitution. 50 af dem, der bor i hovedstaden, og 44 af dem, der bor i hovedstadens forstæder, siger, at de har mellem 5-24 km. i transportafstand. Den største gruppe, der har mere end 24 km. i transportafstand, bor på den øvrige del af Sjælland, på øerne, Lolland, Falster og Møn, nemlig 30 Bornholm hører også ind under øerne, men det er her de store transportafstande er registreret. På Fyn angiver 40 at de har mellem 5-24 km. til arbejde eller uddannelsesinstitution og i Jylland er det 37 I Jylland som helhed siger 38, at de har under 5 km. til arbejde eller uddannelsesinstitution, og 36 siger, at de har mellem 5-24 km. 15 siger, at de har over 50 km. Oversigtstabel 3. Transportafstande til arbejde eller uddannelsessted i 2001 Under 5 km 5-24 km 25-50 km Over 50 km Varierende afstand Hele landet 32 38 18 7 5 100 Hovedstaden 29 50 12 3 6 100 Hovedstadens forstæder 24 44 25 2 5 100 Sjælland, Øerne el. Bornholm 27 23 30 19 1 100 Fyn 29 40 12 12 7 100 Nordjylland 45 36 13 2 4 100 Østjylland 36 36 17 7 4 100 Syd- og Vestjylland 34 37 15 8 6 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 9 +/- 9 +/- 7 +/- 5 +/- 4 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3
2001:23 3 Hyppigheden af transporten Oversigtstabel 4. 81 af alle voksne i arbejde eller uddannelse angiver, at de arbejder fem dage om ugen. 4 angiver, at de arbejder 6 dage pr. uge, og 3 angiver, at de arbejder alle ugens 7 dage. Sidstnævnte angivelse skønnes at angive personens muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden samt om deltagelse i vagtordninger. Hyppigheden af transporten til arbejde/uddannelse i 2001 1-2 dage pr. uge 3 dage pr. uge 4 dage pr. uge 5 dage pr. uge 6 dage pr. uge 7 dage pr. uge Hele Landet 2 3 7 81 4 3 100 Hovedstaden 2 4 10 79 5-100 Hovedstadens forstæder 0 2 3 89 5 1 100 Sjælland, Øerne el. Bornholm 1 5 9 71 8 6 100 Fyn 4 0 9 77 5 5 100 Nordjylland 1 2 7 84 1 5 100 Østjylland 2 5 7 82 3 1 100 Syd- og Vestjylland 2 2 2 87 4 4 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 2 +/- 3 +/- 4 +/- 7 +/- 3 +/- 3 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 3. Familiernes køb af økologiske varer Flere familier køber altid økologisk Undersøgelsen i 2001 viser, at der er flere familier, der altid køber økologiske varer. I 2001-undersøgelsen svarer familierne, at: 29 altid køber økologiske mejeriprodukter, mod 22 i 2000 18 altid køber økologiske grønsager, mod 11 i 2000 9 altid køber økologisk kød, mod 6 i 2000. Der er tale om en stigning i forhold til alle tidligere undersøgelser. Færre familier køber aldrig økologisk Undersøgelsen viser, at færre aldrig køber økologisk. I 2001-undersøgelsen svarer familierne, at: 40 aldrig køber økologiske mejeriprodukter, mod 44 i 2000 40 aldrig køber økologiske grønsager, mod 44 i 2000 61 aldrig køber økologisk kød, mod 66 i 2000 Der har i tidligere undersøgelser været færre, der aldrig købte økologisk, se oversigtstabel 5. Villighed til merbetaling for økologiske varer 68 af alle familierne køber af og til forskellige økologiske varer i 2001. Disse er blevet spurgt, om de er villige til at betale mere for at få økologiske varer, og hvor meget mere. 78 af de familier, der køber økologiske varer, angiver, at de er villige til at betale mere. 51 er villige til at betale op til 10 mere, 21 er villige til at betale op til 30 mere og 6 er villige til at betale op til 50 mere for købet af økologiske varer. Det er ingen markant ændring i forhold til sidste år, hvor 79 af de familier, der købte økologiske varer, var villige til at betale mere. 21 af de familier, der køber økologiske varer, er imidlertid villige til at betale mere. Det er det samme niveau som sidste år, hvor 19 ville betale mere for økologiske varer. Det er hovedsagelig på Sjælland og Øerne samt på Fyn, at flere familier end sidste år afstår fra at ville betale mere for økologiske varer, se oversigtstabel 6.
4 2001:23 Oversigtstabel 5. Familiernes køb af økologiske varer Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Køb af visse økologiske varer Økologiske grøntsager: 1998 16 47 36 1 100 1999 17 50 33 0 100 2000 11 44 44 0 100 2001 18 42 40 0 100 Økologiske mejeriprodukter: 1998 25 35 40 0 100 1999 27 37 35 0 100 2000 22 34 44 0 100 2001 29 31 40 0 100 Økologisk kød: 1998 8 32 59 1 100 1999 8 37 54 1 100 2000 6 28 66 0 100 2001 9 30 61 0 100 Andre økologiske varer: 1998 10 15 75 1 100 1999 11 16 73 0 100 2000 10 15 75 0 100 2001 7 13 80 0 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Oversigtstabel 6. Familiernes villighed til at betale mere for økologiske varer Ja, op til 10 mere Ja, op til 30 mere Ja, op til 50 mere Ikke villig til at betale mere Uoplyst Alle, der køber økologisk Hele landet 1998 54 25 7 12 2 0 100 1999 47 26 4 20 3 0 100 2000 49 24 6 19 2-100 2001 51 21 6 21 1 0 100 Hovedstaden 49 33 6 12 - - 100 Hovedstadens forstæder 58 19 4 18 1-100 Sjælland, Øerne el. Bornholm 48 16 8 26 2-100 Fyn 55 23 1 21 - - 100 Nordjylland 49 16 5 30 - - 100 Østjylland 46 22 7 22 2 1 100 Syd- og Vestjylland 61 15 5 19 - - 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 9 +/- 7 +/- 4 +/- 7 +/- 2 - Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Forhold, der har for køb af økologiske varer De familier, der køber økologiske varer, er i 2001 blevet spurgt, hvorfor de køber de økologiske varer. 71 af familierne mener, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne gavner miljøet og 72 af familierne mener, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne er bedre for dyrevelfærden. 60 af familierne angiver, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne er sundere og 35 af familierne angiver, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne smager bedre. Der er imidlertid også 43 af familierne, der angiver, at smagen ingen har for købet af økologiske varer.
2001:23 5 Oversigtstabel 7. Argumenters vægt for familiernes køb af økologiske varer Meget stor Stor Nogen Ingen De økologiske varer: - gavner miljøet: 1998 38 40 13 8 1 100 1999 27 41 20 11 1 100 2000 27 44 15 13 1 100 2001 38 33 13 15 1 100 - er bedre for dyrevelfærden: 1998 35 35 15 14 1 100 1999 25 38 23 13 1 100 2000 25 43 16 15 1 100 2001 38 34 11 18 0 100 - er sundere: 1998 30 36 17 16 1 100 1999 21 35 24 18 2 100 2000 21 38 19 21 1 100 2001 27 33 19 20 1 100 - smager bedre: 1998 16 24 20 40 0 100 1999 12 24 29 35 0 100 2000 10 25 26 38 1 100 2001 14 21 22 43 0 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 32 køber aldrig økologiske varer Oversigtstabel 8. Generelt oplyser 32 af alle familierne i 2001, at de aldrig køber økologiske varer. Sidste år var det 36 Det fremgår af oversigtstabel 8, at der er flere, der bor i Nord- Syd- og vestjylland, der aldrig køber forskellige økologiske varer og færrest i Hovedstaden. Familier, der aldrig køber økologiske varer, fordelt efter bopæl i 2001 Køber aldrig nogen økologiske varer Køber aldrig økologiske grøntsager Køber aldrig økologiske mejeri produkter Køber aldrig økologisk kød Køber aldrig andre økologiske varer Hele landet 32 40 40 61 80 Hovedstaden 23 26 24 48 67 Hovedstadens forstæder 23 29 36 59 80 Sjælland, Øerne eller Bornholm 33 40 40 61 85 Fyn 38 44 45 63 81 Nordjylland 43 54 54 76 84 Østjylland 28 40 34 58 77 Syd- og Vestjylland 43 51 52 69 87 Usrhed på geografi omkring: +/- 8 +/- 8 +/- 8 +/- 8 +/- 7 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til : +/- 3 Økologiske varer er for dyre og man kan stole på kontrollen Familier, der aldrig køber økologiske varer, er blevet spurgt, om de kan angive tre grunde til, hvorfor de køber økologiske varer. De vigtigste grunde er, at familierne mener, at økologiske varer er for dyre, og at man kan stole på, at varerne bliver kontrolleret godt nok.
6 2001:23 Oversigtstabel 9. De tre vigtigste årsager til, at familier aldrig køber økologiske varer Vigtigste årsag til at købe økologiske varer Næst vigtigste årsag til at købe økologiske varer Tredje vigtigste årsag til at købe økologiske varer 2000 2001 2000 2001 2000 2001 Hele landet 100 100 90 84 42 35 De økologiske varer: - er dyrere 38 35 13 8 5 1 - smager bedre 8 3 4 6 2 0 - er sundere 5 2 7 2 2 2 - gavner miljøet 4 1 3 1 2 2 - der stoles på, at de bliver kontrolleret 19 30 8 10 6 3 - kan købes, hvor der ellers handles 3 1 1 1 0 - - andre årsager 13 12 6 7 1 1 - ingen / andre grunde 10 16 48 49 23 26 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til : +/- 3 Mange dyrker selv de økologiske varer 16 af de 32 af alle familier, der aldrig køber økologiske varer, mener, at der er andre årsager til, at de aldrig køber økologiske varer. Hovedparten svarer, at det er fordi, at de selv dyrker eller på anden måde er selvforsynende med økologiske varer. 4. Indsamling til genbrug 91 afleverer flasker og glas Undersøgelsen i 2001 viser, at 91 af alle familier altid afleverer tomme flasker og glas til genbrug. Derimod er der 4, som aldrig gør det. Familier over hele landet er villige til at deltage i indsamlingsordninger for flasker og glas til genbrug. Oversigtstabellen viser,, at de familier, der bor i Jylland, er mest villige til at benytte genbrugsordningerne. Familier i Hovedstaden er mindst villige til at benytte genbrugsordningerne. Oversigtstabel 10. Familiernes benyttelse af genbrugsordninger for flasker og glas Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Afleverer familien tomme flasker og glas til genbrug? 1998 90 7 3 0 100 1999 88 7 5 0 100 2000 88 6 6-100 2001 91 5 4-100 Hovedstaden 88 7 6-100 Hovedstadens forstæder 90 8 2-100 Sjælland, Øerne eller Bornholm 89 7 4-100 Fyn 91 6 3-100 Nordjylland 95 1 4-100 Østjylland 92 4 4-100 Syd- og Vestjylland 94 1 5-100 Usrhed på geografi omkring: +/- 5 +/- 4 +/- 3 - Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3
2001:23 7 81 afleverer aviser og blade til genbrug Undersøgelsen viser også, at hovedparten, 81, af alle familier er villige til at aflevere aviser og blade til genbrug i 2001. Der er 13, der siger, at familien aldrig afleverer gamle aviser og blade til genbrug. Det er familierne i Nord- og Østjylland, der er mindst villige til at aflevere gamle aviser og blade til genbrug i 2001. Samtidig er det også familier i Jylland, nemlig i Sydog Vestjylland, der er mest villige til at aflevere aviser og blade til genbrug. Oversigtstabel 11. Familiernes benyttelse af genbrugsordninger for aviser og blade Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Afleverer familien gamle aviser og blade til genbrug? 1998 77 5 18 0 100 1999 75 7 18-100 2000 77 5 18-100 2001 81 6 13 0 100 Hovedstaden 83 11 6-100 Hovedstadens forstæder 83 8 9-100 Sjælland, Øerne eller Bornholm 82 5 13-100 Fyn 84 5 11-100 Nordjylland 73 4 22 0 100 Østjylland 79 5 16-100 Syd- og Vestjylland 85 1 14-100 Usrhed på geografi omkring: +/- 7 +/- 4 +/- 6 - Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 5. Affaldssorteringsordninger Halvdelen af alle familier har affaldssorteringsordninger Oversigtstabel 12. Der er sket en forøgelse af antallet af familier, der har affaldssorteringsordninger i deres kommune. 50 af familierne i 2001 angiver, at de har ordninger til sortering af husaffald i deres kommune. Der er flest familier i Østjylland, der kan benytte sådanne sorteringsordninger. Svarerne angiver, at der er færrest ordninger til sortering af husholdningsaffald i Nordjylland og i hovedstadsområdet. Eksisterende ordninger med sortering af husholdningsaffald, hvor familien bor Ja Nej Alle Familier 1998 33 67 1 100 1999 37 62 1 100 2000 36 64 0 100 2001 50 50 0 100 Hovedstaden 40 60-100 Hovedstadens forstæder 42 58 0 100 Sjælland, Øerne eller Bornholm 57 43-100 Fyn 49 51-100 Nordjylland 30 70-100 Østjylland 65 35-100 Syd- og Vestjylland 56 43 1 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 9 +/- 9-100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3
8 2001:23 Langt de fleste familier, der er vidende om, at de har en sorteringsordning, benytter sig af dette tilbud, nemlig 95 i 2001, mens 5 benytter sig af det. Der er flest familier i Jylland, som benytter sig af ordningerne, og det er modsat tidligere undersøgelser, hvor færrest familier i Jylland benyttede sig af ordninger til sortering af husholdningsaffald. Oversigtstabel 13. Bruges ordningen af de familier, der har en sorteringsordning Ja Nej Alle Familier 1998 92 7 0 100 1999 94 6-100 2000 91 9 0 100 2001 95 5-100 Hovedstaden 94 6-100 Hovedstadens forstæder 92 8-100 Sjælland, Øerne eller Bornholm 93 7-100 Fyn 95 5-100 Nordjylland 98 2-100 Østjylland 94 6-100 Syd- og Vestjylland 99 1-100 Usrhed på geografi omkring: +/- 4 +/- 4-100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Oversigtstabel 14 viser, at i 2001 angiver 94 af alle familierne, at de er helt eller delvis enige i, at sådanne ordninger er vigtige for miljøet, og 91 mener helt eller delvis, at ordningerne bør etableres i alle kommuner. Kun 3 er uenige i udsagnene i de to spørgsmål. Henholdsvis 17 og 16 af samtlige familier mener dog helt eller delvis, at sådanne ordninger er alt for besværlige og dyre for samfundet. Oversigtstabel 14. Familiernes holdning til sorteringsordninger for husaffald 2001 Helt enig Delvis enig Uenig Hverken enig eller uenig Sådanne ordninger er vigtige for miljøet 86 8 3 3 0 100 Der burde etableres sådanne ordninger i alle kommuner 84 7 5 3 0 100 Sådanne ordninger er alt for besværlige 6 11 76 6 1 100 Sådanne ordninger er for dyre for samfundet 7 9 63 16 5 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 6. Brugen af vand- og elbesparende apparater Ingen markante ændringer De danske boliger er udstyret med en række husholdningsapparater, der bruger større mængder vand eller elektricitet end hvis man udførte husarbejdet uden. Næsten alle boliger er udstyret med køleskab, fryser, ovn og/eller kogeapparater. Fire ud af fem familier har en vaskemaskine og hver anden familie har en opvaskemaskine. Det kræver en aktiv indsats fra familien, at mindske den miljøpåvirkning der opstår ved brug af mange husholdningsapparater. I 2001 angiver 46 af alle familier, at
2001:23 9 de har vandbesparende haner i boligen, og også 46 af familierne har udstyret boligen med vandbesparende toilet. 63 af alle vaskemaskiner er vandbesparende Oversigtstabel 15. Der er 51 af alle familierne, der oplyser, at de har en vaskemaskine, der er vandbesparende og 48 oplyser, at de har en vaskemaskine, der er elbesparende. Ses der imidlertid alene på den gruppe familier, der er i besiddelse af en vaskemaskine, viser det sig, at 63 af familierne med vaskemaskine oplyser, at den er vandbesparende, og 59 af familierne oplyser, at vaskemaskinen er elbesparende. Familiernes rådighed over vand- og elbesparende apparater 2001 Ja Nej Har apparatet Er boligen udstyret med: Elbesparende køleskab 60 35 0 5 100 Elbesparende fryser 56 35 5 4 100 Elbesparende komfur/ovn/kogeplade 43 49 1 7 100 Vandbesparende haner 46 52-2 100 Vandbesparende toilet 46 53-1 100 Vaskemaskine der er vandbesparende 51 27 19 3 100 Vaskemaskine der er elbesparende 48 30 19 3 100 Opvaskemaskine der er vandbesparende 30 21 47 2 100 Opvaskemaskine der er elbesparende 29 23 46 2 100 Bruger familien elsparepærer 62 38-0 100 Har familien egen vandmåler 73 19 7 1 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 56 af alle opvaskemaskiner er vandbesparende Knap en tredjedel af alle familierne oplyser, at de har en opvaskemaskine, der er vandbesparende og elektricitetsbesparende. Ses der alene på den gruppe familier, der er i besiddelse af en opvaskemaskine, viser det sig, at 56 af familierne med opvaskemaskine oplyser, at den er vandbesparende og 55 af familierne oplyser, at opvaskemaskinen er elektricitetsbesparende. To tredjedele af alle familierne bruger mere eller mindre elsparepærer i boligen. 73 af alle familier svarer, at de har egen vandmåler. Blandt de familier, der har egen vandmåler, bor 81 i eget hus. 7. Hvordan sparer familierne samt motiverne for at spare I lighed med tidligere år svarer 79 af alle familierne, at de sparer på vandet ved at undgå unødigt vandforbrug. 21 svarer nej hertil. Oversigtstabel 16. Hvordan sparer familierne på vandressourcerne Ja, altid Nej Har karbad Har bad Sparer familien på vandet ved at: Undgår unødigt vandforbrug: 1998 76 24 0 100 1999 76 24 0 100 2000 76 24 0 100 2001 79 21 0 100 Tager brusebad i stedet for karbad: 1998 49 6 43 2 0 100 1999 53 6 37 4-100 2000 47 7 42 4-100 2001 55 5 38 2-100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3
10 2001:23 86 af de familier, der har karbad, bruger det som brusebad Oversigtstabel 17. 55 af alle familier svarer, at de sparer på vandet ved at tage brusebad i stedet for karbad. Det er flere end i de tidligere undersøgelser. Andre 38 har karbad eller adgang til eget bad i boligen. Kun 5 svarer nej til at spare på vandet ved at tage brusebad i stedet for karbad. Blandt de, der angiver, at de har et badekar i 2001, svarer 86 at de sparer på vandet ved at tage brusebad og 14 svarer nej. Hvordan sparer familierne på vandressourcerne Ja, altid Nej Har have Sparer familien på vandet ved at: Begrænser havevandingen: 1998 61 9 30 0 100 1999 60 10 30 0 100 2000 60 10 29 1 100 2001 59 11 30 0 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 59 af familierne svarer, at de i 2001 sparer på vandet ved at begrænse havevandingen, og 11 svarer nej hertil. 30 har ingen rådighed over have eller kolonihave. Oversigtstabel 18. Hvordan sparer familierne på elektriciteten Ja, altid Ja, af og til Nej Sparer familien på el ved at: slukke lyset i rum, der forlades: 1998 73 20 7 0 100 1999 77 16 7 0 100 2000 73 19 8 0 100 2001 78 16 6-100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 78 sparer på elektriciteten ved at slukke efter sig Andre årsager til at spare på elektricitet og vand 78 af familierne svarer i 2001, at de sparer på elektriciteten ved at slukke lyset i de rum, der forlades, og 16 svarer, at de af og til sparer på elektriciteten ved at slukke lyset i de rum, der forlades. Kun 6 svarer klart nej hertil. Interviewpersonerne blev spurgt, om familien af anden årsag sparer på vandressourcerne og elektriciteten, og de blev bedt om at angive hvilke. Generelt viser svarene, at øvrige årsager til at spare på vandressourcerne og elektriciteten skal findes i "gammel vane" og i opdragelsen. Mange henviser til, at man skal passe på grundvandet, idet det er en knap ressource. Derfor opsamler rigtig mange familier regnvand i regnvandsbeholdere til brug for bilvask, have- og blomstervanding Andre svarer, at de slukker for strømmen på stikkontakterne, så der bruges strøm til standby-indstillinger. Nogle sparer på varmen ved at bruge stearinlys og andre sparer ved at bruge eftervarmen ved madlavning. 8. Prisens stigende for miljøvanerne Pris-/miljøhensyn Familierne er blevet spurgt om, hvor stor henholdsvis hensynet til prisen og hensynet til miljøet har, for at familien sparer på vandet og elektriciteten. I forhold til 2000 viser 2001-undersøgelsen, at både prisen og miljøhensynet i stigende grad er blevet afgørende for familiens miljøvaner. Der er færre, som klart svarer nej til, at hensynet til priser og miljø har for adfærden.
2001:23 11 Prisen har fået større for adfærden Miljøhensyn har også fået større Oversigtstabel 19. Familierne er blevet spurgt om, hvilken prisen har, for at familien vil spare på vand og elektricitet. I 2001 svarer 59, at prisen har stor eller meget stor for at familien sparer på vandet. To ud af tre familier svarer, at prisen har "stor" eller "meget stor" for at de vil spare på elektriciteten. Det er flere end i 2000-undersøgelsen. Også to ud af tre familier svarer, at miljøhensynet har "stor" eller "meget stor" for at familien vil spare på vandet. 58 af familierne svarer, at miljøhensyn har "stor" eller "meget stor" for at familierne vil spare på elektriciteten. Det er flere end i 2000-undersøgelsen. Begrundelser for at familien sparer på vand og elektricitet Meget stor Stor Nogen Nej, ingen Sparer Prisen som begrundelse: For vandbesparelser: 1998 19 21 24 28 0 7 100 1999 14 24 23 31 0 7 100 2000 17 30 20 25 1 8 100 2001 24 35 16 20 0 5 100 For elektricitetsbesparelser: 1998 29 30 21 17 0 3 100 1999 21 31 23 20 1 4 100 2000 26 34 19 16 1 4 100 2001 36 33 13 14 0 4 100 Miljøet som begrundelse: For vandbesparelser: 1998 26 34 21 10 1 7 100 1999 21 35 23 13 1 7 100 2000 16 35 23 17 1 8 100 2001 28 37 18 12 0 5 100 For elektricitetsbesparelser: 1998 22 26 26 22 1 3 100 1999 13 29 29 24 1 4 100 2000 11 29 28 27 1 4 100 2001 20 38 21 17 0 4 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Der er geografiske forskelle på en af at spare på vandet. Der er flest familier i Nord- og Østjylland, der mener, at prisen har en meget stor for at familien sparer på vandet. Samtidig er der flest familier i Hovedstaden, der mener, at miljøhensynet har en meget stor for at familien sparer på vandet.
12 2001:23 Oversigtstabel 20. Prisen som begrundelser for at familier sparer på vand i 2001 Meget stor Stor Nogen Nej, ingen Sparer Prisen som begrundelse for vandbesparelser: Hele landet 24 35 16 20 0 5 100 Hovedstaden 17 32 15 30-6 100 Hovedstadens forstæder 22 39 18 18-3 100 Sjælland, Øerne el. Bornholm 24 32 17 21-6 100 Fyn 22 42 16 15 2 3 100 Nordjylland 29 40 16 12-3 100 Østjylland 28 31 16 20 0 5 100 Syd- og Vestjylland 24 35 12 19 0 10 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 7 +/- 8 +/- 6 +/- 7 - +/- 4 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Oversigtstabel 21. Miljøhensynet som begrundelser for at familier sparer på vand i 2001 Meget stor Stor Nogen Nej, ingen Sparer Miljøhensynet som begrundelse for vandbesparelser: Hele landet 28 37 18 12 0 5 100 Hovedstaden 44 31 13 6-6 100 Hovedstadens forstæder 35 40 13 9-3 100 Sjælland, Øerne el. Bornholm 35 33 14 12-6 100 Fyn 20 46 18 11 2 3 100 Nordjylland 17 47 22 11-3 100 Østjylland 23 33 20 18-6 100 Syd- og Vestjylland 19 32 22 15 2 10 100 Usrhed på geografi omkring: +/- 8 +/- 8 +/- 7 +/- 6 - +/- 4 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 9. Brugen af ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter i haven Der er som nævnt 70 af alle familier, der har adgang til have. Med udgangspunkt i de familier, der har adgang til have, oplyser 79 i 2001, at de aldrig bruger ukrudtsmidler til havens planter, og 80 oplyser, at de aldrig bruger giftstoffer mod insekter. Blandt de familier, der har adgang til have, siger 59 at familien laver kompost i haven.
2001:23 13 Oversigtstabel 22. Familiernes brug af ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter Ja, ofte Ja, af og til Nej, aldrig Bruger familien ukrudtsmidler 1998 2 14 83 1 100 1999 2 15 81 2 100 2000 3 17 78 2 100 2001 3 17 79 1 100 Bruger familien giftstoffer mod insekter 1998 4 21 75 0 100 1999 3 19 76 1 100 2000 4 19 75 2 100 2001 3 16 80 1 100 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 10. Kilder og metoder Metode Familiernes miljøvaner er blevet undersøgt af Danmarks Statistik i en interviewundersøgelse 1.-12. august i 2001. Første gang undersøgelsen gennemførtes var i 1998. Der bliver interviewet et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år, således at svarene kan opregnes til at dække alle danske familier. Da der er tale om stikprøveundersøgelser, er resultaterne behæftet med en vis usrhed. Usrheden ligger generelt omkring +/- 3,3 I de tabeller, hvor undersøgelsens resultater er opdelt på geografi ligger usrheden omkring +/- op til 9 Se den enkelte tabel. Der blev stillet et antal konkrete spørgsmål om interviewpersonernes daglige transportvaner, og om familiernes holdning til miljøbevidst adfærd samt om deres konkrete handlinger for at løse nære miljøproblemer. De er blevet spurgt om deres deltagelse i genbrugs- og affaldssorteringsordninger, brugen af vand- og elektricitetsbesparende apparater, motiverne til at spare på vand og el, og om, hvor meget familien gør for at spare på el og vand. De blev også spurgt om deres motiver til at købe økologiske varer, samt om de bruger ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter i haven. Omnibusundersøgelsernes familiebegreb omfatter én eller flere personer i alderen 16-74 år, som bor i samme bolig, og som er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være ét ægtepar eller samlevende par i familien. I udsnitsundersøgelsen er udtaget en stikprøve på 1.500 tilfældigt udvalgte personer, og der er gennemført telefonisk interview med 903 personer, der repræsenterer lige så mange familier. Resultaterne af disse interview justeres for eventuelle skævheder i besvarelserne på grund af bortfald således, at undersøgelsens resultater kan generaliseres til hele den gruppe, hvorfra stikprøven er udtaget. Denne opregning betyder, at den foreliggende undersøgelse er repræsentativ for alle 2,3 mio. familier i landet, med den nævnte usrhed. Undersøgelsen om daglige transportvaner er på lignende måde opregnet til at være repræsentativ for alle 3,9 mio. voksne personer i landet - ligeledes med den nævnte usrhed. 11. Yderligere oplysninger Der er mulighed for på servicebasis at købe mere detaljerede oplysninger om familiernes miljøvaner. Se det benyttede spørgeskema bagerst i artiklen. Henvendelse Vibeke Ravn Sørensen, tlf. 39 17 33 16, vkr@dst.dk En tilsvarende opgørelse for 2000 er offentliggjort i indeværende serie 2000:22.
14 2001:23 Spørgsmål til Omnibussen august 2001 om familiernes holdning til miljøet 1. Afleverer familien tomme glas og flasker til genbrug? ja, altid 1 ja, af og til 2 nej, aldrig 3 2. Afleverer familien gamle aviser og blade til genbrug? ja, altid 1 ja, af og til 2 nej, aldrig 3 3. Er der en ordning til sortering af husholdningsaffald i det område, hvor familien bor? ja 1 gå til spm. 5. 4. Bruger familien den? ja 1 5. Her følger nogle synspunkter på affaldsordninger. Er De helt enig, delvis enig eller uenig i følgende: helt delvis hverken enig uenig enig enig eller uenig a. Sådanne ordninger er vigtige for miljøet 1 2 3 4 b. Ordningen er alt for besværlig 1 2 3 4 c. Ordningen er for dyr for samfundet 1 2 3 4 d. Der burde etableres en sådan ordning i alle kommuner 1 2 3 4 6. Er familiens bolig udstyret med: ja nej har i boligen a. - vandbesparende vandhaner? 1 2 3 b. - vandbesparende toilet? 1 2 3 c. - vandbesparende vaskemaskine? 1 2 3 d. - vandbesparende opvaskemaskine? 1 2 3 e. - egen vandmåler? 1 2 3 7. Sparer familien på vandet ved at tage brusebad i stedet for karbad? ja 1 har karbad 3 har bad i boligen 4 8. Sparer familien på vandet ved at begrænse havevandingen? ja 1 har ingen have 3 9. Sparer familien på vandet ved, at undgå unødvendigt vandforbrug, fx ved at lukke for vandet under tandbørstningen? ja 1
2001:23 15 10. Sparer familien på vandet på anden måde? ja 1 Hvordan? Hvis ja (kode 1) i spm. 7 eller 8 eller 9 eller 10 fortsæt med spm. 11 ellers gå til spm. 12 11. Hvor stor har følgende forhold for, at familien sparer på vandet? meget stor stor nogen ingen a. Miljøhensyn? 1 2 3 4 b. Prisen? 1 2 3 4 11c. Har andre forhold for, at familien sparer på vandet? ja 1 Hvad? 12. Er familiens bolig udstyret med elektricitetsbesparende hårde hvidevarer såsom: ja nej har ingen a. Køleskab? 1 2 3 b. Fryser? 1 2 3 c. Komfur/ovn/kogeplade? 1 2 3 d. Vaskemaskine? 1 2 3 e. Opvaskemaskine? 1 2 3 13. Bruger familien el-spare-pærer? ja 1 14. Sparer familien på elektricitet ved at slukke lyset i de rum, der forlades? ja, altid 1 ja, af og til 2 nej 3 15. Sparer familien på elektricitet på anden måde? ja 1 Hvordan? Hvis ja i spm. 13 eller 14 eller 15 fortsæt med spm. 16 eller gå til spm. 17 16. Hvor stor har følgende forhold for, at familien sparer på elektriciteten? meget stor stor nogen ingen a. Miljøhensyn? 1 2 3 4 b. Prisen? 1 2 3 4 16c. Har andre forhold for, at familien sparer på elektriciteten? ja 1 Hvilke?
16 2001:23 17. Har familien adgang til have i helårsboligen, sommerhus eller kolonihave? ja 1 gå til spm. 20 17a. Laver familien kompost i haven? ja 1 18. Bruger familien ukrudtsmidler til plantevækster i haven, sommerhushaven eller kolonihaven? ja, ofte 1 ja, af og til 2 nej, aldrig 3 19. Bruger familien giftstoffer mod insekter i haven, sommerhushaven eller kolonihaven? ja, ofte 1 ja, af og til 2 nej, aldrig 3 20. Hvor ofte køber familien følgende økologiske varer altid af og til aldrig a. grøntsager? 1 2 3 b. mejeriprodukter? 1 2 3 c. kød? 1 2 3 d. andet? Hvad? 1 2 3 Hvis eet eller flere ja svar (kode 1 eller 2) i spm. 20 fortsæt med spm. 21 ellers gå til spm. 23 21. Hvor meget mere er familien villig til at betale for økologiske varer? a. ja - op til 10% 1 b. ja - op til 30% 2 c. ja - op til 50% 3 d. er villig til at betale mere 4 22. Hvor stor har følgende forhold for, at familien køber økologiske varer meget stor stor nogen ingen a. økologiske varer smager bedre 1 2 3 4 b. økologiske varer er sundere 1 2 3 4 c. økologiske varer gavner miljøet 1 2 3 4 d. økologiske varer er bedre for dyrevelfærd 1 2 3 4
2001:23 17 Hvis IP aldrig køber økologiske varer (kode 3) i spm. 20, stil næste spørgsmål 23. Hvad er årsagen til at familien aldrig køber økologiske varer? (Op til 3 spontane svar) vigtigste næstvigtigste tredje vigtigste a. de er dyrere 1 2 3 b. de smager bedre 1 2 3 c. de er sundere 1 2 3 d. de gavner miljøet 1 2 3 e. jeg stoler på, at de er kontrolleret 1 2 3 f. jeg kan få dem, hvor familien handler 1 2 3 g. andet, hvad? 1 2 3 Nu vil jeg høre lidt om Deres transportvaner. 24. Hvilket transportmiddel anvender De normalt mellem bolig og arbejdsplads/uddannelsessted? offentlig knallert/ personbil gang cykel transport motorcykel. eller varebil andet Interviewpersonen 1 2 3 4 5 6 25. Hvor langt er der mellem bopælen og arbejdspladsen/uddannelsesstedet? under over 5 km 5-24 km 25-50 km 50 km varierende Interviewpersonen 1 2 3 4 5 26. Hvor mange dage om ugen er De på arbejdspladsen/uddannelsesstedet? En To tre fire fem seks syv dag dage dage dage dage dage dage Interviewpersonen 1 2 3 4 5 6 7