Gentofte Kommunes frikommuneforsøg

Transkript

1 Gentofte Kommunes frikommuneforsøg Frikommuneforsøget Regeringen lancerede frikommuneforsøget i forbindelse med finanslovsaftalen for Formålet med forsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve helt nye måder at styre opgaveløsningen på ved at fritage kommunerne for love og regler, der gælder i dag. Frikommuneforsøget skal bane vejen for at afskaffe unødige regler og dokumentationskrav og erstatte dem med tillid, ansvar og indflydelse til kommunerne. Det kommunale selvstyre skal styrkes, så kommunerne kan anvende ressourcerne på det væsentlige nemlig borgernes velfærd. Regeringen har udvalgt ni frikommuner, som er Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Gladsaxe og Gentofte. Gentofte og Gladsaxe har valgt at samarbejde om at afskaffe unødige regler og krav og videreudvikle den kommunale service. Ved at være sammen om frikommuneforsøget har Gentofte og Gladsaxe kommuner inspireret hinanden i formuleringen af frikommuneforsøg og har kunnet videreudvikle samarbejdet mellem kommunerne både på det politiske og administrative niveau. Generelt er Gentoftes ansøgninger udtryk for nye veje til at realisere kommunens visioner og strategier, udvikle opgaver og afprøve nye måder at gøre tingene på. Oversigten, der hører til dette notat, viser hvilke forsøg Gladsaxe og Gentofte Kommuner er fælles om, og hvilke forsøg kommunerne gennemfører hver for sig. Desuden viser oversigten, hvilke forsøg der er i gang, hvilke der er godkendt og hvilke der afventer politisk behandling. Beskrivelserne af de enkelte forsøg, som følger nummereringen i oversigten, omfatter alene de forsøg, som Gentofte Kommune er med i. Frikommuneforsøget løber fra 1. januar 2012 til 31. december Frikommunerne kan søge om at kopiere andre frikommuners forsøg eller om at deltage i de forsøg, der er udviklet i samarbejde mellem frikommunerne og ministerierne, indtil slutningen af Alle forsøg skal være igangsat inden 31. december 2013, så de kan køre i mindst to år. 1

2 De enkelte frikommuneforsøg Beskæftigelse 1. Barrierer for en helhedsorienteret indsats Tværgående og koordineret sagsbehandling Gentofte Kommune ønsker større fleksibilitet i indsatsen over for gruppen af borgere, der har sammensatte problematikker, så man kan koordinere på tværs af de enkelte afdelinger og opgaveområder. Det kræver en opblødning af grænserne for, hvilke opgaver jobcentret kan varetage og uddelegere, og hvordan disse opgaver kan koordineres på tværs. Forsøget giver os mulighed for at placere den sociale indsats, der går på tværs af de enkelte afdelinger og opgaveområder, i jobcentret. Det betyder, at den opfølgning, der sker i sagen i andre opgaveområder, kan indgå som en del af jobcenterets obligatoriske opfølgning hvis en borger fx har været til samtale med en sagsbehandler i et andet opgaveområde, kan det udgøre en opfølgning i borgerens sag i jobcenteret. Således kan sagsbehandlingen i andre enheder indgå som et led i jobcenterets kontaktforløb med borgeren. Vi forventer, at forsøget vil give den enkelte borger en oplevelse af en mere sammenhængende indsats med udgangspunkt i borgeren. Derudover vil sagsbehandlingen blive mere effektiv, idet der ikke skal bruges ressourcer på opfølgning i flere enheder. 2. Fokus på effekt frem for proces Udgangspunktet for indsatsen i jobcentret skal være borgerens aktuelle behov. Gentofte Kommune ønsker større fokus på, at indsatsen gør en forskel frem for overholdelse af rigide procedurer. Det kræver større valgfrihed og større fleksibilitet i indsatsen i forhold til kontakten med ledige. Forsøget er udmøntet i tre delforsøg: Delforsøg 1: Borgerens eget kontaktforløb. Forsøget giver os mulighed for at give nyledige større indflydelse på deres eget kontaktforløb, idet jobcentret tilbyder temakurser hver uge, som de ledige kan lade indgå som en del af deres kontaktforløb. Vi forventer, at forsøget giver bedre tilbud og bedre udnyttelse af jobcentrets ressourcer i forhold til dem, der har behov. Derudover vil de ledige tage mere ejerskab over deres ledighedsforløb, og det vil sandsynligvis dermed blive kortere. Delforsøg 2: Fleksibelt og individuelt tilrettelagt forløb. Forsøget giver os mulighed for at tage udgangspunkt i borgerens aktuelle behov i forhold til, at indsatsen skal gøre en forskel for borgeren frem for, at kommunen blot skal overholde procedurer. Det betyder, at vi kan tilrettelægge forløbet efter, hvornår der sker (afgørende) udvikling i borgerens sag. Det vil betyde, at 2

3 der i perioder vil være flere samtaler, mens der i andre perioder vil være færre. Samtidig skal samtaler fremover forstås mere bredt, således at samtaler også kan være fx telefonsamtaler, mails, samtaler med anden part i jobcenteret. Vi forventer, at forsøget giver bedre ressourceudnyttelse og en mere effektiv opfølgning. Delforsøg 3: Individuel opfølgning i sygedagpengesager Forsøget giver os en større valgfrihed og fleksibilitet i indsatsen og opfølgningen på sygedagpengemodtagere. Vi kan tilrettelægge opfølgningen efter borgerens individuelle behov. Det giver os mulighed for at kontakte den sygemeldte borger tidligst muligt. Når lidelsen ikke er oplyst, kontaktes borgeren af ydelsescenteret, så borgeren hurtigt vil blive tildelt det relevante team i jobcenteret. På baggrund af borgerens situation udarbejdes et passende sygeopfølgningsforløb. Det kan betyde, at der kan forekomme perioder, hvor der ikke følges så tæt op på sagen, som de normalt gældende rettighedskrav kræver, ligesom der kan være perioder, hvor sagen følges langt tættere. Vi forventer, at forsøget giver bedre ressourceudnyttelse og en mere effektiv opfølgning. 3. Frihed til frivillighed Gentofte Kommune ønsker at give borgere på overførselsindkomster større frihed, så de kan påtage sig et frivilligt arbejde i kommunen uden, at de bliver trukket i deres overførselsindkomst. Det giver os mulighed for at gøre borgerne opmærksomme på mulighederne for frivilligt arbejde som en del af deres kompetenceudvikling. Og at styrke kommunens generelle indsats på frivillighedsområdet, idet flere borgere får mulighed for at være frivillige. Vi forventer, at arbejdsløse vil udvikle deres kompetencer gennem frivilligt arbejde. 4. Færre barrierer for frivillighed Forsøget er en udvidelse af det vi får lov til i forsøget frihed til frivillighed i forhold til de regler der gælder for borgere på dagpenge, efterløn mv. Forsøget skal give mulighed for at disse borgere kan være aktive uden at det sker i regi af en forening, organisation eller lignende. Der kan fx være tale om en offentlig virksomhed, et plejehjem, værested for socialt udsatte eller lignende. Forsøget vil medvirke til at øge medborgerskabet i lokalsamfundet, give borgere på overførselsindkomst mulighed for at yde en aktiv indsats på områder og måder, de finder motiverende og give øget livskvalitet hos den frivillige, som kan styrke sine kompetencer, få nye muligheder og danne nye netværk. 5. Seniorjob i private virksomheder 3

4 Kommunerne har pligt til at ansætte personer der er berettigede til seniorjob i et sådant senest 2 måneder efter at personen anmoder om det. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår. Kommunen får et årligt statsligt tilskud på ca. kr pr. fuldtidsansat i seniorjob. Forsøget udvider ordningen til også at omfatte private virksomheder som en frivillig mulighed for virksomheden og for den ledige. Vi forventer at forsøget vil resultere i seniorjobmulighederne indholds og branchemæssigt øges og at mulighederne for at matche den lediges kvalifikationer med reelle jobmuligheder øges. Dermed øges den lediges motivation, kvalifikationerne bevares og muligheden for at få rodfæste på arbejdsmarkedet øges. 6. Ensretning af regler for udbetaling til personer i aktive tilbud Når ledige deltager i aktive tilbud, er de regler, de er underlagt, forskellige alt efter om de er omfattet af Integrationslovens bestemmelser eller ej. For ledige, der er omfattet af Integrationsloven, skal der laves en trangsvurdering, der belyser borgerens økonomiske situation som baggrund for at beslutte, om borgeren kan få befordringsgodtgørelse og økonomisk tilskud til hjælpemidler. Forsøget muliggør at ledige borgere sidestilles med hensyn til disse to typer tilskud, således at alle borgere har mulighed for at få økonomisk tilskud uden hensyn til indtægts og formueforhold. Resultatet vil være, at borgerne oplever en mere ensartet sagsbehandling, at det bliver lettere for borgerne at gennemskue reglerne og at der frigøres administrative ressourcer forbundet med trangsvurderingerne. 7. En fælles modtagelse for Ydelsescenteret og Jobcenteret De to modtagelser i henholdsvis Ydelsescenteret og Jobcenteret kan sammenlægges, da det ikke længere kræves, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udgøre den kommunale beskæftigelsesindsats. Forsøget giver os mulighed for at håndtere alle borgerhenvendelser i samme modtagelse. Dermed videreføres målsætningen om én indgang til beskæftigelsesområdet, som også var tanken bag oprettelsen af Jobcentrene. Vi forventer, at sammenlægningen kan føre til en omprioritering af ressourcer med henblik på at optimere indsatsen for de ledige. Vi forventer en besparelse på ét årsværk ved sammenlægningen. 8. Virksomhedspraktik i op til 13 uger Ledige medlemmer af en a kasse kan fremover få godkendt en virksomhedspraktik i op til 13 uger, hvis den ledige ikke har erhvervserfaring, er langvarig ledig eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Forsøget giver os bedre muligheder for at understøtte den enkelte lediges behov, fx til at afprøve innovative ideer, alternative jobfunktioner eller blive iværksætter. 4

5 Vi forventer, at forsøget vil skabe flere jobrotationsordninger, og at flere virksomheder vil ønske at skabe plads til ledige borgere og stille deres viden til rådighed. 9. Smart og smidig administration af transportbevillinger og udbetalinger Når en borger er under revalidering og fx i gang med en uddannelse skal der hver måned afleveres en kilometeropgørelse som dokumentation for kørsel, sådan at der kan udbetales den transportgodtgørelse borgeren er berettiget til. Forsøget giver mulighed for at sagsbehandleren allerede ved studiestart fastansætter, hvilken transportgodtgørelse borgeren er berettiget til i sin studietid (et gennemsnit af de kilometer, borgeren vurderes at komme til at køre). Beløbet kan indtastes en gang for alle og det vil så løbende blive udbetalt sammen med revalideringsydelsen. Sagsbehandleren sikrer via den løbende opfølgning, som der alligevel er med borgeren, at borgeren fortsat er berettiget til transportgodtgørelse. Resultatet er, at borgeren slipper for bøvlet med at aflevere dokumentation hver måned og kommunen slipper for unødig administration. Social og Sundhed 10. Større fleksibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser Ifølge registreringsafgiftsloven er busser, der anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner til befordring af egne beboere, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for afgift. I dag er det kun den pågældende institutions beboere eller visiterede borgere, som må benytte institutionens bus. Borgere, der er tilknyttet tilbuddet uden visitation, eller borgere tilknyttet andre institutioner, må ikke benytte bussen. Gentofte Kommune ønsker, at de afgiftsfrie busser kan komme flere borgere til gode således, at andre beboere og brugere samt personalet kan benytte dem. Det giver borgerne større fleksibilitet i forhold til transport til aktiviteter etc. Busserne kan fyldes op, og det bliver dermed billigere for borgerne. Borgere fra forskellige tilbud kan transporteres i samme bus. Tilbud kan låne busser af hinanden. Personalet kan transporteres til fx kurser. 11. Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol og stofmisbrug I dag har kommunen betalingsforpligtelsen men ingen indflydelse på borgerens valg af behandlingssted og således heller ikke på varigheden af behandlingen. For stofmisbrugere gælder det, at der altid skal foreligge bevilling af ambulant behandling, inden den kan iværksættes af ekstern leverandør. 5

6 Gentofte Kommune ønsker at fravige Sundhedsloven således, at borgerne ikke har ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning. Vi får mulighed for at få kendskab til, hvilke borgere der modtager ambulant alkoholbehandling og følge borgeren i forhold til behandlingens effekt og tilbyde en mere helhedsorienteret indsats. Vi forventer at minimere risikoen for, at kommunen opkræves betaling på et forkert grundlag. 12. Vederlagsfri fysioterapi Det er alene de praktiserende læger, der rådgiver borgeren om muligheder for træning i forbindelse med henvisning til vederlagsfri fysioterapi og godkendelse af undtagelsesredegørelser. Den praktiserende læge har som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage samme helhedsvurdering i forhold til borgerens samlede behov, som kommunen har, og som en kommune også bør have lejlighed til at foretage for at yde en sammenhængende indsats. Forsøget giver mulighed for at kommune modtager alle henvisninger fra de praktiserende læger til vederlagsfri fysioterapi, således at den praktiserende læges henvisning suppleres med en kommunal vurdering af borgerens funktionsevne, udarbejdelse af en plan for træningen sammen med borgeren, information til borgeren og koordination mellem tilbud. Det er fortsat lægens afgørelse, om borgeren skal henvises. Forventningen til forsøget er, at borgeren får bedre udbytte af den vederlagsfri fysioterapi. 13. Beboere i botilbuds mulighed for at afholde ferie med kendte ledsagere Gentofte Kommune ønsker mulighed for at beboere, som er visiteret til botilbud, får mulighed for at tage på selvvalgte ferierejser sammen med ledsagere, som de kender godt, mod egenbetaling. Det giver de borgere, der har midler dertil, mulighed for at købe konkrete, individuelle ferierejser ud over de rejser, som de ellers deltager i sammen med bo eller dagtilbuddet, og få en kendt ledsager med på rejsen (typisk i form af en pædagog fra botilbuddet) mod selv at betale. Vi forventer, at beboere og pårørende bliver mere tilfredse, fordi botilbuddene kan bistå beboerne med at komme på de rejser, de ønsker. 4. Forebyggende hjemmebesøg Kommunen skal tilbyde borgere der er fyldt 75 år mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg i borgerens hjem med det formål at understøtte borgerens muligheder for at blive længst muligt i eget liv. 6

7 Forsøget giver mulighed for at besøget kan ske på forskellige måder alt efter borgerens behov og ønsker. Kommende generationer af ældre bliver bedre til at tage vare på egen sundhed og kan med fordel drage nytte af andre tilbud. Og gruppen af borgere på + 75 år vokser de kommende år. Resultatet af forsøget forventes at være at borgerne oplever at tilbuddet tilpasses deres behov og at efterspørgslen efter forebyggende hjemmebesøg kan honoreres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Børn, Unge og Fritid Et af hovedmålene med frikommuneforsøgene inden for Børn, Unge og Fritid er at gøre det mere attraktivt for unge at gennemføre en ungdomsuddannelse og at understøtte arbejdet med at realisere visionerne Læring uden grænser og Tryghed, leg og læring børn forandrer verden årige udskolings og ungdomsuddannelsesforløb Gentofte Kommune ønsker nye udskolingsforløb, der forbedrer og øger sammenhængen mellem udskolingen og ungdomsuddannelser. Det giver os mulighed for at iværksætte to nye udskolingsforløb: 1. 5 årigt udskolings og gymnasieforløb med fokus på naturvidenskab med fokus på o Naturvidenskab (Ordrup Skole og Gymnasium og Hellerup Skole og Gl. Hellerup Gymnasium o Samfundsvidenskab, filosofi og innovation (skovgård Skole og Øregård Gymnasium) årigt udskolings og erhvervsuddannelsesforløb med fokus på innovation og teknik Vi forventer at få flere unge til at begynde på og fuldføre en ungdomsuddannelse ved at tilbyde dem en bredere vifte af udskolingsforløb, så det vil være nemmere for dem at få matchet deres interesser og motivere dem til at begynde på en ungdomsuddannelse. 6. Nye fag nye tider: Mulighed for ændret fagrække timefordeling og placering Gentofte Kommune ønsker at tilbyde klasse en tidssvarende og sammenhængende undervisning, hvor fag og timer nytænkes, så eleverne oplever en større grad af relevans og sammenhæng både i undervisningen og i forhold til deres valg af videre uddannelse. Det giver os mulighed for at afvige fra ministeriets timefordeling, så fag kan placeres på andre år, i andre blokke og med andet timetal end angivet i ministeriets timefordelingsplan. Fx At lægge fag sammen fx: Historie, kristendom, samfundsfag sammenlagt til ét nyt fag på klassetrin Biologi, geografi og fysik/kemi til ét nyt fag naturfag på klassetrin 7

8 Idræt og hjemmekundskab sammenlagt til ét nyt fag sundhed på 6. klassetrin Idræt og biologi sammenlagt til ét nyt fag sundhed på 7. klassetrin Billedkunst, håndarbejde og sløjd sammenlagt til ét nyt fag design og kreativitet At oprette nye fag fx: Erhvervsrettet praktisk fag på klassetrin Vi forventer, at eleverne oplever større grad af relevans og sammenhæng i undervisningen og i forhold til valg af videre uddannelse. 7. Udvidet adgang til holddannelse Gentofte Kommune ønsker at organisere eleverne i årgangsklasser samtidig med, at der kan skabes holddannelse inden for og på tværs af årgangene. Det giver os mulighed for at danne hold med udgangspunkt i de enkelte elevers behov og færdigheder. Eleverne har forskellige indlæringsmønstre, forudsætninger og færdigheder og adgangen til at kunne holddele i større omfang end i dag skal således anvendes til at målrette undervisningen til elevernes forskellige behov. 8. Informeret samtykke til tandbehandlinger Gentofte Kommune ønsker at forenkle processen ved samtykke af tandlægebehandlinger og smidiggøre arbejdsgangen i forbindelse med tandplejens kerneopgave. Det giver tandlægen mulighed for kun at indhente samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger, dvs. at patienter fx giver deres samtykke til lakering generelt. Ved større og mere omfattende/langvarige behandlinger skal der stadig indhentes samtykke fra patienten fra gang til gang. Vi forventer at få en smidigere arbejdsgang samtidig med, at vi kan levere en bedre service, da behandlingen oftest kan udføres samme dag. 9. Informeret samtykke til sundhedsplejerskens sundhedssamtaler og undersøgelser på skoler Gentofte Kommune ønsker at forenkle processen ved samtykke til sundhedsplejens generelle service, der tilbydes alle børn og unge på kommunens skoler Det giver sundhedsplejen mulighed for kun at indhente samtykke første gang (typisk ved indskolingen, eller når barnet begynder på en ny skole)til sundhedsplejens generelle service, dvs. at forældrene fx giver deres samtykke til sundhedssamtaler og screeningsundersøgelser (højde, vægt, syn og høreprøve) generelt. 8

9 Vi forventer at kunne mindske det administrative arbejde og opnå en smidigere arbejdsgang, samtidig med at kunne levere en bedre brugeroplevet services klasse et afslutnings og overgangsår til ungdomsuddannelse Gentofte Kommune ønsker at ændre indholdet i 9. klasse, så 1. halvår bruges på at afslutte fagene dvs. med afgangsprøver i december og januar. Samtidig ønskes en bredere sammenhæng i prøverne, så de afspejler den sammenhæng og det faglige samspil, som vi ønsker at give eleverne med i deres videre lærings og uddannelsesforløb. Det giver os mulighed for at bruge 2. halvår til rådgivning og valg af ungdomsuddannelse og kvalificering hertil fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt. Vi forventer, at der bliver en bedre sammenhæng i afgangsprøverne i forhold til elevernes videre læringsog uddannelsesforløb. 11. Semesteropdelt afgangseksamen fra folkeskolen Gentofte Kommune ønsker at give elever med særlige behov i klasse mulighed for at gå til afgangsprøve over en længere periode end i dag altså for hvert semester. Det giver os mulighed for at afvikle folkeskolens afgangsprøve over op til to skoleår for elever med særlige behov. Således kan vi give elever, som det kan være en intellektuel, personlig eller social udfordring for at skulle aflægge flere afgangsprøver inden for kort tid ved afslutningen af 9. klasse, bedre vilkår for at afvikle afgangsprøverne. Vi forventer, at elever med særlige behov vil aflægge afgangsprøve i flere fag og med bedre resultat og at de får bedre muligheder for og tid til at udvikle alle deres kompetencer. 12. Fleksibel idrætsundervisning i udskolingen Gentofte Kommune ønsker at specialisere idrætsundervisning og indføre bevægelse i udskolingen. Det giver os mulighed for At oprette afgrænsede forløb i idrætsundervisningen hvor der undervises i udvalgte idrætsdiscipliner, som eleverne selv kan vælge At afvikle idrætscamps med kortere intensive forløb i udvalgte idrætsgrene i stil med temauger At indføre bevægelse som et fag fysisk aktivitet af mindst 20 min. (ikke indrætsundervisning) fx løbetur, orienteringsleg 9

10 Vi forventer at øge de unges deltagelse og interesse i idrætsundervisningen, at reducere frafaldet af unge i idrætslivet, at forbedre elevernes indlæringsevne i andre fag og at inspirere elever i udskolingstrinet til et aktivt fritidsliv. 13. Lokalt forankret skolebestyrelse Gentofte Kommune ønsker i højere grad at inddrage lokalsamfundet i skolearbejdet, herunder frivillige, forældre, bedsteforældre, fagprofessionelle, foreninger, lokale virksomheder og ungdomsuddannelser. Vi har fået mulighed for at supplere skolebestyrelser med to eksterne repræsentanter fra lokalsamfundet. Vi forventer, at samarbejdet bidrager til at gøre undervisningen mere nærværende, vedkommende og praktisk forståelig for den enkelte elev, en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne og at øge medborgerskabet og deltagelse i samfundslivet. For at opnå en stærk lokal forankring og et konstruktivt samarbejde med det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreninger vil det være en fordel, hvis der også er repræsentation herfra i skolebestyrelsen. 14. Øget fokus på individuelle læringsmål Gentofte Kommune ønsker at styrke det samlede uddannelsesforløb. Et kerneelement er arbejdet med individuelle læringsmål. For at fremme dette yderligere ønsker vi at arbejde med ændret elevplan, nytænkning af klasselærerfunktionen og minimumstimetallet. Det giver os mulighed for At forenkle elevplaner med fokus på dansk, matematik og evt. natur teknik/fysik kemi således at der sker en mere dybtgående vurdering af elevernes læring, trivsel og udbytte af undervisningen med fokus på handlingsanvisninger i dialogen mellem medarbejder og elev At bruge kontaktmedarbejdere i stedet for klasselærere med fokus på systematiske individuelle samtaler (gerne månedligt) At bruge ¾ af timetallet til klassen og ¼ til den enkelte elevs behov for at understøtte, at alle elever bliver udfordret, hvor de har behov for det At bruge målstyring (og individuelle læringsmål) i stedet for timetal Vi forventer at styrke det samlede uddannelsesforløb, idet ingen elever er ens. 15. Karakterer i alle fag fra 6. klasse Gentofte Kommune ønsker at forbedre lærernes mulighed for at evaluere og give karakterer. Evaluering og karakterer er lærerne og elevernes værktøj til at sætte mål og lave handlingsplaner. Vi ønsker mulighed for, at lærerne giver karakterer i alle fag fra 6. klasse. 10

11 Det giver os mulighed for at udvikle samarbejdet med forældrene i forhold til opstillede mål og resultater gennem samtaler om og med eleven og elevens forældre. Fokus på den enkelte elevs potentialer, læringsmål og motivation styrker elevens læring og trivsel. 16. Udvidelse af nærmiljøet: Store skoledistrikter Forsøget giver mulighed for at samle Gentofte Kommunes folkeskoler i to skoledistrikter. Det giver mulighed for i højere grad at kunne fordele børn til de enkelte skoler efter kriterierne: forældrenes prioritering, tilknytning (søskendegaranti) og geografisk nærhed. Det forventes at forsøget vil medføre, at flere elever kan indskrives på den skole, de prioriterer højest og at kapaciteten kan udnyttes bedre. Forsøget er i gang i forhold til skoleindskrivningen for skoleåret 2013/ Samling af skoledistrikter Forsøget er et skridt videre i forhold til forsøget ovenfor om udvidelse af nærmiljøet. Gentofte Kommune ønsker at ophæve de nuværende distriktsgrænser, så kommunens folkeskoler bliver samlet i ét stort skoledistrikt. Fordelingen af børn til de enkelte skoler vil ske efter fastlagte objektive kriterier med forældrenes prioritering, tilknytning (søskendegaranti) og geografisk nærhed som de bærende fordelingskriterier (som ved forsøg 34). Vi forventer blandt andet, at flere elever kan indskrives på den skole, de har prioriteret højest og at kapaciteten kan udnyttes bedre. 18. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Gentofte Kommune ønsker at tilpasse indholdet af de anvendte læreplaner, således at temaerne i de planer, som bekendtgørelsen udstikker, erstattes med de temaer, der ligger i visionen Tryghed, leg og læring børn forandrer verden. Det giver os mulighed for at ændre det pædagogiske læreplanskoncept til at være mere fremadrettet og effekt og helhedsorienteret. Vi vil gerne ændre det pædagogiske læreplanskoncept fra at være primært bagudrettet i forhold til dagtilbuddenes praksis til at være mere fremadrettet og effekt og helhedsorienteret med fokus på effekten i børnegruppen og på det enkelte barn. Vi vil gerne ændre det nuværende koncept fra at være orienteret primært mod det faglige til at have mere fokus på sammenhængen mellem det organisatoriske, faglige og familiemæssige. Og endelig vil vi gerne gøre de ønskede kompetencespor for alle børn og unge fra 0 til 18 år sociale og personlige kompetencer, sundhed og læring bredere end det nuværende. Vi forventer at få alle barnets kompetencer mere i spil og at øge sammenhængen i indsatserne i børnenes liv, idet de tre kompetencespor går igen i arbejdet på skole og ungeområdet i Gentofte Kommune. 11

12 Teknik og Miljø 19. Generel tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boliger Gentofte Kommune ønsker at forenkle ansøgningsprocessen for tilladelse af nedsivning af tagvand mv. fra énfamilies huse i nedsivningsegnede områder. Vi kortlægger nedsivningsegnede områder og giver derpå en generel tilladelse til nedsivning af regnvand inden for disse områder på de sædvanlige standardvilkår. Vilkårene oplyses i en forskrift for nedsivning af tag og overfladevand fra boliger. I dag skal den enkelte grundejer søge kommunen om nedsivningstilladelse af regnvand fra enfamiliehuse (etablering af faskine), hvilket ikke er nødvendigt i fremtiden, hvor man bare skal følge forskriften, der kommer til at ligge på kommunens hjemmeside. Vi forventer, at det vil forenkle processen for tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boliger. 20. Differentiering af gebyrer for byggesagsbehandling Gentofte Kommune ønsker at differentiere kommunens gebyrer for byggesager alt afhængig af, hvilken kanal der søges igennem. Vi reducerer det samlede gebyr med 50 % ved digitale ansøgninger via Min byggetilladelse (Digital Offentlig Byggesag DOB). En ansøgning betragtes som digital, hvis kommunen modtager en ansøgning via Min Byggetilladelse med fyldestgørende oplysninger, der giver tilstrækkeligt grundlag til, at der kan træffes en afgørelse. Vi forventer, at det vil øge anvendelsen af digitale selvbetjeningsløsninger og samtidig medvirke til, at byggesagsbehandlingstiden gøres kortere. 21. Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn Gentofte Kommune indfører standardgebyrer for forskellige typer af gebyrpligtige virksomheder gradueret efter virksomhedstype i stedet for den nuværende timebetalingsordning. Standardgebyrerne opkræves ved miljøgodkendelse og miljøtilsyn. Forsøget er kun delvist godkendt, idet vi kun må lave standardgebyrer for miljøtilsyn og ikke for miljøgodkendelser. Vi forventer at undgå at bruge ressourcer på registrering af tid på de enkelte tilsyn, som er forholdsvist tidskrævende i forhold til den relativt beskedne indtægt gebyropkrævningen giver. 22. Fritagelse for myndighedsbehandling jf. naturbeskyttelsesloven 12

13 Gentofte Kommune er fritaget for myndighedsbehandling af sager jf. 3 i Naturbeskyttelsesloven, når der allerede foreligger en godkendt pleje eller udviklingplan, som beskriver omfanget og karakteren af det planlagte indgreb i naturen. I disse tilfælde er myndighedsbehandlingen overflødig. Det giver os mulighed for at undgå en tung og formel myndighedsbehandling af planlagte ændringer i naturen, som kommunen i forvejen har godkendt i pleje eller udviklingsplanen. 3 vedrører beskyttede naturområder som moser, enge m.m., hvor man normalt skal have dispensation for at ændre tilstanden (f.eks. at ændre en tilgroet mose til åben mose ved at fjerne uønsket vegetation m.m.). Fritagelsen gælder dog ikke Natura 2000 områder som Gentofte Sø og Brobæk Mose. Vi forventer, at vi sparer ressourcer, og at vi hurtigere kan få gennemført hensigtsmæssige ændringer i naturen (plejeindgreb). 13