GLADSAXE KOMMUNE Økonomiudvalget 04-06-2013 Bilag 2. Gladsaxe Kommunes frikommuneforsøg, forsøgsbeskrivelser NOTAT Dato: 07.05.2013 Af: Christina Perticai Økonomiudvalget 04.06.2013 Punkt nr. 120, bilag 2 Frikommuneforsøget Regeringen lancerede frikommuneforsøget i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011. Formålet med forsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve helt nye måder at styre opgaveløsningen på ved at fritage kommunerne for nogle af de love og regler, der gælder i dag. Frikommuneforsøget skal bane vejen for at afskaffe unødige regler og dokumentationskrav og erstatte dem med tillid, ansvar og indflydelse til kommunerne. Det kommunale selvstyre skal styrkes, så kommunerne kan anvende ressourcerne på det væsentlige nemlig borgernes velfærd. Regeringen har udvalgt ni frikommuner, som er Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Gentofte og Gladsaxe. Gladsaxe og Gentofte har valgt at samarbejde om at afskaffe unødige regler og krav og videreudvikle den kommunale service. Ved at være sammen om frikommuneforsøget har Gladsaxe og Gentofte kommuner inspireret hinanden i formuleringen af frikommuneforsøg og har kunnet videreudvikle samarbejdet mellem kommunerne, både på det politiske og det administrative niveau. Generelt er Gladsaxes ansøgninger udtryk for nye veje til at realisere kommunens visioner og strategier, udvikle opgaver og afprøve nye måder at gøre tingene på. Oversigten, der hører til dette notat, viser hvilke forsøg Gladsaxe og Gentofte Kommuner er fælles om, og hvilke forsøg kommunerne gennemfører hver for sig. Desuden viser oversigten, hvilke forsøg der er i gang, hvilke der er godkendt, og hvilke der afventer politisk behandling. Beskrivelserne af de enkelte forsøg, som følger nummereringen i oversigten, omfatter alene de forsøg, som Gladsaxe Kommune er med i. Frikommuneforsøget løber fra 1. januar 2012 til 31. december 2015. Frikommunerne kan søge om at kopiere andre frikommuners forsøg eller om at deltage i de forsøg, der er udviklet i samarbejde mellem frikommunerne og ministerierne, indtil slutningen af 2013. Alle forsøg skal være igangsat inden 31. december 2013, så de kan køre i mindst to år. J. nr.
De enkelte frikommuneforsøg Beskæftigelse 1. Barrierer for en helhedsorienteret indsats Tværgående og koordineret sagsbehandling Der skal være større fleksibilitet i indsatsen over for gruppen af borgere, der har sammensatte problematikker, så der kan koordineres på tværs af de enkelte afdelinger og opgaveområder. Det kræver en opblødning af grænserne for, hvilke opgaver jobcentret kan varetage og uddelegere, og hvordan de opgaver kan koordineres på tværs. Forsøget giver mulighed for at placere den sociale indsats, der går på tværs af de enkelte afdelinger og opgaveområder i jobcentret. Det betyder, at den opfølgning, der sker i sagen i andre opgaveområder, kan indgå som en del af jobcenterets obligatoriske opfølgning, hvis en borger fx har været til samtale med en sagsbehandler i et andet opgaveområde, kan det udgøre en opfølgning i borgerens sag i jobcenteret. Sagsbehandlingen i andre enheder indgå som et led i jobcenterets kontaktforløb med borgeren. Gladsaxe forventer, at forsøget vil give den enkelte borger en oplevelse af en mere sammenhængende indsats med udgangspunkt i borgeren. Sagsbehandlingen bliver også mere effektiv, da der ikke skal bruges ressourcer på at følge op i flere enheder. 2. Fokus på effekt frem for proces Udgangspunktet for indsatsen i jobcentret skal være borgerens aktuelle behov. Der skal være større fokus på, at indsatsen gør en forskel frem for at overholde rigide procedurer. Det kræver større valgfrihed og større fleksibilitet i indsatsen i forhold til kontakten med de ledige. Forsøg 1 og 2 indgår som del af beskæftigelsesstrategien. Med strategien udnyttes frihedsgraderne i forsøgsbekendtgørelserne til at udarbejde ideelle forløb som ramme for at tilrettelægge og prioritere indsatsen. Ved udarbejdelsen af forløbene vil aktiveringens motivations, fastholdelsesog opkvalificeringseffekt indgå i overvejelserne om, hvordan indsatsen tilrettelægges bedst muligt i forhold til de forskellige grupper af ledige. Gladsaxe forventer, at forsøget giver bedre tilbud og bedre udnyttelse af jobcentrets ressourcer i forhold til dem, der har behov. Derudover vil de ledige tage mere ejerskab over deres ledighedsforløb, og det vil sandsynligvis dermed blive kortere. 3. Frihed til frivillighed Borgere på overførselsindkomster skal have større frihed, så de kan påtage sig et frivilligt arbejde i kommunen uden, at de bliver trukket i deres overførselsindkomst. Det giver mulighed for at gøre borgerne opmærksomme på mulighederne for frivilligt arbejde som en del af deres kompetenceudvikling samtidig med, at kommunens generelle indsats på frivillighedsområdet styrkes, da flere borgere får mulighed for at være frivillige. Gladsaxe forventer, at arbejdsløse vil udvikle deres kompetencer gennem frivilligt arbejde. J. nr. 2
4. Færre barrierer for frivillighed Forsøget er en udvidelse af forsøget frihed til frivillighed. Borgere på fx på dagpenge og efterløn vil få mulighed for at være aktive, uden at det sker i regi af en forening, organisation eller lignende. Der kan fx være tale om en offentlig virksomhed, et plejehjem eller et værested for socialt udsatte. Gladsaxe forventer, at forsøget vil medvirke til at øge medborgerskabet i lokalsamfundet, give borgere på overførselsindkomst mulighed for at yde en aktiv indsats på områder og måder, de finder motiverende og give øget livskvalitet hos den frivillige, som kan styrke sine kompetencer, få nye muligheder og danne nye netværk. 5. Ensretning af reglerne for udbetalinger til personer i aktive tilbud I dag indgår indtægts- og formueforhold i beregningen af befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler, når det gælder kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven. Gladsaxe vil ligestille denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere med øvrige kontanthjælpsmodtagere, når de deltager i aktive tilbud. Med forsøget får alle borgere i aktive tilbud mulighed for at få økonomisk tilskud. 6. Seniorjob i private virksomheder Kommunerne har pligt til at ansætte personer, der er berettigede til seniorjob i et sådant senest to måneder efter, at personen anmoder om det. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår. Kommunen får et årligt statsligt tilskud på ca. kr. 130.000 pr. fuldtidsansat i seniorjob. Forsøget udvider ordningen til også at omfatte private virksomheder som en frivillig mulighed for virksomheden og for den ledige. Gladsaxe forventer, at forsøget vil resultere i, at mulighederne for seniorjob indholds- og branchemæssigt øges, ligesom mulighederne for at matche den lediges kvalifikationer med reelle jobmuligheder øges. Dermed øges den lediges motivation, kvalifikationerne bevares, og muligheden for at få rodfæste på arbejdsmarkedet øges. 7. Samling og specialisering af opgaver med rådighedsvurderinger af kontanthjælpsmodtagere Med frikommunehjelmen fritages Gladsaxe fra kravene om kommuners organisering af beskæftigelsesindsatsen. Det vil sige kravene om, at beskæftigelsesindsatsen skulle varetages af jobcenteret, og opgaven med at rådighedsvurdere og udmønte sanktionering af kontanthjælpsmodtagere skulle være delt mellem to instanser, jobcenteret og ydelsesenheden. Gladsaxe kan dermed beslutte, hvilke opgaver der skal løses i eller uden for Jobcenteret. Gladsaxe har samlet kompetencen til både at rådighedsvurdere og evt. sanktionere kontanthjælpsmodtagere, der ikke har opfyldt deres forpligtelser, hos udvalgte medarbejdere. Gladsaxe forventer at kunne drage administrativ fordel af at have samlet den meget specialiserede og komplicerede opgave på færre, udvalgte medarbejdere. J. nr. 3
Social og Sundhed 10. Større fleksibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser I dag er det kun den pågældende institutions beboere eller visiterede borgere, som må benytte institutionens bus. Borgere, der er tilknyttet tilbuddet uden visitation, eller borgere tilknyttet andre institutioner, må ikke benytte bussen. Gladsaxe ønsker, at seniorcentrene og de sociale botilbuds afgiftsfrie busser kan komme flere borgere til gode, så andre beboere og brugere samt personalet kan benytte dem. Det giver borgerne større fleksibilitet i forhold til transport til blandt andet aktivitete. Busserne kan fyldes op, og det bliver dermed billigere for borgerne. Borgere fra forskellige tilbud kan transporteres i samme bus. Tilbud kan låne busser af hinanden, og personalet kan fx transporteres til kurser. Forsøget er et kopiforsøg fra Vejle Kommune, som stadig venter på endelig godkendelse af forsøget fra SKAT. 11. Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol og stofmisbrug I dag har kommunen betalingsforpligtelsen, men ingen indflydelse på valg af behandlingssted for borgere med alkoholmisbrug, og dermed heller ikke på behandlingens varighed. For stofmisbrugere gælder at der altid skal foreligge bevilling af ambulant behandling, inden den kan iværksættes af ekstern leverandør. Gladsaxe ønsker at ligestille borgere med misbrug ved at fravige sundhedsloven, så borgerne ikke har ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning. Borgernes behandlingsplan skal i stedet godkendes af Gladsaxe Kommune inden behandling sættes i gang. Gladsaxe forventer, at kommunens øgede kendskab til, hvilke borgere, der modtager ambulant alkoholbehandling, gør det muligt at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt og dermed mulighed for at tilbyde dem en mere helhedsorienteret indsats. 12. Leverandør af midlertidig hjælp Den kommunale leverandør skal levere hjælp med et mere aktiverende sigte og dermed efterleve den overordnede målsætning om, at borgeren igen skal blive uafhængig af midlertidig hjælp. Det er i dag vanskeligt, da den kommunale leverandør har stærke incitamenter for at beholde opgaven, da de afregnes for leverede ydelser. Samme forhold antages at være gældende for private leverandører, ikke mindst da en del af de borgere, der vælger privat leverandør, ønsker at tilkøbe mere hjælp til rengøring end det, der er visiteret. I praksis bliver det vanskeligt for leverandøren at motivere borgerne til at blive mest mulig selvhjulpen. Gladsaxe forventer bedre at kunne kombinere hjemmehjælp med rehabiliterende træning. På den måde kan borgeren hurtigere komme på fode igen og klare sig i eget hjem og eget liv. Det forventes, der vil ske et fald i antallet af borgere, der overgår til varig hjælp efter at have modtaget midlertidig hjælp, eller at disse borgere modtager mindre hjælp. Det vil mindske udgifter til denne gruppe borgere. J. nr. 4
Skole 16. og 17. 5-årige udskolings- og ungdomsuddannelsesforløb Med nye udskolingsforløb vil Gladsaxe forbedre og øge sammenhængen mellem udskolingen og ungdomsuddannelser. Det giver mulighed for at iværksætte to nye udskolingsforløb: 1. 5-årigt udskolings- og gymnasieforløb med fokus på naturvidenskab med fokus på o Naturvidenskab (Ordrup Skole og Gymnasium, Hellerup Skole og Gl. Hellerup Gymnasium) o Samfundsvidenskab, filosofi og innovation (Skovgård Skole og Øregård Gymnasium) 2. 5-7-årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb med fokus på innovation og teknik (Mørkhøj Skole) Gladsaxe forventer at få flere unge til at begynde på og fuldføre en ungdomsuddannelse ved at tilbyde dem en bredere vifte af udskolingsforløb, så det vil være nemmere for dem at få matchet deres interesser og motivere dem til at begynde på en ungdomsuddannelse. 18. Nye fag nye tider: Mulighed for ændret fagrække timefordeling og placering Ved at tilbyde 0.-9. klasse en tidssvarende og sammenhængende undervisning, hvor fag og timer nytænkes, vil eleverne opleve en større grad af relevans og sammenhæng både i undervisningen og i forhold til deres valg af videre uddannelse. Forsøget gennemføres i Grønnemose Skole og giver mulighed for at afvige fra ministeriets timefordeling, så fag kan placeres på andre år, i andre blokke og med andet timetal end angivet i ministeriets timefordelingsplan. Eksempler på fag, der kunne lægges sammen er: Historie, kristendom, samfundsfag sammenlagt til ét nyt fag på 7.-9. klassetrin Biologi, geografi og fysik/kemi til ét nyt fag naturfag på 7.-9. klassetrin Idræt og hjemmekundskab sammenlagt til ét nyt fag sundhed på 6. klassetrin Idræt, hjemkundskab og biologi sammenlagt til ét nyt fag sundhed på 7. klassetrin Billedkunst, håndarbejde og sløjd sammenlagt til ét nyt fag design og kreativitet Og nye fagområder vil kunne oprettes, fx: Erhvervsrettet praktisk (linje) fag på 7.-9. klassetrin Gladsaxe forventer, at eleverne oplever større grad af relevans og sammenhæng, både i undervisningen og i forhold til valg af videre uddannelse. 19. Udvidet adgang til holddannelse Eleverne har forskellige indlæringsmønstre, forudsætninger og færdigheder. Ved at kunne organisere eleverne i årgangsklasser samtidig med, at der kan dannes hold inden for og på tværs af årgangene giver mulighed for at målrette undervisningen til elevernes forskellige behov og færdigheder. Forsøget igangsættes på Gladsaxe Skole og Grønnemose Skole. J. nr. 5
20. Målstyring og fleksibel skole 0.-10. årgang Et vigtigt element i at styrke det samlede uddannelsesforløb er arbejdet med individuelle læringsmål. For at fremme dette ønsker Gladsaxe at ændre elevplanen, nytænke klasselærerfunktionen og ændre minimumstimetallet. Det giver mulighed for at give hver enkelt elev individuelle mål, evt. gruppevis for elever med fælles styrker eller behov, og for at lade individuelle mål være gældende i forhold til evalueringer og afgangsprøver. Gladsaxe forventer, at eleverne i endnu højere grad får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Forsøget igangsættes på Gladsaxe Skole. Teknik og Miljø 32. Generel tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boliger I dag skal den enkelte grundejer søge kommunen om nedsivningstilladelse af regnvand fra enfamiliehuse (etablering af faskine). Gladsaxe vil kortlægge nedsivningsegnede områder og derpå give en generel tilladelse til nedsivning af regnvand inden for disse områder på de sædvanlige standardvilkår. Vilkårene vil blive oplyst i en forskrift for nedsivning af tag- og overfladevand fra boliger. Med forsøget kan borgerne blot følge forskriften, der kommer til at ligge på kommunens hjemmeside Gladsaxe forventer, at det vil forenkle processen for tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boliger i nedsivningsegnede områder. 36. Tillade midlertidige anvendelser ved fravigelse af planlovens 19, stk. 2 i særlige tilfælde Byrådet kan i dag dispensere for bestemmelserne i en lokalplan, hvis det ikke strider imod planens principper. Det er dog ikke muligt at dispensere for anvendelsen, heller ikke når der er tale om midlertidige anvendelser, da en plans bestemmelser for anvendelse er en del af principperne. Hidtil har Byrådet skabt mulighed for nye midlertidige anvendelser i byomdannelsesområderne Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby ved at vedtage tillæg til de gamle lokalplaner for områderne. Med forsøget vil der ikke være behov for sådanne tillæg til lokalplanerne, og Trafik- og Teknikudvalget vil få mulighed for at dispensere for nye lokalplaner, som endnu ikke er gennemført. Gladsaxe forventer at benytte sig at forsøgets muligheder, hvis kommunen fx modtager forslag om midlertidige anvendelser på Tobaksfabrikken, som anvendelsesmæssigt ligger ud over det, som lokalplanen for området giver mulighed for. J. nr. 6